H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det er med stor glæde, at Danmarks Idrætsforbund har fået beskeden om, at H.M. Kongen overtager protektionen efter sin mor, H.M. Dronning Margrethe.

H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund, efter at H.M. Dronning Margrethe abdicerede den 14. januar i år.

Dronning Margrethe blev protektor for Danmarks Idrætsforbund (DIF) den 1. oktober 1973 og holdt fast i sin støtte og sit arbejde med at fremme idrætten i Danmark helt frem til sin abdikation.

Nu ser DIF frem til at få en ny protektor i Hans Majestæt Kongen, der længe har spillet en stor rolle i at fremme både bredde- og eliteidræt i Danmark, men også internationalt:

– Det er en stor ære, at Hans Majestæt har valgt Danmarks Idrætsforbund som en af kongens protektioner. Vi ved, at sport og idræt ligger kongens hjerte nær, og vi ser frem til Hans Majestæts fortsatte støtte og engagement, siger Hans Natorp, der er formand for DIF.

H.M. Kongen har længe støttet den olympiske bevægelse og også siddet i DIF’s bestyrelse i en årrække.

Kongen har ved mange lejligheder vist sin støtte og opbakning til de danske atleter blandt andet ved at være til stede ved en lang række OL gennem tiden, ved at cykle med DIF Soldaterprojekts cykeltilbud til fysisk og psykisk skadede veteraner, Ride4Rehab, ved at deltage i DIF Skole OL sammen med tusindvis af børn og ved at tage initiativ til skabelsen af Royal Run:

– Kongen har jo gennem tiden vist en kæmpe støtte til idrætten generelt. Vi har uden tvivl fået flere til at bevæge sig takket være kongens initiativ til Royal Run, og jeg ved fra atleterne, der blandt andet kæmper til OL, at de kan mærke kongens opbakning helt ind på banen, på vandet, eller hvor konkurrencerne foregår. Det er en støtte, vi værdsætter, og vi er helt utroligt glade og stolte over, at samarbejdet kan fortsætte, siger Hans Natorp.

DIF sender slutteligt en dybfølt tak til H.M. Dronning Margrethe for opbakningen til sporten gennem årene, der har haft stor betydning for de danske atleter og dansk idræt i almindelighed.

H.M. Kongens protektion træder i kraft fra dags dato.

God økonomiaftale vedligeholder velfærden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.

Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.

– Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOAs formand Mona Striib.

De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.

Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.

– Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.

Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.

– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.

Kom til fernisering af kunstværker under havoverfladen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Naturpark Lillebælt har sammen med Vesterdal Efterskole lavet en ny snorkelsti ved Føns Strand og Båring Vig. Eleverne har selv designet og kreeret de nye kunstværker med havmotiver, som du kan opleve med snorkelmaske og hovedet under havoverfladen. Fernisering er tirsdag 4. juni kl. 15-17.

Kom til fernisering på Føns Strand og hop i snorkeludstyret
Middelfart Kommune og Vesterdal Efterskole inviterer alle til fernisering under overfladen. Der er mulighed for at låne snorkeludstyr og se kunstværkerne kreeret af eleverne. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen deltager og er begejstret for samarbejdet:

– Det er en glæde at se, hvordan vores fokus på havmiljøet her smelter sammen med en lokal efterskoles uddannelse i kunst og design. Eleverne får både viden om havmiljøet og får arbejdet med nye materialer, samtidig med at der kommer en ny oplevelse i vores lokalområde. Jeg håber, at mange vil besøge denne nye snorkelsti og blive inspireret til at gøre mere for vores havmiljø, som er hårdt presset.

Formand for klima, natur og genbrugsudvalget i Middelfart Kommune og medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt Jacob Bjørnskov Nielsen vil også deltage, og han glæder sig til at se kunstværkerne.

– Når nu jeg sidder i udvalget for Naturpark Lillebælt, så vil jeg vise vejen, og hoppe i vandet sammen med eleverne, og måske borgmesteren… hvis han er frisk, griner Jacob, og fortsætter.

– Samarbejdet i Naturpark Lillebælt gør at vi opnår støtte til mange projekter, fx nye stenrev, fiskebørnehaver og forskning. Men projekter for formidlingen og oplevelserne ude i Lillebælt, som fx disse kunstværker og snorkelstier, de har også en kæmpe værdi, fordi det skaber en opmærksomhed, en forbindelse og en glæde for vores hav og natur.

Ministenrev og 5 kunstværker
Vesterdal Efterskole og Middelfart Kommune har etableret et mini-stenrev og 9 kunstværker under overfladen ude for enden af badebroen ved Føns Strand og ved Båring Vig. Eleverne fra efterskolen har lært om Lillebælts dyr og planter og har fx brugt motiver som fladfisk, muslinger og søpunge. Kunstværkerne er lavet af modelleringsbeton der kan formes og kan holde til havvand. Stenene på snorkelstien kommer fra lokale marksten som landmænd har doneret, samt sten der tidligere lokalt har været stenfisket og brugt som fundament på gamle gårde. Nu kommer stenene tilbage til havet igen. Kunstværkerne og det lille stenrev vil med tiden blive begroet med tang, og vil dermed blive gemmesteder for rejer, fisk og andet liv. På den måde får man mere liv i havet lokalt og en ny oplevelse for dem der besøger Føns Strand og Båring Vig. Og en oplevelse der får den besøgende ud i havet og ned under overfladen.

Fernisering med sodavand og snacks – og en naturvejleder
Alle er er velkomne til fernisering 4. juni kl. 15-17 på Føns Strand ved badebroen.
Vesterdal Efterskole og Føns lokaludvalg deltager.
Der vil være taler ved borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og udvalgsformand Jacob Bjørnskov Nielsen.
Naturvejleder i Naturpark Lillebælt Annette Weiss vil have snorkeludstyr klar til låns og vil fortælle om livet i Lillebælt og udfordringerne for havmiljøet.

Den nye snorkelsti ved Føns Strand er del af projektet Bælt i Balance og Infrastruktur-projekt
De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har sammen sat gang i projektet ”Bælt i Balance” i samarbejde med forskningsinstitutioner og frivillige. Nordea-fonden støtter som del af dette projekt snorkelstierne ved Føns Strand og Båring Vig. Desuden har naturparken søgt penge hjem til snorkelstierne i projektet: Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg, med støtte fra Den Europæiske Regionalfond og decentrale erhvervsfremmemidler.

Otte gange flere end ventet går fra job til seniorpension

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ny analyse viser, at ældre strømmer ud af arbejdsmarkedet, og Dansk Industri kritiserer i skarpe vendinger politikerne for ikke at reformere de i alt fire tilbagetrækningsordninger

– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt, siger Morten Høyer, politisk direktør i Dansk Industri.

Da daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i december 2020 fik Folketingets ja til loven om seniorpension, forventede man, at ordningen ville trække 800 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet, når ordningen var fuldt indfaset i 2025. Nu viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI), at seniorpensionsordningen trækker 6.700 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet i 2025, hvilket altså er mere end otte gange flere end skønnet fra lovforslaget. Det skyldes primært, at de personer, som går på seniorpension i stadigt højere grad er i beskæftigelse forud for tilbagetrækning.

– Det er en ret vild udvikling, og det sætter både det private og offentlige arbejdsmarked under pres, for vi mangler i forvejen hænder, og den voldsomme tilgang til seniorpension gør det endnu værre. Forventningen var, at dem, der ville gå på seniorpension ville arbejde meget få timer, men flere af dem har faktisk et noget højere timetal, og dermed koster ordningen langt flere medarbejdere, end det var meningen, siger Morten Høyer, der er politisk direktør i DI.

I lovforslaget var det forventet, at i 2025 ville otte ud af ti komme på seniorpension fra en anden ydelse, men nu nærmer det tal sig i stedet kun halvdelen, og den anden halvdel arbejder flere timer end ventet.

– Det kunne man måske acceptere, hvis der var politisk vilje til at tage livtag med de tidlige tilbagetrækningsordninger, men der er stadig fire forskellige ordninger. Regeringen lovede ved sin tiltrædelse at gøre noget ved ordningerne, men selvom de overlapper hinanden, har regeringen nu fredet alle ordningerne og droppet det nødvendige livtag, siger Morten Høyer.

Regeringen skrev ved sin tiltrædelse i regeringsgrundlaget, at ”der er fortsat brug for at gøre det mere attraktivt at blive længere tid på arbejdsmarkedet for de seniorer, der kan”. Men ved præsentationen af regeringens 2030-plan i november fredede regeringen pludselig alle fire ordninger, som udover seniorpension tæller efterløn, førtidspension og tidlig pension (Arne-pension).

Inden da fandt der et uskønt forløb sted, hvor KLAR-partierne (K, LA og RV), der alle var gået til valg på at hæve arbejdsudbuddet markant, pludselig ikke ville forhandle om seniorpensionen, og til sammen fører det ifølge Morten Høyer til en alt for fastlåst situation, hvor partierne ikke får gjort noget for at får flere til at arbejde længere.

– Grøn omstilling og bedre velfærd kræver alt sammen arbejdskraft. Derfor er det trist, at politikerne ikke i stedet sætter sig sammen for at løse problemet med, at mange forlader arbejdsmarkedet for tidligt. Danmark har brug for arbejdskraft, og virksomhederne har brug for dygtige og erfarne medarbejdere, som stadig kan bidrage, siger Morten Høyer.

– Når man freder disse ordninger skylder alle ansvarlige partier at finde nye metoder til at få flere hænder. Det kan være, vi kan gøre det endnu mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet, men mindst lige så vigtigt er det at gøre det lettere at få internationale medarbejdere til både den private og offentlige sektor. Udviklingen i antallet på seniorpension kalder på akut handling.

FHK var marginaler fra guldet

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

FHK havde muligheden for at vinde DM-finalen mod Aalborg, men i sidste ende vandt Aalborg med 27-26, og vandt dermed guld.

I Sparekassen Danmark Arena, var der en stemning af intens spænding, der fyldte luften, da tilskuerne strømmede ind i en fuldstændig udsolgt arena. Det var som om, hver sædeplads blev fyldt med forventning og håb. For FHK stod der meget på spil denne aften – muligheden for at bringe DM-trofæet tilbage til Fredericia for første gang siden 1979. Denne historiske mulighed hang som en tung sky over holdet, og både spillere og fans var fyldt med en blanding af nervøsitet og begejstring. I øjeblikket var alle øjne rettet mod banen, klar til at opleve et episk opgør mellem to hårdtarbejdende hold, der begge stræbte efter at gøre deres by stolt.

Presset hvilede tungt på Aalborgs skuldre denne lørdag. Med to på hinanden følgende års nederlag i DM-finalen havde den ambitiøse klub meget at bevise. Forventningerne var enorme, og alt andet end en sejr ville være en overraskelse, især når man sammenlignede de to holds præstationer. Aalborg blev betragtet som favoritter, men de var også bevidste om, at de ikke kunne undervurdere FHK, der var sultne efter sejr og var klar til at kæmpe til det sidste for at skabe historie for deres klub.

I modsætning til de to tidligere finaleopgør var Niklas Landin virkelig til stede i dag. I den seneste kamp, hvor FHK sejrede med 31-30, var Landin kun sporadisk til stede på banen og for en meget kort periode. Men i dag var det anderledes – det var “Landin-tid”. FHK holdt trit indtil stillingen 3-3 efter 12 minutter, men derefter begyndte Aalborg for alvor at få momentum.

Aalborg fortsatte deres solide præstationer på banen og formåede at trække yderligere fra. Efter 27 minutters spil var de foran med 11-7, og de udbyggede hurtigt deres føring frem mod pausen. Ved halvleg førte Aalborg komfortabelt med 13-8, hvilket cementerede deres dominans i første halvleg af kampen.

Anden halvleg bragte en fuldstændig ændring af kampens dynamik. FHK formåede at finde sprækker i Niklas Landins målog begyndte at få succes med deres angreb, hvilket gjorde FHK til en reel trussel. Kun to minutter inde i anden halvleg var stillingen 14-11, hvilket indikerede en betydelig opblussen fra FHK’s side og en intensivering af kampen.

FHK fortsatte deres opadgående momentum. Med 19 minutter tilbage af kampen var stillingen 18-17 til Aalborg, og FHK var tæt på at indhente dem. Tre minutter senere lykkedes det endelig for FHK at udligne til 19-19, da Anders Kragh Martinusen fik sendt bolden i et tomt mål, hvilket sendte en bølge af begejstring gennem FHK’s hold og fans.

adp-as.dk

Derefter fulgte der drama til det sidste. Thorsten Fries fra FHK stod for den ene store redning efter den anden, hvilket bidrog til at holde kampen tæt. Med halvandet minut tilbage af kampen lykkedes det endelig for FHK at komme foran. Bolden ramte netmaskerne, men dommerne dømte angrebsfejl, da Reinier Taboada tidligere var løbet ind i en spiller fra Aalborg. I den anden ende af banen udnyttede Mads Hoxer muligheden og scorede for Aalborg, hvilket sendte dem i front med 27-26.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gad_source=1&gclid=EAIaIQobChMI8dPQyoXPhQMVZheiAx3prQAJEAAYASAAEgKDkfD_BwE

FHK fik en sidste chance for at udligne, men Martin Bisgaard brændte på Niklas Landin, hvilket betød, at Aalborg kunne sikre sig sejren med en kneben margin på 27-26. Det var et øjeblik af stor spænding og intensitet, men til sidst var det Aalborg, der trak sig sejrrigt ud af opgøret, og deres jubel brød løs på banen og blandt fansene, mens FHK måtte tage til takke med en ærefuld andenplads, som er Fredericias bedste placering siden 1981.

Mening og mestring

Af
Iben Lehmann Rasmussen
-
0

Jeg forstår og anerkender den undren og frustration, der er opstået på grund af beslutningen om at lukke rideholdene. Disse hold har været afgørende for at støtte psykisk og fysisk sårbare borgere, og deres positive effekter er veldokumenterede.

Der må heller ikke herske tvivl om, at vi værdsætter det værdifulde samarbejde og de positive resultater, rideholdene har skabt for mange af vores borgere. For det har haft en enorm betydning for de borgere, der har haft glæde af forløbet.

Det er vigtigt at understrege, at rideprojektet altid har været tiltænkt som et pilotprojekt med fokus på at integrere borgere i foreningslivet. 

En central del af Mening og Mestrings modellen var at tilbuddene skulle fungere som trædesten til det almene foreningsliv. Projektet har hele tiden været et pilotprojekt, tiltænkt som en vej ind i foreningslivet uden at have haft en plan om langvarig finansiering eller opretholdelse af driften. Vi forstår, at denne situation kan være svær at acceptere for de involverede borgere og frivillige, der har oplevet de positive effekter af projektet.

Beslutningen om at lukke rideholdet blev truffet efter en nøje vurdering af ressourcer og bæredygtighed inden for Mening og Mestring-programmet. Desværre har en gennemgang af projektets aktiviteter vist, at rideholdene er en ressourcemæssigt dyr post i forhold til antallet af deltagere, og at de ikke i tilstrækkelig grad fungerer som en trædesten til det almene foreningsliv, som er en central del af Mening og Mestrings model. Dette har ledt til beslutningen om at lukke rideholdene, hvilket vi forstår påvirker både borgerne og rideklubbens økonomi.

Vi er bevidste om den nyligt vedtagne handicapaftale og de økonomiske prioriteringer i Kolding Kommune. Vi forstår, at det kan være svært at acceptere sådanne beslutninger, især når man ser investeringer i andre områder som eksempelvis anlægsinvesteringen i Trapholt. Og det kan være svært at gennemskue, at der er forskel på anlægs-kassen og service-kassen, når andre blander dem sammen. Det svarer til at sammenligne æbler og bananer.

Pointerne om de økonomiske konsekvenser for rideklubben og de overflødige investeringer i hjælpemidler er velbegrundet, og vi beklager den ulejlighed, dette medfører. Der må vi til kommende projekter lære at være mere tydelige.

På baggrund af de henvendelser vi har modtaget fra frustrerede borgere og den igangværende dialog mellem de involverede parter, vil vi undersøge alle muligheder for alternative løsninger, så rideholdene kan videreføres under Mening og Mestring. Vi vil især se på samarbejde mellem Socialområdet, Fritid og Idræt, rideskoler og andre relevante aktører for at finde en bæredygtig løsning.

Forbud mod Omvendelsesterapi i hele EU

Af
Rasmus Nordqvist og John Brandt
-
0
Foto: AVISEN

I en tid, hvor vi ser højrefløjen vokse rund omkring i EU, der er vores værdier som tolerance, mangfoldighed og respekt for individets rettigheder også under angreb. Derfor er det vigtige end før at adressere de udfordringer vi har, som underminerer disse værdier. Det kunne bl.a. være omvendelsesterapi, en tvivlsom praksis, der forsøger at ændre en persons seksualitet eller kønsidentitet. Omvendelsesterapi er en meget tvivlsom praksis, som desværre stadig i 2024 bliver praktiseret. På europæisk plan anslår man, at omkring 5 % af alle LGBTQ+ personerne, er blevet tilbudt omvendelsesterapi på et tidspunkt i deres liv, det tyder dog på at der er et stort mørketal.

Dem der udfører terapiformen hævder at de kan “helbrede” LBGTQ+ personer fra deres seksualitet eller kønsidentitet , men det kan de selvfølgelig ikke. Det er udelukkende baseret på fordomme, uvidenhed og skadelige metoder. Især for mindreårige, som bliver efterlader med livslange ar på sjælen. Det kan vi ikke accepterer i vores samfund!.

I Danmark er omvendelseterapi lovligt, hvorimod andre europæiske lande har taget initiativer til at forbyde det. bl.a har Belgien indført en lov, der gør det ulovligt for fagfolk som læger, psykologer og præster at udføre omvendelsesterapi med en strafferamme på op til to års fængsel. Tyskland har også indført et forbud mod omvendelsesterapi for personer under 18 år, og kun voksne over 18 år kan give samtykke til terapi, hvis det sker frivilligt og med fuld information om konsekvenserne.

EU bør indføre et forbud mod omvendelsesterapi i hele unionen. Det vil sende et stærkt signal om beskyttelse af individuelle personers rettigheder og bekæmpelse af diskrimination. Men også for at leve op til EUs traktat hvor det tydeligt fremgår at EU skal beskytte LGBTQ+ personers rettigheder.

I en tid hvor LGBTQ+ rettigheder er under angreb forskellige steder i verden, er det endnu vigtigere, at vi står fast og siger fra overfor diskrimination og had. Ingen kan eller skal omvende nogen fra noget de er.

Lad os dette være en opfordring til den danske regering om at gå forrest i kampen mod omvendelelsesterapi.

Rasmus Nordqvist nr 2 på SF-listen til Europa Parlamentet
John Brandt nr 14 på SF-listen til Europa Parlamentet

Økonomiaftale sikrer markant og nødvendigt løft

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.

Aftalen løfter regionernes økonomi med cirka 2 mia. kroner i 2025. Det er det største løft i en økonomiaftale i mange år. Det er dog endnu uvist, præcist hvor stor en del af pengene der står Region Syddanmark på, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er på plads.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V), Region Syddanmark, siger:

– Vi har fået en rigtig god aftale med et meget markant løft af sundhedsområdet. Det er det største løft i mange år. Det betyder også, at jeg allerede nu kan sige, at vi både kan få enderne til at nå sammen og samtidig have penge til at udvikle det syddanske sundhedsvæsen i 2025. Derfor står vi nu også med et godt afsæt for den budgetproces, vi i regionsrådet skal i gang med efter sommerferien.

Aftalen giver regionerne et tiltrængt løft af økonomien på 600 mio. kroner allerede i år. Det sker som konsekvens af stærkt stigende medicinudgifter, som presser regionernes økonomi. Med aftalen får regionerne også bedre forudsætninger for at styre de stigende medicinudgifter.

Sundhedsfond skal bidrage med flere penge til modernisering

I 2025 stiger regionernes anlægsramme med 400 mio. kroner til i alt 3,75 mia. kroner. Det blev aftalt i sidste års økonomiaftale.

Desuden fremgår det af aftalen, at regeringen senere i 2024 vil fremlægge et forslag til en sundhedsfond, som blandt andet skal bidrage med penge til at vedligeholde og modernisere landets sygehuse og bidrage til nye investeringer i apparatur på sygehusene.

Bo Libergren siger:

– Jeg er godt tilfreds med, at regeringen fremlægger sit forslag til en sundhedsfond senere i år. Det bliver en stor hjælp til, at vi også i årene fremover kan vedligeholde og modernisere de syddanske sygehuse.

Gennemgang af økonomiaftalen for regionsrådet
Regionsrådet vil på et budgetseminar den 19. juni 2024 få udlagt økonomiaftalen og dens betydning for regionens budgetlægning i 2025.

Forretningsudvalget skal 1. behandle Region Syddanmarks budget for 2025 den 14. august.

Regionsrådet vedtager efter planen budgettet den 30. september.

Velfærdsløft skal styrke børns trivsel og udvikling

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Ny økonomiaftale giver kommunerne mulighed for at starte genopretningen af kvaliteten i landets daginstitutioner og SFO’er. Pengene falder på et knastørt sted. Nu skal de komme børnene til gode, fastslår BUPL-formand Elisa Rimpler.

Børneområdet er hårdt ramt af besparelser. Derfor er det vigtigt, at kommunerne har fået 3,4 milliarder mere til velfærden. Nu skal sparekniven i skuffen, og det skal kunne mærkes, at der er råd til at vende udviklingen og forbedre børn og unges hverdag.

– Vi står midt i en kæmpe faglighedskrise, som går hårdt ud over den kvalitet, børn møder i daginstitutioner og SFO’er hver dag. Samtidig må familierne finde sig i kortere åbningstider og flere lukkedage. Det er dybt bekymrende i en tid, hvor vi har brug for både at forebygge og hjælpe det stigende antal børn i mistrivsel. Pengene skal så hurtigt som muligt ud at gøre en forskel for børnene, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

– Jeg forventer, at det er slut med de voldsomme kommunale spareøvelser, som har ramt os gang på gang, og som har gjort det så svært for pædagoger at levere ordentlig kvalitet. Nu er det tid til de første skridt i en genopretning, siger Elisa Rimpler.

Samtidig er der et stort behov for at sikre bedre og mere attraktive arbejdspladser, så vi kan løse rekrutteringskrisen.

– Lønløftet til pædagoger var et godt skridt, men arbejdsmiljøet har også brug for et løft. Det kræver bedre vilkår for fagligheden. At pædagogerne kan have børnene i mindre grupper, og at man lokalt har tid til sin faglighed. Det skal være mere attraktivt at blive og være pædagog, siger Elisa Rimpler.

Største løft i 14 år

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: AVISEN

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om et markant løft af regionernes økonomi for 2025. Med aftalen øges den regionale driftsramme til sundhed med 2,1 mia. kr., hvilket skaber rammer for at styrke og udvikle sundhedsvæsenet. Aftalen inkluderer styringsredskaber for at bremse de stigende medicinudgifter. Anlægsniveauet i 2025 er fastsat til 7,35 mia. kr., en forøgelse på 400 mio. kr. fra 2024.

Aftalen dækker den demografiske udvikling og giver regionerne mulighed for at styrke både sygehusene og det nære sundhedsvæsen. Regionerne skal desuden reducere administrationsudgifterne med 0,1 mia. kr.

Der er også indført styringsredskaber på medicinområdet for at sikre bedre priser på medicin og et mere rationelt medicinforbrug. Desuden forventes de målsætninger, der er fastsat i akutplanen, at blive opfyldt i 2024, hvilket skal normalisere ventetiderne på sygehusene.

Sundhedsstrukturkommissionen arbejder på at udvikle modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet med fokus på et forebyggende og sammenhængende system. Kommissionens resultater forventes præsenteret i juni.

– Med årets økonomiaftale styrker vi regionernes økonomi markant, hvilket skaber rammer for at udvikle sundhedsvæsenet. Dette skal sikre, at vi også i fremtiden har et sundhedsvæsen af høj kvalitet, siger Finansminister Nicolai Wammen.

– Det er vigtigt, at vi har et stærkt sundhedsvæsen, der kan yde den rette hjælp og behandling, når vi har brug for det. Jeg er glad for, at vi har indgået en aftale, som giver økonomien et markant løft og skaber rammerne for at styrke sundhedsvæsenet, siger Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.

– Aftalen giver regionerne et betydeligt løft, hvilket betyder bedre omsorg for syge og plejekrævende borgere. Desuden får regionerne mulighed for at tilbyde flere reagensglasbehandlinger og implementere innovation og teknologi, hvilket frigør arbejdskraft i ældreplejen, siger Ældreminister Mette Kierkgaard.

Sidste år blev der indgået en ekstraordinær to-årig rammeaftale for øvrigt anlæg, der skaber øget forudsigelighed for regionerne. Rammen til øvrigt anlæg er i 2025 fastsat til 3,75 mia. kr., en stigning på 400 mio. kr. fra 2024.

Anlægsniveauet for kvalitetsfondsbyggerierne i 2025 er fastsat til 3,6 mia. kr. baseret på et realistisk skøn.

1...367368369...656Side 368 af 656

Stoppet i rutinekontrol: Kørte uden kørekort

Mille Dyhrberg - 0
KRIMi. En rutinemæssig kontrol endte med en sigtelse, da politiet torsdag eftermiddag standsede en personbil i krydset mellem Paabyvej og Vejlevej i Bramdrupdam. Klokken 16.48...

Indbrudstyvene har fået travlt i Fredericia: 76 procent flere anmeldelser i...

Gummiged brød i brand mellem træpiller: Brandfolk arbejdede til langt ud...

Tre indbrud på et døgn: Gamle tiører, dansk whisky og medicin...

Ny kortlægning: Koldings kulturliv hviler på usædvanligt mange frivillige hænder

Brand i industribygning på Kolding Havn: Røgen driver ind over byen

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Der er onsdag udbrudt brand i en industribygning på Kolding Havn. Politi og brandvæsen er til stede, og røgen fra branden driver mod...

Politiet før Grøn Koncert og Vorbasse Marked: Pas på hinanden i heden

Thea Dyhrberg - 0
VEJRET. Sommeren mener det alvorligt i denne uge. DMI har udsendt varsel om hedebølge fra onsdag til fredag, og varmen rammer på et tidspunkt,...

Én ransagning blev til to: Politiet fandt stoffer, våben og 218 puffbars

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. To ransagninger i Kolding gav tirsdag politiet fangst i form af hash, hundredvis af tabletter, peberspray og ammunition. En 26-årig mand og en...

Politiet fortsætter jagten på elløbehjulene: Nu er tre standset uden hjelm

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Efter flere sager med børn på ulovligt hurtige elløbehjul har politiet fortsat opmærksomheden rettet mod de tohjulede. Tirsdag blev tre førere standset, fordi...

Borgmester om Lillebæltsforbindelsen: »Vi skal ikke sidde på hænderne og vente«

Andreas Andreassen - 0
Trafikken hen over Lillebæltsbroen vokser, og om få år bliver trængsel en daglig diskussion. Det mener Peder Tind, der vil have et stærkt fællesskab...