Politikerne i Kolding Byråd overvejer nu at implementere Lillehammer-modellen for inklusionsbørnene i Kolding kommune. Og mens de sidder og klapper hinanden på ryggen, så lad os se på fakta: Lillehammer Kommune har investeret massivt for at få denne model til at fungere. Det kræver nye klasseværelser, nye skoler, flere lærere og omfattende uddannelse. Er Kolding byråd virkelig klar til at bære dette massive åg?
Historien viser, at byrådet ofte har fjernet penge fra skolerne i stedet for at tilføre dem. Hvad sker der næste gang, der dukker et hul på 200 millioner op i kommunekassen? Vil politikerne så skyde investeringerne i folkeskolen til side for at dække over deres økonomiske problemer? Det kan Lillehammer-modellen ikke bære.
Det bekymrer mig dybt, at man kan overveje at indføre en så omkostningsfuld model som Lillehammer-modellen, når man gang på gang fjerner det økonomiske grundlag for folkeskolen. At fylde almindelige klasser med inklusionsbørn uden at sikre de nødvendige ressourcer løser ikke problemerne; det forværrer dem kun. Kolding Byråd bør fokusere på reelle investeringer i skolesystemet i stedet for dyr og ineffektiv politik, som truer kvaliteten af vores børns undervisning. Det er på høje tid, at vores politikere prioriterer ansvarlig økonomi frem for kortsigtede løsninger, der undergraver folkeskolens fremtid. Og at lukke vores allerede eksisterende specialskoler, er håbløst på et niveau jeg ikke har ord for.
Bevar specialskolerne og deres kompetencer.
Hasse Smedegaard Pedersen Byrådskandidat, Liberal Alliance.
Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om en spøgelsesbilist, der mandag morgen kørte i den forkerte retning på E20 Esbjergmotorvejen i retning mod Kolding.
Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at finde bilisten eller indhente flere oplysninger.
Ifølge politiets meddelelse blev de første anmeldelser modtaget omkring klokken 08.00 den 18. november. Bilisten kørte på strækningen mellem motorvejskrydset ved afkørsel 64 og afkørsel 65, Lunderskov Ø, i østgående retning mod Kolding – men i det vestgående spor.
Der er formentlig tale om en mindre sort varebil, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Politiet ønsker især at komme i kontakt med føreren af en hvid Tesla, som ifølge et vidne måtte undvige for den modkørende bil.
Sydøstjyllands Politi opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, til at kontakte dem hurtigst muligt. Vidner kan henvende sig til politiet på telefon 114.
Segregering af elever i folkeskolen til specialtilbud er stigende, og udviklingen rammer især drenge. Ifølge en ny rapport fra VIVE modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse ved skoleårets begyndelse 2023/2024 undervisning i specialklasser eller på specialskoler. Det er en udvikling, der har været stigende siden 2016, hvor andelen ellers var faldet som følge af tidligere inklusionsmål.
– Det er en markant udvikling, lyder det i rapporten, som forklarer, at den stigende segregering blandt andet kan skyldes flere diagnoser som ADHD og autisme, samt en øget bevidsthed om børns særlige behov blandt både forældre og fagpersoner.
Men den peger også på kapacitetsudfordringer i den almene folkeskole, der gør det vanskeligt at inkludere elever med særlige behov.
Regionale forskelle på landsplan
Der er store variationer mellem kommuner og regioner, når det kommer til andelen af elever i specialtilbud. Region Sjælland har den højeste andel af elever i specialklasser og specialskoler, hvilket ifølge rapporten blandt andet kan tilskrives socioøkonomiske forhold og kapacitetsudfordringer i den almene undervisning. Her ligger flere kommuner markant over landsgennemsnittet på 5,5 procent.
I Middelfart Kommune går 6,1 procent af eleverne i specialtilbud, mens andelen i Fredericia Kommune er 5,7 procent. Begge kommuner placerer sig dermed tæt på, men en smule over, landsgennemsnittet men ligger fortsat i den lavere ende sammenlignet med kommunerne i Region Sjælland.
Rapporten peger på, at kommuner med en højere andel af elever i specialtilbud ofte har en mere etableret tradition for at tilrettelægge undervisning til børn med særlige behov, hvilket også kan påvirke tallene lokalt.
Flere drenge end piger får specialundervisning
Rapporten fremhæver desuden, at drenge er overrepræsenterede i specialtilbud på landsplan.
Ifølge rapporten er drengenes overrepræsentation ikke kun et spørgsmål om diagnoser, men også en afspejling af deres udfordringer i skolesystemet generelt. VIVE bemærker, at drenge oftere end piger har vanskeligheder med at tilpasse sig de strukturer og forventninger, der er i den almene undervisning, og det kan ifølge rapporten være medvirkende til, at de i højere grad visiteres til specialtilbud, hvor der er mere fokus på individuelle behov.
I rapporten konkluderer man, at det stigende behov for specialtilbud udfordrer folkeskolernes kapacitet og stiller krav til kommunerne om at finde en balance mellem inklusion og specialundervisning. Samtidig understreger de, at der er et behov for i højere grad at sikre en tidlig indsats og bedre støtte til elever i den almene folkeskole, så flere kan blive inkluderet uden behov for segregering.
Danmarks Meteorologiske Institut melder om vinterens første alvorlige udfordringer på vejene. Frem til og med fredag står vejret på byger med regn, slud og sne, mens nattefrosten sætter ind over det meste af landet. Kombinationen skaber risiko for pletvis glatte veje, der kan overraske bilister og cyklister.
Is- og rimglatte veje kan opstå lokalt, især i morgentimerne og om aftenen. DMI opfordrer derfor til ekstra forsigtighed for alle, der skal ud på vejene. Tjek Vejdirektoratet for aktuelle meldinger og hold øje med P4’s trafikradio, hvis du er på farten. Det kan gøre forskellen, hvis vejene pludselig bliver glatte.
For bilister er det nu oplagt at få vinterdækkene på. Glatte vejbaner kan være svære at spotte, og vinterdæk giver et bedre greb under de udfordrende forhold. For dem, der går eller cykler, er det tiden til at finde hue og vanter frem. Kulden bider, og temperaturen vil flere steder føles lavere på grund af vind og fugt.
De kommende dages byger vil variere mellem regn, slud og sne. Især i de tidlige morgentimer og natten kan sneen lægge sig som et glat lag på veje og stier. Sørg derfor for at afsætte lidt ekstra tid til at nå frem, uanset om det er til skole, arbejde eller andre gøremål.
Med vintervejret tilbage på dagsordenen handler det om at være godt forberedt. Sørg for, at bilen er klar til kulden, og at du som fodgænger eller cyklist er klædt på til de lavere temperaturer. Hvis du skal køre i morgentrafikken, kan det være en fordel at tage af sted lidt tidligere for at undgå stress på de potentielt glatte veje.
EWIIs beslutning om at udfase brugen af træbaseret biomasse senest i 2038 har skabt debat i Trekantområdet. Kritikken er blandt andet kommet fra TVIS, lokale politikere og erhvervsliv, der har udtrykt bekymring for forsyningssikkerhed, varmepriser og konsekvenserne for den grønne omstilling. Nu træder EWIIs bestyrelsesformand Anders Skovdal frem med en kommentar til sagen.
Beslutningen er ansvarlig og gennemtænkt
– Bestyrelsen har taget stilling til brugen af træbaseret biomasse, og den beslutning har vores direktør kommunikeret til omverdenen gennem en pressemeddelelse, forklarer Anders Skovdal og fortsætter:
– Vi har gjort det i rigtig god tid, således at der er mulighed for, at andre kan forholde sig til vores beslutning. Beslutningen handler ikke om TVIS, Ørsted eller Skærbækværket. EWII træffer beslutninger under ansvar for sine kunder og over for klimaet og miljøet.
Formanden understreger, at EWII ikke blander sig i andre virksomheders strategier eller drift.
– Det er ikke EWIIs opgave at tage stilling til andre virksomheders strategier eller drift, uddyber han i et skriftligt svar til Fredericia AVISEN.
Forsyningssikkerhed og varmepriser skal nok holde
Bekymringer om forsyningssikkerhed og prisstigninger bliver også afvist af Anders Skovdal, der er klar i sin melding:
– For så vidt angår spørgsmålet om forsyningssikkerhed ser vi ikke grund til bekymring. Ingen i Danmark fryser på grund af udeblivende varmeleverancer. Heller ikke i områder, hvor man ikke betjener sig af biomasse, udtaler han.
Han afviser også spekulationer om stigende varmepriser:
– Vi finder heller ikke anledning til nogen særlig bekymring for prisen på varme. Prisen på biomasse har ikke udviklet sig fordelagtigt i de senere år, og vi har ingen indikationer ud over rent spekulative af, at varmen skulle blive dyrere.
Klimamålene forbliver i fokus
EWII fastholder, at udfasningen af biomasse er et vigtigt skridt i en mere bæredygtig energistrategi.
– Vi er forpligtede til at handle ansvarligt over for klimaet, miljøet og vores kunder. Det er derfor, vi har truffet denne beslutning, lyder det fra Anders Skovdal.
Mens debatten fortsætter blandt aktører i Trekantområdet, fastholder EWII, at deres langsigtede strategi er i overensstemmelse med klima- og miljømålene.
Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia, reagerer med bekymring på EWIIs beslutning om at udfase brugen af biomasse til opvarmning senest i 2038. Drejer, der har spillet en central rolle i Trekantområdets grønne omstilling og blandt andet været formand for CCUS-arbejdsgruppen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, mener, at beslutningen er for ensidig og kan få alvorlige konsekvenser for både erhvervslivet og de grønne ambitioner i regionen.
Flere års arbejde med møder, strategier, udvikling og fremtidige muligheder risikerer at gå tabt, hvis EWIIs soloudmelding med Lars Bonderup Bjørn i spidsen gennemføres, mener Kristian Drejer, erhvervsdirektør for Business Fredericia.
– Jeg bliver nervøs for, om EWIIs bestyrelse er klar over de store konsekvenser, Lars Bonderup Bjørns ideer vil få for vores samlede energi- og grønne indsatser, siger Kristian Drejer. Ifølge ham risikerer beslutningen at underminere den flerstrengede strategi, som Trekantområdet har arbejdet på i årevis.
– Når jeg læser EWIIs oplæg, ser jeg mest en strategi, der tilgodeser EWII selv, frem for det samlede billede i Trekantområdet.
Trekantområdet har opbygget en stærk position som nationalt centrum for den grønne omstilling. Projekter som CO2-huben Net Zero, samarbejdet med Crossbridge Energy og bidraget fra TVIS til fjernvarmeforsyningen er ifølge Drejer eksempler på, hvordan flere aktører sammen kan skabe helhedsorienterede løsninger.
– Vi har arbejdet massivt for at etablere en mange-strenget satsning, der inddrager både industrien og energisektoren. EWIIs forslag går stik imod denne strategi og kan have store konsekvenser, siger han.
Drejer advarer også om de økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, hvis EWIIs beslutning føres ud i livet.
– Vi står til at miste tusindvis af arbejdspladser i området. Det gælder både produktionsjob og højt specialiserede vidensarbejdspladser, som ellers ville blive en del af vores grønne vækstdagsorden. Samtidig vil det sætte vores position som national frontløber på spil.
Han påpeger, at biomasse stadig spiller en vigtig rolle i energiforsyningen, og at en beslutning om at udfase den kræver grundig planlægning og alternativer, der er både økonomisk og teknisk bæredygtige.
– Vi følger lige nu EU’s og Danmarks retningslinjer for, hvad der betragtes som bæredygtigt. Det giver mening at bygge videre på den ramme og samtidig arbejde langsigtet med teknologier som CCS og CCU. EWIIs beslutning kommer på et meget uheldigt tidspunkt og fremstår som en solo-melding uden tanke på helheden, siger Drejer.
Han fremhæver også, at den flerstrengede strategi i Trekantområdet er bygget på et tæt samarbejde mellem aktører og tager højde for at udnytte synergier på tværs af sektorer.
– Vi har arbejdet strategisk med at forbinde biomasse, overskudsvarme og CO2-lagring i et kredsløb, der gør os i stand til at levere grøn energi på en stabil og konkurrencedygtig måde. At fjerne biomasse fra ligningen vil skabe store huller i den strategi og svække vores indsats, forklarer han.
Drejer understreger også betydningen af en balanceret tilgang til energikilder.
– Det er for snævert at lægge al fokus på én løsning. Vi har brug for en flerstrenget strategi, der inkluderer flere energikilder og teknologier. Jeg siger ikke, at biomasse er svaret på alt, men det er en del af svaret. At fjerne den uden at have klare alternativer på plads er kortsigtet og risikabelt, siger han.
Kristian Drejer opfordrer bestyrelsen til at overveje de vidtrækkende konsekvenser, som beslutningen kan få for både den lokale og nationale grønne omstilling. Ifølge Drejer risikerer udmeldingen at undergrave årtiers arbejde med at skabe arbejdspladser, styrke uddannelser og sikre Trekantområdets position som frontløber inden for bæredygtig energ
– Jeg håber, at bestyrelsen vil sætte sig ind i de vidtrækkende konsekvenser, deres udmelding kan få. Det handler ikke bare om én virksomheds strategi, men om arbejdspladser, uddannelse og hele regionens position i den grønne omstilling. Vi har brug for løsninger, der arbejder for Danmark, ikke kun for EWII.
Energikoncernen EWII’s beslutning om at udfase biomasse som energikilde senest i 2038 har vakt bekymring og kritik i Fredericia. Både Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, og Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Fredericia Byråds Klima-, Energi- og Miljøudvalg, har udtrykt deres skepsis overfor beslutningen i Fredericia AVISEN. Nu svarer EWIIs administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn på kritikken.
– I Fredericia AVISEN kunne man den 18. november 2024 læse en række bekymringer fra Jørgen Nielsen, direktør for TVIS, i forbindelse med EWIIs beslutning om at stoppe brugen af biomasse til opvarmningsformål senest i 2038. Samme dag bragte avisen også et indlæg fra Tommy Rachlitz, medlem af byrådet i Fredericia, som mener, at EWIIs beslutning handler om, at jeg vil forherlige mig selv og ikke forstår de vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv, indleder Lars Bonderup Bjørn.
“Vi skal nok finde en løsning”
Bonderup Bjørn adresserer først bekymringerne fra TVIS’ direktør, Jørgen Nielsen.
– Jeg kan berolige både læserne og Jørgen Nielsen med, at der findes andre steder i Danmark og rigtigt mange steder i resten af verden, hvor man klarer sin opvarmning uden brug af biomasse. Jeg er helt rolig ved, at vi nok skal finde en løsning, der er langt mere klima- og biodiversitetsvenlig og kender da også allerede til en del andre løsninger. Med CO2-afgifter på vej ind i vores økonomiske regulering er der da også betydelig risiko for, at biomassen bliver dyrere i løbet af de kommende år. Vi er forpligtede til at søge de billigst mulige grønne løsninger til kunderne. Det gør vi med glæde.
Skarp replik til byrådsmedlem
EWII-direktøren retter herefter skytset mod Tommy Rachlitz Nielsen, der har beskyldt ham for selvforherligelse og manglende forståelse for beslutningens konsekvenser.
– Til Tommy Rachlitz Nielsen vil jeg sige tak for påstanden om selvforherligelse. Det er vist et argument, man bruger, når man ikke har nogen argumenter. At vores udmelding vil få vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv tvivler jeg på, men selv om det skulle være tilfældet, så er jeg knusende rolig ved det. Klimakatastrofen er her, og den tager jeg alvorligt. Med al den selvforherligelse jeg er tildelt af Tommy Rachlitz har jeg sat mig ganske godt ind i den. Og jeg kan kende forskel på det, man måler i en statistik, og det, man faktisk udleder af CO2. Det vil jeg også anbefale Tommy Rachlitz at sætte sig ind i.
Klimakampen vejer tungere
Med sit svar understreger Lars Bonderup Bjørn, at EWIIs beslutning er truffet ud fra et klart klimamandat og hensynet til at finde mere bæredygtige løsninger for fremtiden. Han fastholder, at biomasse på længere sigt ikke er en holdbar løsning og opfordrer kritikerne til at rette fokus mod konkrete og bæredygtige alternativer.
Fredericia AVISEN følger fortsat sagen tæt, da den har vidtrækkende konsekvenser for lokale aktører som TVIS, Ørsted, Crossbridge Energy med flere, samt for den grønne omstilling i området.
På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.
Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.
I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.
På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.
Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.
Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.
I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.
Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.
Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.
Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.
Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.
Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.
Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.
Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.
Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.
Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.
Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.
På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.
Mindre landbrug og mere natur
En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.
For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.
CO2-afgift på landbruget
Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.
Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.
Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.
Store ambitioner kræver store investeringer
Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.
Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:
– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.
Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:
– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.
En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.
Betydning for Lillebælt og lokalområderne
Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.
Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.
Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.
En historisk opgave venter
Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.
Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.
EVENTS. EventC og Mokka Group er gået sammen med uddannelsesinstitutionerne i Campus Kolding om at skabe et nyt musik- og streetfoodarrangement 11. september 2026....
KRIMI. Sydøstjyllands Politi var onsdag synligt til stede ved Skovparken i Kolding efter først en sag om trusler på livet og siden en voldssag.
Onsdag...
