Kolding Kommune står over for en skræmmende realitet

Af

-

10:07 - 11. oktober

Antallet af underretninger om børn og unges trivsel er steget til det højeste niveau siden 2015. Dette er ikke bare tal; det er unge, der mistrives. Når vi ser sammenhængen mellem stigende underretninger og en voksende dumpeprocent, bliver det klart, at vi har en krise på hænderne.

Vores børn og unge fortjener bedre! Selvom den nylige lovgivning fra 2019, der pålægger lærere og pædagoger at underrette kommunen ved ulovligt fravær, kan være en medvirkende faktor til den stigende statistik, ændrer det ikke på, at flere unge har akut brug for støtte. Underretningerne afspejler ofte dybere problemer i hjemmet, skolen eller i sociale sammenhænge, som kan have langvarige konsekvenser for deres trivsel. Det er essentielt, at vi ikke kun fokuserer på antallet af underretninger, men også på de underliggende årsager. Vores børn og unge skal have et stærkt netværk omkring sig. Hvis vi ikke handler hurtigt og adresserer problemerne, risikerer vi, at de føler, at deres bekymringer ikke bliver taget alvorligt. Kolding Kommune har brug for at revidere sin tilgang og handle proaktivt for at sikre en lysere fremtid for vores unge.

Ved at give skolerne mere frihed kan de effektivt håndtere fraværs- og trivselsproblemer og skræddersy løsninger til hvert barns behov i tæt samarbejde med forældrene. Samarbejdet mellem private og offentlige institutioner vil åbne op for innovative løsninger, der kan støtte vores unge bedre. Lad os handle med fornuft og ikke kassetænkning – vores børn og unge fortjener det!

Ukendte konger får nyt liv i spektakulær udstilling

Af

Andreas Andreassen

-

14:17 - 10. oktober

0

Kulturmuseet i Vejle går nye veje for at fortælle historien om Danmarks glemte vikingekonger. ‘De Første Konger’ åbner fredag d. 11/10 2024.

De fleste danskere kender navnene Gorm den Gamle og Harald Blåtand og har hørt om Jelling-kongerne, der regerede i 900-tallet. Men de skriftlige kilder fortæller også om flere danske konger fra 700- og 800-tallet. Arkæologisk forskning fra de seneste årtier viser, at Danmark har været et samlet kongerige langt tidligere end tidligere antaget.

Med den nye udstilling håber museet, at danskerne også bliver bekendt med nogle af de første danske konger: Horik og en anden Harald, nemlig Harald Klak, der er to af hovedpersonerne i udstillingen.

– Vores ambition er at fortælle vigtig og relevant danmarkshistorie på overraskende og sanselige måder. Med De Første Konger fortæller vi et glemt kapitel af Danmarks historie, hvor den nyeste forskning kombineres med nytænkende og anderledes måder at formidle på. Jeg tør godt sige, at vi har overgået os selv endnu en gang, udtaler museumschef Flemming Hedegaard.

Tegneserie fra gulv til loft

Kulturmuseet har valgt en utraditionel tilgang til udstillingen. I samarbejde med den berømte fransk-danske tegner Thierry Capezzone har de skabt en tegneserie om magtkampen mellem Horik I og Harald Klak.

Den spændende fortælling, som den frankiske kejser fik nedskrevet i sine årbøger, er den gennemgående historie i udstillingen. Tegneserien og en række andre illustrationer af Capezzone pryder udstillingens vægge fra gulv til loft.

Kongehallen i Erritsø

En af de mest spektakulære arkæologiske opdagelser i de senere år er kongehallen ved Erritsø. På en bakketop med udsigt over Lillebælt har der i flere hundrede år ligget en række store haller, bygget som de tilsvarende haller i Lejre og Tissø. Dette fund giver arkæologerne næsten sikkerhed for, at de første danske konger regerede over hele det nuværende Danmark – både Jylland, Fyn og Sjælland.

En rekonstruktion af dele af den 50 meter lange kongehal danner sammen med håndskårne træmøbler og Thierry Capezzones tegninger kulissen for en række fascinerende museumsgenstande fra både Sverige, Tyskland og Danmark.

– Vi har indlånt nogle virkelig fine ting til udstillingen, blandt andet fra Danmarks eneste kendte kongegrav fra den tidlige vikingetid. En konge blev begravet med rige gravgaver i Hedeby i midten af 800-tallet. Men er det Horik I eller Harald Klak, der ligger i bådkammergraven? Det er bare et af de spændende mysterier, der udfolder sig i udstillingen, fortæller Charlotta Lindblom, arkæolog og museumsinspektør på Kulturmuseet i Vejle.

Analogt og digitalt går hånd i hånd

Nogle af udstillingens genstande vises i nyudviklede interaktive montrer, hvor sensorer, lyd, lys og animationer sætter genstandene i scene på en helt ny måde.

– Disse genstande fortjener at få deres historie fortalt og blive gjort levende, men det skal gøres med respekt og faglighed. Det er den balance, vi har forsøgt at ramme, samtidig med at vi har skrottet en masse ‘plejer’. Vi er meget spændte på, hvordan folk tager imod eksperimentet, siger Kamilla Lang Betak, udstillingsarkitekt og projektleder.

De interaktive montrer er skabt i tæt samarbejde mellem museets egne fagfolk og interaktionsdesigner Jonas Kirkegaard fra Almost Noise. System Standex, en af landets førende producenter af sikkerheds- og udstillingsløsninger til museer, har produceret de specialdesignede montrer.

Gennem hele udstillingen ledsages gæsterne af et 14-kanalers soundscape, skabt af musiker og komponist Simon Brinck, der understøtter stemninger og fortællinger.

Totalt udsolgt åbningsfest

De Første Konger er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Konsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond, Spar Nord Fonden og Knud Højgaards Fond.

Åbningsfesten torsdag aften er for længst udsolgt, men udstillingen kan opleves fra museet åbner kl. 10.00 fredag den 11. oktober 2024.

Der er rig mulighed for at besøge udstillingen i efterårsferien, hvor museet holder åbent hver dag fra kl. 10.00 til 17.00. Der er som altid gratis adgang til museet.

Ældrechecken stiger

Af

Andreas Andreassen

-

13:47 - 10. oktober

0

Fra 1. januar 2025 vil cirka 295.000 folkepensionister opleve en betydelig stigning i deres årlige ældrecheck, som forhøjes med op til 5.000 kroner. Denne forhøjelse er den største i mere end 10 år og kommer som en del af et lovforslag, der i dag førstebehandles i Folketinget og allerede har sikret flertal blandt regeringen, SF og Enhedslisten.

Målet med denne forhøjelse er at give en økonomisk håndsrækning til de pensionister, som har de laveste indkomster og dermed har størst behov. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i den forbindelse:

– Vi giver nu de folkepensionister, der er dårligst stillede økonomisk, et løft i deres supplerende ydelse til folkepensionen, der i den grad kan mærkes. Omkring hver fjerde folkepensionist har en beskeden indkomst og formue ved siden af folkepensionen, derfor er det rimeligt, at de nu får en ekstra håndsrækning.

Forhøjelsen sker som led i regeringens fokus på at forbedre vilkårene for de pensionister, der har mindst, og følger også tidligere beslutninger om at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i pensionerne samt modregning i pensionstillæg for pensionisternes egen arbejdsindkomst.

Forhøjelsen af ældrechecken er skattepligtig og udbetales én gang årligt. Med den nye stigning vil modtagere af ældrechecken, som har en lav indkomst og en formue på under 99.200 kroner (2024), kunne modtage op til 24.900 kroner i 2025. Denne forhøjelse er finansieret via en passagerafgift på flyrejser, som blev indført med aftalen om “Grøn luftfart i Danmark.”

71.000 modtager check i Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding

I Region Syddanmark, hvor Fredericia, Middelfart, Vejle og Kolding kommuner er beliggende, vil 71.000 folkepensionister modtage den forhøjede ældrecheck.

I Fredericia modtager omkring 3.000 folkepensionister allerede ældrechecken, svarende til 31 procent af kommunens pensionister. I Middelfart og Kolding modtager henholdsvis 2.000 og 5.000 pensionister ældrechecken, svarende til 27 procent og 29 procent af pensionisterne i disse kommuner. I Vejle vil 5.000 modtagere, svarende til 25 procent af kommunens pensionister, få glæde af den forhøjede ældrecheck.

Forhøjelsen vil derfor have en mærkbar effekt for mange ældre i disse kommuner, hvor en betydelig del af pensionisterne har en lav indkomst og dermed er berettiget til ældrechecken.

Brintforbindelsen til Vejen og Fredericia på rette vej: Grøn omstilling tager form

Af

Andreas Andreassen

-

13:11 - 9. oktober

0

Udsigterne for en brintrørsforbindelse mellem Esbjerg og Fredericia ser lovende ud, efter at regeringen og klimaminister Lars Aagaard i dag har givet grønt lys for, at Energinet kan fortsætte arbejdet mod en endelig investeringsbeslutning om fremtidens brintinfrastruktur. Dermed bliver den såkaldte rørføringsmodel “Det nedre T” også fastholdt. Modellen har fået sit navn, fordi rørføringen, der strækker sig fra Tyskland til Vejen og videre til Esbjerg og Fredericia, danner et T, når man ser på et kort over det sydjyske område.

– Det nedre T er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan skabe en grøn løsning, styrke forsyningssikkerheden, skabe nye arbejdspladser og udvikle grønne løsninger, ikke kun for Trekantområdet, men for hele Danmark, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand i Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune.

For kommunerne i Trekantområdet Danmark er det af stor betydning, at brintforbindelsen fortsat planlægges til at gå gennem Fredericia. Området har den nødvendige teknologi og er Danmarks produktionscentrum med en høj koncentration af industri- og transportarbejdspladser. Jens Ejner Christensen understreger vigtigheden af at få brinten til Fredericia, hvor raffinaderiet kan udskifte eksisterende brint med grøn brint, hvilket vil kunne reducere Danmarks CO2-udledning med 350 tons om dagen.

– Det bliver en stor klimamæssig gevinst for Danmark, når der etableres en brintrørføring fra Tyskland op gennem Danmark. Men for at opnå de fulde grønne gevinster er det afgørende, at rørføringen går igennem de områder, hvor potentialet er størst, og hvor teknologierne er klar til at udnytte det. Det er derfor positivt, at muligheden for at brintrøret kommer til Fredericia stadig lever, forklarer Jens Ejner Christensen.

Brintinfrastrukturen er en nøglefaktor i Danmarks Power-to-X (PtX) strategi, som Folketinget vedtog i 2022. Denne strategi fremmer udviklingen af grønne brændstoffer og brint, og en brintrørføring fra Tyskland til Danmark er en politisk beslutning, som skal medfinansieres og drives af markedet. PtX-strategien sigter mod at placere infrastrukturen i områder, hvor der allerede findes forudsætningerne for vækst, som Trekantområdet Danmark med sin eksisterende industri og partnerskaber som Triangle Energy Alliance.

– En brintrørføring gennem Trekantområdet, og videre til Fredericia, vil ikke alene fremme den grønne omstilling, men også skabe over 19.000 nye arbejdspladser i PtX-værdikæden. Hvis vi skal have mest muligt ud af investeringerne, skal rørføringen placeres der, hvor infrastruktur og partnerskaber allerede er etableret, siger Jens Ejner Christensen.

Den oprindelige plan var, at brintinfrastrukturen skulle være klar i 2028, men flere udfordringer har skubbet tidsplanen. Nu forventes forbindelsen mellem Esbjerg, Vejen og Fredericia at være færdig i 2031-32, hvor Danmark vil kunne drage fuld fordel af sin placering som en af de førende nationer inden for grøn omstilling og produktion af grønne brændstoffer.

Om Trekantområdet Danmark

Trekantområdet Danmark er Danmarks ældste business-region og en politisk ledet samarbejdsorganisation, der omfatter syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Regionen spiller en central rolle i Danmarks industrielle og grønne udvikling.

SOSU-elever baner vejen som rollemodeller

Af

Thea Dyhrberg

-

11:22 - 9. oktober

0

Tirsdag blev der sat fokus på fremtidens SOSU-rollemodeller, da 132 elever fra SOSU-skoler over hele landet deltog i en særlig bootcamp i Fredericia.

Bootcampen var en del af projektet ‘UNG I VELFÆRD’, der har til formål at skabe større kendskab til social- og sundhedsuddannelserne blandt unge. Direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, Jacob Bro, understreger vigtigheden af elevernes rolle:

– De skal ud og fortælle historien om, hvad det indebærer at uddanne sig inden for SOSU-faget.

Under bootcampen blev deltagerne trænet i at formidle deres uddannelse og forklare, hvorfor SOSU-faget er en vigtig karrierevej. En central del af arbejdet som rollemodel er at bekæmpe de mange fordomme, der ofte knytter sig til SOSU-uddannelsen, fortæller eleverne.

– Vi skal ud og forklare, hvorfor det er en god idé at tage en SOSU-uddannelse, og hvad der er fedt ved det, siger Andreas Hedegaard Jensen, der er elev på EUX-linjen.

– Vi vil også gerne aflive nogle af de fordomme, hvor faget bliver set ned på. For eksempel er der mange, der siger, at SOSU-arbejde kun handler om at tørre gamle mennesker. Det er meget mere end det.

Mange unge ved måske stadig ikke endnu, hvilke muligheder en SOSU-uddannelse kan give dem. I gårsdagens workshop arbejdede eleverne derfor blandt andet med at bryde disse fordomme og blev opfordret til at bruge deres egne oplevelser og erfaringer til at fortælle om, hvordan faget åbner døre til en bred vifte af muligheder. De skulle på bootcampen lære, hvordan man kan være med til at vise, at SOSU-uddannelsen også kan være et springbræt til andre karrieremuligheder.

For elever som Morten Warnece og Andreas Hedegaard Jensen, der begge er i gang med EUX-forløbet, er der ikke kun fokus på SOSU-faget, men også på de ekstra muligheder, EUX åbner.

– Jo, det er det med at kombinere to ting. Du får både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse samtidig, forklarer Morten Warnece. Og det er netop denne kombination, der giver de to drenge en følelse af at have flere fremtidsmuligheder.

– Hvis du nu skulle blive træt af erhvervsområdet, så har du altid mulighed for at få et job inden for det gymnasiale område. Det giver flere valgmuligheder, uddyber Andreas.

Andreas og Morten drømmer begge to om at blive ambulancebehandler, og ser EUX som en oplagt mulighed for at opbygge erfaring inden for omsorg og sundhed.

– Jeg vil gerne være ambulancebehandler, og måske senere arbejde med farmaci, fortæller Morten.

Workshops med fokus på kommunikation

Gårsdagens bootcamp bød på flere workshops, der klædte eleverne på til deres nye rolle. Et af de vigtigste elementer var at lære, hvordan de kan bruge sociale medier som en platform til at nå ud til de unge.

– Det handler om at nå ud til de helt unge. Du får ikke unge mennesker til at læse en avis, men de er på sociale medier. Når de scroller gennem TikTok eller Instagram, kan der pludselig dukke noget op om SOSU-uddannelsen, og så tænker de måske, at det faktisk er ret spændende, siger Morten Warnece.

Eleverne blev derfor også trænet i at lave opslag til sociale medier og udarbejde præsentationer, som de kan bruge, når de skal ud og tale til publikum.

– Vi skal også lave enten et opslag til sociale medier eller en planche, og vi skal tale fra en ølkasse foran publikum om, hvad det er, vi laver, forklarer Morten.

En dag med indtryk og læring

Dagen i Fredericia var fuld af indtryk, og både Morten og Andreas glæder sig til at komme i gang med at formidle deres nye rolle som SOSU-ambassadører.

– Det har været meget spændende, og vi glæder os til at se, hvordan plancherne kommer til at se ud, og hvordan vi kan vise de unge, hvad SOSU-uddannelsen handler om, afslutter Morten Warnece.

Med initiativer som disse håber SOSU-skolerne at inspirere flere unge til at vælge en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i fremtiden vil være stor efterspørgsel på arbejdskraft.

SOSU-direktør ser stort potentiale

Af

Thea Dyhrberg

-

16:07 - 8. oktober

0

Regeringens nye udspil om den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, EPX, har potentiale til at ændre uddannelseslandskabet for unge, der vil kombinere teori og praksis. EPX er tænkt som en ny vej for dem, der ønsker flere muligheder efter grundskolen – en uddannelse, der skal ruste dem til både erhvervsuddannelser og professionsbachelorer. Men hvad betyder denne nye uddannelse for eksisterende tilbud som EUX Velfærd, der i dag er en vigtig indgang til social- og sundhedssektoren?

Jacob Bro, direktør på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, ser muligheder i den nye uddannelse, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde det praksisnære fokus, som EUX Velfærd bygger på.

Jacob Bro, direktør. Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Foto: AVISEN

“Det bliver svært for EUX Velfærd, hvis EPX kommer. Men spørgsmålet er, om det er så problematisk. Det hele afhænger af, hvad EPX’en kommer til at indeholde,” siger han og tilføjer:

“Noget af det vigtigste er, at hvis vi vil gøre uddannelsen erhvervsrettet, som vi gør på SOSU FVH, så handler det om at lære i praksis. Det er ikke nok kun at læse tykke bøger. Det afgørende er, hvordan vi omsætter viden til noget erhvervsrelevant. Hvis vi kan lykkes med det, kan EPX blive en god mulighed.”

Den nye reform har som mål at etablere EPX som en erhvervsrettet gymnasieuddannelse i hele landet. Med fokus på praktisk erfaring skal de unge kunne vælge mellem retninger som ‘velfærd og sikkerhed’ eller ‘håndværk og teknik’. EPX skal give adgang til videregående uddannelser som bioanalytiker, socialrådgiver og sygeplejerske. Jacob Bro anerkender potentialet, men fastholder, at den praksisnære undervisning er nøglen til succes.

“Jeg håber, vi kan tilbyde EPX. Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke kunne, især når vi mangler velfærdsmedarbejdere. Vi kan tilbyde den praksisnære undervisning, vi allerede har på SOSU FVH, fra dag ét. Eleverne kan læse hjemme, men det er i praksis, de lærer at omsætte viden. Vi skal bare i gang og lave en god uddannelse,” forklarer Jacob Bro.

På Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har kombinationen af teori og praksis vist sig effektiv. EUX Velfærd giver eleverne en studentereksamen og uddannelse som social- og sundhedsassistent – en vej mange unge vælger for at sikre sig både jobmuligheder og videreuddannelse.

“Det ville være naturligt at tilbyde EPX i de fleste af de kommuner, vi dækker. Men det kræver et godt elevgrundlag. Hvis kommunal 10. klasse nedlægges, kunne det skabe en mulighed for at tiltrække flere elever, som ønsker at arbejde inden for velfærdsfagene,” uddyber Jacob Bro.

Han ser reformen som en mulighed for at udvide uddannelsestilbuddet i områderne, hvor skolen allerede er til stede – Fredericia, Vejle, Kolding og Horsens.

“Vi har cirka 100 elever på grundforløb 1, og vi håber, de vil vælge EPX med en velfærdsretning. Det kan også blive en vej for dem, der ønsker at blive folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker og få en praksisrettet tilgang til deres fag,” siger han.

Regeringens forslag om at afskaffe 10. klasse og erstatte EUX med EPX åbner for en ny debat om, hvordan de unge bedst rustes til fremtiden. Jacob Bro er åben for de nye muligheder, men fastholder, at det praksisnære element skal være centralt for at sikre kvaliteten.

“Det hele afhænger af indholdet. EPX skal være erhvervs- og professionsrettet, ikke blot mere af det samme. Det er det, vi skal arbejde med de kommende år,” slutter Jacob Bro.

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

Af

Andreas Andreassen

-

15:40 - 8. oktober

0

Energinets markedsdialog om brintinfrastrukturen, der blev afsluttet tidligere i år, har bekræftet det store potentiale for brinttransport i Danmark. På baggrund af dialogen, som omfattede 30 besvarelser fra 15 aktører, herunder projekter i brintklynger omkring Fredericia, Esbjerg og Holstebro, står det klart, at der er et betydeligt behov for brinttransport, især mod eksportmarkederne i Tyskland. Med denne udvikling har Energinet genberegnet bookingkravene for brintinfrastrukturen, og tidsplanen for projektet er blevet opdateret.

Brintprojekterne, der primært omhandler produktion til eksport, er tæt knyttet til områder som Fredericia. Energinets analyser viser et brinttransportbehov på op til 6,9 GW i 2050, mens behovet i 2031 forventes at ligge omkring 4,2 GW, dog afhængig af projekternes modenhed. I denne sammenhæng er Fredericia et centralt punkt på brintbackbone*, som er planlagt til at blive en hovedforbindelse for brinttransport.

Fredericia spiller en væsentlig rolle i vores infrastrukturplaner. Det er her, mange af de danske og internationale projekter samles, da byen ligger strategisk godt placeret i forhold til eksportkorridoren mod Tyskland.

Modenhedsbedømmelse og geografisk inddeling

På baggrund af markedsdialogen har Energinet udarbejdet en modenhedsvurdering, der inddeler projekterne i fire kategorier: arealrettigheder, forsyning, teknik og økonomi. Projekterne har varierende grader af modenhed, men for de mest fremskredne er der allerede nu identificeret transportbehov på 0,8 GW langs den sydlige strækning mod Esbjerg og Tyskland. Hertil kommer 1,3 GW tilknyttet havvindprojekter i Nordsøen, som dog først kan modnes, når havvindudbuddene er afgjort.

Opdaterede bookingkrav og Fredericias rolle

Energinet har nu genberegnet bookingkravene for de enkelte geografiske områder. For strækningen, der inkluderer Fredericia, skal der bookes yderligere 0,1 GW for at udløse denne del af infrastrukturen. Det betyder, at Fredericia er en vigtig brik i det samlede brintbackbone, hvor transportkapaciteten afhænger af markedets efterspørgsel og booking af kapacitet.

Dengeografiske placering og de store industrielle aktører, der allerede har meldt sig på banen i Fredericia, ser vi et stærkt potentiale for, at byen bliver en afgørende hub for brinttransport og -eksport.

Udfordringer og opdateret tidsplan

Selvom markedsdialogen viser en stor interesse for brinttransport, er der udfordringer, der skal løses. Energinet har justeret tidsplanen for projektet, da flere aktiviteter har vist sig at være mere komplekse og tidskrævende end forventet. Planen er nu, at den sydlige strækning til Esbjerg og Tyskland (Nedre T) kan være i drift i 2031, mens forbindelsen til Fredericia og Holstebro først forventes idriftsat i 2032 og 2033.

Tæt samarbejde med Tyskland

Energinet arbejder tæt sammen med den tyske partner Gasunie Deutschland for at sikre, at brintinfrastrukturen mellem Danmark og Tyskland kan idriftsættes samtidig på begge sider af grænsen. Denne forbindelse er afgørende for det fremtidige brintmarked, og Fredericia vil spille en central rolle i denne udvikling.

Fredericias strategiske betydning

Fredericia er ikke kun en geografisk vigtig placering i Danmarks brintinfrastruktur, men byen har også historisk set været et industriknudepunkt. Med den kommende brintinfrastruktur cementerer byen sin position som et centrum for grøn energi og eksport. Energinet understreger, at rettidig adgang til infrastrukturen er afgørende for, at danske brintprojekter kan blive konkurrencedygtige på det europæiske marked.

Med et klart fokus på fremtidens energiløsninger står Fredericia som en af de centrale byer i Danmarks brintinfrastruktur. Tiden vil vise, hvordan de næste skridt i projektet vil folde sig ud, men potentialet er stort for både byen og de involverede aktører.

*En brintbackbone er et planlagt netværk af rørledninger designet til at transportere brint over store afstande på tværs af lande eller regioner. Dette infrastruktursystem er afgørende for at understøtte den voksende produktion og anvendelse af brint som en grøn energikilde. Formålet med en brintbackbone er at forbinde producenter af brint (fx fra elektrolyse af vand ved hjælp af vedvarende energi som vind eller sol) med forbrugere som industrivirksomheder, transportsektoren og energiforsyningsnettet.

Brintbackbone-netværket er opbygget som et nationalt eller internationalt system, hvor rørledningerne sikrer effektiv og sikker transport af brint fra produktionssteder til brintforbrugende sektorer, ofte på tværs af grænser. Dette netværk er kritisk for at opnå skala og stabilitet i brugen af brint som energibærer, da det kan håndtere store mængder brint, der kan distribueres til de områder, hvor der er størst behov.

I konteksten af Danmark, og særligt Fredericia, spiller brintbackbone-systemet en vigtig rolle, da det forbinder danske produktionssteder med eksportmarkederne i Tyskland og andre dele af Europa. Det er en del af overgangen til mere klimavenlige energikilder og et skridt mod at gøre brint til en integreret del af energiforsyningen, især i industri og tung transport.

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

Af

Andreas Andreassen

-

12:15 - 8. oktober

0

Efter 25 år hos Orkla, heraf de sidste seks som CEO for Orkla Danmark, har Carsten Hänel valgt at træde tilbage fra sin stilling for at bruge mere tid med sin familie og forfølge andre interesser. Hänel vil fortsætte i sin rolle frem til slutningen af foråret 2025, mens virksomheden begynder rekrutteringsprocessen efter en ny direktør.

Carsten Hänel har haft en imponerende karriere i Orkla over to perioder. Han startede sin rejse i 1998 som salgsdirektør for KiMs, forgængeren til Orkla Confectionery & Snacks Danmark, og blev senere CEO for virksomheden. Efter en tid som CEO hos Carlsberg Danmark vendte han tilbage til Orkla i 2018 som CEO for Orkla Foods Danmark og blev i 2021 udnævnt til CEO for Orkla Danmark, hvor han har ledet integrationen af Orkla Confectionery & Snacks Danmark og Orkla Foods Danmark.

“Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over for Carsten for hans bemærkelsesværdige ledelse og dedikation gennem årene. Hans evne til at levere stærke resultater har ikke blot styrket virksomhedens vækst, men også skabt en stærk og positiv kultur, der mærkes i hele organisationen. Derudover strækker Carstens indflydelse sig langt ud over Orkla Danmark, hvor hans engagement har haft en betydelig indvirkning på både den danske fødevaresektor og Orkla Foods Europe,” udtaler Atle Vidar Nagel Johansen, CEO for Orkla Foods Europe og formand for bestyrelsen i Orkla Danmark.

Under Carsten Hänels ledelse har Orkla Danmark oplevet betydelig vækst og en konsolidering af forretningerne, der har gjort virksomheden til en stærk enhed på det danske marked. Hänel har ligeledes været en vigtig del af ledelsesteamet i både Orkla Foods Europe og Orkla Confectionery & Snacks, hvor han har bidraget med sin store erfaring og strategiske indsigt.

“Vi har været utrolig heldige at have haft Carsten som leder i Danmark, hvor han har ledet vores forretninger igennem mange år. Hans arbejde med integrationen og opbygningen af Orkla Danmark til en stærk enhed, der konsekvent leverer på vores forventninger, er særligt bemærkelsesværdigt. Med sin omfattende erfaring og strategiske indsigt har han været et uvurderligt medlem af vores ledelsesteam, og han vil blive savnet af mig og mange kolleger,” siger Ingvill T. Berg, CEO for Orkla Confectionery & Snacks.

Selv udtrykker Carsten Hänel stor taknemmelighed for sin tid hos Orkla og de muligheder, han har haft for at udvikle forretningen.

“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde med nogle af de største FMCG-mærker i Danmark gennem min karriere – de sidste 20 år som CEO. Det har været en fantastisk rejse, og jeg har nydt hver eneste dag. Men jeg har også lovet min familie, at jeg ville trække mig tilbage i god tid for at tilbringe mere tid med dem og for at udforske andre interesser. Med en milepælsfødselsdag for døren, føles det som det rette tidspunkt at træffe denne beslutning. Det bliver dog svært at sige farvel til de mange fantastiske kolleger, jeg har arbejdet sammen med i så mange år,” siger Carsten Hänel.

Selvom Hänel træder tilbage som CEO, vil han fortsat være aktiv i sine bestyrelsesroller, herunder som næstformand i DLG-koncernen, hvor hans erfaring og indsigt vil fortsætte med at gøre en forskel.

Orkla Danmark har allerede indledt processen med at finde hans efterfølger, der skal videreføre den stærke udvikling og sikre fremtidige resultater.

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

Af

Thea Dyhrberg

-

07:16 - 8. oktober

0

Skatteministeriet har netop offentliggjort en genberegning af ejendomsskatte-reformen, som blev vedtaget i 2023. Beregningen bekræfter, at fire ud af fem boligejere står til at få en skattelettelse i 2024, præcis som oprindeligt meldt ud. Genberegningen kommer efter kritik fra Folketingets Ombudsmand, der påpegede manglende dokumentation for den tidligere udmelding.

I en udtalelse fra Ombudsmanden blev det understreget, at det er “uheldigt”, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for påstanden om, at størstedelen af boligejerne ville opleve skattelettelser. Ministeriet har nu, efter Ombudsmandens opfordring, lavet en ny beregning, der viser uændrede resultater.

“Skal være åbenhed”

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med, at genberegningen bekræfter den oprindelige udmelding:

– Jeg er glad for, at beregningerne nu er fremlagt, og at vi kan stå fast på, at fire ud af fem boligejere får en skattelettelse. Der skal selvfølgelig være åbenhed omkring de konklusioner, som vi præsenterer for offentligheden.

Genberegningen er baseret på data fra Danmarks Statistik og inkluderer huse, ejerlejligheder og fritidshuse. Den viser, at 78,3 procent af boligejerne vil opleve lavere ejendomsskat med de nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet. Resten af boligejerne vil blive kompenseret gennem rabatter, der skal forhindre skattestigninger.

Manglende dokumentation skabte kritik

Ombudsmandens undersøgelse blev igangsat efter en journalist fra DR Nyheder afdækkede, at Skatteministeriet ikke kunne fremvise dokumentation for de tidligere udmeldinger. Ombudsmand Niels Fenger har ikke betvivlet selve beregningerne, men kritiserer, at dokumentation mangler for en så central udmelding i en politisk reform.

– Når en politisk reform præsenteres for offentligheden, er det afgørende, at der foreligger dokumentation for de centrale udsagn, udtalte Fenger i sin rapport.

Trods kritikken har Skatteministeriet fastholdt, at beregningerne var baseret på gængse og anerkendte metoder, og at de løbende vurderinger blev foretaget på Danmarks Statistiks servere.

Skærbækværket

Af

Karsten Merrald Sørensen

-

16:01 - 2. oktober

0

Fredericias industrihistorie handler ikke kun om industri inde i byen. Industribygninger og produktionsvirksomheder findes endnu mange steder i området. De har alle en plads i vores industrihistorie, for de har sat deres store præg på landskabet og den historiske udvikling, samt ikke mindst skabt mange arbejdspladser. En af disse store virksomheder er stadig i brug, og findes ved Skærbæk.

Skærbæks historie handler i høj grad om landsbyens plads ved Lillebælt og om fiskeri. Omkring år 1900 var Skærbæk centrum for Lillebæltsfiskeriet. Kystfiskeriet gav gode muligheder for det lille samfund i Skærbæk med få hundrede indbyggere. I løbet af 1800-tallet var bådene dog efterhånden blevet så store, at det blev svært at fiske direkte fra kysten. De løste man ved, at man i 1919-1920 anlagde en egentlig fiskerihavn i Skærbæk med en dybde på 2,8 meter og længde på 300 m.

De gode havneforhold ved Skærbæk tillod selv store fartøjer at sejle tæt på kysten. Dette havde stor betydning, da man i 1940’erne begyndte at drøfte anlæggelsen af et elværk uden for Fredericia og Kolding. I 1945 stiftede kommunerne og oplandsselskaberne i Fredericia, Kolding, Vejle, Horsens og Odder et interessentskab, og i 1946 var man kommet så vidt, at man nu begyndte på opførelsen af et elværk i Skærbæk. Byggeriet var stort og besværligt. Der var tilfælde med strejker blandt håndværkerne, og der skulle gå fem år, inden man kunne tage det nye elværk i brug i 1951. Dermed kunne man lukke de gamle elværker i Fredericia og Kolding, som slet ikke kunne levere nok el til det stigende forbrug. Det danske samfund blev mere og mere elektrificeret i løbet af første halvdel af 1900-tallet, og det skulle Skærbækværket være med til at løfte i de kommende årtier.

I de første årtier blev der på værket afbrændt store mængder af brunkul. Kullene blev fragtet på lastbiler fra udgravningsområder syd for Herning, og der blev dagligt kørt ca. 100 vogntog gennem værkbyen. Det var en god økonomisk løsning med brunkul, og Skærbækværket blev flere gange udvidet, men det var også en beskidt og forurenende løsning. Der var meget larm, støv og røg, både for de ansatte på værket og for beboerne i Skærbæk.

Oprindeligt producerede Skærbækværket udelukkende el, men i 1986 begyndte man også at producere fjernvarme. I 1997 udfasede man endelig olie og kul til fordel for naturgas, og i 2017 blev der bygget en ny kraftvarmeblok, der fyrer med bæredygtig biomasse. Værket i Skærbæk er fortsat i dag en stor producent, der leverer fjernvarme svarende til ca. 60.000 husstande samt el til højspændingsnettet svarende til ca. 25.000 husstande.

Værket i Skærbæk kom i høj grad til at præge byen. På et tidspunkt var mere end 500 personer ansat på værket. Det skabte et stort behov for boliger, og hurtigt blev der derfor opført en hel lille by ved Skærbækværket. Den første byggeperiode blev gennemført i årene 1949-1952, og bestod af to husblokke med fire lejligheder i hver samt 33 enfamiliehuse. Dertil kom en portnerbolig og to lejligheder i en fælles forsamlingsbygning, der blev kaldt Skærgården.

Boligerne var oprindeligt hovedsageligt udlejet til ansatte, der skulle betjene maskinerne på Skærbækværket i tre-holds-skift. Men også andet personale, som skulle kunne tilkaldes med kort varsel, fik tilkendt en bolig i værkbyen. Sammen med de første boliger blev der også opført tennisbane, legeplads, bibliotek, telefonboks og vaskeri til fælles afbenyttelse.

Senere er antallet af enfamiliehuse i værkbyen øget med yderligere 18 huse, og endnu senere er der foretaget både nybyggeri og nedrivninger i boligmassen. I tidens løb er kriterierne for at få bolig i værkbyen også ændret i takt med samfundets almindelige udvikling.

På samme vis har Skærbækværket ændret sig løbende i de godt 70 år, værket har været i funktion. Det oprindelige kraftværk er udvidet flere gange, bl.a. med nye produktionsenheder i 1964 og 1970 samt i 1997. I kedlerne har der gennem den lange årrække været fyret med henholdsvis kul og olie og fra 1997 altså med naturgas. Siden 1986 har Skærbækværket produceret både elektricitet og fjernvarme. Hele produktionsanlægget er nu styret af moderne it-teknologi, og værket er nu en del af energikoncernen Ørsted, efter en række af forskellige fusioner siden år 2000. Milliardforretningen Ørsted har nu sit hovedsæde i Skærbæk, som stadig er den lille landsby ved Lillebælt.

KOLDING

Kolding Kommune står over for en skræmmende realitet

Ukendte konger får nyt liv i spektakulær udstilling

Tegneserie fra gulv til loft

Kongehallen i Erritsø

Analogt og digitalt går hånd i hånd

Totalt udsolgt åbningsfest

Ældrechecken stiger

Brintforbindelsen til Vejen og Fredericia på rette vej: Grøn omstilling tager form

SOSU-elever baner vejen som rollemodeller

Workshops med fokus på kommunikation

En dag med indtryk og læring

Brintinfrastruktur omkring Fredericia tager form

Carsten Hänel takker af som CEO for Orkla Danmark

Genberegning bekræfter: Fire ud af fem boligejere får skattelettelse

“Skal være åbenhed”

Manglende dokumentation skabte kritik

Skærbækværket

Dødsfald Kolding uge 16

Bilbrand i natten efterforskes som påsat – benzindunk fundet i bilen

Ild i træ ved villa udløser bøde

Dansk Folkeparti vil flytte valgdistrikt: Brændkjær skal ikke stemme i Dalbyhallen

18-årig fremstillet i grundlovsforhør efter omfattende narkofund

Mand mødte op i retten med foldekniv

Specialcenter Vonsild bliver selvstændig specialskole

Tre boligblokke rives ned. Et plejehjem rejses.

EventC søger 250.000 kr. til ny festival ved SDU og UC SYD

Kolding Kommune giver 110.000 kr. til Røde Kors fest på Godset