»Mine elever skal gå herfra med rank ryg« – Marianne vil undervise med hjerte og faglighed

0

UDDANNELSE. Marianne Wilki træder ind ad døren på Social- og Sundhedsskolen i Vejle med en faglig stolthed, som er umulig at overse. Hun hilser på kollegerne, smiler til eleverne og får det til at se ud som det mest naturlige i verden, at det netop er her, hun hører til. I snart 11 år har hun undervist på stedet, som hun selv kalder meningsfuldt, også selvom vejen dertil på sin vis var lidt af en tilfældighed.

Oprindeligt tog Marianne sin allerførste uddannelse som social- og sundhedshjælper tilbage i 1994, drevet af en grundlæggende lyst til at yde omsorg og hjælpe mennesker omkring sig. En drivkraft, hun har haft med hjemmefra, fra et barndomshjem, hvor omsorg var en naturlig del af familielivet. Men kroppen sagde dengang fra over for det fysisk krævende arbejde, og Marianne måtte sadle om. I stedet blev det kommunale skriveborde, lovgivning og sagsbehandling, der prægede hendes arbejdsliv de næste mange år som uddannet socialrådgiver.

Men drømmen om det tætte, menneskelige arbejde kunne hun alligevel ikke helt slippe. Hun valgte derfor at tage et skridt tættere på, da hun blev ansat på et opholdssted for anbragte børn, og siden fandt hun vej ind til psykiatrien i Middelfart. Her arbejdede hun i næsten otte år med unge mennesker, der kæmpede med svære udfordringer som angst og psykiske lidelser.

En dag skete det, hun ikke havde ventet. Et stillingsopslag fra Social- og Sundhedsskolen i Vejle fangede hendes opmærksomhed, og med ét mærkede hun tydeligt, at her var måske en mulighed for at kombinere sin store interesse for mennesker med rollen som formidler. Det var en tanke, der gav mening på en helt særlig måde.

»Jeg tænkte, at det kunne være interessant at prøve kræfter med at være formidler på en ny måde. Da jeg arbejdede med de unge i psykiatrien, mødte jeg ofte piger, der drømte om at få et arbejde inden for omsorg og pleje. Vi hjalp nogle af dem videre, og det var enormt meningsfuldt at se dem finde deres egen vej og lykkes med noget, der gav så stor værdi for både dem selv og for andre,« siger Marianne med en kærlig betoning, der afslører, at det netop er dét, der altid har drevet hende.

Hun søgte stillingen, blev kaldt til samtale, og fik jobbet. Og her – 11 år senere – er Marianne ikke et sekund i tvivl om, at den beslutning var helt rigtig. I dag er hendes arbejdsdag præget af netop dét, hun altid har brændt for: Muligheden for at støtte andre mennesker i at finde deres egen vej frem og »blomstre«.

»Jeg er god til relationer, men hjertet er ikke nok«

Når Marianne underviser, gør hun det altid med særlig opmærksomhed på de mennesker, hun møder. Hun har gennem årene erfaret, at god undervisning handler om mere end blot at formidle viden fra en bog. Det handler mindst lige så meget om at kunne forstå eleverne, se deres behov og skabe tillid.

Netop evnen til at skabe relationer er blevet en slags varemærke for Marianne, noget, hun især har taget med sig fra sine år i psykiatrien i Middelfart. Her lærte hun på tæt hold, hvor vigtig den menneskelige kontakt er, især når mennesker er sårbare og har brug for ekstra støtte.

»En af mine store fordele er, at jeg er rigtig god til relationsarbejde. I min optik behøver man ikke at kende folk godt for at kunne danne en relation og give dem støtte og hjælp, der kunne være behov for. Vi har jo elever på SOSU-skolen, som indimellem har brug for noget ekstra hjælp og støtte,« forklarer Marianne.

Men relationsarbejdet står ikke alene. Mariannes undervisning bygger også på en stærk overbevisning om, at hjerte og hænder må følges ad med en grundig faglig forståelse.

Hun beskriver ofte foran tavlen en enkel model for sine elever, hvor hjertet repræsenterer elevernes naturlige ønske om at hjælpe, mens den faglige viden og teori, som skolen giver dem, gør dem i stand til professionelt at argumentere for deres beslutninger ude hos borgerne.

»Jeg tegner altid en model for vores elever om, at jeg forestiller mig, at alle kommer med et stort hjerte og gerne vil hjælpe. Vi skal så hjælpe dem på ren faglig vis og lære dem nogle teorier, og lære dem at anvende dem i praksis, sådan at når de går ud herfra og er færdiguddannet, så er de stolte og har det store hjerte med, men de kan rent faktisk fagligt argumentere for, hvorfor de vurderer, som de gør ude hos borgerne,« fortæller hun.

Det er netop kombinationen af hjerne og hjerte, Marianne håber, at eleverne tager med sig ud i praksis. For hende er det afgørende, at eleverne forstår, at god omsorg ikke kun handler om følelser.

»Hvis det kun er hjertet, der styrer, så brænder man ud. Der skal faglighed til,« siger hun.

Elevernes dannelsesrejse

Senere kommer vi nærmere ind på de elever, Marianne henvender sig til med sin model. Når samtalen falder på eleverne, lyser hendes stolthed op. For noget af det, der driver hende mest i jobbet som underviser, er netop at følge elevernes personlige og faglige udvikling gennem hele uddannelsen.

Hun elsker at opleve både de små og store gennembrud hos eleverne.

»Jeg elsker at se eleverne blomstre. Det er det, jeg mener med, at de vokser,« fortæller hun med begejstring i stemmen.

Hun giver et konkret eksempel med en klasse på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der lige har afsluttet deres 14-måneders forløb.

»At se dem i dag, hvor de er færdige, er fantastisk. De ser ikke bare stolte ud, men man kan virkelig se, hvordan de er vokset, ikke nødvendigvis i højden, men i deres faglige identitet,« griner underviseren.

Hun ser uddannelsen, og elevernes små og store gennembrud undervejs, som en del af en dannelsesrejse, hvor de gradvist opbygger både faglig stolthed og selvtillid, så de står stærkt rustet, når de skal ud i arbejdslivet.

»Når de står der til sidst, kan man bare se, ja igen, hvordan de er vokset. Den faglige stolthed, eleverne får, betyder virkelig meget,« fortæller hun og fortsætter:

»Jeg ønsker, at eleverne går herfra med rank ryg og kan argumentere teoretisk for, hvorfor de vurderer, som de gør. De skal vide, hvad de taler om, og være stolte af det.«

Fremtidens SOSU handler om respekt

Marianne håber samtidig, at samfundet vil begynde at se SOSU-faget som mere end blot pleje. Hun ønsker, at man får øjnene op for, hvor kompleks og vigtig en rolle social- og sundhedshjælpere og assistenter spiller i vores samfund.

»Det er vigtigt, at vores elever får den respekt, de fortjener. De er frontfigurer i vores samfund, og deres arbejde er afgørende for den kvalitet, vi ønsker i sundhedssystemet,« påpeger hun.

Ifølge Marianne kræver det både faglighed, mod og veludviklede kompetencer at være i SOSU-faget. Hun glæder sig derfor over, at hun ser en udvikling, hvor flere områder, eksempelvis lægepraksisser og handicapområdet, begynder at åbne dørene for SOSU-medarbejdere, fordi det i hendes øjne viser, hvor bredt fagets potentiale egentlig er.

»Jeg synes, vi som samfund er ved at åbne mere op for vores uddannelser, og det fortjener eleverne virkelig. De kommer herfra med en rigtig god uddannelse, både hjælpere og assistenter,« siger Marianne og tilføjer:

»Vi har brug for, at man sætter pris på vores elever, især alle dem, der kommer fra andre steder, og som vælger at tage et omsorgsarbejde her hos os. Det er vigtigt, at samfundet forstår værdien af det arbejde, vores elever gør, og at de bliver anerkendt som fagligt kompetente medarbejdere.«

Hun fremhæver også, at SOSU-eleverne skal rustes til fremtidens udfordringer, ikke mindst med den nye ældrelov, der træder i kraft den 1. juli. Derfor er det ifølge Marianne vigtigere end nogensinde, at eleverne får en solid faglig ballast, så de er klædt godt på til de forventninger, samfundet stiller til dem.

»Med den nye ældrelov kommer vores elever til at stå som frontfigurer, der skal træffe mange selvstændige beslutninger. Derfor er det helt afgørende, at vi klæder dem på med den her gode faglighed,« forklarer hun.

En arbejdsplads med plads til alle

Til sidst vil Marianne gerne fortælle om sin arbejdsplads. Det vil hun, fordi hun oprigtigt synes, den er fantastisk. Hun beskriver skolen som et sted med plads til alle slags mennesker, både ansatte og elever, hvor der er en dejlig følelse af kollegial støtte og gensidig omsorg.

»Vi er en enormt god arbejdsplads. Vi passer på hinanden, både fagligt og personligt, og det betyder, at man går glad på arbejde. Vi er jo også mennesker 24 timer i døgnet, 365 dage om året,« siger hun med et varmt smil.

Noget af det, hun især sætter pris på i sit arbejde som underviser, er den frihed, hun har til selv at planlægge og tilpasse sin undervisning. Friheden betyder, at hun kan skræddersy undervisningen efter elevernes behov og skabe præcis det rum, hvor de kan udvikle sig bedst muligt, både fagligt og menneskeligt. Netop den fleksibilitet og tillid, hun oplever i sin undervisning, er ifølge Marianne med til at gøre SOSU FVH til en helt særlig arbejdsplads.

Hvis Marianne skulle give ét godt råd videre til dem, der sidder derude og overvejer SOSU-vejen, er svaret klart:

»Hvis du har omsorg for andre mennesker og lyst til at arbejde med noget livsgivende, så skal du simpelthen søge,« fastslår hun og understreger, at alder ikke bør være en hindring. 

For at illustrere sin pointe fortæller hun en lille historie fra sit arbejdsliv. 

»Jeg har haft en elev, der havde sit barnebarn og to oldebørn ventende uden for eksamenslokalet. Hun klarede sig fantastisk,« bemærker underviseren, holder en kort pause og tilføjer med en oprigtig klang:

»Der er plads til alle.«

Lynhurtig dom: Rumænske tyve udvist med seks års indrejseforbud

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev lørdag eftermiddag kaldt ud til et forsøg på butikstyveri i Kolding Storcenter. Klokken var præcis 16.10, da anmeldelsen indløb om, at to personer havde forsøgt at stikke af med beklædningsgenstande fra en af centrets butikker. Episoden satte gang i en hurtig politiindsats, der allerede samme dag førte til anholdelser på Skovvangen i Kolding.

Det fortæller vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi søndag eftermiddag, efter at de to mænd var blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens klokken 12.00:

»Vi fik anmeldelsen om forsøget på butikstyveri lørdag eftermiddag. Kort efter kunne vi anholde de to personer på Skovvangen i Kolding. De er begge rumænske statsborgere og blev søndag fremstillet i retten,« fortæller vagtchefen.

De to mænd – en i tyverne og en i trediverne – forsøgte ifølge politiet at stjæle tøj, men nåede ikke at slippe væk med varerne, før politiet ankom. Værdien af tøjet fremgår endnu ikke, men tyveriet blev af retten vurderet til at være alvorligt nok til en straksdom med betydelige konsekvenser for de to rumænske statsborgere.

Dommeren i Retten i Horsens valgte nemlig at give begge mænd en straksdom på tyve dages fængsel, seks års indrejseforbud i Danmark og øjeblikkelig udvisning af landet.

»De fik begge en straksdom på 20 dages fængsel, seks års indrejseforbud og en straksudvisning af landet,« oplyser Torben Møller altså om rettens afgørelse.

De to mænd vil efter afsoning af fængselsdommen blive sendt ud af Danmark og må ikke vende tilbage før tidligst om seks år.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag eftermiddag klokken 17.00.

Morgenulykke i Oldenborggade: Politiet afventer status fra skadestuen

0

KRIMI. Søndag morgen omkring klokken 09.00 rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Oldenborggade i Fredericia, hvor en bil og en cykel var stødt sammen.

Vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller, at cyklisten, en mandlig person, efter uheldet blev kørt på skadestuen. Manden var ved bevidsthed ved ankomsten af ambulance og redningspersonale, men hans præcise tilstand kendes endnu ikke, da politiet endnu ikke har modtaget oplysninger fra skadestuen.

»Vi har ikke fået nogen endelig status på cyklistens tilstand, men vi ved, at han var ved bevidsthed, da han blev bragt til behandling på skadestuen,« fortæller vagtchefen, der endnu ikke kan oplyse yderligere om de involverede parter. Han oplyser dog, at cyklisten formentlig er en ældre mand.

Omstændighederne omkring uheldet er heller ikke fuldt klarlagt, men Sydøstjyllands Politi vil undersøge sagen nærmere i løbet af dagen for at få klarhed over, hvordan ulykken kunne ske.

»Sagen er stadig relativt ny, så vi kan ikke sige så meget mere om de nærmere detaljer endnu,« lyder det fra Andreas Juul.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Flere sygeplejersker og læger giver stor regning: »Den slags koster«

0

REGIONEN. Når politikerne lover flere læger og sygeplejersker, lyder det godt for de fleste danskere. Men regningen skal betales, og ifølge Danske Regioner lander den i høj grad hos dem.

Nu kræver regionerne, at staten tager regningen med til bordet i de igangværende økonomiforhandlinger. Hvert år bruger regionerne millioner af kroner på at uddanne fremtidens sundhedsprofessionelle, og med øgede optag på læge- og sygeplejerskeuddannelserne vokser udgifterne markant i de kommende år.

Regionerne forventer nemlig, at udgifterne til uddannelse af speciallæger vil stige markant i årene fremover. Alene på uddannelse af speciallæger vil regningen være 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år frem mod 2030. Det betyder, at regionernes samlede udgifter på området i 2030 vil være steget med trekvart milliard kroner sammenlignet med i dag.

»Det er vi nødt til at pege på, når Danske Regioner i disse dage forhandler næste års økonomi med regeringen. For den ekstra uddannelsesopgave forpligter. Vi ønsker at uddanne fremtidens speciallæger bedst muligt, men den slags koster,« siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Flere uddannelsespladser øger presset

Baggrunden for de stigende udgifter er politiske beslutninger om at optage flere medicinstuderende og samtidig oprette flere speciallægepladser. Faktisk er antallet af medicinstuderende øget med 12 procent over de seneste ti år. Regionernes udgifter på området forventes at vokse fra 8,7 milliarder kroner i 2022 til hele 12,1 milliarder kroner årligt i 2042, blandt andet til løn, supervision, kurser og feedback.

Men det er ikke kun læger, regionerne skal finde penge til. Også antallet af sygeplejestuderende er vokset kraftigt. Optaget på sygeplejerskeuddannelsen er øget med 13 procent de seneste ti år, hvilket også øger presset på regionernes økonomi.

»Det er en vigtig opgave at sikre samfundet og borgerne til en fremtid, hvor vi fortsat kan tilbyde behandling af meget høj kvalitet. Men alle parter bør være klar over, hvad det koster,« lyder det fra Anders Kühnau.

Fremtiden kræver flere penge

Regionerne understreger, at øgede udgifter til uddannelse ikke bør gå ud over behandlingen af patienterne, og at staten derfor bør kompensere regionerne økonomisk.

I den nyligt aftalte sundhedsreform skal der desuden uddannes ekstra mange læger inden for psykiatri, almen medicin og geriatri, hvilket yderligere presser økonomien. Dette skal ifølge Danske Regioner afspejles i økonomiforhandlingerne, som netop nu finder sted.

Regionerne uddanner årligt omkring 25.000 sundhedsprofessionelle.

Nye tal afslører: Mange børnehavebørn får ikke hjælp til fællesskabet

0

BØRN. Det er ikke altid let at være lille og finde vej ind i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Børns Vilkår viser nemlig, at selvom langt de fleste børnehavebørn oplever glæden ved at blive inviteret med i legen, så står mange stadig uden hjælp fra de voksne, når legen er svær at blive en del af.

490 børnehavebørn har deltaget i undersøgelsen, der også omfattede interviews med yderligere 87 børn. Resultaterne tegner et billede af både glæden og udfordringerne ved fællesskaberne i daginstitutionerne.

Langt de fleste børn, 95 procent, fortæller, at de har venner i børnehaven. Men over halvdelen af børnene svarer også, at de har oplevet at blive udelukket fra en leg eller stå alene uden nogen at lege med.

Ifølge psykolog hos Børns Vilkår, Malene Angelo, er det vigtigt, at voksne er opmærksomme og hjælper de børn, som oplever at stå udenfor.

»For mange børn er dagtilbuddet det sted, hvor de får deres første erfaringer med at indgå i et fællesskab med andre end deres familie. Den erfaring er vigtig. Det at føle sig som en del af et positivt fællesskab i sin daginstitution er nemlig med til at skabe et stærkt fundament for, at et barn kan trives i skolen og i de mange andre fællesskaber, de bliver en del af igennem deres børne– og ungeliv.«

Men hver fjerde barn i undersøgelsen fortæller, at de aldrig har oplevet at få hjælp af de voksne til at komme ind i legefællesskaberne. Det vækker bekymring hos psykologen:

»Positive fællesskaber opstår ikke altid af sig selv. Børn har brug for voksne, der hjælper med at understøtte og rammesætte lege og aktiviteter, så alle føler sig inkluderede. Hvis ikke det er tilfældet, fx på grund af manglende hænder og tid, risikerer det at have langvarige konsekvenser for en række børn og unge.«

Køn kan begrænse børns leg

Undersøgelsen peger også på, at køn spiller en afgørende rolle i børns leg. Seks ud af ti drenge foretrækker at lege med andre drenge, mens næsten halvdelen af pigerne foretrækker at lege med andre piger eller med både piger og drenge. Ifølge børnenes egne beretninger er det ikke altid helt frivilligt.

Femårige Ida fortæller eksempelvis, at de voksne nogle gange deler børnene op efter køn.

»Og så skal drengene udenfor, og pigerne skal indenfor (…) så laver vi perler og leger i puderum.«

Psykolog Malene Angelo understreger, at det i sig selv ikke er problematisk, at børn leger med venner af samme køn, men problemet opstår, hvis voksne konsekvent opmuntrer børn til bestemte typer lege baseret på kønsnormer.

»Hvis piger hele tiden bliver opfordret til at gå i dukkekrogen og drenge på boldbanen, så begrænser vi både børnenes mulighed for at udvikle venskaber på tværs af køn og opdage nye interesser.«

Mere voksen-deltagelse ønskes

Selvom mange børn fortæller, at de nogle gange leger med en voksen, så efterspørger de samtidig mere deltagelse fra voksne. Børnenes egne fortællinger viser nemlig, at voksen-deltagelse kan være afgørende for inklusion og trivsel, men også, at de voksne sjældent er med i legen.

Malene Angelo mener, at undersøgelsens resultater er en vigtig påmindelse om, at mange institutioner stadig kæmper med at give børnene de bedste betingelser for at udvikle sunde og inkluderende fællesskaber.

»Undersøgelsen her indikerer – i tråd med resultater fra andre undersøgelser og kvalitetsvurderinger – at det er et område, hvor mange dagtilbud fortsat halter.«

Fakta fra undersøgelsen:

  • 95 procent af børnene oplever at have venner i børnehaven
  • 72 procent får hjælp fra voksne til at finde legekammerater
  • 14 procent har oplevet konflikter uden at få hjælp fra en voksen
  • 52 procent af børnene leger nogle gange med en voksen

Undersøgelsen blev gennemført af Børns Vilkår med deltagelse af i alt 490 børn fra hele landet.

Nyt stenrev ved Gl. Ålbo skal skabe liv i Lillebælt

0

NATUR. Forårssolen skinnede gavmildt over Lillebælt, da Koldings nyeste stenrev torsdag blev officielt indviet ved Gl. Ålbo. Revet, der har fået navnet »Shipters Rev«, er etableret som en del af kommunens indsats for at forbedre det lokale vandmiljø og skabe flere attraktive muligheder for dykkeroplevelser.

Revet, der blev bygget i januar, er Koldings tredje stenrev og blev med det samme taget i brug af omkring 15 dykkere under indvielsen. Det nye rev skal gøre området omkring Gl. Ålbo endnu mere attraktivt for både lokale og udenbys dykkere, der allerede i dag rejser langvejs fra for at opleve undervandslivet i Lillebælt.

Gl. Ålbo har tidligere markeret sig internationalt som en populær dykkerdestination og var i januar i år nomineret til en international Dive Award ved vandsportsmessen Boot Düsseldorf i Tyskland, hvor destinationen opnåede en imponerende andenplads efter Malta og foran Indonesien.

Stenrevet skal styrke biodiversiteten og forskningen

Kolding Kommune har etableret revet gennem Kolding Stenbank med støtte fra kommunens budget for 2025. Stenrevet skal forbedre biodiversiteten ved at skabe skjule- og levesteder for et væld af havets arter – lige fra små kutlinger til hummere, torsk og endda marsvin.

»Store sten, der kan skabe leve- og skjulesteder for livet under overfladen, er nemlig en mangelvare i de kystnære havområder,« forklarer Jørn Chemnitz, formand for Kolding Stenbank og udvalgsformand for Natur, Miljø og Klima i Kolding Kommune.

Det nye rev. Foto: Kolding Kommune

Årsagen til manglen er historisk stenfiskeri, der gennem 1900-tallet udtømte mange af de danske farvande for store sten, hvilket har haft negative konsekvenser for den marine biodiversitet.

»Det glæder mig, at vi nu har fire stenrev langs med Kolding Kommunes kystlinje, og det femte er i pipeline. Det er en af de helt vigtige indsatser, da stenrev har stor betydning for havets biodiversitet. Det er selvfølgelig ikke en indsats, der kan stå alene, men vi kan se, at de stenrev, der blev etableret for år tilbage i Lillebælt, allerede nu har vist deres værd,« fortæller Jørn Chemnitz.

Under indvielsen holdt den tyske forsker Hubert Pinto de Kraus fra Tauchsportzentrum ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel en tale. Universitetet er ét af flere, som fremover vil benytte revet til forskning og feltkurser. Resultaterne fra deres arbejde vil være afgørende for at forstå revets betydning for fiske- og dyrelivet og hjælpe kommunen i den videre udvikling af vandmiljøet.

Kendte eventyrere gav revet navn

Eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, kendt fra TV2-serien »Kurs mod fjerne kyster«, var sammen med Martin Pedersen fra Gl. Ålbo Camping og Jørn Chemnitz med til at afsløre navnet »Shipters Rev«. Navnet stammer fra en fiktiv karakter i tøjfirmaet Lakors univers. Bag Lakor står blandt andre designeren Lasse Kornum, som er født og opvokset i Kolding, og Emil Midé Erichsen.

Dykkere, heriblandt eventyrerne Emil og Theis Midé Erichsen, hoppede i vandet og besøgte revet. Foto: Kolding Kommune

Lakors tilknytning til revet begyndte med et sponsorat til Kolding Stenbank via salg af specialdesignede t-shirts. Emil Midé Erichsen besøgte selv området for et par år siden og kunne se, hvordan et mindre rev tæt ved har forbedret den lokale biodiversitet.

Fakta om Shipters Rev

  • Opført med 3.000 tons store klippesten fra Norge.
  • Revet rager flere steder op til 4 meter over havbunden.
  • Dybden varierer fra 6-15 meter, velegnet for både begyndere og erfarne dykkere.
  • Revet skaber skjule- og levesteder for arter som hummere, torsk, tangskove og marsvin.
  • Finansieret via Kolding Kommunes Budget 2025.

DanskHåndbold indstiller Torsten Laen som ny formand

0

SPORT. DanskHåndbolds bestyrelse har besluttet at indstille den tidligere landsholdsspiller Torsten Laen som ny formand. Den endelige afgøren finder sted på repræsentantskabsmødet den 10. juni i Kolding.

Torsten Laen har haft en lang og succesrig karriere som professionel håndboldspiller med 152 landskampe og 257 mål for Danmark. Han har desuden spillet for klubber som Füchse Berlin, BM Ciudad Real, KIF Kolding København og GOG. Uden for banen har han været sportschef i GOG og haft flere roller i Spillerforeningen Håndbold.

Næstformand i DanskHåndbold, Betina Lyng Bjerre, glæder sig over indstillingen af Torsten Laen:

»Det glæder mig, at en enig bestyrelse kan indstille en meget stærk kandidat til formandsposten i DanskHåndbold. I Torsten Laen har vi fundet helt ind til håndboldens DNA, og han kan med sin brede profil favne hele vores sport. Han har stor erfaring som elitespiller – både nationalt og internationalt – men samtidig har han rødderne solidt funderet i foreningshåndbolden.«

Hun fremhæver desuden Torsten Laens brede erfaring med både elite- og breddeidræt:

»Torsten har allerede et indgående kendskab til det politiske arbejde fra både klub- og spillersiden. Bestyrelsen vurderer, at han både personligt og kompetencemæssigt har præcis den visionære og samlende tilgang, der skal til, for at videreudvikle DanskHåndbold.«

Torsten Laen selv er både glad og ydmyg over indstillingen:

»Jeg er virkelig stolt og beæret over, at en enig bestyrelse har indstillet mig til at blive den næste formand for DanskHåndbold. Jeg er selv et produkt af foreningsdanmark – og ikke mindst håndbolddanmark. Med min baggrund i mange forskellige roller inden for håndbold kender jeg sporten indefra.«

Han understreger, at han vil arbejde målrettet for at videreføre den positive udvikling, håndboldsporten befinder sig i:

»DanskHåndbold er et forbund i en god forfatning. Næsten uanset om man kigger på medlemstallene, frivilligheden eller landsholdene, så er der fremgang. Den udvikling ser jeg frem til at fortsætte.«

DanskHåndbolds repræsentantskabsmøde finder sted den 10. juni i Kolding.

Fakta – Torsten Laen

  • Alder: 45 år
  • Gift med Maria Thuesen, journalist og kommunikationsrådgiver
  • 3 børn på 15, 12 og 9 år
  • Master, Business Communication & Bachelor of Science, Physical Education and Health, Syddansk Universitet
  • Tidligere Director, People Attraction & Development hos Orifarm
  • Tidligere sportschef i GOG
  • Frivillig træner og aktiv i ungdomsudvalg i IF Stjernen, Odense

Ny fase i Taulov-arbejdet: Sådan påvirkes din vej til motorvejen

0

TRAFIK. Det seneste halve år har trafikanterne ved Taulov været udfordret af mange afspærringer og omkørsler ved motorvejens tilslutningsanlæg 61. Nu er der både godt og mindre godt nyt, hvis man dagligt færdes i området.

Vejdirektoratet meddeler fredag morgen, at visse spærringer endelig ophæves, mens andre midlertidigt kommer til.

Her kan du se, hvilke ramper der åbner, og hvilke der lukker ved motorvejen nær Taulov de kommende måneder. Kort: Vejdirektoratet

Fra mandag den 19. maj kan trafikanter, især områdets erhvervsvirksomheder, igen ånde lettet op, når udkørslen fra Dronningens Kvarter åbner op mod motorvejen i nordgående retning. Samme dag åbner også den sydøstlige tilkørselsrampe i tilslutningsanlægget, hvilket bør lette en del af den lokale trafik.

Men glæden varer kort, for i dagene 19.-23. maj bliver en del af Adelvej og Skærbækvej syd for Dronningens Kvarter lukket, da der skal lægges nyt slidlag på asfalten. Her vil trafikken blive dirigeret ad de allerede kendte omkørselsruter, som stadig vil være tydeligt markeret med skilte.

Og fra den 19. maj til midten af august må trafikanterne vænne sig til endnu en større ændring, når den sydvestlige frakørselsrampe i tilslutningsanlæg 61 lukkes ned. Her skal man i stedet benytte frakørsel 59, hvorfra der også vil være tydeligt skiltet omkørsel.

Vejdirektoratet beklager de trafikale udfordringer, som disse ændringer medfører, og opfordrer samtidig trafikanterne til at følge de anviste ruter.

»Vi beklager de gener disse trafikomlægninger medfører for trafikanterne og henstiller fortsat til, at de anviste, skiltede omkørsler anvendes af hensyn til trafiksikkerheden og arbejdsmiljøet for entreprenøren i området,« lyder det fra Vejdirektoratet.

Royal-røver ville have øl for enhver pris: »Jeg slår dig ned«

0

KRIMI. En butikstyv blev torsdag middag til røver, da han truede en ekspedient i Coop 365 på Vester Ringgade i Kolding.

Klokken var 12.37, da en 39-årig mand fra Kolding gik ind i butikken og begyndte at samle varer sammen. Da han forsøgte at forlade stedet uden at betale, blev han stoppet af en medarbejder, og herefter eskalerede situationen hurtigt.

»Da han bliver konfronteret med det af ekspedienten, forsøger han at stikke af. I den forbindelse kommer han med truende bemærkninger om, at han vil slå ekspedienten ned, hvis ekspedienten ikke lader ham løbe med de her varer,« fortæller politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Med disse trusler udviklede situationen sig fra at være et simpelt butikstyveri til i stedet at være et røveri, hvilket har en helt anden strafferamme.

»Når man forsøger at bringe tyvekoster i sikkerhed ved trusler eller vold, så gør man sig skyldig i røveri,« forklarer politikommissæren.

Ifølge Hans Hoffensetz nåede den 39-årige mand rent faktisk ud af butikken med tyvekosterne i hånden.

»Han har frataget sig tingene og er løbet ud af butikken med dem, og i den forbindelse bliver han jo så standset. Så på det tidspunkt har han fuldbyrdet tyveriet. Når han truer og siger: »Jeg slår dig, hvis du ikke lader mig løbe,« så har man lavet et fuldbyrdet røveri, fordi der er fremsat trusler i forbindelse med tyvekoster,« uddyber politikommissæren.

Røveri for få øl

Udbyttet, der fik den 39-årige mand til at true sig til flugten, var dog relativt beskedent.

»Det var tre gange Royal Export i sixpacks,« fortæller Hoffensetz.

Med andre ord løb manden med 18 øl fra butikken.

Efterfølgende blev han hurtigt anholdt af politiet, men løsladt igen kort tid efter. Dermed stopper sagen dog ikke her, understreger politikommissæren:

»Der kommer et retligt efterspil på det.«

Manden kan derfor se frem til en sigtelse for røveri, hvilket strafferetligt er langt mere alvorligt end det butikstyveri, han først havde begået.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

EM 2026: Danmark trækker spændende gruppe – og får hjemmebanefordel i Boxen

0

SPORT. Danmarks håndboldherrer har fået en spændende, men overkommelig lodtrækning til næste års EM-slutrunde, der bliver spillet i Danmark, Sverige og Norge. Ved lodtrækningen, som fandt sted i Herning onsdag aften, blev det klart, at Danmark skal møde Portugal, Nordmakedonien og Rumænien i det indledende gruppespil.

Landstræner Nikolaj Jacobsen var til stede ved lodtrækningen sammen med bagspilleren Simon Pytlick, og begge udtrykte glæde over især én ting: Danmark får hjemmebane i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor både indledende runde, mellemrunde, semifinaler og finalen skal afvikles.

»Det er en svær pulje, som vi glæder os til at tage hul på, men først og fremmest glæder vi os utroligt meget til at skulle spille på hjemmebane. Det er nærmest det vigtigste for os,« lød det fra Simon Pytlick.

Genkendelige og nye modstandere

Portugal bliver uden tvivl den største udfordring i gruppen. De to nationer mødtes senest i VM-semifinalen i januar, og selvom Danmark trak det længste strå dengang, er portugiserne kendt for deres fart og tekniske spil. Nordmakedonien og Rumænien er på papiret mere overkommelige modstandere, men Nikolaj Jacobsen vil ikke tage noget for givet.

»Jeg er fint tilfreds. Vi vidste jo godt, at vi ville få et stærkt hold fra Gruppe 2, som blev Portugal, og så er det også fint med de to andre lande, som vi ikke har mødt på det seneste. Jeg glæder mig til at dykke ned i noget nyt,« sagde landstræneren.

Potentielt gyser i mellemrunden

Skulle Danmark gå videre som forventet, kan der vente et veritabelt håndboldbrag i mellemrunden. Her er nogle af de potentielle modstandere stornationer som Spanien, Tyskland, Frankrig og Norge – alle med medaljeambitioner og stærke generationer.

»Det bliver en sjov og spændende mellemrunde med seks vanvittigt stærke hold,« vurderer Nikolaj Jacobsen.

Han hæfter sig dog mest ved den unikke mulighed for at spille hele turneringen hjemme i Boxen.

»Det bliver fedt. Og særligt med tanke på, at guleroden er, at både semifinalen og finalen bliver spillet her i Herning. Det giver lidt ekstra at kunne få lov til at spille semifinalen og finalen i Herning, og det er det, vi går efter,« slutter han.

Grupperne ved EM 2026:

🔹 Gruppe A:
Tyskland, Spanien, Østrig, Serbien

🔹 Gruppe B (Danmarks pulje):
Danmark, Portugal, Nordmakedonien, Rumænien

🔹 Gruppe C:
Frankrig, Norge, Tjekkiet, Ukraine

🔹 Gruppe D:
Slovenien, Færøerne, Montenegro, Schweiz

🔹 Gruppe E:
Sverige, Kroatien, Holland, Georgien

🔹 Gruppe F:
Ungarn, Island, Polen, Italien

EM 2026 begynder i januar, og Danmark åbner turneringen på hjemmebane i Herning. Drømmen om endnu en stor slutrunde på dansk jord lever.

Fra stress-stop til sølvmedalje – Emma kæmpede sig tilbage og er...

0
Der var tårer i øjnene hos både mester og elev, da et hold kokkeelever forleden blev fejret ved dimissionen på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding....

Indbrud i villa: Tyv kom ind gennem åben hoveddør

0
KRIMI. En villa i Stagebjergparken i Almind har haft indbrud. Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag den 26. juni klokken 13.00 til mandag den...

Medie: ABC Lavpris solgt til konkurrent

0
Den familieejede lavpriskæde med butikker i blandt andet Fredericia, Vejle og Billund skifter hænder. Dagrofa, koncernen bag MENY og SPAR, står bag opkøbet og...

Bilister må en tur på afveje – motorvejsfrakørsel ved Kolding lukker natten over

0
Trafikanter på Sønderjyske Motorvej skal væbne sig med tålmodighed og lidt ekstra køretid, når frakørsel 64 Kolding V spærres en enkelt aften og nat...

To bilister standset samme dag: Ingen af dem måtte køre, som de gjorde

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede onsdag to bilister i Kolding Kommune, der begge endte med sigtelser. Den første sag skete onsdag klokken 15.51 på Esbjergvej i...

Kvinde fulgte efter bilist efter påkørsel: Så kørte han videre

0
KRIMI. En 55-årig mand fra Kolding er blevet sigtet efter et færdselsuheld på Dalbyvej onsdag eftermiddag. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete...