Mandag kl. 17:45 blev en kvinde på Strandbakken i Kolding udsat for svindel.
Hun blev kontaktet af personer, der udgav sig for at være fra hendes bank. De bad om hendes hævekort, men da hun ikke kunne finde det, fik de i stedet fat i et smykkeskrin. Der er ikke noget signalement af gerningspersonerne, og politiet efterforsker nu sagen som bedrageri og tyveri.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.
Danish Crown tilbagekalder nu flere varianter af hakket oksekød, der er solgt i en række danske supermarkeder, efter fund af salmonella i produkterne.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Tilbagekaldelsen omfatter hakket oksekød, der er solgt i supermarkeder som Bilka, Føtex, Meny, Rema 1000 og via Nemlig.com. Alle produkterne har produktionsdatoen 15. oktober 2024 og en holdbarhedsdato frem til 22. oktober 2024. Forbrugere, der har købt disse produkter, rådes til at kassere dem eller returnere dem til butikken.
De specifikke varianter af hakket oksekød, der er omfattet af tilbagekaldelsen, inkluderer følgende:
Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet salmonella i de tilbagekaldte produkter. Salmonella-infektion kan give symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt kvalme og opkast. I visse tilfælde kan sygdommen vare i flere uger, og den kan have alvorlige følger, især for personer med svækket immunforsvar.
Forbrugere kan læse mere om Salmonella og håndtering af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Liberal Alliance åbner nyt valglokale i hjertet af Kolding – konkret handling bag ønsket om en levende og dynamisk by.
Liberal Alliance Kolding tager et stort skridt mod at realisere visionen om en by i udvikling, når vi den 1. november 2024 åbner vores nye valglokale på Akseltorv 6, 6000 Kolding. Fra kl. 15-19 inviteres alle interesserede til en åbningsreception, hvor de byder på et glas bobler, og der vil være mulighed for at købe en kold øl. Efter kl. 19 afholdes en fest for medlemmer og særligt inviterede.
Det nye lokale skal være et centralt mødested for både medlemmer og borgere. Vi vil ikke kun tale om Koldings potentiale – Liberal Alliance vil aktivt bidrage til at realisere det. Lokalet vil fungere som en klassisk valgbutik med fokus på det kommende kommunalvalg og lokale Kolding- kandidater til Folketinget. Samtidig vil det være et sted, hvor vælgerne kan deltage i åbne foredrag og medlemsmøder, og hvor Liberal Alliances arbejde for Koldings fremtid kan styrkes. Det bliver desuden hjemsted for Liberal Alliances Ungdom i Kolding (LAU Kolding).
– Vi vil vise, at ‘Kolding kan godt’. Med vores nye valglokale tager vi et aktivt skridt mod at skabe en levende midtby og en by med muligheder. Dette er et sted, hvor vi kan styrke dialogen med borgerne og sammen arbejde for at realisere Koldings potentiale, udtaler Nikolaj Steffenauer, spidskandidat for Liberal Alliance i Kolding.
Lokalet vil spille en central rolle i Liberal Alliances kampagne op mod kommunalvalget i 2025.
I vores bymidte ser vi fortsat forsøg på at forbedre trafiksikkerheden og indføre grønne arealer, som udelukkende bidrager til begrænsede resultater og i værste fald skaber nye udfordringer. Eksemplerne består heriblandt af bump på vejene og kasser fyldt med græs, som flere steder er blevet placeret i bybilledet.
Der er ingen tvivl om, at ønsket om at skabe sikrere trafikforhold og flere grønne områder er både relevant og nødvendigt i en tid, hvor vi har brug for bæredygtige og fremtidssikrede byrum. Desværre virker mange af de nuværende tiltag som halve løsninger, hvor effekten er begrænset. De fartbump, vi ser rundt omkring, er ofte dårligt placeret eller fejldimensionerede, hvilket kan føre til farlige situationer og uhensigtsmæssig forringelse af trafikflowet uden at forbedre sikkerheden.
Ligeledes ser vi forsøg på at indføre grønne initiativer i byen, som på papiret lyder nødvendige og lovende. Men i praksis ender de ofte som halvhjertede forsøg med kedelige trækasser og sparsom beplantning, der ikke bidrager væsentligt til biodiversiteten eller æstetikken. Grønne områder bør være integrerede løsninger, der understøtter både byens miljømæssige behov, det visuelle udtryk og muligheden for aktiviteter og udfoldelse for alle målgrupper.
Kolding har potentialet til at skabe varige, bæredygtige og æstetisk tiltalende løsninger, der kan bidrage positivt til både trafiksikkerheden og byens grønne udvikling. Det kræver en større grad af ambition og langsigtet planlægning. Det er på tide, at vi kræver mere af dem, der planlægger vores byrum. Vi kan og bør stræbe efter en mere sikker, ambitiøs og bæredygtig fremtid.
Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.
– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.
Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.
Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.
– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:
– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.
Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv.
– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.
Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.
Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået.
Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.
Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.
Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året.
– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.
I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning.
Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.
Ugen starter med overvejende tørt vejr, men også mange skyer. De tætte skyer har holdt temperaturen oppe i løbet af natten, som har ligget omkring 15 grader, hvilket giver en lun morgen. I løbet af dagen kan solen vise sig i perioder, og i Nordvestjylland er der en lille risiko for lokale byger.
Vejret er lidt blæsende fra sydvest med jævn til frisk vind, som ved kysterne kan nå op til hård vind eller kulingstyrke, men vinden ventes at aftage i løbet af dagen.
I løbet af natten vil et nyt regnvejr bevæge sig op over den sydlige og østlige del af landet, hvilket betyder en våd start på tirsdagen i disse områder. Ifølge prognoserne vil regnen ramme fra Sønderjylland og op mod Djursland, samt de østlige dele af landet. Regnen forventes at fortsætte i morgentimerne, men vil aftage i løbet af formiddagen, hvorefter resten af dagen byder på solrige perioder og enkelte byger. Der ventes mellem 10 og 20 millimeter regn, dog kan der lokalt falde mere.
Midt på ugen stabiliseres vejret, når et højtryk bevæger sig østover, lige syd for Danmark, hvilket giver en længere periode med tørvejr og sol. Dog kan højtrykket, kombineret med rolige vindforhold, medføre udbredt tåge, der dannes om natten og visse steder hænger ved i store dele af dagtimerne. Dette kan betyde, at efterårssolen udebliver i nogle områder.
Tågedannelsen ventes at tage til, efterhånden som højtrykket bevæger sig ind over landet.
I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.
Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.
Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.
Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.
I løbet af efterårsferien har læsere hos Danske Digitale Medier A/S oplevet driftsforstyrrelser, der har medført, at kendte aviser som fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk i perioder har været utilgængelige. Nu løfter direktør Andreas Andreassen sløret for årsagen til forstyrrelserne.
– Lad mig starte med at beklage over for læserne, at de har haft problemer med at tilgå deres aviser. Vi har normalt en meget høj oppetid, men grundet vores nye strategi har vi været nødt til at gennemføre en større omlægning af vores systemer, forklarer Andreassen.
Rejsen begyndte i 2017, da han overtog fredericiaavisen.dk, som siden 2009 var blevet drevet af en enkelt person. Domænet havde mange besøgende, men var primært kendt for krimistof. Da Andreas Andreassen tog over, satte han fokus på annoncemarkedet, hvor den største konkurrent er JFM A/S, en mediekoncern med mange lokalaviser, ugeaviser og radioer. Koncernen modtager et trecifret millionbeløb i statsstøtte, selvom meget af indholdet er gemt bag en betalingsmur. Derfor blev en del af strategien at holde alt indhold åbent og gratis:
– Nyheder uden betalingsmur var en god idé, fordi mange danske medier, især Jysk Fynske Medier, er med til at skabe et A- og et B-hold i samfundet. Det er primært dem med penge, der får adgang til nyhederne. Vi har undersøgt deres økonomi i de danske kommuner, og de modtager et trecifret millionbeløb fra disse kommuner, ud over den redaktionelle støtte, de allerede får. Det gav os en mulighed på annoncemarkedet. Vi har samtidig inddraget de lokale virksomheder tæt, og opbakningen har været enorm gennem årene. Det kan jeg ikke takke nok for, siger han og fortsætter:
– Tidligere på året, da jeg var politisk aktiv, udnyttede JFM A/S chancen for at forsøge et karaktermord på mig og skade Danske Digitale Medier A/S. En medarbejder, som har arbejdet for dem i godt 20 år og nu er på TV Syd, samarbejdede med Fredericia Dagblad om at lave en smædekampagne mod os. De påstod med hjælp fra en misinformeret ekspert, at vi ikke var pengene værd, og blandede vores priser for digitale annoncer sammen med både vores trykte magasin og ugeavis. De hævdede, at vi havde forskellige priser for samme vare. Men sandheden er, at de har indgået lukrative aftaler med kommunerne, og det har vi dokumentation på. TV Syd undersøgte ikke denne koncern – kun mig, fordi jeg var politiker. Der bestås stadig mange karaktermord hos gammelmedierne. Jeg har brugt oplevelsen til at forstå, hvad vi skal fokusere på fremadrettet i det danske medielandskab.
Som følge af dette har Andreas Andreassen besluttet, at den nye strategi for Danske Digitale Medier indebærer en markant udvidelse af dækningen til hele regionen. Det betyder, at der nu åbner nye aviser i alle større byer i Region Syd, hvilket kræver langt større kapacitet i de systemer, der leverer indholdet. Derfor har virksomheden gennemført en stor udvidelse og omstrukturering i løbet af efterårsferien. Kunstig intelligens (AI) er en central del af den nye strategi, og de nye systemer er optimeret til at håndtere denne opgave. På trods af fornyelsen har efterårsferien været en udfordrende tid for Andreassen.
– Jeg har sjældent modtaget så mange beskeder og opkald om, hvorfor avisen var nede. Vores teknikere har arbejdet benhårdt på at holde os oppe, selvom vi praktisk talt har udskiftet alle servere og flyttet vores artikler til en ny teknologi. Men det er umuligt at gennemføre en sådan opgave med så mange daglige besøgende, uden at der opstår driftsforstyrrelser, siger Andreassen.
Med hovedsæde i centralt Fredericia vil Danske Digitale Medier A/S fremover have et tæt parløb med regionens embedsfolk og politikere, og de kan forvente et stærkt engagement i at dække hele Syddanmark. Der vil komme nye historier og vinkler:
– Vi er historikere. Vi kender til formidling og kildekritik. Det bliver vores fundament på alle vores aviser, uanset om det er i Esbjerg, Sønderborg, Nyborg eller Vejle. Vi vil ikke definere os selv som et lokalt medie. Vi er noget andet. Et sted midt imellem. Vi er lokale i hver by, men vi interesserer os mest for helheden og de beslutninger, der påvirker borgerne, men træffes andre steder. Regionen spiller en stor rolle her. Vi taler ikke meget om den nye strategi – vi viser den i stedet. Vi har en tæt integration med Google, så vores aviser dukker hurtigt op i søgeresultaterne. Med millioner af månedlige visninger ved vi, hvordan man gør. Det er et spørgsmål om, at vores indhold er frit tilgængeligt – det er konkurrenternes ofte ikke. Samtidig er vi ikke interesserede i at begå karaktermord for egen vindings skyld. Jeg er rystet over, hvordan gammelmedierne skjuler deres personlige venskaber, når de bringer historierne. Men nu, hvor jeg ikke længere er politiker, kan jeg tale frit. Og det vil jeg gøre, slutter Andreassen.
Brugen af PFAS-pesticider i dansk landbrug har nået et historisk højdepunkt, ifølge en ny opgørelse fra Ingeniøren.
Fra 1. august 2022 til 31. juli 2023 blev der brugt mindst 196 tons af de problematiske kemikalier, hvilket slår den tidligere rekord på 117 tons fra året før. Tallene er baseret på indberetninger til Miljøstyrelsen og vækker alvorlig bekymring blandt eksperter.
PFAS-pesticider, der ofte bruges mod svampesygdomme som kartoffelskimmel, anses for at være en tikkende miljøbombe. Lektor Steffen Foss Hansen fra DTU’s institut for Miljø- og Ressourceteknologi kalder udviklingen “stærkt problematisk,” da disse stoffer ophobes i både mennesker og natur. PFAS-stoffer er vanskelige at nedbryde og går ofte under betegnelsen “evighedsstoffer” på grund af deres vedholdende tilstedeværelse i miljøet.
Den kraftige stigning i forbruget skyldes blandt andet de store mængder nedbør, der har skabt gunstige betingelser for kartoffelskimmel, hvilket har ført til øget brug af pesticider i landbruget. Lars Bødker, landskonsulent hos Landbrug & Fødevarers videnscenter Seges, forklarer, at kartoffelskimmel har udviklet resistens over for flere pesticider, hvilket har forværret situationen. Han peger på, at resistensproblematikken minder om bakteriers resistens over for antibiotika.
Ifølge Bødker har kartoffelskimmel medført mindre kartoffelstørrelser og en halvering af udbyttet. Derfor ser landbruget sig nødsaget til at udvikle nye strategier, hvor forskellige pesticider kombineres for at bekæmpe resistens.
PFAS-pesticider kan desuden nedbrydes til stoffet TFA, som eksperter tidligere har advaret om kan udgøre en risiko for drikkevandsforsyningen. Vurderinger fra forskningscenteret Geus viser, at dansk landbrug årligt udleder mellem 7 og 50 tons af stoffet til grundvandet.
Selvom PFAS-stoffer oprindeligt blev introduceret i 1950’erne, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål om deres langsigtede konsekvenser. Eksperter advarer om, at stofferne kan være kræftfremkaldende, svække immunforsvaret og virke hormonforstyrrende, hvilket gør det nødvendigt at holde øje med deres anvendelse.
Der er stigende pres på danske myndigheder for at begrænse brugen af PFAS-pesticider, da flere reguleringer allerede er på plads for andre anvendelser af stofferne, såsom brandslukningsskum. Alligevel fortsætter landbruget med at bruge store mængder af disse kemikalier i kampen mod kartoffelskimmel, hvilket skaber debat om balancen mellem produktionseffektivitet og miljøhensyn.
En 19-årig mand fra Vamdrup blev natten til lørdag standset af politiet på Sdr. Havnegade i Kolding, hvor han blev sigtet for spirituskørsel.
Det oplyser vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi. Politiet standsede den unge bilist, da der opstod mistanke om, at han var påvirket af alkohol. En efterfølgende test viste, at den 19-årige havde en promille over det tilladte.
– Han blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og blev efterfølgende taget med på skadestuen for at få taget en blodprøve, fortæller vagtchefen.
Blodprøven skal nu fastslå den præcise alkoholpromille, og hvis den bekræfter den indledende test, kan den unge mand forvente en sigtelse for spirituskørsel.
