Milliardoverskud hos Monjasa

Af

-

13:53 - 23. maj

En kombination af overophedede shippingmarkeder, høj volatilitet og ændrede handelsmønstre medførte et meget dynamisk marked for skibsbrændstof og påvirkede Monjasa Holding A/S årsregnskab 2022 positivt.

Igennem 2022 blev forsyningskæderne sat på prøve i havne rundt om i verden, men med den rette globale organisation og maritime logistik på plads var Monjasa i stand til at levere de efterspurgte produkter og støtte kunder og leverandører i et udfordret marked. For Monjasa betød dette stigende markedsandele og højere marginer, som afspejlede den øgede volatilitet og ubalance mellem udbud og efterspørgsel.

Fast del af verdens 10 største leverandører

Samlet set endte 2022 med et rekordhøjt aktivitetsniveau og en volumen på 6,4 mio. tons skibsbrændstof (2021: 5,7 mio. tons) leveret til rederier og operatører i hele verden, en samlet omsætning på DKK 39 mia. (2021: DKK 23 mia.) og et nettoresultat på DKK 1,209 mia. (2021: DKK 156 mio.).

Fra at levere 3,5 mio. tons i 2017 har Monjasa øget den samlede volumen med 83% henover de seneste fem år og opnået en solid placering blandt verdens 10 største bunkersleverandører.

– Vi er meget tilfredse med årets resultater og at levere 12% mere brændstof i et år med stor ubalance på olie- og shippingmarkederne. For Monjasa har det seneste år handlet om at være helt tæt på vores kunder og matche det konstant skiftende udbud og efterspørgsel i shipping-hubs rundt om i verden – og her spillede vores samlede logistik og flåde på 30 skibe en afgørende rolle, siger Group CEO, Anders Østergaard og uddyber:

– Monjasas organisation er skabt til at navigere i vanskelige lokale markeder og samtidig forstå sammenhængen med vores kunders samlede forretning på tværs af regioner og geografi. Sidste år så vi hvordan denne evne, sammen med et tæt internt samarbejde, gjorde at Monjasas service var mere efterspurgt end nogensinde før. Sammen med vores markant forbedrede økonomiske fundament står Monjasa i en stærk position til at bidrage til industriens vigtigste dagsordener, herunder shippings grønne omstilling sammen med vores partnere.

En fremtid med bæredygtige partnerskaber

Med en placering midt i værdikæden mellem brændstofproducenter og rederier har Monjasa en klar ambition om at bidrage til shippings grønne omstilling ved at binde industrien sammen og levere logistik og nye produkter til slutkunderne. I 2022 udvidede Monjasa sit leverandørnetværk og leverede bio-fuel til shippingindustrien i Mellemøsten og Latinamerika og indgik også et partnerskab med HØST PtX Esbjerg for, på længere sigt, at fremme tilgængeligheden af grøn ammoniak i Europa. I fremtiden vil Monjasa fortsætte med at opbygge nye relationer og indgå partnerskaber som matcher fremtidens efterspørgsel på grønt skibsbrændstof på kort, mellem og lang sigt.

Positive økonomiske udsigter

Med en forbedret solvensgrad på nu 46% (2021: 31%) og mere end en fordobling af egenkapitalen i løbet af det seneste år, står Monjasa på et stærkt økonomisk fundament. Samtidig valgte Monjasa at tilbagebetale alle langfristede gældsforpligtelser i februar 2023. I forhold til den samlede bankfinansiering har Monjasa opretholdt og udvidet sine kreditfaciliteter i løbet af 2022 og står dermed godt rustet til at fortsætte udviklingen.

I 2023 forventer Monjasa endnu et positivt år med et nettoresultat i størrelsesordenen DKK 280-560 millioner.

Nøgletal for Monjasa Holding A/S årsregnskab 2022

Volumen: 6,4 mio. tons (2021: 5,7 mio. tons)
Omsætning: DKK 39 mia. (2021: DKK 23 mia.)
EBIT: DKK 1,317 mia. (2021: DKK 205 mio.)
Nettoresultat: DKK 1.209 mia. (2021: DKK 156 mio.)
Egenkapital: DKK 2,251 mia. (2021: DKK 1,081 mia.)
Solvensgrad: 46 % (2021: 31 %)
Samlet antal leveringer: 13.425 (2021: 12.266)
Flåde: 30 tankskibe og pramme (2021: 23 tankskibe)
Samlet antal havne: 817 (2021: 737 havne)

Politiindsats skal stoppe kørsel over for rødt lys

Af

Mille Dyhrberg

-

22:44 - 22. maj

0

Politiet og Rådet for Sikker Trafik sætter i denne uge (uge 21) fokus på de trafikanter, der kører over for rødt lys. Dem er der for mange af i trafikken, viser to undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik.

Politiet holder i denne uge ekstra øje med trafikanter, der kører over for rødt.

De fleste respekterer det røde lys i trafikken, men der er også en hel del, der ikke gør.

I den her uge sætter en stor del af landets politikredse ind med kontrol i lyskrydsene for at få flere til at respektere det røde lys. Indsatsen bakkes op af Rådet for Sikker Trafik, der lancerer en indsats på sociale medier, hvor alle bliver mindet om, at rødt lys betyder stop.

Det er der brug for. For i to undersøgelser, gennemført af Rådet for Sikker Trafik i 2022, er der blevet afdækket bekymrende tal om antallet af bilister og cyklister, der kører over for rødt lys.

– Undersøgelserne viser, at der er brug for en indsats på området, og derfor er det meget positivt, at politiet sætter ind med kontroller. For trafikken er et stort fællesskab, hvor vi skal kunne regne med hinanden og være sikre på, at andre stopper, når de har rødt lys, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Så mange cykler over for rødt
Undersøgelserne, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt både cyklister og bilister i 2022, giver et dybere indblik i problemets omfang.

Blandt de 3.266 voksne cyklister, der blev interviewet, erkender hele 8 % af dem, at de cykler over for rødt lys meget ofte, ofte eller en gang imellem. Og når man spørger cyklister, om de kører til højre for rødt lys, så svarer 41 %, at det gør de meget ofte, ofte eller en gang imellem.

Når man dykker ned i tallene, kan man se, at det er værst blandt de cyklende mænd og blandt de 18-35-årige cyklister. Og ser man på regionerne, så er problemet værst i Region Hovedstaden, hvor 12 % af cyklisterne siger, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem cykler lige over for rødt lys.

Hver 10. bilist har kørt overfor rødt lys

Blandt bilisterne viser en anden undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt 5.070 bilister, at hele 11 % af dem inden for det seneste år bevidst har kørt lige over for eller til højre for rødt lys mindst én gang.

Problemet forekommer i hele landet, men er størst i København og på Københavns Vestegn, viser undersøgelsen.

– Det siger sig selv, at der er en stor risiko ved at køre over for rødt lys, da andre ikke forventer det. Desuden er det et ualmindeligt dårligt signal, som man sender til andre i trafikken, når man ikke respekterer det røde lys. På den måde er man også en dårlig rollemodel for de børn og unge, der færdes i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. Direktør i Rådet for Sikker Trafik.

43.000 unge er uden job og uddannelse – færre går i gang med en uddannelse

Af

Mille Dyhrberg

-

21:15 - 22. maj

0

SDU Læreruddannelse — Foto: Felicia Buitenwerf

Det seneste år er der sket en lille stigning i antallet af unge uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere unge uden uddannelse er kommet i beskæftigelse, men færre er gået i gang med en uddannelse. Det betyder, at den politiske 2030-målsætning er langt væk.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE

Efter tre år, hvor gruppen af unge uden job og uddannelse er blevet mindre, er den positive udvikling vendt. Der var således knap 43.000 unge uden job og uddannelse i september 2022. I samme måned året før var der lidt mere 42.000.

Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre. Det er første gang, at nogen har opgjort antallet af de unge uden job og uddannelse frem til 2022.

– Det er bekymrende, at 43.000 unge står uden både job og uddannelse. Lige nu er vi i en højkonjunktur, men hvis tingene vender, vil de unge uden uddannelse, være meget sårbare, og så kan vi godt forvente en stigning i antallet, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

43.000 unge svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er langt fra den politiske 2030-målsætning på 3,5 procent.

Et politisk flertal i Folketinget aftalte i 2018 en målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7,0 procent. Altså må andelen højest være 3,5 procent i 2030.

Færre unge er i gang med en uddannelse
Analysen viser, at en større andel af unge uden uddannelse er i beskæftigelse sammenlignet med 2016, men samtidig er der blevet færre unge, der er i gang med en uddannelse.

– Vi er overraskede over, at der ikke er blevet færre unge uden job og uddannelse. De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har godt nok betydet, at flere af de unge er kommet i job, men desværre ser vi et fald i antallet af unge, der begynder på en uddannelse, siger Emilie Agner Damm.

– Hvis vi lykkes med at uddanne flere unge, vil det stille de unge langt bedre på arbejdsmarkedet, også når efterspørgslen efter arbejdskraft falder. Men det kræver, at vi tager problemet alvorligt, siger Emilie Agner Damm.

– Det paradoksale er, at mange af de unge faktisk har været i gange i med en uddannelse. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne. Men alt for ofte falder de fra. Så hvis vi kan nedbringe frafaldet blandt de sårbare unge, er vi langt, siger Emilie Agner Damm.

– Der er brug for, at politikerne skaber nogle mere fleksible rammer i uddannelsessystemet for især sårbare unge, så de ikke falder fra. For eksempel bør man tænke i at tilbyde de unge at tage deres uddannelse på nedsat tid, og så skal folkeskolen styrkes, så færre forlader 9. klasse uden basale færdighed i dansk og matematik, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner
– I 2022 var der cirka 43.000 unge uden job og uddannelse. Efter fald i antallet i både 2019, 2020 og 2021 er der sket en lille stigning i 2022.
– Flere unge end tidligere er i beskæftigelse, mens færre er under uddannelse. Dermed er gruppen fortsat meget konjunkturfølsom.
– Hvis færre unge fremadrettet skal stå uden job og uddannelse, kræver det nytænkning på uddannelsesområdet. Folkeskolen skal styrkes, så færre forlader 9. klasse uden de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Derudover bør der investeres i erhvervsuddannelserne, og det skal være lettere at tage en uddannelse på fleksible vilkår.

Hydrofon, bonzaitråd og et citizen science projekt om flåterAlle sanser er i spil, når 4. og 5.klasser mødes på Skamlingsbanken 26. maj

Af

Patrick Viborg Andersen

-

20:50 - 22. maj

0

Fredag den 26. maj mødes knap 400 elever fra 4. og 5. klasser i Kolding Kommune og Fredericia Kommune på Skamlingsbanken. Det er en ny og tilbagevendende tradition for skoleklasser, og som indgår som et led i projektet ”Minde og mødesteder”, der er støttet af EWII og Region Syddanmarks kulturpulje.

– Vi staar paa en af Danmarks skønneste Banker, paa et Sted, hvis Navn for evigt er vævet ind i Danmarkshistorien.

Citatet herover er fra 1948, hvor daværende statsminister Hans Hedtoft indviede Klokkestablen nedenfor Højskamlingen og med sin tale understregede det særlige ved Skamlingsbanken – den unikke synergi mellem natur, kultur og historie.

I 2022 lod Naturskolen, Kulturskolen og Skoletjenesten Kolding sig inspirere af netop denne synergi og indgik et samarbejde om, at skabe en faglig, social og kreativ dag for kommunens 5.klasser.

I år er samarbejdspartnerne klar med et program til eleverne, der består af kreative workshops med både hydrofoner, mindesmærker af bonzaitråd og et citizen science projekt om flåter. Forud for dagen har eleverne øvet sig i sange som forbinder natur, kultur og historie, og kl 13.00 inviteres der til afsluttende fællessang og afrunding af dagen, hvor alle interesserede kan deltage.

Det bliver med andre ord en dag, hvor alle sanser kommer i spil og hvor det er håbet, at eleverne oplever glæden ved at bruge sig selv og sin stemme på samme måde som N. F. S. Grundtvig, Gyrithe Lemche, Hans Hedtoft og mange andre har gjort det gennem tiden.

Eventen er et led i et større undervisningsprojekt, der i 2022 og 2023 skal udvikle og sætte fornyet fokus på de to historiske destinationer i Trekantområdet: Fredericia Vold og Skamlingsbanken. Kolding Stadsarkiv har i samarbejde med Museerne i Fredericia fået bevilget samlet 450.000 kr. fra EWII og Region Syddanmarks kulturpulje til projektet: ”Minde- og mødesteder”.

Bergur Løkke Rasmussen besøger Vamdrup-vognmand: Ønsker højere lastbiler

Af

Mille Dyhrberg

-

17:57 - 22. maj

0

Medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen (M), besøgte Dansk Auto Logik i Vamdrup. Den sydjyske virksomhed havde et meget konkret ønske til den europæiske politiker: Det skal være muligt at køre med højere lastbiler på vejene.

Bergur Løkke Rasmussen (M) har taget vejen fra Bruxelles til det sydlige Jylland for at møde transportbranchen og drøfte nogle af de udfordringer, som vognmændene møder i dagligdagen.

Hos Dansk Auto Logik A/S i Vamdrup, som er den største autotransportør i Danmark, blev besøget fra Bruxelles brugt til at opfordre til at hæve grænsen for, hvor høje lastbiler må være.

I dag må lastbiler maksimalt være 4,10 meter høje i Danmark, men det er ikke altid nok til, at autotransportere fx kan køre med biler i to lag over hinanden, og dermed udnytte autotransporteren optimalt

En af årsagerne er, at personbilerne er simpelthen blevet højere i takt med at flere og flere køber SUV’er og andre store biler.

-Det er et voksende problem, at vores autotransporter bliver for høje til, at vi må køre med biler i to lag, fordi personbilerne bliver højere. Det betyder, at vi ikke udnytter lastbilerne optimalt, og det er spild af plads og koster brændstof og CO2, siger Kurt Rath, der er administrerende direktør i Dansk Auto Logik.

Han understreger samtidig, at en højere vægtgrænse også vil give muligheder for generelt at udnytte kapaciteten bedre.

-Faktisk ville vi alene med en forøget højde kunne reducere vores CO2-udledning med 7%, fordi vi kan læsse lastbilerne optimalt. Og det bliver mere og mere afgørende, at hente alle de CO2 reduktioner, vi kan i branchen, siger Kurt Rath.

Og der er ifølge Dansk Auto Logik ikke noget til hinder for at øge højden på lastbilerne, for der er frihøjde nok, der hvor Dansk Auto Logik vil køre, til at man kan tillade lastbiler på 4,35 meter.

Der findes allerede en dispensations for længden på en autotransporter i Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 1497, og derfor burde det være en enkel og let beslutning også at give en særregel på højden.

Samtidig er virksomheden højt specialiseret i at undgå at ramme broer, som stadig kan have forskellige højder på vejnettet i Danmark.

-Det sker meget, meget sjældent, at vi rammer en bro med vores biler. Og skulle det ske, går det først og fremmest ud over vores biler, og ikke broen, forklarer Kurt Rath.

Bergur Løkke Rasmussen (M) vil se på sagen

I Europa-Parlamentet står man over for en revision af de europæiske regler for lastbilers størrelse og vægt. Og Bergur Løkke Rasmussen vil tage ønsket fra Dansk Auto Logik med i det kommende arbejde.

-Netop muligheden for større lastbiler er noget af det, som fylder meget i det europæiske arbejde for tiden. For det kan spare CO2 og effektivisere transport, hvis lastbiler får lov til at køre med mere læs. Og som vi hørte i dag, så har højden også en betydning, og det vil jeg tage med, når vi skal til at forhandle reglerne, siger Bergur Løkke Rasmussen.

ITD, som er Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, er glad for, at danske vognmænd bliver hørt om de problemer, de har med EU-reglerne, fortæller politisk chef Henriette Kjær.

-Vi er rigtig glade for, at Bergur Løkke Rasmussen tager sig tid til at komme ud og besøge vognmændene. For branchen har nogle helt konkrete problemer, som bl,a, skal løses på EU-plan. Og jeg tror eksemplets magt er det bedste, når vi skal overbevise politikerne i Bruxelles om, at reglerne skal ændres, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD.

Andreas Mogensens rejse ud i rummet skal bringe flere tættere på forskningens verden

Af

Mille Dyhrberg

-

17:55 - 22. maj

0

Den danske astronaut Andreas Mogensens anden tur i rummet skal samtidig være en affyringsrampe for den brede interesse for naturvidenskab. Til et stort kick off-event i dag bliver sløret løftet for hvordan.

10… 9… 8… til august begynder nedtællingen på Kennedy Space Center i Florida USA, når Andreas Mogensen skal på sin anden mission i rummet. Men også nede på jorden bliver der høj aktivitet i forbindelse med missionen.

Et nyt samarbejde, der er blevet døbt ”Rumrejsen”, skal øge børn og unges interesse og nysgerrighed for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik (STEM). Ved dagens kick off-event i Industriens Hus præsenteres de undervisnings- og formidlingsevents, der skal afholdes før, under og efter, at Andreas Mogensen er på ISS.

På den internationale rumstation ISS skal Andreas Mogensen udføre en række danske forsøg. Han skal blandt andet undersøge kæmpelyn i atmosfæren og lave 3D-print i metal i vægtløshed.

Nede på jorden skal børn og unge blandt andet prøve kræfter med at udvikle fremtidens rumstation, undersøge hvad der skal til for at blive astronaut, og hvordan man kan komme til at udvikle udstyr til rummissioner og klimaforskning.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

-Andreas Mogensen rejser hundredvis af kilometer ud i rummet for at finde svar på nogle af de spørgsmål, vi stiller hernede på jorden. Det er spørgsmål om klimaforandringer eller landets sikkerhed, og vores samfund har i høj grad brug for den nysgerrighed og søgen efter ny viden, som missionen repræsenterer. Som uddannelses- og forskningsminister er jeg optaget af, at Huginn-missionen bliver en inspiration for mange. Både til at følge deres ambitioner uanset hvor høje, de må være, og til at søge svar på deres spørgsmål uanset hvor krævende, det må blive.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, siger:

-Danske virksomheder sender allerede nu afgørende teknologi ud af atmosfæren, teknologi, som kan være med til at afvæbne store kriser og f.eks. skabe mere rent drikkevand. Derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at sætte skub på dansk forskning, virksomheder og studerende indenfor naturvidenskaben. For det gør os ikke alene klogere på det ydre rum, det hjælper os også med at gøre vores verden grønnere og bedre rustet til fremtiden.

Fakta
– ”Rumrejsen” er et samarbejde mellem en række forskellige aktører og udspringer af arbejdet i Space Exploration Danmark partnerskabet. Styregruppen består af repræsentanter fra UFM, DTU, Astra, Naturvidenskabernes Hus, Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Museum og DI.
– Formålet med partnerskabet er at understøtte STEM aktiviteter i grundskolen og på gymnasieniveau og generel formidling, der udnytter missionen. Partnerskabet sekretariatsbetjenes af DTU og støttes bl.a. af fondsmidler.
– Andreas Mogensen opsendes efter planen i august 2023 med SpaceX fra Kennedy Space Center i Florida.

Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned

Af

Mille Dyhrberg

-

17:52 - 22. maj

0

I marts 2023 var der 2.986.500 personer i job. Det er 4.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden marts 2022 er der dermed samlet set kommet 46.100 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.300 flere lønmodtagere fra februar til marts måned. I samme periode er der kommet 1.400 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned. Det er positivt, fordi en høj beskæftigelse jo gør det muligt for den enkelte at forsørge sig selv og sin familie, men også fordi vi som samfund har brug for, at alle, der kan, bidrager.

-I regeringen har vi allerede taget initiativ til at få flere med i arbejdsfællesskabet. Vi har gjort det muligt at få udbetalt efterlønnen, hvilket bevirker, at flere bliver på arbejdsmarkedet et par år mere. Vi har fjernet modregningen for pensionister, og inden længe kan også efterlønnere i sundhedsvæsenet arbejde ved siden af uden at blive modregnet.

-Det er også regeringens mål at skabe et endnu mere rummeligt arbejdsmarked, hvor alle kan bidrage med dét, de nu kan. Flere skal gå fra deltid til fuldtid, flere indvandrere skal i arbejde og flere skal opkvalificeres og efteruddannes.

-Og så arbejder vi på, at ledige skal have mere hjælp fra deres a-kasse, som kender det relevante jobmarked. Desuden vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, så endnu flere ser et incitament til at bidrage på arbejdsmarkedet.

Dansk forsøg afslører: Du kan blive mæt ved blot at se billeder af mad på din telefon

Af

Mille Dyhrberg

-

17:45 - 22. maj

0

Happy woman in the night checking phone at home — Happy woman in the night checking smart phone at home

Resultaterne kan måske lede til en form for behandling mod overspisning i fremtiden.

Nettet flyder over med billeder af mad: På nyhedssites, på sociale medier og i bannerreklamer, der popper op overalt.

En stor del af madbillederne bliver lagt op for at sælge specifikke madvarer. Tanken er, at vi får lyst til eksempelvis en burger fra McDonalds, når vi ser billeder af den på Facebook eller Instagram. Billedet skal med andre ord vække vores sult.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser nu, at billederne faktisk kan have den modsatte effekt. I hvert fald hvis vi ser billeder af den samme vare gentagne gange.

En række forsøg afslører, at vi kan få en mæthedsfornemmelse, når vi ser det samme billede 30 gange. Det forklarer Tjark Andersen, der lige har forsvaret sin ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

-I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme madbillede 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet. De deltagere, der fik vist billedet mange gange, valgte desuden en mindre portion, end dem, der kun fik madbilledet vist tre gange, da vi efterfølgende spurgte, hvor stor en portion, de havde lyst til, siger han.

Snyd din hjerne mæt
Det lyder måske underligt, at deltagerne følte sig mætte uden at have fået noget ned i maven. Men det er faktisk ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Hvordan vi tænker om mad, spiller en stor rolle på vores appetit.

-Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste af os tror. Hvordan vi tænker om vores mad, spiller en stor rolle, siger han og fortsætter:

-Der er studier, som har vist, at hvis man gør folk opmærksomme på farven på Jelly Beans, vil de, hvis de har spist sig mætte i røde Jelly Beans stadigvæk have lyst til de gule. Selvom de smager fuldstændig ens.

Indenfor hjerneforskningen forklares sådanne fund med den såkaldte grounded cognition-teori. Hvis du for eksempel forestiller dig at sætte tænderne i et æble, vil ifølge teorien de samme områder i hjernen blive aktiveret, som når du rent faktisk tager en bid af et æble.

-Du får en fysiologisk respons på noget, du blot har tænkt. Det er derfor, vi kan føle os mætte helt uden at spise noget, siger han.

Stort online forsøg
Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at vi kan få en mæthedsfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper tidligere vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at de undersøger, hvor mange gentagelser der skal til – og om variation i billederne fjerner mæthedsfølelsen.

-Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad, siger han.

For at undersøge om variationen af madvarer helt fjerner mæthedsfornemmelsen, designede Tjark Andersen og hans kolleger en række online forsøg. Digitale forsøg som de endte med at få mere end 1000 mennesker igennem.

Først viste de et billede af én orange M&Ms. Nogle deltagere fik vist billedet tre gange, andre 30 gange. Den gruppe, der så flest billeder af M&M’s, følte sig mest mæt bagefter, forklarer Tjark Andersen.

-De skulle svare på, hvor mange M&Ms mellem 1 og 10, de havde lyst til. Gruppen, der havde set 30 billeder af orange chokoladeknapper, valgte en mindre mængde, end den anden gruppe.

Bagefter gentog de forsøget. Denne gang med M&Ms i forskellige farver. Farverne ændrede ikke på resultatet. Til sidst skiftede de M&Ms ud med Skittles. I modsætning til chokoladeknapperne smager Skittles nemlig forskelligt alt efter farven.

-Når farven ikke spillede en rolle, måtte det være den forestillede smag. Men faktisk fandt vi heller ikke en stor effekt her. Noget tyder altså på, at flere parametre end blot farve og smag skal være anderledes, før det påvirker effekten af mæthed, forklarer han.

Kan måske bruges som slankestrategi
Siden 1975 er antallet af overvægtige på verdensplan blevet tredoblet. Ifølge WHO er overvægt en af de største sundhedsudfordringer, vi mennesker står overfor. Og årsagen til at vi bliver for tykke er, at vi spiser for meget og for usundt og rører os for lidt.

Her kommer Tjark Andersens resultater ind i billedet. Måske kan de bruges som en metode til at styre din appetit, vurderer han.

-Hvis man nu lavede en app, der var baseret på en Google-søgning. Lad os sige, du havde lyst til pizza. Du åbner appen. Vælger pizza – og så viser den en masse billeder af pizza, mens du forestiller dig, at du spiser det. På den måde kunne du få en mæthedsfornemmelse og måske helt holde dig fra at spise pizza.

Måske kan hans resultater bedst bruges til at sikre, at du ikke påbegynder et måltid. Deltagerne i studiet valgte nemlig kun lidt færre Skittles eller M&Ms svarende til under 50 kalorier.

-Den store kaloriebesparelse får du først, hvis du helt afholder dig fra at påbegynde et måltid. Men det kan også være, at metoden her kan bruges til det. Det kunne være spændende at undersøge, siger han.

Sociale medier flyder over med mad
Når Tjark Andersen og en række andre forskere undersøger, hvordan madopslag på sociale medier påvirker os, er det fordi de, vi konstant bliver konfronteret med lækker mad.

For nogle år siden forsøgte en amerikansk forskningsgruppe at finde ud af, hvor mange opslag med mad, vi i gennemsnit støder på, når vi er på sociale medier. Forskerne fulgte en række unge mennesker og kortlagde, hvad de stødte på af indhold.

I gennemsnit så de unge 6,1 madrelaterede opslag på 12 timer. Langt de fleste af opslagene var billeder af mad – og mere end en tredjedel var opslag om desserter eller andre søde sager.

Internettet og i særdeleshed sociale medier kan altså være en medvirkende årsag til at vi bliver mere og mere overvægtige. Men det kan måske også være løsningen.

Det vil fremtiden vise.

Facebook-ejer Meta modtager bøde på ni milliarder for overtrædelse af dataregler

Af

Thea Dyhrberg

-

13:36 - 22. maj

0

Det teknologiske konglomerat Meta, kendt for sit ejerskab af det populære sociale medie Facebook, har fået pålagt en bøde på omkring ni milliarder kroner af det irske datatilsyn, Ireland’s Data Protection Commission (DPC). Det er blevet annonceret at selskabet planlægger at appellere bøden.

DPC, som optræder på vegne af EU, har udstedt bøden med baggrund i Metas overtrædelse af den europæiske databeskyttelseslov ved at overføre brugerdata til USA. Ifølge tilsynet har Meta forbrudt sig mod europæiske regulativer og har nu fem måneder til at stoppe med denne praksis.

Nyhedskilder såsom Reuters og AFP har rapporteret at Meta ikke accepterer afgørelsen, og beskriver den som “ubegrundet og unødvendig”. Ifølge disse kilder har Nick Clegg, præsident for globale anliggender i Meta, udtalt: “Vi har til hensigt at appellere kendelsens indhold, herunder bøden, og vil søge om lov til at sætte implementeringsfristen på pause.”

Bøden til Meta er blevet betegnet som den største af sin slags, og dette markerer ikke første gang en stor tech-virksomhed er blevet straffet for overtrædelse af dataregler. Amazon blev i 2021 pålagt en bøde på 5,5 milliarder kroner for ligeledes at have overtrådt de europæiske dataregler.

Meta har været under efterforskning siden 2020 for dets dataoverførselsmetoder over Atlanten. Det irske tilsyn konkluderede, at Meta ikke havde taget de nødvendige skridt til at afbøde risici forbundet med disse dataoverførsler, risici som blev belyst i en tidligere, lignende EU-dom. Meta er tidligere blevet ramt af flere bøder i hundrede-millioners euro klassen, som resultat af overtrædelse af databeskyttelsesreglerne via Facebook. Siden starten af året har Meta nu modtaget tre bøder.

Med sit hovedkvarter i Dublin, Irland, er det DPC’s ansvar at håndhæve databeskyttelsesreglerne over for Meta. Udover at appellere bøden, er det ventet at Meta vil fortsætte med at arbejde tæt sammen med DPC for at sikre overholdelse af fremtidige dataregulativer.

Seksårig dansk dreng fanget i IS-lejr kræver øjeblikkelig repatriering

Af

Thea Dyhrberg

-

13:02 - 22. maj

0

En seksårig dansk dreng, der opholder sig i al-Roj-fangelejren i Syrien, kræver omgående repatriering. Hans advokat, Knud Foldschack, understreger, at drengen og hans mor, som også er fanget i lejren, bør repatrieres sammen.

Drengen, som er en dansk statsborger, lider af adskillige alvorlige helbredsproblemer, der inkluderer kognitive udfordringer og respiratoriske vanskeligheder, så alvorlige, at de kræver, at han skal sove i siddende stilling. Det vurderes af Sundhedsstyrelsen, at det ville være alt for risikabelt at gennemføre den nødvendige specialiserede operation i Syrien, og de anbefaler, at han repatrieres inden for de næste tre måneder.

Den danske stat har tilbudt drengen evakuering, mens hans mor, som er født på Skejby Sygehus, men har mistet sit danske statsborgerskab, ikke har fået samme tilbud. Advokat Knud Foldschack, som for nylig besøgte drengen i fangelejren, påpeger drengens rettigheder, og argumenterer for, at moren skal ledsage ham til Danmark.

Foldschack mener, at efter morens tab af opholdstilladelse i England, er hendes eneste aktuelle tilknytning Danmark – og især hendes søns. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har dog erklæret, at regeringen kun er villig til at evakuere drengen, og ikke hans mor.

Integrationsminister Kaare Dybvad Bek har ikke ønsket at kommentere sagen direkte, men har i et skriftligt svar til DR udtalt, at beslutningen om ikke at tilbyde moren evakuering med sin søn er baseret på en samlet vurdering.

Beslutningen støttes af Socialdemokratiets integrationsordfører, Kasper Sand Kjær, der hævder, at moren ikke er velkommen i Danmark på grund af hendes forbindelse til Islamisk Stat. Christian Friis Bach fra De Radikale er imidlertid uenig og mener, at barnets helbred bør være en prioritet over morens sikkerhedsvurdering.

Til trods for denne splittelse har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen fortsat afvist at tillade moren at ledsage drengen til Danmark, på trods af en nylig beslutning om at evakuere en anden mor og hendes to børn fra samme lejr.

Moren har afvist tilbuddet om at lade sin søn blive evakueret uden hende, en beslutning, der har fået støtte fra advokat Foldschack. Han kalder det for “middelaldervrøvl” at lade børnene betale prisen for deres mødres handlinger og argumenterer for, at både EU- og danske regler og konventioner forbyder at gøre folk statsløse eller forskelsbehandlet. Foldschack står fast på, at drengen skal repatrieres.

– Der er 20 danske børn, der er kommet hjem, og én der ikke er kommet hjem. Selvfølgelig skal han også hjem. Alt andet er vanvid, udtaler advokaten. Han understreger dog, at han kun repræsenterer drengen og ikke moren.

Regeringens holdning er stadig uændret. Lars Løkke Rasmussen insisterer på, at selvom regeringen ikke har til hensigt at evakuere moren, er de ivrige efter at få drengen hjem. Han opfordrer moren til at overveje situationen for sin søns skyld.

– Jeg håber, hendes advokat, som har den faste overbevisning, at hun har retskrav på at komme hjem, vil stille sig bag at vi får drengen hjem. Og hvis han så skulle have ret i, at der er legalt grundlag for, at moren så kan familiesammenføres efterfølgende, så må man gøre det efterfølgende, tilføjer udenrigsministeren.

Drengens tilstand er stadig kritisk, og Sundhedsstyrelsen har vurderet, at drengens sundhedstilstand er blevet forværret, og anbefaler, at han evakueres så hurtigt som muligt. I øjeblikket er hans eneste mulighed for at få den nødvendige medicinske behandling at blive adskilt fra sin mor og flyttet til Danmark. Det er dog uklart, om denne løsning vil blive accepteret af moren, der indtil videre har afvist at lade sin søn evakueres uden hende.

KOLDING

Milliardoverskud hos Monjasa

Fast del af verdens 10 største leverandører

En fremtid med bæredygtige partnerskaber

Positive økonomiske udsigter

Nøgletal for Monjasa Holding A/S årsregnskab 2022

Politiindsats skal stoppe kørsel over for rødt lys

43.000 unge er uden job og uddannelse – færre går i gang med en uddannelse

Hydrofon, bonzaitråd og et citizen science projekt om flåterAlle sanser er i spil, når 4. og 5.klasser mødes på Skamlingsbanken 26. maj

Bergur Løkke Rasmussen besøger Vamdrup-vognmand: Ønsker højere lastbiler

Andreas Mogensens rejse ud i rummet skal bringe flere tættere på forskningens verden

Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned

Dansk forsøg afslører: Du kan blive mæt ved blot at se billeder af mad på din telefon

Facebook-ejer Meta modtager bøde på ni milliarder for overtrædelse af dataregler

Seksårig dansk dreng fanget i IS-lejr kræver øjeblikkelig repatriering

Det er ikke en nyhed USA vil købe Grønland

Flere dyre ledere i en krisetid

Solouheld og cyklistulykke i Kolding samme dag

Fredericia er ikke en morfinby mere

SF kræver handling mod opioider – især blandt unge

Europaparlamentet er en kompleks arbejdsplads, men det er her, vi gør en forskel

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

Profiler kan være fortid i ligaklub

Mand på 75 år taget for at køre tuk-tuk på motorvejen

Fredericia Maskinmesterskole holder stort praktiktræf med rekorddeltagelse