Næsten 9.300 koldingenserne har stemt til Ældrerådet – digitale stemmer vinder frem

0

Næsten 9.300 borgere i Kolding har stemt til årets Ældrerådsvalg. Fem nye medlemmer får plads ved bordet, mens otte fortsætter arbejdet med at rådgive Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Valgdeltagelsen er dog faldet siden sidste valg.

Kolding har nu sit nye Ældreråd på plads. Ud af 25.893 stemmeberettigede har 9.278 personer afgivet deres stemme, svarende til en stemmeprocent på 35,83 procent. Ved seneste valg i 2021 lød valgdeltagelsen på 43,2 procent, og der er dermed tale om et markant fald i deltagelsen.

Fem nye medlemmer tager plads i rådet, mens otte af de nuværende fortsætter. De nye medlemmer er Anne-Marie Olsen, Bente Thue Hansen, Dorte Søgaard Olesen, Marianne Hansen Fasterkjær og Lars Hemrich.

De otte genvalgte er Bent Ginnerskov Jensen, Molle Lykke Nielsen, Kirsten Christensen, Anni Aarestrup, Hans Jørgen Aarøe, Gunner Nielsen, Bent Ekhardt Nielsen og Laurits Kloster Kruse.

Valgets helt store stemmesluger er Bent Ginnerskov Jensen, der med 1.366 stemmer – heraf 991 digitale og 375 brevstemmer – igen sætter sig tungt på toppen af feltet. På andenpladsen følger Molle Lykke Nielsen med 1.138 stemmer, mens Kirsten Christensen bliver nummer tre med 858 stemmer.

Digitale stemmer vinder frem

72 procent af de afgivne stemmer er givet digitalt. Det er en markant stigning i forhold til valget i 2021, hvor 61 procent stemte digitalt. Det tyder på, at de ældre vælgere i stigende grad benytter sig af de digitale muligheder, selv om valgdeltagelsen samlet set falder.

I alt er der afgivet 6.704 digitale stemmer og 2.574 brevstemmer.

Ældrerådets rolle i Kolding
Ældrerådet i Kolding fungerer som et folkevalgt høringsråd for kommunens borgere over 60 år. Rådet består af 13 medlemmer, som har til opgave at rådgive Byrådet i sager, der vedrører ældrepolitikken. Byrådet skal høre Ældrerådet om alle forslag, der påvirker ældreområdet.

Det nye Ældreråd konstituerer sig i løbet af november med valg af formand og næstformand. Medlemmerne er valgt for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Selvom Ældrerådet ikke træffer beslutninger på Byrådets vegne, spiller det en central rolle i at formidle ældres synspunkter og behov. Rådet kan komme med anbefalinger om alt fra ældrepleje og boliger til sundhed, digitalisering og transport.

Med valget af fem nye medlemmer får rådet både erfaring og nye perspektiver ind i arbejdet. Den kommende periode bliver præget af flere centrale spørgsmål på ældreområdet, herunder rekruttering af plejepersonale, udviklingen af velfærdsteknologi og balancen mellem kommunal service og borgernes egne valg.

Ældrerådet samles første gang i det nye år for at lægge linjerne for arbejdet frem mod 2029.

Venstre vil have byggekraner i gang i Kolding midtby allerede i 2026

0

Byudviklingen af Riberdyb og Holmsminde skal ikke blive endnu et langstrakt projekt på tegnebrættet, mener Venstre i Kolding. Partiet vil se handling – og byggekraner – allerede i 2026.

»Vi har ventet længe nok. Nu er det tid til handling«, siger borgmesterkandidat Jakob Ville (V).

Venstre foreslår, at området udbydes i mindre byggefelter – eksempelvis ti separate – i stedet for at overlade hele udviklingen til én stor aktør. Ifølge partiet vil det skabe variation, mangfoldighed og dynamik, hvor både private og almene aktører kan bidrage.

De almene boligselskaber opfordres til at gå forrest og kickstarte byggeriet, så Koldings midtby kan få ny energi.

Samtidig lægger Venstre vægt på kvalitet og bæredygtighed. Partiet foreslår, at der fra start tænkes i fremtidssikrede parkeringsløsninger med et nedgravet parkeringshus, der kan frigøre plads til grønne opholdsrum mellem bygningerne.

»Det handler ikke kun om tempo, men også om at skabe et område med funktionalitet, grønne værdier og høj livskvalitet«, siger Jakob Ville.

Venstre i Kolding vil have, at kommunen tager styringen i udviklingen, så planerne ikke strander i proces. Målet er at skabe et levende byområde midt i Kolding – og få de første kraner i gang allerede næste år.

Morten Hell vil bygge Kolding op med sport, kultur og samarbejde

0

Morten Hell fra Moderaterne går til valg på et klart mål. Kolding skal være en kommune, der både inspirerer, bevæger og tiltrækker – og det skal ske med bedre idrætsfaciliteter, en friere folkeskole og stærkere vilkår for erhvervslivet.

»Vi går til valg på, at vi skal have helt klart bedre idrætsfaciliteter. Vi vil gerne have den svømmehal, vi har talt om, og den skal ligge i Brandkær,« siger han. For Moderaterne er det ikke blot et lokalt ønske, men et symbol på, at Kolding skal tænke stort.

Sport og sundhed fylder meget i kandidatens vision. »Vi kan godt tænke os, at Kolding bliver en by, man kender for sine idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Ikke bare som noget, vi klarer os fint med – men som et trækplaster, der gør kommunen attraktiv at bo i,« siger han.

Den anden store mærkesag handler om folkeskolen. Her vil Morten Hell give mere frihed til den enkelte skole. »Vi skal give mere frihed til de enkelte skoler til at tilpasse de behov, de ser som nødvendige. Det handler om at sikre, at vi undgår skolevægring og får mere trivsel. Der skal være fleksibilitet til at træffe lokale beslutninger, så man kan gøre det, der virker bedst i praksis,« siger han.

Samtidig ser han folkeskolen som en investering, der ikke behøver koste mere, men som kræver smartere prioritering. »Jeg tror ikke, det bliver dyrere at give folkeskolen mere frihed. Man kan godt forbedre tingene uden at bruge flere penge, hvis man organiserer det rigtigt,« siger han.

Den tredje mærkesag handler om erhvervslivet, som ifølge Morten Hell skal have langt bedre rammer. »Erhvervslivet skal have gode vilkår. Vi bakker op om de tiltag, der allerede er i gang, som for eksempel afskaffelsen af dækningsafgifter. Kolding skal være et sted, hvor virksomheder føler sig velkomne og kan vokse,« siger han.

Men bag politikken ligger en mere grundlæggende vision om at gøre Kolding mere interessant – både for borgere og besøgende. »Vi mangler noget, der virkelig har tiltrækningskraft. Vi har det historiske med Koldinghus og Christiansfeld, men vi mangler det moderne, der gør, at folk kommer hertil for at opleve noget. Vi skal skabe mere liv i midtbyen, mere kunst og kultur i det offentlige rum,« siger han.

Han peger på, at udviklingen af Koldings bymidte er en afgørende brik. »Vi skal have bygget flere boliger i centrum, så flere mennesker flytter ind og skaber liv. De tomme parkeringsområder kan bruges langt bedre. Det skal være fedt at bo og opholde sig midt i byen – også for studerende, der i dag tager toget ud så snart undervisningen er slut. De skal have lyst til at blive hængende,« siger han.

Morten Hell er ikke bange for at stille krav til politisk samarbejde. Han lægger vægt på dialog, gennemsigtighed og evnen til at skabe resultater sammen. »Jeg er en, der søger samarbejde. Jeg arbejder til daglig med psykiatri og sundhedsvidenskab, og jeg har en Ph.D. i sundhedsvidenskab. Jeg er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser, og det er også sådan, jeg ser politik. Man skal kunne forhandle både opad og nedad – og dele ansvaret,« siger han.

Han mener, at det handler om at skabe en ny politisk kultur, hvor beslutninger ikke drukner i detaljer, men følges til dørs. »Jeg håber, vi får en politisk kultur, hvor vi prioriterer det, der betyder mest for borgerne – og hvor vi ikke spilder kræfter på projekter, der ikke gør en forskel,« siger han.

Hans vision for Kolding i de kommende fire år er klar. En kommune med liv i midtbyen, moderne idrætsfaciliteter og et skolevæsen, der bygger på tillid frem for kontrol. »Kolding skal være en by, man taler om med begejstring. En by, der har noget at vise frem – og hvor både børn, familier og virksomheder kan trives. Det er det, vi vil arbejde for i Moderaterne,« siger Morten Hell.

Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

0

DØGNRAPPORT. Natten til onsdag udbrød der brand på sammenkørselspladsen ved Ødisvej i Vonsild i Kolding Kommune. Klokken 01.06 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en forbikørende, som havde set flammer på parkeringsområdet – og anmeldelsen viste sig at være rigtig.

»Tre biler var i brand. To af dem udbrændte helt, mens den tredje fik omfattende brandskader,« fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet efterforsker sagen som fortsatlig brandstiftelse.

»Der er ingen grund til at tro, at bilerne er brændt af sig selv. Der er tale om to personbiler og en tredje bil, der holdt ved siden af. Vi undersøger nu overvågning og nummerpladegenkendelse for at finde frem til gerningsmanden,« siger vagtchefen.

Ejeren af den ene bil er fra Vamdrup, mens den anden ejes af en person fra Haderslev.

Bål gik galt i Fredericia

I Fredericia måtte en 72-årig mand tirsdag eftermiddag betale en bøde for overtrædelse af beredskabsloven, efter at han havde antændt et større bål på Nyropsvej.

Manden var i gang med at brænde træværk af i forbindelse med noget arbejde, men mistede opsynet med bålet, der brændte på den anden side af bygningen.

Trafikaktion i Vonsild

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en trafikaktion i Vonsild som følge af anmeldelser om ulovlige knallerter.

»Vi standser biler, knallerter og løbehjul. Alle fem knallerter, vi kontrollerede, viste sig at være lovlige,« siger Hans Hoffensetz.

Aktionen resulterede dog i flere sigtelser: Syv bilister fik bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem fik bøde for at køre på el-løbehjul uden hjelm, og derudover blev der uddelt bøder for manglende sele, manglende lygteføring, et barn uden sele, hastighedsovertrædelser og én sag om kørsel uden førerret.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.

Fredericia forbigået – regeringen udpeger 11 nye industriparker uden Power-to-X-satsning i byen

0

Fredericia var blandt de oplagte bud, men måtte se sig forbigået, da regeringen i dag sammen med Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF udpegede 11 nye industriparker i Danmark.

De statsligt udpegede områder skal skabe hurtigere veje til nye investeringer, flere grønne arbejdspladser og en styrket industriel vækst. Men Fredericia, der ellers har markeret sig som centrum for grøn industri og Power-to-X-initiativer, kom ikke med på listen.

De udvalgte kommuner er i stedet Kerteminde, Skive, Lolland, Aabenraa, Ikast-Brande, Horsens, Viborg, Næstved, Esbjerg, Aalborg og Kalundborg.

Erhvervsminister Morten Bødskov understreger, at formålet er at skære igennem bureaukratiet og skabe hurtigere etableringsprocesser.

»Danmark får 11 nye industriparker. Produktionsdanmark er rygraden i vores lokalsamfund og for dansk økonomi og skaber tusindvis af job. Med aftalen viser vi, at aktiv industripolitik er vejen frem. Jeg vil opfordre alle, der har ansøgt, til at arbejde videre med deres planer – for en industri i vækst skaber nye job og gør os attraktive for lokale investeringer,« siger han.

Kampen om de grønne investeringer

Industriparkerne skal målrettes brancher inden for grøn omstilling, life science, fødevarer, biosolutions og maritime erhverv. Flere af de udvalgte områder – som Esbjerg og Aabenraa – er allerede stærke aktører i den grønne energisektor.

At Fredericia ikke er blandt de udvalgte, vækker opsigt, da byen huser store energivirksomheder og har en klar strategi for Power-to-X-projekter omkring havnen og Taulov-området. Ifølge kilder i erhvervskredse omkring Trekantområdet kan udeladelsen tolkes som et tab af momentum for en af Danmarks mest energiintensive kommuner.

Mindre bureaukrati – mere tempo

By-, land- og kirkeminister Morten Dahlin peger på, at aftalen handler om at skabe balance i landet.

»Nye job og vækst er afgørende i alle dele af landet for at skabe et Danmark i balance. Med denne aftale giver vi 11 kommuner mulighed for at skabe fremtidens arbejdspladser i vores landdistrikter, hvor lysten til at investere og udvikle ikke bremses af unødvendige regler og stopklodser fra myndighederne,« siger ministeren.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard fremhæver, at den grønne industri fortsat skal være Danmarks styrkeposition.

»Ser man ned over listen, er der et tydeligt grønt aftryk med fx brint, fangst og lagring af CO₂ og havvind. Det er grøn handling, der virker – og som skaber arbejdspladser og fastholder produktion i Danmark,« siger han.

Politisk enighed – men skuffelse i sydøst

Aftalen er et resultat af et bredt politisk samarbejde, hvor også SF, DF og Danmarksdemokraterne står bag. Men flere lokalpolitikere i Trekantområdet kalder det en forpasset mulighed, at Fredericia – med sin unikke havneinfrastruktur og industrielle profil – ikke fik en plads på listen.

Erhvervsordfører for Danmarksdemokraterne Betina Kastbjerg understreger, at udvælgelsen er sket ud fra en geografisk balance:

»Vi har sikret, at listen over industriparker er blevet udvidet, så projekterne på Lolland og i Ikast-Brande er blevet udvalgt, og at der er en god geografisk balance. Der er ingen tvivl om, at udviklingen af Danmark uden for de store byer er hjerteblod for os.«

Grønne parker – men ikke i Fredericia

Industriparkerne skal fungere som et slags one-stop-shop-koncept, hvor investorer kan gå direkte i gang med projekter uden at sidde fast i lange sagsbehandlinger.

Kommuner som Esbjerg og Kalundborg har allerede meldt sig klar med konkrete planer for Power-to-X, CO₂-fangst og grøn produktion.

Fredericia har tidligere været nævnt som oplagt kandidat til en national Power-to-X-satsning – men med dagens udmelding bliver de lokale ambitioner nu henvist til den kommunale og private bane.

Gensynsglæde og gamle minder på Skanderup Efterskole – »Det startede alt sammen her«

0

Omkring 600 tidligere elever fra hele landet vendte i weekenden tilbage til Skanderup Efterskole ved Lunderskov for at fejre den årlige gammel elevdag. Dagen bød på grin, kram, fællessang og masser af minder fra en tid, der stadig betyder meget for mange.

»Det er virkelig dejligt at være tilbage, og jeg savner det ret meget. Når jeg er her, bliver jeg mindet om mange gode og sjove minder. Efterskolen har virkelig givet mig mod til at springe ud i nye ting,« fortæller Asta Liedmann fra årgang 22/23. Hun blev HF-student i sommer og er nu i gang med et forløb på filmskolen Station Next.

Et varmt gensyn på tværs af årgange
For de nyere årgange handler dagen om at se gamle venner og lærere igen, men også mange jubilarer møder trofast op for at fejre deres årgang. En af dem er Mads Kring fra årgang 99/00, som i år kunne fejre 25 års jubilæum.

»Det har været en kæmpe ballast at gå her. Vi fik puttet alle de her ingredienser ind i hovedet, mens man var ung og vild, og jeg blev virkelig grebet af de rigtige hænder,« siger han og smiler. »På en måde startede det hele her, hvor jeg blev formet, uden at jeg vidste det.«

En skole med stærke rødder og fællesskab
Forstander Rune Peitersen glæder sig hvert år til at byde tidligere elever velkommen tilbage. Han fortæller, at gensynet både rører og inspirerer.

»Det gør altid stort indtryk at opleve gensynsglæden og høre historierne om, hvilken forskel efterskolen har haft for deres liv. Når de er elever her, opdager de, at der er mange måder at leve på, og de får mod til at stå ved sig selv og deres drømme,« siger han.

Dagen på Skanderup Efterskole bød som altid på kaffe og kage, fællessang og rundvisninger, hvor både gamle og nye elever kunne mærke den særlige ånd, som efterskolen er kendt for.

Fakta om Skanderup Efterskole
Der går i dag 135 elever på skolen
Skolen har eksisteret i mere end 100 år
Eleverne kan fordybe sig i bl.a. musik, kunst, film, IT, medier, fitness og adventure

Radikale Venstre: Vi skal bruge pengene klogere og skære ned på symbolske projekter

0

Merete Due Paarup fra Radikale Venstre går til valg i Kolding med en klar ambition om at vende udviklingen i kommunen. Hun vil skabe en mere bæredygtig og fremtidssikret kommune – både økonomisk, socialt og miljømæssigt – og efterlyser en ny måde at tænke ansvar og fællesskab på.

»Hvis vi skal løfte alle de ting, vi gerne vil, skal vi have gang i Kolding. Vi skal tiltrække flere borgere, få styr på økonomien og skabe en kommune, der hænger sammen på den lange bane,« siger hun.

For Radikale Venstre handler det om at tage fat på de store linjer. Kommunen har ifølge Merete Due Paarup kurs mod en økonomisk og strukturel udfordring, hvor stigende udgifter og voksende forventninger fra borgerne truer balancen.

»De kurver, som Kolding egentlig har brug for, skal gå den rigtige vej – men de går den forkerte. Vi får flere ældre, flere diagnoser og flere udgifter. Samtidig tiltrækker vi borgere, som ikke nødvendigvis bidrager med høj skat. Hvis vi ikke laver strukturelle forandringer nu, står vi et meget dårligere sted om få år,« siger hun.

Et Kolding med grønne ambitioner

For Merete Due Paarup er det grønne område en central del af fremtiden. Hun vil sikre en kommune, der både tager klimaet alvorligt og investerer i naturen omkring sig.

»Vi skal kunne se vores børn i øjnene og sige, at vi gjorde vores del. Vi skal rense op i søerne og i Lillebælt, vi skal skabe mere natur og mere bæredygtighed i vores byggeri og transport,« siger hun.

Hun mener, at Kolding har potentialet til at blive et forbillede for, hvordan kommuner kan tænke grønt og handle klogt. Det handler ifølge hende ikke kun om store investeringer, men om at tage de rigtige beslutninger i hverdagen.

»Vi bygger meget, vi laver mad hver dag i de kommunale køkkener, og vi træffer tusindvis af små beslutninger. Hvis vi kan få bæredygtighed tænkt ind i alle de valg, så kan vi flytte os rigtig langt,« siger hun.

En kommune med borgerne – ikke kun for borgerne

Et centralt tema for Merete Due Paarup er, hvordan kommunen og borgerne samarbejder. Hun vil væk fra tankegangen om, at kommunen skal løse alt for alle.

»Kommunen betyder fælles. Men i dag er kommunen blevet noget, der skal fikse alt for borgerne. Vi vil gerne vende det på hovedet og spørge: Hvad kan borgerne gøre for kommunen? Hvordan kan man selv bidrage til det fælles?« siger hun.

For hende handler det om at skabe en sund og bæredygtig kommune, hvor borgere, frivillige og civilsamfund løfter sammen.

»Vi har en kæmpe trivselskrise – børn mistrives, medarbejdere går ned med stress, og mange ældre får ikke den pleje, de har brug for. Vi bliver nødt til at tage tempoet ud, fokusere på det vigtigste og turde sige nej til nogle ting. Vi kan ikke løse alt på én gang,« siger hun.

Færre projekter – bedre prioritering

Radikale Venstre vil ikke bruge flere penge, men bruge dem klogere. Ifølge Merete Due Paarup er der brug for at skære ned på de mange små og symbolske projekter, der trækker ressourcer væk fra det væsentlige.

»Vi har alt for mange små projekter, som kræver tid, men ikke gør en reel forskel. Der er alt fra træstrategier til priser for årets træ. Det er alt sammen sympatisk, men det betyder, at medarbejdere bruger tid på at stemme på et træ i stedet for at løse de store opgaver. Vi skal bruge tiden og pengene bedre,« siger hun.

Hun peger også på behovet for at give lærere og pædagoger mere tid til deres kerneopgaver. »Vi skal frigøre medarbejderne fra unødvendig dokumentation og kontrol, så de kan bruge deres faglighed og være sammen med børnene. Det er den slags forandringer, der virkelig betyder noget,« siger hun.

Samarbejde og åbenhed i byrådet

Merete Due Paarup ser Radikale Venstre som et parti, der skaber bro mellem partierne. Hun fremhæver samarbejde, nytænkning og inddragelse som vejen frem.

»Vi prøver at byde ind med gode idéer og samle folk. Vi vil gerne være dem, der samler frem for at splitte. Selvfølgelig har vi nogle mærkesager, som vi står fast på – som udviklingen af havnen – men det er vigtigere for os at finde løsninger, der holder i længden,« siger hun.

Hun mener, at det kræver et åbent politisk klima, hvor alle partier inviteres ind. »Der går meget arbejde i at blive klogere sammen, og det kræver, at man lytter og ikke lukker sig om sig selv. Vi skal væk fra de lukkede aftaler og tilbage til fællesskabet,« siger hun.

En kommune med fremtid og retning

Når Merete Due Paarup ser fire år frem, er visionen klar. Kolding skal være en kommune med retning, trivsel og grøn bevidsthed.

»Vi har lavet en samlet strategi for, hvordan Kolding skal udvikle sig. Det gælder også havnen, hvor vi ønsker en klar plan og en ny infrastruktur, så byen udvikles i den rigtige rækkefølge. Vi skal væk fra klatbyggeri og kortsigtede løsninger,« siger hun.

Hun drømmer om en kommune, hvor trivsel står højt på dagsordenen – både for børn, unge og medarbejdere. »Vores medarbejdere skal have tid til at bruge deres faglighed, og børnene skal trives fra den dag, de bliver født. Forældrene skal have tillid til systemet. Og når vi gør det rigtigt, så vil man kunne mærke det i hverdagen,« siger hun.

Den radikale spidskandidat håber, at vælgerne vil se partiet som en ansvarlig stemme for fremtiden. »Hvis vi får lov at sætte aftryk, så vil Kolding om fire år være en grønnere, renere og mere sammenhængende kommune – et bedre sted at vokse op, arbejde og blive gammel.«

Jensens Bøfhus lukker – Bone’s overtager restauranterne fra Torben Østergaard-Nielsens familie

0
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden –...

Dødsfald Kolding uge 43

42 valgplakater revet ned

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

0
Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum...

Lastbil kørte ind i havareret vogn på motorvejen – chauffør sigtet for narkokørsel

0
Et færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej ved Kolding tirsdag morgen kunne være endt langt værre. To lastbiler stødte sammen, men ingen personer kom til skade....

Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

0
ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter...

Nye tømmedage på vej i Kolding når affaldsbeholderne tages i brug

0
Redux – Affald og Genbrug har siden august rullet nye affaldsbeholdere ud i Kolding Kommunes villakvarterer. Har du allerede fået dem, kan du begynde...

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser...

0
Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene...