Danmark står over for flere dage med intens nedbør og kraftig vind, ifølge DMI’s seneste vejrudsigter. Vejret ventes at skabe udfordringer både for transport og udendørsaktiviteter over hele landet, da kraftige regnbyger og blæsende forhold kan medføre glatte veje og begrænset sigtbarhed.
Meteorologerne varsler regnperioder, der breder sig fra den vestlige del af landet og henover hele Danmark de kommende dage. Vindstødene kan lokalt nå op til hård vind og enkelte steder nærme sig kulingstyrke, især i kystnære områder og på åbne strækninger, hvilket kan gøre forholdene vanskelige for trafikanter og øge risikoen for våde og glatte vejbaner.
DMI råder alle til at forberede sig på våde forhold og tage regntøj, paraplyer og ordentligt fodtøj i brug, samt være ekstra opmærksomme i trafikken. Bilister opfordres til at holde ekstra afstand og sænke hastigheden for at undgå uheld på de våde og blæsende veje.
Et opmærksomt vidne i Christiansfeld bidrog tirsdag til, at politiet kunne lokalisere og standse en sølvgrå bil på Haderslevvej. Bilen blev ført af to mænd fra Fyn, som efterfølgende blev sigtet for en række lovovertrædelser. Vidnet bemærkede, at bilen blev kørt hasarderet, hvilket ledte til politiets indgriben.
Ifølge Politikommissær Susanne Hviid blev føreren af bilen testet positiv for spirituskørsel og havde desuden ikke noget kørekort. Undersøgelser afslørede også, at bilen var stjålet, og føreren blev derfor sigtet for brugstyveri.
En særlig detalje i hændelsen var, at føreren undervejs byttede plads med sin passager. Vidnet havde bemærket, at passageren overtog rattet og fortsatte kørslen, hvilket resulterede i en sigtelse for at køre frem for rødt lys. Heller ikke han havde kørekort.
– Det særlige ved denne sag er, at vidnet tidligere havde set bilen, hvor personen på passagersædet overtog rattet. Da han kørte bilen, gjorde han sig skyldig i at køre frem for rødt lys. Han havde heller ikke kørekort, så han blev også sigtet for at køre frem for rødt og for at køre uden kørekort, fortæller politikommissær Susanne Hviid.
Politiet oplyser, at der er tale om en 26-årig og en 29-årig mand, begge fra Fyn. De kørte rundt i en sølvgrå personbil, og efterforskningen fortsætter nu for at afdække, om de to mænd kan være involveret i andre mistænkelige episoder i området.
– Vi undersøger sagen yderligere for at klarlægge, om der er forbindelse til andre lovovertrædelser, udtaler Susanne Hviid til slut.
Interessen for det populære motionsløb Royal Run ’25 har slået alle tidligere rekorder. Tirsdag morgen åbnede salget af startnumre til årets store løbebegivenhed, og allerede efter lidt over otte timer kunne arrangørerne melde alt udsolgt.
Med 97.500 startnumre sat til salg, fordelt på de fem værtsbyer København/Frederiksberg, Horsens, Ribe, Viborg og Korsør, har Royal Run oplevet sin hurtigste udsolgt-situation til dato. Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe, udtrykte stor glæde over danskernes engagement:
– Vi er begejstrede, stolte og meget taknemmelige over den store interesse, som danskerne har vist for at deltage i Royal Run. Vi havde på fornemmelsen, at vi ville sælge alle startnumre, men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det skulle ske på lidt over otte timer, udtaler han til Ritzau.
Horsens først til at melde udsolgt
Kort efter salgsstart klokken 10.00 tirsdag morgen gik salget stærkt. Efter fire timer blev Horsens den første værtsby til at melde alt udsolgt. Derefter fulgte Ribe, Viborg, Korsør og endelig København/Frederiksberg, som sammenlagt kunne byde på 45.000 startnumre – næsten halvdelen af det samlede udbud.
De 97.500 startnumre fordeler sig således mellem værtsbyerne:
København/Frederiksberg: 45.000
Viborg: 17.500
Horsens: 15.000
Ribe: 10.000
Korsør: 10.000
Sidste års Royal Run, der også havde rekordsalg, nåede 95.330 deltagere. Årets tal slår denne rekord med over 2.000 ekstra tilmeldte.
Sidste år var Fredericia en af de værtsbyer, der dannede ramme om Royal Run, og det var et stort tilløbsstykke. Her deltog flere tusinde løbere i Fredericia, hvor byens gader blev fyldt med folk i alle aldre, der både gik, joggede og løb distancerne på One mile, 5 kilometer og 10 kilometer.
En tradition danskerne har taget til sig
Ifølge Britt Spangsberg, chef for Kommunikation, HR & Events i DIF, viser det lynhurtige salg, at Royal Run har udviklet sig til en fast tilbagevendende tradition, som mange danskere ser frem til.
– 97.500 solgte startnumre er rekord for Royal Run. Og samtidig er det rekord, at vi melder udsolgt på første salgsdag. Det vidner om, at danskerne har taget Royal Run til sig som en tradition, hvor de er aktive sammen med venner, familie, naboer og mange andre, fortæller Britt Spangsberg ligeledes til Ritzau og ser frem til, at deltagerne snører kondiskoene den 9. juni.
Bag om Royal Run
Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag og har siden været en årlig begivenhed 2. pinsedag. Eventet arrangeres af initiativet Bevæg dig for livet, støttet af Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Dansk Atletik.
Med sin kombination af god stemning og motion har Royal Run i dag fået status som en national motionsdag for danskerne. Der er nu kun tilbage for de mange tilmeldte at forberede sig til 2. pinsedag, hvor Royal Run 2025 finder sted.
Tilmeldingen til næste års Royal Run er skudt i gang, men det er ikke gået helt glat. Klokken 10 tirsdag formiddag åbnede salget af startnumre til den populære royale motionsfest, som finder sted 2. pinsedag den 9. juni 2025, men allerede få minutter efter start oplevede hjemmesiden tekniske problemer på grund af det store pres.
Hjemmeside overbelastet og lange køer
Kort efter tilmeldingen blev åbnet, meldte flere brugere om nedbrud og ventetid på hjemmesiden. Her erfarede flere at køen til at få fat i startnumre på et tidspunkt var oppe på over en time. Royal Runs hjemmeside var helt nede kort tid efter åbningen, men var igen oppe efter omkring 30 minutters nedetid. Mange deltagere oplevede desuden problemer med at betale via MobilePay, en af de primære betalingsmuligheder.
Royal Run udvider med flere værtsbyer og flere pladser
Royal Run 2025 byder på fem værtsbyer – Ribe, Viborg, Horsens, Korsør og København/Frederiksberg – og har i år udvidet deltagerkapaciteten. I alt sættes 97.500 startnumre til salg, en stigning i forhold til de 95.330, der deltog sidste år. De enkelte byer tilbyder nu følgende antal pladser:
Ribe: 10.000
Viborg: 17.500
Horsens: 15.000
Korsør: 10.000
København/Frederiksberg: 45.000
Et løb for alle aldre og niveauer
Royal Run, der i 2025 løber af stablen for syvende gang, blev oprindeligt lanceret i 2018 i anledningen af H.M. Kongens 50-års fødselsdag. Siden har løbet udviklet sig til en folkelig motionsbegivenhed, hvor folk i alle aldre kan deltage i enten One mile, 5 kilometer eller 10 kilometer.
Sidste år var Fredericia en af de værtsbyer, der dannede ramme om Royal Run, og det var et stort tilløbsstykke. Her deltog flere tusinde løbere i Fredericia, hvor byens gader blev fyldt med folk i alle aldre, der både gik, joggede og løb distancerne på One mile, 5 kilometer og 10 kilometer.
– Royal Run er mere end et motionsløb. Det er en fejring af fællesskabet og glæden ved at være aktive sammen, siger Morten Mølholm Hansen, administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund til Ritzau.
Selvom interessen for Royal Run hvert år har været stor, understreger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI, også til Ritzau at løbets primære fokus ikke nødvendigvis er at slå rekorder:
– Selvom vi i år giver endnu flere mulighed for at deltage, er vores mål i højere grad at skabe en god oplevelse for deltagerne i hver by.
Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI under idrætsvisionen Bevæg dig for livet.
Tirsdag blev en større afgørelse truffet i Haag, hvor en hollandsk appeldomstol afviste en dom fra 2021, der ellers pålagde det britiske olie- og gasselskab Shell at reducere sine CO2-udledninger markant. Dommen fra 2021 blev set som en milepæl og en sejr for miljøorganisationer og interessenter, der ønskede øget klimabeskyttelse fra store selskaber, men nu er dommen blevet omstødt.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters vurderede appeldomstolen, at Shell allerede arbejder på at reducere sine udledninger og dermed opfylder kravene. Dommer Carla Joustra udtalte, at “Selv om Shell som et stort olie- og gasselskab har et særligt ansvar, betyder det ikke, at vi kan lade et generelt reduktionsmål på 45 procent gælde,” ifølge Reuters.
Skuffelse blandt miljøgrupper
Miljøorganisationen Milieudefensie, også kendt som Friends of the Earth Netherlands, var en af de syv grupper, der i 2019, sammen med 17.000 hollandske borgere, tog Shell i retten for ikke at leve op til sit ansvar for klimaet. Da den oprindelige dom blev afsagt i 2021, blev det fejret som en sejr, men dagens afgørelse har nu skabt stor skuffelse.
– Det her gør ondt, udtalte Milieudefensies direktør Donald Pols ifølge Reuters.
Han pointerer, at sagen dog stadig har en vigtig pointe, idet den ifølge dem viser, at store forurenere ikke er hævet over loven. Det er endnu uvist, om Milieudefensie vil appellere sagen til den hollandske højesteret, men muligheden er på bordet.
Shell: Afgørelsen understøtter vores strategi
Shell har løbende argumenteret for, at de bedst kan tilpasse sig klimamålene uden strenge juridiske krav. Selskabets administrerende direktør, Wael Sawan, udtalte i dag, at afgørelsen er “den rette dom for den globale energiomstilling, Holland og vores selskab.”
Shell har fastholdt, at kravet om at nedbringe CO2-udledninger bør komme fra stater og ikke domstole, og har tidligere oplyst, at de planlægger at investere mellem 10 og 15 milliarder dollar i lav-CO2-energiløsninger frem til 2025.
Ifølge Shell ville den oprindelige dom have tvunget selskabet til at skære i deres forretning på en måde, der i sidste ende ikke ville have hjulpet miljøet, idet kunderne sandsynligvis blot ville opsøge andre energileverandører.
Afgørelsen falder under COP29
Dommen i dag falder samtidig med, at omkring 200 lande er samlet ved klimatopmødet COP29, hvor verdens ledere forhandler om nye klimaløsninger og ansvar. Mens miljøorganisationer har understreget, at store selskaber som Shell skal tvinges til handling, har domstolen i Haag vurderet, at Shells nuværende initiativer lever op til deres ansvar.
Børnerådet har i et aktuelt høringssvar udtrykt støtte til et nyt lovforslag, der vil forbyde brugen af personer under 18 år som tolke mellem forældre og fagpersoner i en lang række offentlige sammenhænge.
Forslaget sigter mod at beskytte børn fra at blive pålagt ansvaret for at oversætte i situationer, hvor professionelle tolke bør anvendes. Dette forbud skal gælde på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område og flere andre offentlige sektorer, hvor børn i dag ofte træder til i rollen som tolke for deres forældre.
Børnerådet understreger, at det er afgørende, at ansvaret for at skaffe tolkebistand ligger hos myndighederne og ikke på de mindreårige selv.
– Det er uforsvarligt at lægge ansvar for en vigtig oplysning på et barn, lyder det i høringssvaret, hvor rådet samtidig understreger, at børn bør undgås som tolke i situationer, der berører voksnes private forhold, økonomi eller personfølsomme oplysninger.
Uklare grænser og risiko for fejl
Børnerådet påpeger en række risici ved at lade børn oversætte, selv i dagligdagssituationer. Som eksempel nævnes, at børn kan blive bedt om at overlevere information om påklædning i forbindelse med skolearrangementer. Det kan virke som en uproblematisk opgave, men hvis barnet glemmer detaljer, kan det medføre, at barnet får forkerte ting med – noget, der kan efterlade barnet i en situation, hvor de føler ansvar og potentielt bliver kede af det.
For at undgå denne slags misforståelser anbefaler Børnerådet, at dagligdags beskeder som påklædning, regntøj eller lignende i stedet kommunikeres skriftligt til forældrene, f.eks. gennem digitale platforme. Det vil sikre, at ansvaret ikke lægges over på barnet, og samtidig give forældrene direkte adgang til præcise oplysninger.
Særlige sårbarheder kræver skærpet beskyttelse
På det socialretlige område, som blandt andet dækker serviceloven og barnets lov, ser Børnerådet særligt alvorligt på brugen af børn som tolke. Rådet understreger, at situationer, hvor et barn besøger en forælder på et botilbud – eksempelvis en forælder med psykiske udfordringer – kan være følelsesmæssigt krævende for barnet i forvejen. At skulle tolke og dermed påtage sig en voksenrolle kan ifølge rådet blive et uforholdsmæssigt stort pres. Her bør barnets besøg handle om samvær og kontakt, ikke om praktiske opgaver som at oversætte.
Og den bekymring udvides hos rådet også til børn, der er anbragt. De mener, at både anbragte børn og deres søskende som udgangspunkt ikke skal bruges som tolke.
– Det må formodes at være en sårbar situation, skriver Børnerådet og peger på, at børn, der i forvejen befinder sig i en usikker livssituation, ikke bør pålægges ansvar for at kommunikere mellem fagpersoner og forældre.
Udfordringer med usammenhængende eksempler i lovgivningen
Børnerådet udtrykker desuden bekymring over, at nogle eksempler i lovforslaget kan virke misvisende eller urealistiske, når de anvendes på tværs af de forskellige lovområder. Et eksempel her er voksenansvarsloven, hvor der ifølge lovforslaget gives mulighed for, at børn kan tolke i forbindelse med husordener eller besøg på sikrede institutioner.
– Er indholdet af en husorden et uproblematisk forhold af dagligdags karakter? spørger Børnerådet og understreger, at der bør skelnes klart mellem problematiske og uproblematiske forhold.
Børnerådet fremhæver også det familieretlige område som et sted, hvor børn ikke bør bære ansvaret for at oversætte. Som eksempel nævner rådet, at tid og sted for børnesagkyndig rådgivning typisk er noget, hvor det er af stor vigtighed, at beskeden leveres korrekt. En fejl i oversættelsen kunne betyde, at en forælder udebliver, hvilket kan få konsekvenser. Rådet foreslår derfor, at informationer af denne type altid gives skriftligt til forældrene, sådan som det allerede er praksis mange steder.
Ser behov for grundig evaluering og justering
Afslutningsvis opfordrer Børnerådet til, at der tages ved lære af erfaringerne fra sundhedsområdet, hvor der allerede er indført et forbud mod børn som tolke. Erfaringerne herfra viser ifølge rådet, at området i starten oplevede udfordringer, og at det krævede tilpasninger for at sikre en succesfuld implementering af forbuddet. Ligeledes foreslår rådet, at forbuddet mod børn som tolke monitoreres og evalueres løbende med særligt fokus på børnenes, forældrenes og fagpersonernes erfaringer.
Landets byretter har længe oplevet pres på notarforretninger, men en række nye tiltag har nu gjort det muligt at nedbringe ventetiderne betydeligt. Det sker i kølvandet på, at Domstolsstyrelsen har afsat ekstra midler for at tackle den voksende efterspørgsel på især fremtidsfuldmagter.
De danske byretter har gennem længere tid haft vanskeligt ved at følge med den stigende efterspørgsel på notarservice, især som følge af en markant interesse for fremtidsfuldmagter. Siden lovændringen i 2017, som gjorde det muligt at oprette fremtidsfuldmagter, er antallet eksploderet. Ifølge Tinglysningsretten var der i 2018 under 20.000 tinglyste fremtidsfuldmagter, et tal der i 2023 steg til 107.000 og i år forventes at nå omkring 140.000.
Forbedringer hos de mange byretter
Ved Retten i Holstebro, der har oplevet en stigning på 200 procent i notarforretninger, har tilførslen af ekstra midler gjort en væsentlig forskel. Her har retten ansat fire jurastuderende, hvilket har givet mulighed for at udvide notarkalenderen betydeligt.
– Vores notarkalender er blevet udvidet med 80 procent i Holstebro, og på vores afdelingskontor i Thisted har vi udvidet kapaciteten med 50 procent, udtaler administrationschef Ulrik Kipling i en pressemeddelelse fra Danmarks Domstole. Han forklarer, at borgerne nu kan få en tid hos notaren inden for 14 dage, mod tidligere op til fire måneders ventetid.
Retten i Hillerød har også udvidet sine ressourcer og tilføjet ekstra åbningsdage. I oktober og november holdt retten åbent for notarkunder uden tidsbestilling, hvilket ifølge administrationschef Kirsten Granhøj blev godt modtaget.
– Vi har travlt, men vi vil rigtig gerne have, at vores borgere føler, at de får en ordentlig behandling, herunder at de kan komme til hos notaren inden for en rimelig tid, siger hun i pressemeddelelsen.
På Bornholm har retten oplevet en speciel tendens, hvor turister, der besøger øen, også benytter muligheden for at få notarforretninger ordnet. Sommerens ekstra tilstrømning blev i Rønne anvendt til at få nedbragt notar-ventetiden.
Notarindsatsen fortsætter i 2025
Effekten af tiltagene kan også ses på det faldende antal fremtidsfuldmagter, der afventer tinglysning. Medio juni 2024 var der omkring 38.900 ventende fremtidsfuldmagter, mens tallet i november er faldet til cirka 33.000.
Domstolsstyrelsen har afsat midler til at fastholde indsatsen i første halvår af 2025, og behovet for en fortsat indsats vil blive vurderet i foråret 2025.
Sydøstjyllands Politi efterforsker nu to tilfælde af tyveri og forsøg på tyveri af benzin i Kolding-området.
Det første tilfælde fandt sted på Røddingvej i Kolding, hvor gerningsmænd mellem søndag midnat og mandag morgen klokken 08.00 forsøgte at stjæle benzin ved at bore hul i en tank. Tyvene kom dog ikke af sted med noget, men metoden har forårsaget skader på bilen.
Det andet tilfælde fandt sted på Junghansvej, hvor det lykkedes gerningsmændene at stjæle benzin fra en personbil. Tyveriet skete mellem mandag aften klokken 21.00 og tirsdag klokken 15.15. Her borede gerningsmændene sig endnu en gang gennem tankens metal, hvorefter de slap væk med mellem 15 og 20 liter benzin.
Pernelle Jensen (V), medlem af Regionsrådet i Region Syddanmark, udtrykker bekymring over regeringens sundhedsreform og de potentielle konsekvenser for lægedækningen i de mest sårbare dele af regionen.
Jensen er medunderskriver på et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren og håber på at sikre, at Sønderjylland og Sydvestjyllands særlige behov ikke bliver overset i den nye sundhedsmodel.
– Der er mange gode aspekter i sundhedsreformen, men én ting skaber bekymring – og det er lægedækningen, især i Sønderjylland, forklarer Pernelle Jensen og peger på, at problemerne allerede nu er markante i regionen. I flere dele af Syddanmark kæmper man med at tiltrække nye læger, og de eksisterende praksisser er under stort pres for at følge med den voksende efterspørgsel på sundhedsydelser.
– I de områder har vi allerede svært ved at få læger til at etablere sig, og de praktiserende læger, vi har, står under stort pres. Jeg er bekymret for, at den model, der er blevet præsenteret, kan betyde, at Region Syddanmark bliver overset, siger Pernelle Jensen.
Den foreslåede sundhedsreform introducerer en model, hvor læger arbejder under en centraliseret overenskomst. Jensen frygter, at denne centralisering kan gøre det sværere at håndtere de specifikke udfordringer, som Syddanmark står overfor.
– Vi har allerede en relativt god lægedækning, men der er stadig områder, hvor det er svært at få tilstrækkeligt med læger. Jeg er bange for, at den nuværende model ikke tilgodeser de specifikke udfordringer, vi har her i regionen, siger hun.
Pernelle Jensen, der sidder i både regionsrådet og i Fredericia Byråd, er medunderskriver på et brev til regeringen, hvor der stilles bekymring til sundhedsreformen.
Pernelle Jensen påpeger, at Region Syddanmark tidligere har været i stand til at tilpasse sig hurtigt til de skiftende behov inden for lægedækning og har haft succes med at løse udfordringerne.
– Vores region har tidligere reageret hurtigt på udfordringerne med lægedækningen og har haft succes med det. Men fremadrettet er jeg bekymret for, at vi vil blive dårligere stillet, forklarer hun og understreger, hvor vigtigt det er at kunne rekruttere og fastholde læger i de mest sårbare områder.
– Vi skal sikre, at vi kan rekruttere og fastholde læger i de områder, hvor det er nødvendigt – især i Sønderjylland og Sydvestjylland, hvor vi allerede ved, at der er et stort behov, siger Jensen.
Hun frygter, at centraliseringen vil medføre, at regionens specifikke behov kan risikere at blive overset i den nationale planlægning.
– Udfordringen er, at vi risikerer at blive overset i det store billede, tilføjer hun med en bekymret mine. Den nuværende model synes ikke at kunne løse de unikke udfordringer, der præger de mindre befolkede dele af Syddanmark, og det kan ifølge Jensen føre til yderligere vanskeligheder med at rekruttere læger til området.
For at imødegå de udfordringer, regionen står overfor, har Jensen og flere andre politikere i Region Syddanmark medunderskrevet et brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren. I brevet bliver regeringens sundhedsmodel udfordret, og der opfordres til, at de mest sårbare områder ikke efterlades uden nødvendig lægedækning.
– Vi ønsker, at modellen revurderes, så vores mest sårbare områder også sikres lægedækning i fremtiden. At bo i Sønderjylland eller Sydvestjylland skal ikke være ensbetydende med færre sundhedstilbud, understreger Pernelle Jensen.
Med sin indsats håber Pernelle Jensen, at hendes bekymringer vil blive taget alvorligt på Christiansborg, og at nødvendige ændringer vil blive foretaget, så lægedækningen i Syddanmark ikke forværres.
– Det er en vigtig kamp, og jeg håber, at vi bliver hørt på Christiansborg, afslutter Pernelle Jensen.
Med Kevin Møllers nært forestående familie forøgelse har Nikolaj Jacobsen sendt bud efter en ekstra mand til målet, hvis Flensborg-keeperen pludselig må afsted mod...
Schneider Electric Danmark får ny leder, når Sofie Irgens den 17. februar 2025 tiltræder som Country President. Hun overtager rollen fra Thomas Träger, der...
Mandag eftermiddag blev to fodgængere påkørt i separate hændelser i Kolding, mens de passerede fodgængerfelter.
Begge episoder er registreret uden alvorlige personskader, oplyser politikommissær...
