Mere end mursten – Fredericias nye SOSU-skole er klar til fremtiden

0

UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.

Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.

Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.

Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.

»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:

»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«

Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.

Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.

»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.

Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.

At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.

»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«

Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.

I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.

Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.

Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.

»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«

Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.

Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.

»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.

Ung spritbilist snuppet i Fredericia – flere sager i nattelivet

0

KRIMI. Selvom kalenderen siger forår og natten er kort, så har nogle af nattens bilister tydeligvis glemt, at sprit og rat ikke hører sammen. Sydøstjyllands Politi har natten til søndag været på vejene og måtte flere gange sende bilister på politistationen til blodprøve.

Den første hændelse udspillede sig lørdag aften klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Her blev en blot 18-årig mand fra Hedensted Kommune stoppet af en patrulje, som hurtigt kunne konstatere, at han ikke skulle have sat sig bag rattet denne aften.

Den unge bilist blev bedt om at blæse i alkometeret, og målingen viste klart mere alkohol i blodet end det tilladte. Dermed blev aftenen brat afbrudt, og den 18-årige måtte med betjentene på stationen, hvor en blodprøve skal fastlægge den præcise promille.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen, fortæller om episoden:

»En 18-årig mand fra Hedensted Kommune bliver stoppet klokken 21.52 på Sanddalvej i Fredericia. Han blæser i alkometeret, og da det viser mere end det tilladte, bliver han taget med ind til en blodprøve.«

Og det stoppede ikke her. Ud på de små timer klokken 03.59 blev endnu en spritbilist snuppet, denne gang i Kolding på Tvedvej. Her var det en 35-årig kvinde fra lokalområdet, der måtte puste i politiets alkometer.

Også her oversteg promillen det lovlige niveau, og kvinden måtte ligeledes tage den ufrivillige tur med til stationen for at få udtaget en blodprøve.

Ud over de to spritsager har politiet også håndteret flere voldsager i nattelivet, blandt andet en episode i Vejle, hvor en 29-årig mand kastede en glasflaske ind i en menneskemængde.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

0

KULTUR. Nicholas Nybro er kendt for at sy kjoler – især dem, der får hele Danmark op af sofaen. Nu vender han igen blikket mod det spektakulære, denne gang på Teater Malstrøm i Fredericia med forestillingen »Rock’n’Glam«. Men vejen fra Ghita Nørbys kontroversielle »kødkjole« til rockmusikkens outrerede univers er måske ikke helt så lang, som man umiddelbart skulle tro.

Nicholas er uddannet designer fra Kolding Designskole for snart tyve år siden. I mellemtiden har han arbejdet med en lang række anerkendte projekter både i Danmark og internationalt. Nu vender han tilbage til Trekantområdet, ikke mindst fordi det bringer ham tilbage til begyndelsen, til amatørteateret her, hvor det hele startede.

Da Teater Malstrøm spurgte Nicholas, om han ville designe kostumerne til »Rock’n’Glam«, handlede det først og fremmest om at gense gode venner.

»Det er super hyggeligt. Jeg laver jo også en kæmpestor produktion ovre i København lige nu. Det er to meget forskellige måder at arbejde med teater på. Her handler det rigtig meget om, at vi skal hygge os. For hvis man ikke hygger sig, så kommer man måske ikke med som frivillig næste gang,« forklarer Nicholas med en varm latter, som afslører glæden ved at arbejde med Malstrøm.

Det er blandt andre instruktørerne Sidsel og Luise, der har lokket Nicholas med til Fredericia. Han fortæller med ærlighed, at da Luise spurgte ham, var det lige så meget for venskabets skyld, som for forestillingens spændende univers, at han takkede ja.

»Jeg kender begge instruktører rigtig godt. Luise er en af mine gode veninder, og jeg syntes også, der var noget interessant ved hele det her univers med rock og glamrock. Det at kunne bygge en historie op gennem kostumerne og give publikum noget, de ikke havde regnet med, og det tiltrak mig meget,« forklarer Nicholas Nybro.

Han smiler hemmelighedsfuldt, mens han lover, at selvom der selvfølgelig dukker læderjakker op i kostumerne, så kan publikum roligt forvente noget mere uventet.

Historiefortælling gennem kostumerne

Når Nicholas Nybro går ind i en ny opgave, tager han ofte en snak med instruktørerne om rammerne, historien og det visuelle univers. Men med »Rock’n’Glam« var udgangspunktet anderledes. Denne gang var der ikke et fast manuskript, ingen klart defineret fortælling, men derimod musik, energi og stemninger at arbejde ud fra.

Netop det kreative benspænd gav ham en særlig frihed. Normalt skal kostumerne matche en allerede skrevet historie, men her fik han i stedet lov til at være med til at skabe selve historien gennem kostumedesignet.

»Jeg var jo ret meget på bar bund i starten, fordi der kun var nogle playlister at arbejde ud fra. Så besluttede jeg mig egentlig for at skabe en fortælling, som jeg selvfølgelig vendte med instruktørerne,« siger Nicholas, der fortæller, at det var lidt usædvanligt for ham som designer at få lov til at sætte tonen så tidligt i processen.

Det åbnede samtidig op for, at kostumerne kunne få lov til at fortælle deres egen historie og dermed være med til at forme karakterernes distinkte udvikling.

»Jeg besluttede, at hver hovedkarakter skulle have sit eget visuelle udtryk, sin egen historie i tøjet. På et tidspunkt skifter karaktererne kostumer og bliver til noget helt andet. Anden akt starter meget farverigt,« forklarer Nicholas med den entusiasme, han er så kendt for, når han taler om sit arbejde.

Da Danmark lærte Nicholas Nybro at kende

Nicholas Nybro fik sit helt store gennembrud i 2016, da Ghita Nørby bar en af hans kjoler ved dronning Margrethes hofbal. Kjolen, som hurtigt blev døbt »kødkjolen«, skabte røre i offentligheden og blev et vendepunkt for hans karriere. Debatten om kjolens særprægede design gik nærmest amok i medierne, og Nicholas fandt sig selv midt i en hvirvelstorm af holdninger og overskrifter. Alligevel var han i stand til at tage det hele med ophøjet ro og en god portion humor.

»Det gik totalt over gevind, men heldigvis var der ikke noget, der gjorde ondt på mig. Det var jo bare en kjole. Men den blev en kæmpe del af min karriere. Det var non-stop i fire måneder, at medierne talte om den åndssvage kjole,« fortæller Nicholas med en ironisk tone i stemmen, der også afslører, at han for længst har lært at grine af episoden.

Men episoden blev også et vendepunkt på flere måder. Oplevelsen viste ham nemlig styrken i at skabe noget, der kunne sætte dagsordenen, også selvom ikke alle var begejstrede fra starten. Nicholas forklarer selv, at det hjalp med at slå hans navn fast i hele Danmark, fordi alle pludselig vidste, hvem der stod bag den kontroversielle kjole. Og siden er kjolen blevet udstillet flere steder og har fået en næsten ikonisk status.

Kort tid efter fulgte endnu en vild oplevelse, da verdensstjernen Sia bar et af Nicholas’ designs på tv i finalen af den amerikanske udgave af The Voice. Han mindes oplevelsen som surrealistisk, ikke mindst på grund af kontrasten mellem den jordnære danske tilgang og det omfattende maskineri, han oplevede i Hollywood.

Han fortæller levende om, hvordan han selv måtte insistere på at få lov til at møde Sia personligt for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. Normalt ville stylisten blot hente tøjet, men Nicholas insisterede – tro mod sin egen arbejdsmetode – på selv at være til stede.

»Jeg blev ret overrasket. Jeg har altid sagt, at jeg ikke bliver starstruck. Det gør jeg heller ikke, men det var en vild oplevelse at stå alene med hende i hendes dagligstue. Det var bare hende og mig, der talte om kjolen, skoene og detaljerne,« fortæller Nicholas med en snert af ydmyghed.

Da han senere sad foran skærmen og så sit eget værk båret af en af verdens største popstjerner, ramte oplevelsen ham med større kraft, end han havde forventet.

»Det var ret vildt. Jeg ved ikke, om jeg fik en tåre i øjet, men det var ret stort. Meget surrealistisk at se sit eget arbejde sådan.«

Farverigt, læder og underfundigt

Når publikum besøger Teater Malstrøm for at se »Rock’n’Glam«, lover Nicholas Nybro en oplevelse, der nok skal få pulsen op. Kostumerne beskriver han med tre ord: farverigt, læder og underfundigt. Han lægger ikke skjul på, at publikum skal være klar til noget ekstraordinært.

»Jeg håber, publikum får et brag af en fest med en masse god musik. Kostumerne skal underbygge de vilde sange og skabe en kæmpe fest. Jeg håber, at publikum får sved på panden og måske en lille smule hjertebanken, når forestillingen er færdig,« siger Nicholas Nybro med et smil.

Med den kendte designers ord er forventningerne sat højt. En mand, der tidligere har skabt kjoler, der fik både Danmark og USA til at spærre øjnene op, har nu kastet sin energi ind i Fredericia. Og hvis man skal tro ham selv, bliver det både vildt, overraskende og uforglemmeligt.

»Endelig, kom ind og se alt, hvad vi har lavet,« opfordrer Nicholas Nybro, som er klar til at give publikum et farvestrålende brag, de sent vil glemme.

Når Nicholas Nybro sætter glamour på Malstrøm: »Jeg håber, publikum får sved på panden«

0

KULTUR. Nicholas Nybro er kendt for at sy kjoler – især dem, der får hele Danmark op af sofaen. Nu vender han igen blikket mod det spektakulære, denne gang på Teater Malstrøm i Fredericia med forestillingen »Rock’n’Glam«. Men vejen fra Ghita Nørbys kontroversielle »kødkjole« til rockmusikkens outrerede univers er måske ikke helt så lang, som man umiddelbart skulle tro.

Nicholas er uddannet designer fra Kolding Designskole for snart tyve år siden. I mellemtiden har han arbejdet med en lang række anerkendte projekter både i Danmark og internationalt. Nu vender han tilbage til Trekantområdet, ikke mindst fordi det bringer ham tilbage til begyndelsen, til amatørteateret her, hvor det hele startede.

Da Teater Malstrøm spurgte Nicholas, om han ville designe kostumerne til »Rock’n’Glam«, handlede det først og fremmest om at gense gode venner.

»Det er super hyggeligt. Jeg laver jo også en kæmpestor produktion ovre i København lige nu. Det er to meget forskellige måder at arbejde med teater på. Her handler det rigtig meget om, at vi skal hygge os. For hvis man ikke hygger sig, så kommer man måske ikke med som frivillig næste gang,« forklarer Nicholas med en varm latter, som afslører glæden ved at arbejde med Malstrøm.

Det er blandt andre instruktørerne Sidsel og Luise, der har lokket Nicholas med til Fredericia. Han fortæller med ærlighed, at da Luise spurgte ham, var det lige så meget for venskabets skyld, som for forestillingens spændende univers, at han takkede ja.

»Jeg kender begge instruktører rigtig godt. Luise er en af mine gode veninder, og jeg syntes også, der var noget interessant ved hele det her univers med rock og glamrock. Det at kunne bygge en historie op gennem kostumerne og give publikum noget, de ikke havde regnet med, og det tiltrak mig meget,« forklarer Nicholas Nybro.

Han smiler hemmelighedsfuldt, mens han lover, at selvom der selvfølgelig dukker læderjakker op i kostumerne, så kan publikum roligt forvente noget mere uventet.

Historiefortælling gennem kostumerne

Når Nicholas Nybro går ind i en ny opgave, tager han ofte en snak med instruktørerne om rammerne, historien og det visuelle univers. Men med »Rock’n’Glam« var udgangspunktet anderledes. Denne gang var der ikke et fast manuskript, ingen klart defineret fortælling, men derimod musik, energi og stemninger at arbejde ud fra.

Netop det kreative benspænd gav ham en særlig frihed. Normalt skal kostumerne matche en allerede skrevet historie, men her fik han i stedet lov til at være med til at skabe selve historien gennem kostumedesignet.

»Jeg var jo ret meget på bar bund i starten, fordi der kun var nogle playlister at arbejde ud fra. Så besluttede jeg mig egentlig for at skabe en fortælling, som jeg selvfølgelig vendte med instruktørerne,« siger Nicholas, der fortæller, at det var lidt usædvanligt for ham som designer at få lov til at sætte tonen så tidligt i processen.

Det åbnede samtidig op for, at kostumerne kunne få lov til at fortælle deres egen historie og dermed være med til at forme karakterernes distinkte udvikling.

»Jeg besluttede, at hver hovedkarakter skulle have sit eget visuelle udtryk, sin egen historie i tøjet. På et tidspunkt skifter karaktererne kostumer og bliver til noget helt andet. Anden akt starter meget farverigt,« forklarer Nicholas med den entusiasme, han er så kendt for, når han taler om sit arbejde.

Da Danmark lærte Nicholas Nybro at kende

Nicholas Nybro fik sit helt store gennembrud i 2016, da Ghita Nørby bar en af hans kjoler ved dronning Margrethes hofbal. Kjolen, som hurtigt blev døbt »kødkjolen«, skabte røre i offentligheden og blev et vendepunkt for hans karriere. Debatten om kjolens særprægede design gik nærmest amok i medierne, og Nicholas fandt sig selv midt i en hvirvelstorm af holdninger og overskrifter. Alligevel var han i stand til at tage det hele med ophøjet ro og en god portion humor.

»Det gik totalt over gevind, men heldigvis var der ikke noget, der gjorde ondt på mig. Det var jo bare en kjole. Men den blev en kæmpe del af min karriere. Det var non-stop i fire måneder, at medierne talte om den åndssvage kjole,« fortæller Nicholas med en ironisk tone i stemmen, der også afslører, at han for længst har lært at grine af episoden.

Men episoden blev også et vendepunkt på flere måder. Oplevelsen viste ham nemlig styrken i at skabe noget, der kunne sætte dagsordenen, også selvom ikke alle var begejstrede fra starten. Nicholas forklarer selv, at det hjalp med at slå hans navn fast i hele Danmark, fordi alle pludselig vidste, hvem der stod bag den kontroversielle kjole. Og siden er kjolen blevet udstillet flere steder og har fået en næsten ikonisk status.

Kort tid efter fulgte endnu en vild oplevelse, da verdensstjernen Sia bar et af Nicholas’ designs på tv i finalen af den amerikanske udgave af The Voice. Han mindes oplevelsen som surrealistisk, ikke mindst på grund af kontrasten mellem den jordnære danske tilgang og det omfattende maskineri, han oplevede i Hollywood.

Han fortæller levende om, hvordan han selv måtte insistere på at få lov til at møde Sia personligt for at sikre, at kjolen sad, som den skulle. Normalt ville stylisten blot hente tøjet, men Nicholas insisterede – tro mod sin egen arbejdsmetode – på selv at være til stede.

»Jeg blev ret overrasket. Jeg har altid sagt, at jeg ikke bliver starstruck. Det gør jeg heller ikke, men det var en vild oplevelse at stå alene med hende i hendes dagligstue. Det var bare hende og mig, der talte om kjolen, skoene og detaljerne,« fortæller Nicholas med en snert af ydmyghed.

Da han senere sad foran skærmen og så sit eget værk båret af en af verdens største popstjerner, ramte oplevelsen ham med større kraft, end han havde forventet.

»Det var ret vildt. Jeg ved ikke, om jeg fik en tåre i øjet, men det var ret stort. Meget surrealistisk at se sit eget arbejde sådan.«

Farverigt, læder og underfundigt

Når publikum besøger Teater Malstrøm for at se »Rock’n’Glam«, lover Nicholas Nybro en oplevelse, der nok skal få pulsen op. Kostumerne beskriver han med tre ord: farverigt, læder og underfundigt. Han lægger ikke skjul på, at publikum skal være klar til noget ekstraordinært.

»Jeg håber, publikum får et brag af en fest med en masse god musik. Kostumerne skal underbygge de vilde sange og skabe en kæmpe fest. Jeg håber, at publikum får sved på panden og måske en lille smule hjertebanken, når forestillingen er færdig,« siger Nicholas Nybro med et smil.

Med den kendte designers ord er forventningerne sat højt. En mand, der tidligere har skabt kjoler, der fik både Danmark og USA til at spærre øjnene op, har nu kastet sin energi ind i Fredericia. Og hvis man skal tro ham selv, bliver det både vildt, overraskende og uforglemmeligt.

»Endelig, kom ind og se alt, hvad vi har lavet,« opfordrer Nicholas Nybro, som er klar til at give publikum et farvestrålende brag, de sent vil glemme.

Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

0

UDDANNELSE. Uddannelse og trivsel blandt unge har længe været på dagsordenen, men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udfordringerne er større end først antaget. Ikke siden 2012 har så mange elever dumpet folkeskolens afgangsprøver i enten dansk eller matematik, og i Trekantområdet er det særligt Fredericia Kommune, der skiller sig negativt ud.

I Fredericia dumpede hele 17,6 procent af eleverne i enten dansk eller matematik ved årets afgangsprøver. Det er langt over landsgennemsnittet på 11,8 procent, og det betyder, at 425 elever forlader folkeskolen uden at bestå begge centrale fag. På trods af de dystre tal er der dog også en lille grund til optimisme. Fredericia Kommune oplevede nemlig en forbedring på ét procentpoint sammenlignet med sidste år, hvilket betyder, at der trods alt er færre elever, der nu forlader folkeskolen uden at have bestået i dansk og matematik.

Situationen med det stigende antal elever, der dumper, bekymrer analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, der kalder udviklingen et samfundsproblem.

»Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,« siger hun og understreger samtidig, at udfordringen især rammer elever fra socialt udfordrede hjem:

»Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.«

Fredericia skiller sig især ud i sammenligning med nabokommunerne i Trekantområdet. I Kolding er det 11,8 procent, der ikke består, mens Middelfart ligger på 11,4 procent, Vejle på 11,6 procent, og Billund klarer sig bedst med blot 10,2 procent af eleverne, der ikke består.

Det lokale billede viser også store forskelle i udviklingen det seneste år. Hvor Fredericia har oplevet den mindre forbedring, har Vejen Kommune oplevet en markant negativ udvikling med en stigning på 4,7 procentpoint – en andel på hele 15,7 procent elever, der dumper.

»Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer,« siger Emilie Damm Klarskov.

Allerød Kommune klarer sig bedst på landsplan med kun 3,3 procent dumpede elever. Modsat topper Lolland Kommune den kedelige liste med hele 27,9 procent.

Analysen kommer på baggrund af, at regeringen sidste år indgik en aftale om mere praktisk orienteret undervisning og investeringer på 500 millioner kroner målrettet intensiv undervisning af de svageste elever.

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
  • Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.

KommuneAndel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24Forskel i forhold til året forindenSamlet antal folkeskoleelever i kommunen
Landsplan11,8 pct.1,0 procentpoint
Albertslund13,2 pct.-5,7 procentpoint265 elever
Allerød3,3 pct.0,1 procentpoint305 elever
Assens11,3 pct.3,1 procentpoint310 elever
Ballerup13,1 pct.3,5 procentpoint495 elever
Billund10,2 pct.0,4 procentpoint245 elever
Bornholm13,0 pct.-7,9 procentpoint230 elever
Brøndby15,3 pct.6,6 procentpoint295 elever
Brønderslev9,5 pct.-0,1 procentpoint370 elever
Dragør5,7 pct.-0,2 procentpoint175 elever
Egedal10,9 pct.2,5 procentpoint460 elever
Esbjerg14,3 pct.1,2 procentpoint980 elever
Favrskov7,4 pct.-1,4 procentpoint540 elever
Faxe12,9 pct.-4,7 procentpoint310 elever
Fredensborg10,0 pct.2,0 procentpoint350 elever
Fredericia17,6 pct.-1,0 procentpoint425 elever
Frederiksberg7,6 pct.-0,7 procentpoint660 elever
Frederikshavn12,4 pct.1,6 procentpoint445 elever
Frederikssund14,1 pct.-1,5 procentpoint425 elever
Furesø8,6 pct.0,1 procentpoint405 elever
Faaborg-Midtfyn14,7 pct.3,1 procentpoint375 elever
Gentofte4,6 pct.2,4 procentpoint655 elever
Gladsaxe7,9 pct.1,0 procentpoint630 elever
Glostrup14,7 pct.0,4 procentpoint170 elever
Greve12,0 pct.2,1 procentpoint500 elever
Gribskov8,3 pct.-4,2 procentpoint300 elever
Guldborgsund21,6 pct.4,6 procentpoint440 elever
Haderslev11,8 pct.-3,3 procentpoint380 elever
Halsnæs20,0 pct.1,8 procentpoint225 elever
Hedensted13,4 pct.4,1 procentpoint410 elever
Helsingør10,7 pct.3,3 procentpoint515 elever
Herlev15,2 pct.7,5 procentpoint230 elever
Herning8,3 pct.-2,3 procentpoint660 elever
Hillerød10,0 pct.-2,4 procentpoint450 elever
Hjørring16,8 pct.5,3 procentpoint535 elever
Holbæk19,0 pct.0,8 procentpoint500 elever
Holstebro11,0 pct.0,7 procentpoint410 elever
Horsens11,3 pct.0,3 procentpoint800 elever
Hvidovre12,4 pct.-1,9 procentpoint525 elever
Høje-Taastrup16,5 pct.1,7 procentpoint425 elever
Hørsholm5,6 pct.0,9 procentpoint180 elever
Ikast-Brande16,0 pct.2,3 procentpoint375 elever
Ishøj19,0 pct.4,4 procentpoint210 elever
Jammerbugt15,2 pct.3,7 procentpoint330 elever
Kalundborg14,3 pct.-5,1 procentpoint315 elever
Kerteminde10,3 pct.0,3 procentpoint195 elever
Kolding11,8 pct.0,9 procentpoint805 elever
København12,0 pct.1,6 procentpoint3490 elever
Køge7,8 pct.-0,6 procentpoint515 elever
Langeland17,6 pct.1,0 procentpoint85 elever
Lejre8,9 pct.-1,3 procentpoint280 elever
Lemvig10,3 pct.-0,4 procentpoint145 elever
Lolland27,9 pct.-4,1 procentpoint215 elever
Lyngby-Taarbæk4,8 pct.0,4 procentpoint525 elever
Mariagerfjord7,1 pct.-1,6 procentpoint350 elever
Middelfart11,4 pct.1,4 procentpoint350 elever
Morsø14,8 pct.1,9 procentpoint135 elever
Norddjurs13,0 pct.2,4 procentpoint230 elever
Nordfyns12,3 pct.-1,3 procentpoint285 elever
Nyborg15,9 pct.8,8 procentpoint220 elever
Næstved16,8 pct.1,9 procentpoint715 elever
Odder12,1 pct.1,3 procentpoint165 elever
Odense11,9 pct.2,1 procentpoint1515 elever
Odsherred20,0 pct.-2,5 procentpoint200 elever
Randers16,8 pct.4,7 procentpoint685 elever
Rebild7,1 pct.0,2 procentpoint350 elever
Ringkøbing-Skjern16,0 pct.1,7 procentpoint375 elever
Ringsted21,8 pct.-5,3 procentpoint275 elever
Roskilde9,4 pct.2,9 procentpoint795 elever
Rudersdal7,8 pct.2,6 procentpoint580 elever
Rødovre13,2 pct.3,8 procentpoint340 elever
Silkeborg7,6 pct.2,0 procentpoint855 elever
Skanderborg10,2 pct.4,3 procentpoint635 elever
Skive9,5 pct.2,1 procentpoint370 elever
Slagelse12,5 pct.1,3 procentpoint560 elever
Solrød8,2 pct.3,6 procentpoint245 elever
Sorø17,3 pct.2,2 procentpoint260 elever
Stevns11,6 pct.2,0 procentpoint215 elever
Struer13,9 pct.5,3 procentpoint180 elever
Svendborg16,1 pct.3,4 procentpoint465 elever
Syddjurs14,5 pct.3,9 procentpoint345 elever
Sønderborg11,2 pct.-2,7 procentpoint490 elever
Thisted13,3 pct.2,1 procentpoint375 elever
Tønder14,3 pct.-3,1 procentpoint245 elever
Tårnby11,7 pct.1,1 procentpoint470 elever
Vallensbæk10,5 pct.2,6 procentpoint190 elever
Varde14,3 pct.2,2 procentpoint420 elever
Vejen15,7 pct.4,7 procentpoint415 elever
Vejle11,6 pct.1,2 procentpoint990 elever
Vesthimmerlands13,2 pct.3,8 procentpoint265 elever
Viborg11,8 pct.1,8 procentpoint890 elever
Vordingborg20,3 pct.-2,4 procentpoint320 elever
Aabenraa13,2 pct.-3,1 procentpoint380 elever
Aalborg7,4 pct.-0,5 procentpoint1690 elever
Aarhus9,5 pct.-0,2 procentpoint2375 elever

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.

Fredericia kæmper om attraktiv industripark: Kommunen står klar med byggegrund

0

INDUSTRI. Fredericia Kommune er blandt de 29 kommuner, der nu melder sig klar til at lægge jord til én af landets fem kommende industriparker, som regeringen snart skal udpege. I Trekantområdet bliver konkurrencen dog hård, for også nabokommunerne Kolding og Vejle er med i opløbet.

Den store interesse kommer efter, at regeringen har skruet tempoet gevaldigt op for industrien. Målet er at gøre det både nemmere og markant hurtigere at få gang i ny produktion i Danmark, og her skal de kommende industriparker altså være en del af løsningen.

For erhvervsminister Morten Bødskov handler det om, at Danmark ikke længere kan vente på langsomme kommunale godkendelser eller bureaukratiske benspænd.

»Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrencen er er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen,« lyder det fra ministeren, der mener, at de nye industriparker kan sende Danmark helt frem i feltet, når der skal kæmpes om investeringer og arbejdspladser.

»Vores industri står på spring for at investere. Og kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionseventyr. Med nye industriparker og one-stop-shoppen kan dansk industri lægge sig i overhalingsbanen.«

Industriparker skal sætte fart på væksten

Fra på mandag åbner regeringen desuden en såkaldt one-stop-shop, der skal sikre virksomhederne en direkte kontaktperson, tydelige deadlines og hurtigere tilladelser. I stedet for langstrakte sagsbehandlinger på flere år, skal virksomheder fremover maksimalt vente 12 til 18 måneder, før første spadestik kan tages.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, glæder sig særligt over, at produktionsdanmark kan komme til at løfte sig yderligere, ikke mindst i kommunerne uden for landets største byer.

»Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet og ikke mindst uden for de største byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg også glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker, som både sikrer at Produktionsdanmark forbliver konkurrencedygtig og som kommer danskerne og dansk økonomi til gode,« siger Dahlin.

For Fredericia, der tidligere har haft succes med at tiltrække store virksomheder og industriområder – senest omkring Taulov Dry Port – er de nye industriparker et oplagt skridt mod yderligere vækst. Men kommunen må altså kæmpe mod naboerne, og intet er sikkert endnu.

De fem industriparker bliver først udpeget inden udgangen af 2025, og her kan Fredericia muligvis have en fordel. Kommunens placering i Trekantområdet med kort afstand til motorvej, havn og jernbane kan vise sig at veje tungt, når erhvervsministeriet skal træffe sin endelige beslutning.

Rolig nat for politiet – enkelte trafikanter kunne dog ikke holde sig ædru

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har natten til lørdag haft en relativt stille vagt. Enkelte sager om påvirkede trafikanter præger en ellers tynd døgnrapport, lyder meldingen fra politiets vagtchef i kredsen, Rune Nielsen.

Selvom kalenderen viste fredag, og weekenden typisk er travl for politiet, var nattens hændelser relativt få og ukomplicerede. Ikke desto mindre måtte betjentene dog rykke ud til et par episoder, hvor trafikanter havde taget lidt for let på reglerne omkring alkohol og narkotika.

Den første episode udspillede sig klokken 22.09 på Horsensvej i Vejle, hvor en patrulje fattede mistanke til en ung bilist. En 22-årig mand fra Aarhus sad bag rattet, og betjentene vurderede hurtigt, at han virkede påvirket af narkotika.

Den unge aarhusianer blev derfor bedt om at følge med på stationen for at få taget en blodprøve, der senere skal afsløre, hvilke stoffer han præcis havde indtaget, og hvor stor en straf han dermed kan se frem til.

Nogle timer senere, lidt efter midnat, modtog politiet endnu en anmeldelse, denne gang fra Vonsildvej i Kolding. Her havde flere borgere set en knallertfører slingre usikkert rundt på vejen, og de besluttede derfor at ringe til ordensmagten.

Ved ankomsten kunne politiet hurtigt se, at den 60-årige mand fra Vamdrup ikke var ædru. Ifølge vagtchef Rune Nielsen viste han tydelige tegn på at være påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer.

Heldigvis endte episoden uden personskade, selvom den 60-årige mand fik nogle småknubs efter sin usikre færd på knallerten.

»Ingen personskade heldigvis. Han slap med lidt småknubs, men kom lige ind til en blodprøve, og så må vi se, hvad den viser,« lyder det fra Rune Nielsen.

Vagtchefen fortæller afslutningsvis, at ud over en episode i Hedensted, hvor en 23-årig mand fra Vejle blev slået i hovedet med en flaske under byens majfest, har natten været ganske rolig i resten af Sydøstjyllands Politikreds. Den unge vejlenser fik en flænge over øjenbrynet, men slap uden alvorlige skader.

Ingen andre større hændelser eller alvorlige sager er registreret, og weekenden er således startet relativt fredeligt i området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Fredericia vil have en central rolle i fremtidens industriparker

0

POLITIK. Interessen for at blive hjemsted for en af Danmarks nye statsligt udpegede industriparker er stor. Blandt de 29 kommuner, der har meldt sig på banen med ansøgninger, finder man Fredericia, der ønsker at styrke sin allerede markante position som vækstmotor i Trekantområdet.

Industrien er afgørende for Danmarks vækst, men ofte står bureaukratiske barrierer i vejen for, at virksomheder hurtigt kan komme i gang med produktion. For at sikre en hurtigere etablering eller udvidelse af produktion i Danmark, åbner regeringen mandag en såkaldt one-stop-shop, hvor virksomheder får én kontaktperson, der hjælper med at sikre hurtig sagsbehandling og nemmere etablering.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

»Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrencen er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen. Vores industri står på spring for at investere. Kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionseventyr.«

Også Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin understreger vigtigheden af initiativet:

»Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet, og ikke mindst uden for de største byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg også glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker.«

Fredericia styrker sin position

Fredericia Kommune er én af de 29 kommuner, som har ansøgt om at blive hjemsted for en af de fem nye industriparker, regeringen forventer at udpege inden udgangen af 2025. Ansøgningen understøtter kommunens ambitiøse planer om at være en central spiller i den grønne omstilling og styrke erhvervsprofilen i hele Trekantområdet, hvor også Vejle og Kolding har meldt sig på banen med ansøgninger.

Industriparkerne skal sikre, at den nødvendige infrastruktur er til stede, og at virksomheder hurtigt kan komme i gang med deres produktion.

Hurtigere sagsbehandling for virksomheder

One-stop-shoppen skal medvirke til, at produktionsvirksomheder hurtigt kan navigere gennem myndighedsbehandlingen med fastsatte sagsbehandlingslofter på 12 eller 18 måneder, alt efter projektets størrelse. Her vil virksomheder få vejledning og hjælp til at sikre de nødvendige tilladelser, samt en samlet procesplan for etablering af ny produktion.

Initiativet er en del af regeringens »rød løber for produktionsvirksomheder«, som blev indgået med et bredt flertal i Folketinget i november sidste år.

Fredericia og resten af Trekantområdet ser nu frem til at spille en afgørende rolle i at tiltrække flere virksomheder og skabe arbejdspladser i regionen.

Melvin Kakooza: »Det er helt fantastisk at få lov til at være med til at rykke op i Superligaen«

0

SPORT. Efter kampen mellem FC Fredericia og Kolding IF, der markerede sæsonens afslutning og klubbens oprykning til Superligaen, fangede vi FC Fredericias bestyrelsesmedlem, Melvin Kakooza, til en snak om følelser, klubben og den vilde rejse, han har været på med sin barndomsklub.

Melvin Kakooza har tidligere haft sin gang på fodboldbanerne i Fredericia, og husker tydeligt sin tid som ungdomsspiller. Nu er han vendt tilbage til FC Fredericia i en anden rolle – denne gang som en central del af klubbens bestyrelse. Der er sket meget på relativt kort tid for Melvin, der også er kendt for TV-serien »Sunday«, som blev en stor succes:

»Først og fremmest har det jo været en vild rejse. Det var jo et smukt punktum med Sunday. Altså at få lov til at stoppe på toppen, hvor vi faktisk kunne have lavet mere. Og havde mulighed for ligesom at sætte slut på det på en vildt god måde. Og så også lidt åbent, så man ved jo aldrig, om det kommer tilbage. Men det var svært at slippe FC. Og derfor, allerede dengang, vidste jeg godt, at det med mig og FC Fredericia ikke var slut,« siger Melvin Kakooza.

Han beskriver videre, hvordan relationen til klubben har udviklet sig:

»Jeg havde jo udviklet et ret tæt forhold til Stig (direktør, Stig Pedersen, red.). Det blev så til et nyt eventyr, efter at have lært bestyrelsen at kende også. Nu er man del af et vanvittigt projekt, som så lige i år, godt ramt af lidt medvind, har udviklet sig til Superliga. Så jeg er også begyndt at spille Lotto. Ikke helt dårligt.«

Melvin Kakooza fortæller, at omgivelserne har reageret meget positivt på Fredericias oprykning til Superligaen, og at klubben har fået masser af kærlighed fra nær og fjern:

»Altså ved du hvad, det er faktisk den samme kærlighed, jeg mødte, som da vi lavede Sunday. Alle lykønsker klubben hver gang. Altså jeg har lige været i Flensborg til optagelser, og der var der så mange, der kom ind og sagde ’tillykke med oprykningen’. Så jeg føler også, at rigtig mange synes, at vi fortjener det i Fredericia. Nummer 24 i den samme liga at rykke op – det kan man jo ikke hade. Så der har været rigtig meget medvind, og det håber vi også, at vi kan bære med ind i Superligaen.«

Melvin Kakooza reflekterer over sin opvækst og følelsen af at vende hjem til en klub og en by, der betyder meget for ham:

»Det er helt sindssygt. Og det, jeg synes er vildt, det er jo også bare – altså jeg har jo spillet i skolegården med Christian Ege, der var anfører og nu er assistenttræner. Jeg kender nogle af spillerne på det personlige plan. Så det er jo helt fantastisk at få lov til at være med til at rykke op i Superligaen, og få lov til at være ambassadør for den her by. Det er jo bare fantastisk,« slutter Melvin Kakooza.

Michael Hansen efter sejren over Kolding IF: »Fuldt fortjent oprykning – nu skal vi tage næste skridt«

0

SPORT. FC Fredericia satte fredag aften et smukt punktum for sæsonen med en 2-0-sejr hjemme over lokalrivalerne fra Kolding IF. Kampen på Monjasa Park blev samtidig en symbolsk afrunding på en imponerende sæson, hvor oprykningen til Superligaen for længst var sikret.

Efter kampen satte cheftræner Michael Hansen ord på både kampen, sæsonen og følelserne, der præger ham efter den flotte sæsonfinale.

»Det var vel egentlig et meget godt blik på den sæson, vi har været igennem. Vi kæmper lidt med tingene i første halvleg, og det bølger lidt ned mod vores mål, uden at de måske får de helt store chancer. Men de alligevel hiver vores målmand ud i et par gode aktioner. Vores forsvar står godt placeret, vi blokerer, og så lige pludselig slår vi til offensivt – så klikker det for os. Derfra synes jeg, at vi er det bedste hold,« siger Michael Hansen og fortsætter:

»Anden halvleg spiller vi noget godt fodbold, har resultatet med os og dermed også roen i, at man ikke behøver at nå så meget. Vi skaber nogle muligheder, har en masse berøringer nede omkring deres felt og holder dem ude af vores eget felt. Deres afslutninger holder vi uden for feltet i anden halvleg og gør det virkelig godt.«

Cheftræneren fremhæver især truppens bredde og mentalitet:

»Vi bruger truppen godt, spillerne vokser med i løbet af kampen. Og så selvfølgelig det punktum, der lige gør, at vi vinder 2-0. Vi slutter også sæsonen af som forårets hold med flest point, og vores slutspil har jo været vildt godt. Og lige pludselig ender det med en kæmpe afstand ned til nummer tre. Det hele er sådan lidt uvirkeligt.«

En kamp fuld af følelser

Fredericias sidste kamp i sæsonen handlede også om følelser og afsked. Anfører Jesper Juelsgaard sluttede sin karriere med en hyldest.

»Fodbold er følelser, og spillerne har følelser, og vi har følelser alle sammen. Alligevel vil vi gerne vinde. I dag opnåede vi begge dele: Vi fik givet et bidrag til Juelsgaard i forhold til det, han har været igennem. Fredericia har jo bare været slutningen i den situation for ham, men der ligger jo 17-18 seniorsæsoner bag ham. Faktisk var jeg træner for Juelsgaard i hans første seniorsæson, hvor jeg lejede ham i FC Midtjylland op fra Skive, så vi har kendt hinanden i mange år. Så det, at han kunne løbe på banen, betyder meget for ham, og spillerne stod op for, at det kunne vi godt rumme,« siger Michael Hansen.

Fuldt fortjent oprykning

Fredericia sluttede sæsonen på en sikker andenplads, og selvom det ifølge Michael Hansen føltes tæt undervejs, var oprykningen aldrig for alvor i fare.

»Vi har jo lagt nummer to nærmest hele sæsonen igennem. Jeg føler, det er fuldt fortjent, at andenpladsen nu bliver vores. Afstanden nedad er sådan kulmineret her til sidst. Da vi gik ind i oprykningsspillet med 10 kampe igen, var det målscoren, der gjorde, at vi lå nummer to. Jeg ser det som en lige battle, hvor vi har skullet stå på tæer og dygtiggøre os fra runde til runde. Der har vi været virkelig dygtige hele sæsonen.«

Michael Hansen slår fast, at holdet ikke rykker op i Superligaen for blot at deltage:

»Tabellen lyver aldrig, og det er fuldt fortjent, at vi rykker op. Vi kommer ikke op bare for at være med. Vi kommer op for at se, hvad vi kan byde ind med, og hvad vores rolle kan blive. Det glæder vi os til, når den tid kommer.«

Tager udfordringen op i Superligaen

Allerede nu er der tale om statistikker, der peger på, at oprykkerhold ofte får det svært i Superligaen. Det tager Michael Hansen helt roligt:

»Det er jo fuldt forståeligt, og selvfølgelig er det sådan, at når man kommer op med vores klub og vores erfaring og vores budget, så er det jo sådan. Men nogle gange får man noget godt ud af sine penge. Sammenholdet kan gøre noget. Det sammenhold, spillerne har, den kultur de har, den måde vi har gjort det år efter år, det bærer frugt. Nu skal vi op og kæmpe videre. Vi skal hæve vores niveau, men det kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skal kunne.«

»Spillerne skal gøre det. Jeg skal gøre det. Vi skal gøre det uden for banen. Klubben skal gøre det. Vi tager udfordringen op. Vi glæder os,« slutter Michael Hansen.

Sundhedsministeren har lyttet: Bedre grundlag for lægedækning i Region Syddanmark

0
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen. En ny...

Stilstand i søgningen til professionshøjskoler – men reform skal vende udviklinge

0
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til...

Middelfart Sparekasse bakker ikke op om fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank

0
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg. Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost...

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...