Maria Rubinke udstiller på Rådhuspladsen i Fredericia

0

Den anerkendte danske skulptør Maria Rubinke vil helt eksklusivt udstille en af sine store bronzeskulpturer i forbindelse med årets Fredericia Art Festival, som løber af stablen i weekenden fra den 8.-10. november. Skulpturen opsættes fredag den 25. oktober.

Maria Rubinke fik først international opmærksomhed for sit arbejde med porcelæn, hvor hun ofte skabte grusomme og eventyrlige karakterer. I dag arbejder hun primært i bronze og marmor, men hendes værker bærer stadig præg af referencer til fiktionens verden. Rubinke står bag flere stedsspecifikke og offentligt tilgængelige værker, herunder indgangspartiet til Restaurant Alchemist og to større værker på Horsens havn – et i bronze og et i marmor.

Et af hendes mest markante værker er en næsten fire meter høj isbjørn udført i hvid carraramarmor, som blev præmieret i 2022 som et af de 50 bedste offentlige kunstværker.

Alle interesserede får mulighed for at opleve bronzeskulpturen tæt på, når der lørdag den 9. november kl. 14.00 afholdes en offentlig fremvisning på Rådhuspladsen.

Er din p-skive klar til vintertid?

0
Foto: AVISEN

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst, og søndag den 27. oktober markerer overgangen til vintertid. Det betyder, at urene skal sættes en time tilbage. I den forbindelse advarer parkeringsselskabet Q-Park alle bilister om en lille, men vigtig detalje, der kan have økonomiske konsekvenser, hvis den overses: p-skiven.

Når vi skifter til vintertid, kan det nemt føre til forvirring omkring bilens ur og p-skivens indstilling. Selvom de fleste digitale enheder automatisk opdateres til den nye tid, gælder det ikke nødvendigvis for bilens ur – og dermed heller ikke for p-skiven.

Uret i bilen kan koste dyrt

En forkert tid på bilens ur kan medføre, at p-skiven bliver indstillet forkert. Ifølge Q-Park risikerer bilister dermed at få en kontrolafgift, hvis de ikke sørger for at dobbelttjekke tiden. Det kan ende som en dyr fejl.

Selvom elektroniske p-skiver bliver brugt af mange som en praktisk løsning, kræver flere af dem manuel justering, når vi går fra sommertid til vintertid. Q-Park opfordrer derfor også alle bilister til at sikre, at både bilens ur og p-skiven er korrekt indstillet, så de undgår en ubehagelig overraskelse i forruden.

“Det er bilistens ansvar”

– Vi vil gerne hjælpe bilister med at undgå kontrolafgifter, og derfor minder vi om vigtigheden af at få indstillet tiden korrekt, siger Alex Pedersen, direktør hos Q-Park, ifølge en pressemeddelelse.

– Vores parkeringsvagter kan kun vurdere ud fra p-skiverne, om en bil er parkeret lovligt. Det er bilistens ansvar at sikre, at p-skiven viser den rette tid.

Alex Pedersen tilføjer, at der ikke er indsat ekstra parkeringsvagter på søndag, selvom der er risiko for fejl i forbindelse med tidsændringen:

– Vi har samme bemanding som på enhver anden søndag.

Q-Park opfordrer derfor alle bilister til at være opmærksomme og sikre, at p-skiven er korrekt indstillet, så de kan undgå “uhyggelige” kontrolafgifter.

Borgmestre kan ikke længere få dobbeltløn

0

Da Steen Wrist meddelte, at han stoppede som borgmester før tid i Fredericia, fik han et vederlag med sig. Det er slut fra næste valgperiode. Fra næste valgperiode vil borgmestre og regionsrådsformænd nemlig blive modregnet i eftervederlag, hvis de stopper på posten, fordi de har fået nyt job. De nye regler for modregning vil dermed flugte med dem, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre.

Fredericias tidligere borgmester, Steen Wrist (S), som i april i år valgte at træde tilbage midt i valgperioden, er et eksempel på, hvordan de gamle regler fungerede. Wrist begyndte hurtigt efter sin afgang i en ny stilling som forstander på en kursusejendom i Vestjylland. På det tidspunkt modtog han både løn fra sit nye job og et eftervederlag fra sin tid som borgmester i Fredericia, hvilket førte til en samlet indkomst på dobbeltløn. Fra Fredericia Kommune modtog Wrist omtrent 575.000 kroner i eftervederlag, samtidig med sin nye løn.

Wrist har tidligere udtalt, at han forstår, hvorfor folk undrer sig over dobbeltlønnen til borgmestre, men understreger, at det er sådan, reglerne har været skruet sammen indtil nu. Det vil dog ændre sig med de nye regler, der skal sikre, at eftervederlaget fungerer som et sikkerhedsnet – ikke en ekstra løn, som indenrigsminister Sophie Løhde (V) har påpeget.

– Borgmestre og regionsrådsformænd varetager vigtige hverv, og derfor skal de også have rimelige vilkår, når de går af. Det er helt afgørende for vores lokaldemokrati. Men det skal være et sikkerhedsnet – og ikke en ’dobbelt-løn’ – og derfor ændrer vi nu reglerne. Fra næste valgperiode vil man enten miste sit eftervederlag eller blive modregnet, hvis man som borgmester eller regionsrådsformand fortsætter direkte videre i et nyt job. Det svarer grundlæggende til de regler, som i dag gælder for folketingsmedlemmer og ministre, siger Sophie Løhde.

De nye regler betyder, at borgmestre, som Steen Wrist, der forlader deres post og går over i en anden stilling, fremover vil opleve en modregning i deres eftervederlag. Dette kommer som et led i at skabe mere gennemsigtighed og fairness i aflønningen af politiske topembedsmænd. Samtidig vil afgående borgmestre stadig have ret til et mindre beløb uden modregning, præcis som det allerede gælder for folketingsmedlemmer.

For mange borgmestre, der ligesom Steen Wrist tager en ny karrierevej efter deres tid i lokalpolitik, vil de nye regler betyde, at de ikke længere vil modtage to fulde lønninger, men i stedet en mere rimelig økonomisk kompensation for deres tid som borgmester.

Som reglerne er i dag, påvirkes en fratrådt borgmesters eller regionsrådsformands ret til eftervederlag ikke, hvis han eller hun indtræder i et nyt, lønnet job eller har andre indtægter. Dog er der ikke ret til nogen form eftervederlag, hvis vedkommende tiltræder som folketingsmedlem, minister, regionsrådsformand eller som borgmester på ny. 

De nye regler betyder, at der indføres modregning af arbejdsindtægter for afgående borgmestre og regionsrådsformænd. I lighed med folketingsmedlemmer vil de imidlertid have ret til et eftervederlagsbeløb uden modregning på 157.564 kr. 

Derudover bortfalder retten til eftervederlag for flere hverv end hidtil. Det gælder f.eks. hvis en borgmester eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Europa-Parlamentet, medlem af Europa-Kommissionen eller som statsrevisor. 

De nye regler træder i kraft fra den 1. januar 2026, og der vil blive fastsat overgangsordninger for borgmestre og regionsrådsformænd, der genvælges.

Falske bankmand førte til tyveri

0

Mandag kl. 17:45 blev en kvinde på Strandbakken i Kolding udsat for svindel.

Hun blev kontaktet af personer, der udgav sig for at være fra hendes bank. De bad om hendes hævekort, men da hun ikke kunne finde det, fik de i stedet fat i et smykkeskrin. Der er ikke noget signalement af gerningspersonerne, og politiet efterforsker nu sagen som bedrageri og tyveri.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Salmonella fundet i hakket oksekød

0
Foto: RED STAR PHOTO

Danish Crown tilbagekalder nu flere varianter af hakket oksekød, der er solgt i en række danske supermarkeder, efter fund af salmonella i produkterne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen omfatter hakket oksekød, der er solgt i supermarkeder som Bilka, Føtex, Meny, Rema 1000 og via Nemlig.com. Alle produkterne har produktionsdatoen 15. oktober 2024 og en holdbarhedsdato frem til 22. oktober 2024. Forbrugere, der har købt disse produkter, rådes til at kassere dem eller returnere dem til butikken.

Berørte produkter og salgssteder

De specifikke varianter af hakket oksekød, der er omfattet af tilbagekaldelsen, inkluderer følgende:

  • Bilka: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 2 kg
  • Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1 kg
  • Bilka og Føtex: Slagteren, hakket oksekød, 14-18 % fedt, 0,7 kg
  • Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg: Gestus, hakket oksekød, 4-7 % fedt, 700 gram
  • Nemlig.com: Danish Crown, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 1000 gram
  • Rema 1000: Dansk okse, hakket oksekød, 8-12 % fedt, 800 gram

Risici ved Salmonella

Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet salmonella i de tilbagekaldte produkter. Salmonella-infektion kan give symptomer som diarré, mavesmerter, feber, hovedpine samt kvalme og opkast. I visse tilfælde kan sygdommen vare i flere uger, og den kan have alvorlige følger, især for personer med svækket immunforsvar.

Forbrugere kan læse mere om Salmonella og håndtering af fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Partiforening åbner valglokale

0

Liberal Alliance åbner nyt valglokale i hjertet af Kolding – konkret handling bag ønsket om en levende og dynamisk by.

Liberal Alliance Kolding tager et stort skridt mod at realisere visionen om en by i udvikling, når vi den 1. november 2024 åbner vores nye valglokale på Akseltorv 6, 6000 Kolding. Fra kl. 15-19 inviteres alle interesserede til en åbningsreception, hvor de byder på et glas bobler, og der vil være mulighed for at købe en kold øl. Efter kl. 19 afholdes en fest for medlemmer og særligt inviterede.

Det nye lokale skal være et centralt mødested for både medlemmer og borgere. Vi vil ikke kun tale om Koldings potentiale – Liberal Alliance vil aktivt bidrage til at realisere det. Lokalet vil fungere som en klassisk valgbutik med fokus på det kommende kommunalvalg og lokale Kolding- kandidater til Folketinget. Samtidig vil det være et sted, hvor vælgerne kan deltage i åbne foredrag og medlemsmøder, og hvor Liberal Alliances arbejde for Koldings fremtid kan styrkes. Det bliver desuden hjemsted for Liberal Alliances Ungdom i Kolding (LAU Kolding).

– Vi vil vise, at ‘Kolding kan godt’. Med vores nye valglokale tager vi et aktivt skridt mod at skabe en levende midtby og en by med muligheder. Dette er et sted, hvor vi kan styrke dialogen med borgerne og sammen arbejde for at realisere Koldings potentiale, udtaler Nikolaj Steffenauer, spidskandidat for Liberal Alliance i Kolding.

Lokalet vil spille en central rolle i Liberal Alliances kampagne op mod kommunalvalget i 2025.

Uambitiøse og halvfærdige løsninger er ikke vejen frem

0

I vores bymidte ser vi fortsat forsøg på at forbedre trafiksikkerheden og indføre grønne arealer, som udelukkende bidrager til begrænsede resultater og i værste fald skaber nye udfordringer. Eksemplerne består heriblandt af bump på vejene og kasser fyldt med græs, som flere steder er blevet placeret i bybilledet.

Der er ingen tvivl om, at ønsket om at skabe sikrere trafikforhold og flere grønne områder er både relevant og nødvendigt i en tid, hvor vi har brug for bæredygtige og fremtidssikrede byrum. Desværre virker mange af de nuværende tiltag som halve løsninger, hvor effekten er begrænset. De fartbump, vi ser rundt omkring, er ofte dårligt placeret eller fejldimensionerede, hvilket kan føre til farlige situationer og uhensigtsmæssig forringelse af trafikflowet uden at forbedre sikkerheden.

Ligeledes ser vi forsøg på at indføre grønne initiativer i byen, som på papiret lyder nødvendige og lovende. Men i praksis ender de ofte som halvhjertede forsøg med kedelige trækasser og sparsom beplantning, der ikke bidrager væsentligt til biodiversiteten eller æstetikken. Grønne områder bør være integrerede løsninger, der understøtter både byens miljømæssige behov, det visuelle udtryk og muligheden for aktiviteter og udfoldelse for alle målgrupper.

Kolding har potentialet til at skabe varige, bæredygtige og æstetisk tiltalende løsninger, der kan bidrage positivt til både trafiksikkerheden og byens grønne udvikling. Det kræver en større grad af ambition og langsigtet planlægning. Det er på tide, at vi kræver mere af dem, der planlægger vores byrum. Vi kan og bør stræbe efter en mere sikker, ambitiøs og bæredygtig fremtid.

Ministeriers kvælstofkontrol under beskydning

0
Luftfoto, landskaber, landbrug, luft, fly

Miljø- og Fødevareministeriet står i dag over for hård kritik fra Statsrevisorerne for utilstrækkelig kontrol med landbrugets kvælstofudledning.

– Konsekvensen er, at der er risiko for, at et overforbrug af kvælstof ikke bliver opdaget, og at det er uigennemsigtigt, om kvælstofreduktionerne, der skal forbedre vandmiljøet og modvirke iltsvind, opnås.

Det står der i en beretning fra Statsrevisorerne, som blev offentliggjort i dag, den 21. oktober.

Heri beskriver Statsrevisorerne, hvordan Landbrugsstyrelsens kontrol i stor grad er baseret på data fra landmændenes egne indberetninger, uden at der foretages fysiske kontroller af markerne, og det er ifølge dem problematisk, da det er vanskeligt at opdage fejl og overforbrug gennem dokumentbaserede indberetninger alene. Fødevareministeriet har ikke fulgt op på disse anbefalinger, og flere af de nødvendige forbedringer forventes først at blive implementeret i 2027.

– Landbrugsstyrelsen har ikke brugt muligheden for at foretage fysiske undersøgelser, hvor styrelsen fx kan besigtige marker og stalde, i kontrollen med overholdelse af kvælstofkvoter, skriver de, og fortsætter længere nede:

– En del af tiltagene forventes først at blive implementeret i 2027. Konsekvensen af dette er, at Landbrugsstyrelsens kontrol i 6 år vil være baseret på et datagrundlag, som styrelsen selv har vurderet, er mangelfuldt og usikkert.

Risiko for overforbrug af kvælstof

Statsrevisorerne peger i beretningen på, at en af de mest alvorlige konsekvenser af den mangelfulde kontrol er risikoen for, at landbrugets udledning af kvælstof er undervurderet. Miljøministeriet har vurderet, at landbrugets udledning af kvælstof er den primære årsag til iltsvind i de danske farvande, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for både miljøet og det marine liv​.

– Fødevareministeriets og Miljøministeriets opfølgning på målene for kvælstofprojekterne er meget utilfredsstillende, skriver de blandt andet.

Iltsvind i de danske farvande er et emne, der står højt på dagsordenen, især i Lillebælt, hvor det for nylig er blevet afsløret, at store dele af området er hårdt ramt af iltsvind.

Ifølge aftalen fra 2021 er det besluttet, at landbrugets årlige udledning af kvælstof skal reduceres med 20 procent inden 2027. Den reduktion skulle opnås gennem to frivillige indsatser: målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter, som landmændene kunne modtage tilskud for at implementere. Alligevel er der i perioden 2019-2023 udbetalt over 1,2 milliarder kroner til de to indsatser, uden at Fødevareministeriet har kontrolleret, om de ønskede resultater er nået​.

Målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekter

Ifølge beretningen er målrettede efterafgrøder og kvælstofprojekterne blandt de vigtigste værktøjer til at reducere landbrugets udledning af kvælstof. Efterafgrøder plantes efter høsten for at opsuge overskydende kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, mens kvælstofprojekterne, såsom skovrejsning og vådområder, skal bidrage med yderligere reduktioner.

Dog viser Statsrevisorernes informationer nu, at over halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke har sået efterafgrøder i det omfang, der var aftalt.

Uigennemsigtighed og forsinkelser

Det fremgår desuden af Statsrevisorernes kritik, at både afsluttede og uafsluttede kvælstofprojekter regnes med i opgørelsen af målopfyldelsen, hvilket betyder, at den opgjorte reduktion af kvælstof kan være overvurderet. Til trods for målet om en årlig reduktion på 1.500 ton kvælstof, var det i december 2023 kun lykkedes at reducere udledningen med 240 ton om året​.

– I december 2023 var der gennemført kvælstofprojekter, der ifølge Fødevareministeriet og Miljøministeriet reducerede udledningen af kvælstof med 240 ton årligt. Til sammenligning var målet 1.500 ton kvælstof årligt i 2021, skriver de.

I alt 728 lovovertrædelser er blevet kategoriseret som bagatelagtige og er ikke blevet sanktioneret, mens 26 lovovertrædelser blev forældede, før de kunne blive afgjort, og det bidrager yderligere til manglen på gennemsigtighed og effektiv opfølgning​.

Statsrevisorerne understreger i deres bemærkninger, at der er et akut behov for at styrke kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof for at sikre, at de fastsatte miljømål kan opnås inden 2027, og for at undgå yderligere skade på Danmarks vandmiljø.

Regnvejr på vej

0

Ugen starter med overvejende tørt vejr, men også mange skyer. De tætte skyer har holdt temperaturen oppe i løbet af natten, som har ligget omkring 15 grader, hvilket giver en lun morgen. I løbet af dagen kan solen vise sig i perioder, og i Nordvestjylland er der en lille risiko for lokale byger.

Vejret er lidt blæsende fra sydvest med jævn til frisk vind, som ved kysterne kan nå op til hård vind eller kulingstyrke, men vinden ventes at aftage i løbet af dagen.

Nyt regnvejr på vej

I løbet af natten vil et nyt regnvejr bevæge sig op over den sydlige og østlige del af landet, hvilket betyder en våd start på tirsdagen i disse områder. Ifølge prognoserne vil regnen ramme fra Sønderjylland og op mod Djursland, samt de østlige dele af landet. Regnen forventes at fortsætte i morgentimerne, men vil aftage i løbet af formiddagen, hvorefter resten af dagen byder på solrige perioder og enkelte byger. Der ventes mellem 10 og 20 millimeter regn, dog kan der lokalt falde mere.

Stabilisering i vejret

Midt på ugen stabiliseres vejret, når et højtryk bevæger sig østover, lige syd for Danmark, hvilket giver en længere periode med tørvejr og sol. Dog kan højtrykket, kombineret med rolige vindforhold, medføre udbredt tåge, der dannes om natten og visse steder hænger ved i store dele af dagtimerne. Dette kan betyde, at efterårssolen udebliver i nogle områder.

Tågedannelsen ventes at tage til, efterhånden som højtrykket bevæger sig ind over landet.

Husker du stormfloden for et år siden?

0

I dag markerer vi præcis ét år siden stormfloden den 20. oktober 2023 ramte Danmark – en begivenhed, som mange i Fredericia og omegn vil huske som en af de mest voldsomme i nyere tid. Se billederne fra sidste års begivenhed her.

Vandstanden nåede historiske højder og satte kystbeskyttelsen under ekstremt pres, mens huse, havne og veje blev oversvømmet. Stormen, der senere blev betegnet som en “100-års hændelse,” efterlod sig dybe spor.

Det hele begyndte som en almindelig efterårsdag med varsler om kraftig vind. Men inden for få timer stod det klart for kystnære beboere, at noget langt større var på vej. Vinden tog til, og højvandet ramte kysterne med en kraft, man ikke havde set i generationer. Især byerne omkring Lillebælt blev hårdt ramt, hvor flere lavtliggende områder stod under vand. Vandstanden slog tidligere rekorder, og mange måtte forlade deres hjem, mens redningsmandskab kæmpede for at beskytte kysterne.

Et år senere er konsekvenserne stadig synlige visse steder. Flere kommuner har siden da investeret i forbedret kystbeskyttelse og styrket beredskabet for at være bedre rustet til fremtidige hændelser.

Dødsfald Kolding uge 16

0
Henning Espersen1949 - 2026 Hans Ravn Edwardsen1955 - 2026 Lissi M. Andersen1930 - 2026 Marie Jepsen1925 - 2026 Lissy Carstensen1932 - 2026

Mand mødte op i retten med foldekniv

0
KRIMI. En mand blev torsdag formiddag standset i adgangskontrollen ved Retten i Kolding. Personalet fandt en foldekniv på ham, da han skulle ind i...

Specialcenter Vonsild bliver selvstændig specialskole

0
UDDANNELSE. Historien om fremtiden for Specialcenter Vonsild har været længe undervejs. Den begyndte formelt med BDOs analyse af specialundervisningsområdet, som Børn og Uddannelse fik...

Tre boligblokke rives ned. Et plejehjem rejses.

0
BOLIG. Det er svært at tænke på Skovparken uden de tre etageblokke, der i mere end et halvt århundrede har stået side om side...

EventC søger 250.000 kr. til ny festival ved SDU og UC SYD

0
EVENTS. EventC og Mokka Group er gået sammen med uddannelsesinstitutionerne i Campus Kolding om at skabe et nyt musik- og streetfoodarrangement 11. september 2026....

Kolding Kommune giver 110.000 kr. til Røde Kors fest på Godset

0
EVENTS. Dansk Røde Kors fejrer i 2026 sin 150-års fødselsdag med fem regionale arrangementer rundt i landet. Den 29. august går det løs på...