Orkla Danmark bryder rekorder i et vanskeligt marked

0

Med en samlet vækst i omsætningen på 8,5% opnåede Orkla Danmark i 2023 den højeste samlede omsætning nogensinde. Ny strategi har fokus på vækst i kerneforretning og i fremtidens grønne fødevarer.

Orkla Danmark, der samler Orkla Foods Danmark A/S, Orkla Confectionery & Snacks Danmark A/S og Easyfood A/S, leverede i 2023 en samlet omsætning på 2.464 mio. kr. mod 2.272 mio. kr. i 2022. Resultatet steg med 8,1% til 160 mio. kr. fra 148 mio. kr. i 2022. (Regnskabsoversigt for hvert af de tre selskaber følger).

– Såvel samlet som hvert af de tre forretningsben leverer gode og tilfredsstillende resultater – vel at mærke i et marked, hvor omkostningerne og råvarepriserne er steget markant i 2023. Vi er lykkedes med at skabe nye og stærke kommunikationsplatforme for nogle af vores vigtigste mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik og Bähncke. Og med lanceringen af Kims Chips Battle i 2023 har vi skabt en bedre kontakt og dialog med de 15-25-årige. Endelig har Easyfood fortsat den solide vækst med kvalitetsbagværk til convenience-sektoren, herunder udvikling af nye produkter fra færdigbagte varer til bake off, siger CEO Carsten Hänel, Orkla Danmark.

Væksten i omsætningen skyldes i høj grad prisstigninger affødt af den høje inflation, der prægede 2023. Den stærke inflation og den skærpede konkurrence fra discountmarkedet medførte en mindre nedgang i volumen på visse kategorier. Denne nedgang er dog stoppet i 2024.

– Selvom vores vækst i høj grad skyldes prisstigningerne, er vores forbedrede resultat – og dermed mulighederne for at investere i vores brands – først og fremmest baseret på effektivitetsforbedringer. Vi har i 2023 effektiviseret vores produktion og mindsket vores kompleksitet. Det har gjort os i stand til at fokusere yderligere på de brands, hvor vi er allerstærkest, og vi har fornyet vores markedsføring og kommunikation med markedet, siger Carsten Hänel.

Ny strategi med fokus på vækst i kerneforretningen

Med indgangen til 2024 har Orkla Danmark lanceret en ny strategiperiode, der fokuserer på vækst inden for fire centrale områder: ‘En God Start på Dagen’, ‘Flavour Boosters’, ‘Kings of Snacking’ og ‘Det Planterige Måltid ‘. Samtidig sigter virksomheden mod at reducere kompleksiteten og øge effektiviteten i salg og udvikling.

– Vi har lagt ekstra energi i at fremme sunde og nærende morgenmadsprodukter, som vi kalder ‘En God Start på Dagen’. Her er mærker som Paulúns og Havrefras allerede stærke, og vi ser stort potentiale i at udvide med vores brødløsninger fra Easyfood. Inden for ‘Kings of Snacking’ vil vi fortsætte med at udvikle vores stærke brands som KiMs og Panda. Vores Chips Battle-kampagne har været en stor succes og virkelig engageret de unge, siger Carsten Hänel,

Inden for ‘Flavour Boosters’ fokuserer Orkla Danmark på styrkepositionen i condiments-sektoren med mærker som Beauvais, Bähncke og Den Gamle Fabrik. – Vi vil styrke disse brands yderligere og bringe endnu flere smagsoplevelser til vores forbrugere, tilføjer Hänel.

Orkla Danmark ser også store muligheder i fremtidens plantebaserede fødevarer under platformen ’Det Planterige Måltid’.

– Danskernes madvaner ændrer sig i disse år. Efterspørgslen efter plantebaserede produkter forventes at stige, i takt med at smagen og konsistensen forbedres. Samtidig ser vi en ændring i måden, folk spiser og handler på. ‘Out of Home’-markedet vokser, og vi tror, det vil blive en vigtig del af fødevaremarkedet fremover, siger Carsten Hänel.

Orkla Danmark består af tre forretningsben: Foods, med mærkevarer som Beauvais, Den Gamle Fabrik, Bähncke, FUN Light, Scoop, Naturli’, Paulúns, Havrefras, PAMA og Risifrutti; Snacking, med mærkevarerne KiMs og Panda; og Out of Home, med mærkevarerne Easyfood og Danish Bakery samt en række condiments, særligt Bähncke.

Fjernvarmeprojekt lukker Fynsvej i sydgående retning i weekenden

0

7., 8. og 9. juni vil Fynsvej være lukket for al trafik ind mod Kolding på strækningen fra den store rundkørsel ved motorvejen og frem til Nr. Bjertvej. Lukningen sker som led i TVIS’ etablering af en ny stor forsyningsledning, der skal sikre fjernvarme til Almind, Vester Nebel, Ågård, Gravens, Viuf og industriområdet ved Kokbjerg.

Her kan du se, hvordan trafikken bliver påvirket:

Fra fredag kl. 19 lukkes Fynsvej i sydgående retning fra den store rundkørsel ved motorvejen og frem til Nr. Bjertvej
Fynsvej i sydgående retning genåbnes, lige så snart entreprenøren er færdig med arbejdet og senest mandag kl. 06.

– I weekenden skal vi have koblet fjernvarmeledningen på Fynsvej og Nørreskovgårdsvej sammen. Det kræver desværre, at vi er nødt til at lukke for trafik i sydgående retning. På den her strækning kan vi ikke bare lede den sydkørende trafik over i modsatte kørebane, da Fynsvej i nordgående retning deler sig i to retninger frem mod rundkørslen, siger projektleder Jens Fink, TVIS, og fortsætter:

– Fynsvej er en af de mest trafikerede indfaldsveje til Kolding, men ved at udføre arbejdet hen over weekenden kan vi forhåbentlig begrænse de trafikale gener. Samtidig vil jeg appellere til, at bilisterne på motorvejen de pågældende dage overvejer at bruge en anden frakørsel end Kolding Ø (62), hvis de skal ind mod Kolding.

Grusom og tragisk sag overgår fantasien

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

I sidste uge faldt den endelige dom i den opsigtsvækkende “Mia-sag”. Vestre Landsret idømte den 38-årige Thomas Thomsen forvaring for drabet på 22-årige Mia Skadhauge Stevn. Thomas Thomsen blev kendt skyldig i drab, voldtægtsforsøg og usømmelig omgang med lig, hvilket betød, at landsretten stadfæstede byrettens dom fra sidste år. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig, fortæller Mette Grith Stage.

Sagen har vakt stor opmærksomhed på grund af sin grusomhed. Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Jomfru Ane Gade den 6. februar 2022 og blev sidst set i live tidligt om morgenen på Vesterbro i Aalborg, hvor hun satte sig ind i en mørk bil. Efter flere dages eftersøgning blev hendes lig fundet i Dronninglund Storskov, parteret og forsøgt opløst.

Forsvarer Mette Grith Stage har på sin LinkedIn-profil delt sine tanker om sagen og den nyligt afsagte dom:

– I sidste uge idømte Vestre Landsret min klient forvaring i den såkaldte ‘Mia-sag’. En sag som er så grusom og tragisk, at den nærmest overgår fantasien. Min klient har gennem hele forløbet erkendt usømmelig omgang med lig, men nægtet voldtægt og drab. Som forsvarer er det derfor – qua min klients holdning til skyldsspørgsmålet – ubetinget min opgave at argumentere for frifindelse med udgangspunkt i min klients forklaring om hændelsesforløbet. Det handler ikke om, at jeg som forsvarer forsøger at manipulere med nævningetinget, men jeg søger at påvise de svage punkter i anklagemyndighedens sag, og derved skabe en rimelig tvivl, som skal komme den tiltalte til gode. Det er min opgave og pligt som forsvarer, skriver Mette Grith Stage og fortsætter:

– I denne sag fandt Vestre Landsret, at der var rimelig tvivl om, at en fuldbyrdet voldtægt havde fundet sted, hvorfor min klient alene blev dømt for forsøg på voldtægt. Derimod var der ingen rimelig tvivl om, at min klient havde dræbt afdøde. Næste step som forsvarer er at argumentere for den mildest mulige straf, hvilket jo altid er det, som klienten ønsker. Anklagemyndigheden mente, at min klient skulle idømmes fængsel på livstid, mens jeg argumenterede for 16 års fængsel.

Mette Grith Stage forstår også godt, at det kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at livstid er for meget.

– I en sag så frygtelig som denne, kan jeg godt forstå, at det for nogen kan skurre i ørerne, når en forsvarer siger, at ‘livstid er for meget – 16 år er det rigtige strafniveau’. Og for de efterladte er der selvfølgelig ikke nogen straf, som er hård nok – og da slet ikke 16 år. Men når jeg som forsvarer påstår 16 års fængsel, er det jo ikke fordi, at jeg mener, at afdødes liv ikke er ‘mere værd’; det er fordi jeg tager udgangspunkt i gældende retspraksis fra tidligere sager om lignende forbrydelser, skriver hun og uddyber:

– Udgangspunktet i dansk retspraksis er, at forsøg på overfaldsvoldtægt takseres til ca. 2 ½ år, drab takseres til 12 år og usømmelig omgang med lig til 6 måneder. I denne sag har der så været nogle skærpende omstændigheder, hvorfor jeg har anerkendt, at straffen skal være mere end 15 år og således påstået 16. Vestre Landsret fulgte hverken anklagemyndighedens påstand om livstid eller min påstand om 16 år, men lagde sig midt i mellem og idømte forvaring. Efter at jeg har været på sagen i over 2 år, er der ved landsrettens dom sat et punktum, og det passer mig fint. Det har på mange måder været en voldsom sag, der, uanset hvor ‘iskold’ og upåvirket forsvareren måtte fremstå, selvfølgelig også har påvirket mig.

Mia Skadhauge Stevn kom aldrig hjem fra sin bytur i Aalborg den februaraften i 2022. Retten lagde vægt på, at Thomas Thomsen udviste en ganske særlig hensynsløshed, og at han havde udnyttet Mias værgeløse tilstand. Landsretten fandt det bevist, at Thomas Thomsen havde dræbt Mia Skadhauge Stevn i Hammer Bakker og udsat hendes lig for en grusom behandling. Retslægerådets vurdering pegede på, at Thomsen var farlig og kunne risikere at begå ny personfarlig kriminalitet, hvilket førte til forvaringsdommen.

Thomas Thomsen skal desuden betale sagens omkostninger og erstatning til de efterladte. Forvaring er en foranstaltning uden tidsbegrænsning, som gives, når den dømte anses for at være særligt farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed. Pr. 1. maj 2024 afsoner 106 personer en forvaringsdom.

Flertal ønsker mere teknologi i sundhedssektoren

0

Intelligente hjælpemidler og nye sundhedsteknologiske løsninger skal prioriteres højt i fremtidens sundhedsvæsen, viser ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen IDA.

Med udsigt til flere ældre borgere, flere kronisk syge og stigende omkostninger til avancerede behandlingsmetoder ser Danmark ind i, at der skal afsættes flere midler til sundhed og omsorg. Og står det til danskerne, er der ingen tvivl om, at ny teknologi skal prioriteres højst, når det handler om at skaffe flere ressourcer til sundhedsvæsnet.

Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 1.000 danskere foretaget af Analyse Danmark for Ingeniørforeningen, IDA. Hele 64 procent af de adspurgte peger på øget brug af teknologi som en del af løsningen, hvilket gør det til den absolutte højdespringer i undersøgelsen. I bunden ligger øget brugerbetaling på praktisk hjælp og personlig pleje.

IDAs formand Laura Klitgaard opfordrer derfor politikerne til at sikre en teknologisk opgradering af den hjemlige sundheds- og plejesektor.

– Der er ingen tvivl om, at det vil kræve et helt andet og meget skarpere fokus på sundsteknologiske løsninger, hvis vi skal sikre fremtidens sundhedsvæsen. Allerede i dag er presset enormt, og der er mangel på hænder. Sundhedssektoren braser sammen uden mere sundhedsteknologi, siger hun.

I følge Laura Klitgaard kan SVM-regeringen i første omgang droppe alle planer om at etablere nye nærhospitaler for knapt fire milliarder kroner, og i stedet prioritere sundhedsteknologi og AI-løsninger på hele sundhedsområdet fra hospitaler til hjemmepleje.

– Der er ikke brug for flere mursten. Der bør i stedet gøres op med de snærende budgetlofter i regioner og kommuner, når det gælder investering i teknologi. Det kan man blandt andet gøre ved at indføre et nyt flerårigt teknologibudget ved siden af de traditionelle etårige anlægs- og driftsbudgetter, siger IDAs formand.

I undersøgelsen svarer næsten 3 ud af 4 (72 procent), at it og moderne teknologi er nemt for dem at bruge, og at de er trygge ved videomøder med læge eller sygehus. 80 procent af de borgere, der selv har prøvet at have en videokonsultation med sundhedsvæsenet, er positive.

På den baggrund ønsker IDA at gøre det til en ny rettighed for borgerne at vælge digitale sundhedstilbud i form af for eksempel virtuelle møder, sygdomsovervågning i eget hjem og skærmmøder med hjemmeplejen.

– Det handler om at finde løsninger, der kan afhjælpe ressourcemanglen i et trængt sundhedsvæsen, så de sundhedsprofessionelle får mere tid til kerneopgaven. Digitale sundhedstilbud frigiver tid og sparer både patienter og pårørende for rejser til og fra sygehuset i en travl hverdag, siger Laura Klitgaard.

Nu bliver det lettere at få et fritidsjob

0

Det er en gave til unge mennesker, at regeringen nu gør det nemmere og mere attraktivt at tage fritidsjob, siger Dansk Industris adm. direktør

– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Regeringen har netop præsenteret sit udspil til fritidsjob for unge under 18 år. Det indeholder en lang række lettelser af reglerne for unge mennesker og deres arbejdsgivere, når de unge skal ud at søge fritidsjob. Det vækker glæde i Dansk Industri (DI), hvor man netop har efterspurgt dette.

– Værdien af at tjene sine egne penge kan ikke gøres op i kroner og ører. Derfor er jeg utrolig glad for, at regeringen sætter fokus på de unge mennesker, og deres mulighed for at få et job, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Han peger bl.a. på, at regeringen vil gøre det mere attraktivt for unge at tage et fritidsjob ved at fritage unge under 18 år fra at betale arbejdsmarkedsbidrag.

– Det er sundt at tjene sine egne penge. Ikke fordi penge gør unge mennesker lykkelige. Men fordi et fritidsjob fører så meget andet godt med sig. Fritidsjob giver f.eks. bedre trivsel, større selvindsigt, bedre karakterer og en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Og så udvider det ens horisont, siger Lars Sandahl Sørensen.

En ny DI-analyse viser, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Det håber, DI-direktøren vil ændre sig, når det fx bliver tilladt for unge mennesker at arbejde med ufarlige maskiner.

– Det er godt, at unge får lov til at få en skruemaskine mellem hænderne. Det bliver altså lidt mere interessant at være på et værksted eller en produktionsvirksomhed, hvis du får lov at opleve, hvad det rent faktisk vil sige at arbejde der, siger Lars Sandahl Sørensen og peger på, at det har en værdifuld sidegevinst.

– Fritidsjob er en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse, og vi mangler faglærte medarbejdere i Danmark. Det vil gøre en forskel, at flere unge får det ind under huden tidligere.

Regeringen vil også åbne for et nyt partnerskab om fritidsjob

– I DI er vi klar til sammen med vores samarbejdspartnere i fagbevægelsen at hjælpe virksomhederne med de nye regler og lave nye vejledninger, men vi vil også påvirke reglerne yderligere, når noget står i vejen for, at unge kan søge et fritidsjob, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Unge mennesker har også godt af at være en del af et fællesskab, føle et ansvar og ikke mindst opleve at være værdsat. Jeg tror ikke, man kan overvurdere værdien af at have et arbejde.

Det handler om vores fremtid

I rækken af EU-valginterviews er vi kommet til Dansk Folkeparti. Vi har haft besøg på AVISEN af Sune Nørgaard Jakobsen, der er kandidat for Dansk Folkeparti til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Sune Nørgaard Jakobsen bor i Fredericia med sin kone, Sara, og deres fem sammenbragte børn. Til daglig arbejder Sune på misbrugsområdet og har en stor interesse for samfundsforhold og politik. Han er medlem af Dansk Folkeparti og blev for et års tid siden spurgt, om han ville stille op til EU-valget. Efter en kort betænkningstid sagde han ja tak.

Sune understreger, hvor vigtigt EU-valget er, fordi, som han siger, står vi over for et forandret Europa med mange ting i spil. Disse ting kan have vidtrækkende konsekvenser for danskernes hverdag, og derfor er det vigtigt at få så mange unge mennesker til stemmeurnerne for at øge stemmeprocenten.

Sune og hans parti, Dansk Folkeparti, anerkender klimaudfordringerne og peger på atomkraft som en mulighed for at opnå de klimamæssige mål og samtidig reducere afhængigheden af gas m.m. Dette vil styrke Europas uafhængighed.

Sune Nørgaard Jakobsen afslutter samtalen med en opfordring til alle danskere om at gå til stemmeurnerne den 9. juni, læse lidt om, hvad EU-valget handler om, og tage en kandidattest. Han gør dette, fordi det for ham og Dansk Folkeparti er vigtigt, at danskerne sætter deres kryds, da det er vores alle sammens fremtid, det handler om.

Se og lyt til samtalen med Sune Nørgaard Jakobsen, hvor han også taler om EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik, NATOs hovedrolle og danske forpligtelser over for NATO, Dansk Folkepartis ønske om at udtræde af EU set i lyset af det engelske BREXIT, migrationsspørgsmålet og løsninger herpå, der kræver udvikling og vilje, ytringsfriheden og censur i relation til kontrollen med den digitale udvikling samt andre aktuelle EU-valgtemaer.

Kom bag om grundlovens hemmeligheder

0

Grundloven af 1849 har gemt på en række hemmeligheder og ubesvarede spørgsmål, som man er blevet klogere på efter, at den i omkring et år har været væk fra sine hjemlige rammer i Rigsarkivets kølige magasiner. I stedet har grundloven, der nu kan fejre 175 år, befundet sig hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling blandt moderne lysapparater, kameraer og kyndige eksperter.

Nina Fonnesbech Targalski er ekspert i konserveringsteknikker hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her måler hun grundlovens kemiske sammensætning elektronisk uden at berøre siderne. Undersøgelsen viser blandt andet, om grundloven af 1849 indeholder giftige elementer.

Rigsarkivet

I Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling har man i samarbejde med Rigsarkivet nøje undersøgt siderne i grundloven med de sirlige bogstaver, der udgør danskernes første demokratiske rettigheder. Det har blandt andet afsløret usædvanlige teknikker, pergament lavet af ganske bestemte dyr og et vigtigt svar om dokumentets giftighed. Og så har grundloven fået en specialdesignet fødselsdagsgave, der skal beskytte det kostbare dokument endnu bedre.

Konservator Jiří Vnouček er en af verdens førende eksperter inden for fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter. Han har nænsomt undersøgt Grundloven af 1849 hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Hans undersøgelse har vist, at de første demokratiske rettigheder i Danmark blev skrevet på pergament lavet af huden fra et sort får og en kalverumpe. Derudover kunne Jiří Vnouček og andre eksperter konstatere, at den 175 år gamle grundlov ser ud til at være i fin stand.

Grundloven og det sorte får
Man skulle tro, at det var en smal sag at finde ud af, hvad Danmarks første grundlov var skrevet på, når man har en af verdens førende eksperter på området til at undersøge den. Men den særlige og meget tykke overfladebehandling af siderne har ikke gjort det helt nemt for konservator Jiří Vnouček, der er specialist i fremstilling, bevaring og restaurering af pergamenter:

– Ved første øjekast blev jeg i tvivl om, om der reelt var tale om et dokument skrevet på papir eller pergament, altså dyrehud. Det skyldes, at siderne er meget flade og tykke, og der plejer at være mere struktur på pergamenter” forklarer Jiří Vnouček.

En lille sprække i overfladen kom konservatoren til undsætning. Den afslørede, at der under den tykke, hvide overfladebehandling var tale om pergament. Ved at gennemlyse siderne med kraftigt lys blev fortidens proces tilmed tydelig for Jiří Vnouček. Udover mærker fra slagterens kniv, trådte vener og hårhuller fra dyr frem, og pergamentspecialisten kunne konkludere, at Danmarks første grundlov blev skrevet på et sort får og fire forskellige kalve. For sin tid er dette dog ikke usædvanligt. Det er til gengæld overfladebehandlingen.

Grundloven af 1849 er kommet hjem til Rigsarkivet efter et års ophold hos Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling. Her er den blevet grundigt undersøgt af eksperter, der kan konstatere at det vigtige dokument ser ud til at være i en fin stand. Ved samme lejlighed blev der lavet en ny æske, der bedre beskytter Grundloven med dens røde fløjl og segldåse i sølv. Alle grundlove bærer et kongeligt segl, der er fastgjort til loven med en snor og indkapslet i en segldåse.

– Det er overfladebehandlingsteknikken, der nok har været anset som ganske fancy for sin tid. Det har nok været et bevidst valg at lave siderne så tykke, fordi det skulle understrege tyngden i dokumentets indhold. Det er jo trods alt grundloven, vi har med at gøre, så den skal ikke skrives på tyndt silkepapir. Men de har taget en risiko ved at benytte denne teknik, der ikke var standard, og som man ikke har vidst ret meget om, hvordan ville holde på sigt, siger Jiří Vnouček.

Er grundloven giftig?
Det var dog ikke ualmindeligt, at man brugte blandinger på pergament på den tid for at få siderne til at se mere hvide ud. Nogle gange indeholdt de blyhvidt, som man ikke betragtede som farligt. Om grundloven indeholder blyhvidt er væsentligt at vide for Rigsarkivet, da det er sundhedsskadeligt for dem, der skal håndtere den. Eksperter fra Det Kgl. Biblioteks Bevaringsafdeling undersøgte derfor den kemiske fremstilling i materialerne med et XRF-apparat. Det sender røntgen fluorescens ned i materialet og måler grundloven af 1849’s kemiske sammensætning. Målingen er en ikke-destruktiv analysemetode.

Resultatet fra undersøgelserne viste heldigvis, at grundloven ikke er giftig, da det blyhvide pigment ikke er inkluderet i belægningsblandingen. Specialkonsulent og bevaringsteknisk koordinator i Rigsarkivet, Asger Svane-Knudsen, er godt tilfreds med resultaterne af undersøgelserne: ”Grundloven har det godt og den ikke er giftig!”

Indersiden af grundloven af 1849 er betrukket med datidens kostbare silke. Frederik den 7 og titler pryder titelsiden. Øverst ses en kongekrone, hvor den meget dyre koboltblå farve indgår, der blev lavet af knust lapis lazuli. Segldåsen er af sølv og forestiller det kongelige danske kronede våben som det så ud i 1849 med de to vildmænd som skjoldholdere. Selve seglsnoren er flettet af guld og rødt, som er det kongelige hus Oldenborgs farver.

Som en sidste opgave blev eksperterne hos Det Kgl. Bibliotek bedt af Rigsarkivet om at lave en ny specialdesignet æske, hvor Grundloven af 1849 kan ligge godt og sikkert – en slags fødselsdagsgave til den særlige fødselar, der bliver 175 år. Den nye æskes materialer og større størrelse, medvirker til at der slides mindre på Grundlovens røde fløjl. Æsken er også mindre tæt, så luften indeni fornys og så har segldåsen fået sin egen holder i æsken.

H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund

0

Det er med stor glæde, at Danmarks Idrætsforbund har fået beskeden om, at H.M. Kongen overtager protektionen efter sin mor, H.M. Dronning Margrethe.

H.M. Kongen bliver protektor for Danmarks Idrætsforbund, efter at H.M. Dronning Margrethe abdicerede den 14. januar i år.

Dronning Margrethe blev protektor for Danmarks Idrætsforbund (DIF) den 1. oktober 1973 og holdt fast i sin støtte og sit arbejde med at fremme idrætten i Danmark helt frem til sin abdikation.

Nu ser DIF frem til at få en ny protektor i Hans Majestæt Kongen, der længe har spillet en stor rolle i at fremme både bredde- og eliteidræt i Danmark, men også internationalt:

– Det er en stor ære, at Hans Majestæt har valgt Danmarks Idrætsforbund som en af kongens protektioner. Vi ved, at sport og idræt ligger kongens hjerte nær, og vi ser frem til Hans Majestæts fortsatte støtte og engagement, siger Hans Natorp, der er formand for DIF.

H.M. Kongen har længe støttet den olympiske bevægelse og også siddet i DIF’s bestyrelse i en årrække.

Kongen har ved mange lejligheder vist sin støtte og opbakning til de danske atleter blandt andet ved at være til stede ved en lang række OL gennem tiden, ved at cykle med DIF Soldaterprojekts cykeltilbud til fysisk og psykisk skadede veteraner, Ride4Rehab, ved at deltage i DIF Skole OL sammen med tusindvis af børn og ved at tage initiativ til skabelsen af Royal Run:

– Kongen har jo gennem tiden vist en kæmpe støtte til idrætten generelt. Vi har uden tvivl fået flere til at bevæge sig takket være kongens initiativ til Royal Run, og jeg ved fra atleterne, der blandt andet kæmper til OL, at de kan mærke kongens opbakning helt ind på banen, på vandet, eller hvor konkurrencerne foregår. Det er en støtte, vi værdsætter, og vi er helt utroligt glade og stolte over, at samarbejdet kan fortsætte, siger Hans Natorp.

DIF sender slutteligt en dybfølt tak til H.M. Dronning Margrethe for opbakningen til sporten gennem årene, der har haft stor betydning for de danske atleter og dansk idræt i almindelighed.

H.M. Kongens protektion træder i kraft fra dags dato.

God økonomiaftale vedligeholder velfærden

0

Den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen vil vedligeholde velfærden. ”Det er en god aftale,” siger FOAs formand Mona Striib.

Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret en økonomiaftale for kommunerne for 2025. Pengene til blandt andet velfærd hæves med 3,4 milliarder kroner. Fagforeningen FOA tager godt imod aftalen.

– Det ser ud til, at KL og regeringen har landet en god aftale, der kompenserer kommunerne for både demografien og velstandsudviklingen. Det er vi glade for. Guderne skal vide, at vores medlemmer i ældreplejen, daginstitutionerne og andre steder har svært ved at få enderne til at mødes, siger FOAs formand Mona Striib.

De 3,4 milliarder i aftalen inkluderer også penge fra en række tidligere aftaler, blandt andet 650 millioner kr. i ældreaftalen for 2025.

Med økonomiaftalen lever regeringen op til sit løfte om, at økonomien i velfærden skal følge med både befolkningsudviklingen og vores generelle velstandsniveau.

– Det er et løfte, vi tidligere har hørt, uden at det nødvendigvis er blevet ført ud i livet. Det bliver det med denne aftale. Det vil vi gerne rose regeringen for. Lad os håbe, at det kommer til at danne præcedens.

Dagens aftale skal også ses i lyset af, at velfærden, bare siden 2015, er blevet underfinansieret med 22,5 milliarder kroner, i forhold til hvis det offentlige forbrug havde fulgt det fulde demografiske træk inklusive velstandsregulering. Det er penge, der mangler. Uanset, at pengene i økonomiaftalen følger med udviklingen.

– Vi havde selvfølgelig håbet, at Nicolai Wammen ville bruge nogle af de mange nye milliarder i råderummet på at rette op de sidste mange års efterslæb, men det må vel så komme med finansloven, siger Mona Striib.

Kom til fernisering af kunstværker under havoverfladen

0

Naturpark Lillebælt har sammen med Vesterdal Efterskole lavet en ny snorkelsti ved Føns Strand og Båring Vig. Eleverne har selv designet og kreeret de nye kunstværker med havmotiver, som du kan opleve med snorkelmaske og hovedet under havoverfladen. Fernisering er tirsdag 4. juni kl. 15-17.

Kom til fernisering på Føns Strand og hop i snorkeludstyret
Middelfart Kommune og Vesterdal Efterskole inviterer alle til fernisering under overfladen. Der er mulighed for at låne snorkeludstyr og se kunstværkerne kreeret af eleverne. Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen deltager og er begejstret for samarbejdet:

– Det er en glæde at se, hvordan vores fokus på havmiljøet her smelter sammen med en lokal efterskoles uddannelse i kunst og design. Eleverne får både viden om havmiljøet og får arbejdet med nye materialer, samtidig med at der kommer en ny oplevelse i vores lokalområde. Jeg håber, at mange vil besøge denne nye snorkelsti og blive inspireret til at gøre mere for vores havmiljø, som er hårdt presset.

Formand for klima, natur og genbrugsudvalget i Middelfart Kommune og medlem af forretningsudvalget i Naturpark Lillebælt Jacob Bjørnskov Nielsen vil også deltage, og han glæder sig til at se kunstværkerne.

– Når nu jeg sidder i udvalget for Naturpark Lillebælt, så vil jeg vise vejen, og hoppe i vandet sammen med eleverne, og måske borgmesteren… hvis han er frisk, griner Jacob, og fortsætter.

– Samarbejdet i Naturpark Lillebælt gør at vi opnår støtte til mange projekter, fx nye stenrev, fiskebørnehaver og forskning. Men projekter for formidlingen og oplevelserne ude i Lillebælt, som fx disse kunstværker og snorkelstier, de har også en kæmpe værdi, fordi det skaber en opmærksomhed, en forbindelse og en glæde for vores hav og natur.

Ministenrev og 5 kunstværker
Vesterdal Efterskole og Middelfart Kommune har etableret et mini-stenrev og 9 kunstværker under overfladen ude for enden af badebroen ved Føns Strand og ved Båring Vig. Eleverne fra efterskolen har lært om Lillebælts dyr og planter og har fx brugt motiver som fladfisk, muslinger og søpunge. Kunstværkerne er lavet af modelleringsbeton der kan formes og kan holde til havvand. Stenene på snorkelstien kommer fra lokale marksten som landmænd har doneret, samt sten der tidligere lokalt har været stenfisket og brugt som fundament på gamle gårde. Nu kommer stenene tilbage til havet igen. Kunstværkerne og det lille stenrev vil med tiden blive begroet med tang, og vil dermed blive gemmesteder for rejer, fisk og andet liv. På den måde får man mere liv i havet lokalt og en ny oplevelse for dem der besøger Føns Strand og Båring Vig. Og en oplevelse der får den besøgende ud i havet og ned under overfladen.

Fernisering med sodavand og snacks – og en naturvejleder
Alle er er velkomne til fernisering 4. juni kl. 15-17 på Føns Strand ved badebroen.
Vesterdal Efterskole og Føns lokaludvalg deltager.
Der vil være taler ved borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og udvalgsformand Jacob Bjørnskov Nielsen.
Naturvejleder i Naturpark Lillebælt Annette Weiss vil have snorkeludstyr klar til låns og vil fortælle om livet i Lillebælt og udfordringerne for havmiljøet.

Den nye snorkelsti ved Føns Strand er del af projektet Bælt i Balance og Infrastruktur-projekt
De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har sammen sat gang i projektet ”Bælt i Balance” i samarbejde med forskningsinstitutioner og frivillige. Nordea-fonden støtter som del af dette projekt snorkelstierne ved Føns Strand og Båring Vig. Desuden har naturparken søgt penge hjem til snorkelstierne i projektet: Investeringer i infrastruktur til flere bæredygtige besøg, med støtte fra Den Europæiske Regionalfond og decentrale erhvervsfremmemidler.

Vejarbejde lukker central gade i Kolding i en måned

0
TRAFIK. Bilister i Kolding skal i maj væbne sig med tålmodighed. En central del af Adelgade i midtbyen bliver spærret for trafik, mens der...

67-årig stjal værktøj fra varebil og fragtede det i grøn affaldscontainer

0
KRIMI. En 67-årig mand fra Kolding er sigtet for tyveri fra en varebil i Låsbygade i Kolding. Tyveriet fandt sted klokken 23.05, hvor manden...

Tunnel under motorvejen i Kolding lukkes i to døgn

0
TRAFIK. Bilister i Kolding må snart finde alternative ruter, når tunnelen under motorvejen ved Petersmindevej bliver spærret i begyndelsen af maj. Vejdirektoratet oplyser, at spærringen...

Byrådet udpeger nye medlemmer til to gymnasiebestyrelser

0
UDDANNELSE. To gymnasiebestyrelser i Kolding skal have nye medlemmer, og Børne-, Skole- og Familieudvalget har indstillet to byrådsmedlemmer til posterne. Til bestyrelsen for Kolding Gymnasium,...

Lange køer på motorvejene omkring Fredericia og Kolding efter morgenuheld

0
TRAFIK. Bilister på motorvejene omkring Trekantområdet må tirsdag formiddag indstille sig på forlænget rejsetid. På både E20 og E45 er der lang kø som...

Vanvidsbilist standset i Sydbanegade: Pustede over 2,0 i promille

0
KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede mandag eftermiddag en personbil i Sydbanegade i Kolding. Det skete klokken 17.26 ved en almindelig kontrol, men...