Hvor tiden står stille – en ejendom med sjæl i Egeskov

0

BOLIG. Enhver ejendom fortæller en historie. Bag mure og vinduer gemmer sig livets store og små dramaer, øjeblikke af glæde, stille drømme og generationers aftryk. I denne serie går vi på opdagelse i boliger og ejendomme i Trekantområdet og på Vestfyn – fra charmerende bindingsværkshuse og herskabelige villaer til rustikke landejendomme med højt til himlen.

Velkommen til første afsnit i serien om »Hjem med sjæl – historier fra Trekantområdet og Vestfyn«

Velkommen til Egeskov i Fredericia, hvor vi åbner dørene, træder indenfor og lader stemningerne, fortællingerne og detaljerne fra boligerne tale. Velkommen til en verden, hvor huse ikke bare er mursten, men hjem fyldt med liv og sjæl.

Lige dér, hvor Egeskov Bygade slynger sig nænsomt mellem grønne marker og blomstrende krat, rejser en ejendom sig med en stille, men umiskendelig stolthed. Nummer 20 står, som den har gjort siden 1860, men i dag med en ynde og et væsen, der forbinder fortidens blide, landlige stilhed med nutidens komfort og elegance.

Ejendommens mure bærer på historier, på generationer af liv levet i landskabets langsomme takt. Tænk blot, hvordan den gamle gård gennem årene har været vidne til årstidernes skiften, set sommerens korn bøje sig i vinden og vinterens frost lægge et tyndt lag is over markerne. Men hvor murene tidligere kunne sukke under tidens tand, ånder bygningerne nu let og frit efter en totalrenovering, der har tilført både skønhed og bekvemmelighed uden at frarøve stedet dets sjæl.

Når man træder indenfor, føles det som at åbne en roman, hvor hvert rum byder på en ny fortælling. Den imponerende hall med loft til kip byder velkommen med lys og luft, næsten som en fornem entré i et gods fra svundne tider. Fra hallen folder boligen sig ud i rummelighed og elegance – et imponerende køkkenalrum med en stor kogeø, der bliver samlingspunktet for gode middage og samtaler, og hvor en nænsomt indrettet vinkælder vidner om livets glæder.

På førstesalen gemmer sig en hel afdeling for sig selv; et forældresoveværelse med spa-bad, walk-in closet og en lille balkon. Herfra kan øjnene følge solens rejse over den frodige have, mens hjerter roligt slår i takt med træernes sagte raslen.

De mange værelser taler med en stemme, der lokker fantasien frem. Her er plads til både det travle familieliv, arbejdsværelset og til gæster, der ønsker at blive lidt længere. Fra stuernes glaspartier åbner haven sig mod horisonten. En prægtig blodbøg står majestætisk som ejendommens vogter, og poolen glimter i solen, som var den et spejl til himlen selv.

Jorden omkring huset er ikke blot en grund; det er mulighedernes mark. Her går kvæg roligt og græsser, men tankerne kan også nemt forestille sig små vinmarker, frugttræer eller blot frirum for tanker og drømme. Det er et sted, der inviterer én til at slå rod, dyrke drømme og skabe nyt liv.

Egeskov Bygade 20 er mere end en ejendom til salg. Det er en invitation til en livsform, hvor sjæl og sind kan folde sig ud i harmoni med naturen. Her står tiden aldrig stille, men glider roligt som skyerne over markerne. Ejendommen er et kapitel, der venter på at blive skrevet – med varme hænder, rolige øjne og et bankende hjerte for livets dybe, rolige glæder.

Læs meget mere hos mægleren her

Har du forslag til spændende huse eller ejendomme, der fortjener at blive fremhævet i serien? Vi modtager med glæde tips, tanker og idéer fra vores læsere. Skriv til os på redaktion@sydavisen.dk – måske er det netop din anbefaling, der bliver næste kapitel i vores fortælling om Trekantområdets og Vestfyns mest charmerende hjem.

Regeringen sætter hårdt mod hårdt efter dokumentar-skandale

0

POLITIK. Rockere, platugler og jakkesætsklædte svindlere skal ikke længere have frit spil til at snyde, svindle og stjæle fra fælleskassen. Det fastslår regeringen nu med fem nye initiativer, der skal bremse økonomisk kriminalitet, efter sagen om »Den Sorte Svane« sidste år rystede hele Danmark.

Danskerne tabte kæben, da det i dokumentarserien blev afsløret, hvordan hårdkogte rockere og såkaldt pæne jurister gik hånd i hånd om at snyde med hvidvaskregler, skattebetaling og miljøgodkendelser. Nu melder tre ministre klart ud, at det skal være slut med, at snedige bagmænd kan stikke sugerøret ned i statskassen.

»Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når det gælder kriminelle bagmænd og stråmænd. Derfor får Erhvervsstyrelsen et markant løft for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Vi sætter turbo på myndighedernes samarbejde og sikrer, at data kan deles mellem myndighederne, og vi sikrer et styrket datagrundlag, så de står stærkere i jagten på økonomisk kriminelle,« siger erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.

Særligt stråmænd og rådgivere, der hjælper med at dække over lyssky forretninger, skal nu mærke konsekvenserne af deres handlinger. Samtidig vil regeringen styrke myndighedernes brug af kunstig intelligens (AI) og sikre bedre datadeling mellem myndighederne for hurtigere at spotte og stoppe svindlen.

Justitsminister Peter Hummelgaard peger på, at kampen mod økonomisk kriminalitet kræver vedvarende fokus og nye redskaber.

»De organiserede kriminelle er kreative og skruppelløse, og derfor skal vi hele tiden tilpasse indsatsen og stramme nettet. Nu styrkes sporingsgruppen i NSK, så NSK får flere muskler til at beslaglægge udbytte, der stammer fra organiseret kriminalitet. Hvad enten man tilhører samfundets elite eller er en voldsparat kriminel, er det dybt forkasteligt at svindle og bedrage vores fælleskasse – og det skal vi have bremset,« siger justitsministeren.

Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med den øgede indsats mod kriminelle bagmænd og understreger, at myndighederne allerede har opnået gode resultater i jagten på de kriminelle.

»Vi skal ikke acceptere, når platugler og lyssky typer forsøger at snyde fælleskassen med lidt for smarte konstruktioner. Skattestyrelsen har allerede en stor, systematisk og succesfuld kontrol mod hvidvask, momskarruseller og andre krumspring, ligesom Gældsstyrelsen er skarpt fokuserede på at kradse gæld ind fra virksomheder, der forsøger at slippe udenom. Jeg er glad for, at indsatsen nu bliver styrket yderligere,« siger han.

Som en del af indsatsen undersøger regeringen også muligheden for, at dømte økonomiske kriminelle selv skal betale for efterforskningen. Samtidig er der nedsat et udvalg, som skal se nærmere på strukturelle spørgsmål inden for domstolene frem mod 2027.

Rekordår: Turismeforbruget i Kolding rundede 2,7 mia. kroner i 2023 – og potentialet vokser

0

BUSINESS. En ny rapport fra VisitDenmark viser, at 2023 blev et historisk år for turismen i Kolding. Aldrig tidligere har turisterne brugt flere penge i kommunen. Det samlede turismeforbrug nåede hele 2,716 mia. kroner, hvilket er en stigning på 3 % i forhold til året før.

Den imponerende vækst understreger tydeligt, hvilket stort potentiale turismen har for lokal udvikling, kultur og økonomi. Turismen skaber ikke alene økonomisk vækst, men også nye arbejdspladser og liv i byens gader, butikker og restauranter.

Koldings borgmester, Knud Erik Langhoff, er begejstret for udviklingen:

»Når vi ser en fortsat stigning i turismeforbruget, så handler det ikke kun om gæster – men om, hvordan vi bygger en kommune, folk har lyst til at være i – både som besøgende og som borgere. Turismen skaber liv i gaden, arbejdspladser og et stærkere kulturliv. Den gør Kolding til en mere attraktiv by at bo i, flytte til og investere i.«

Væksten kommer alle byer til gavn

Turismens økonomiske effekt spreder sig langt ud over kommunens grænser. En gæst, der besøger Trapholt i Kolding, kan sagtens vælge at besøge LEGO House i Billund dagen efter, overnatte på Kirk Suites i Vejle og købe en is ved stranden i Fredericia. Derfor er det vigtigt at tænke i fælles, regionale oplevelser.

Martin Perregaard-Bitsch, direktør for Destination Trekantområdet.

»Gæsten kommer, fordi vi har noget at byde på – men bliver, fordi det hele hænger sammen. Uanset om det handler om ferie, forretning eller faglige netværk, så er sammenhæng og kvalitet afgørende. Det er dér, både den gode oplevelse og den bæredygtige turisme opstår,« siger Martin Perregaard-Bitsch, direktør for Destination Trekantområdet.

Kultur som drivkraft

Kulturlivet spiller en særlig rolle i Koldings positive udvikling. Museet Trapholt oplevede i 2023 en imponerende fremgang med hele 108.133 besøgende – heraf mange internationale gæster – og en rekordhøj gæstetilfredshed. Desuden har museet en større udvidelse på vej, som skal styrke museets betydning både lokalt og nationalt.

»Vi oplever stor fremgang i antallet af udenlandske gæster på Trapholt. Faktisk er hele 10 procent af vores gæster i dag fra Tyskland. Det er meget positivt både for museet og hele området,« siger Karen Holdaway Grøn, direktør for Trapholt.

Klar prioritering nødvendig

Den øgede turisme skaber uden tvivl vækst, men hvordan denne vækst udnyttes er helt afgørende. Derfor understreger Martin Perregaard-Bitsch behovet for en vedvarende politisk prioritering af turismen:

»Hvis vi vil blive ved med at tiltrække gæster og styrke byernes liv, kræver det fortsat en stærk prioritering fra kommunerne. Vækst som den, vi har set i 2023, kommer ikke af sig selv. Den er resultatet af lokalt engagement og viljen til at se turisme som en langsigtet samfundsopgave.«

Togene holder stille mellem Kolding og Lunderskov efter mulig personpåkørsel

0

TRAFIK. Togtrafikken er lige nu sat på pause mellem Kolding og Lunderskov på grund af en mulig personpåkørsel. Det oplyser DSB.

Hændelsen betyder, at alle tog mellem de to stationer i øjeblikket holder stille, mens myndighederne arbejder på stedet.

DSB meddeler, at der arbejdes på at indsætte togbusser, som skal køre i pendulfart mellem Kolding og Lunderskov, indtil togdriften kan genoptages.

Passagerer opfordres til at holde sig opdaterede på DSB’s hjemmeside eller app for seneste nyt om situationen.

Togene kører igen mellem Kolding og Lunderskov.

OPDATERET 06.59

Fredericia Håndboldklub sætter rekord i sæsonkortsalg – efterspørgslen eksploderer

0

SPORT. Fredericia Håndboldklub oplever historisk stor interesse op til sæsonen 2025/2026. Klubben har netop afsluttet genkøbsperioden for sæsonkort, og opbakningen har aldrig været større.

»Vi oplever en gensalgsrate på 120 procent i forhold til sidste sæson. Det er imponerende, især når vi tænker på, at vi allerede sidste år måtte udvide kapaciteten på AD Danmark-tribunen med 76 pladser, som straks blev udsolgt,« fortæller Dorthe Runge, administrationschef i Fredericia Håndboldklub.

Fra 2. juni til 9. juni havde eksisterende sæsonkortholdere mulighed for at sikre deres sæder igen. Hele 85 procent benyttede sig af tilbuddet. Det vidner om den stærke opbakning, klubben nyder i byen.

»Den store efterspørgsel har gjort, at vi også har lanceret et helt nyt tiltag: et ståplads-sæsonkort. Det giver endnu flere fans mulighed for at sikre sig en fast plads til vores hjemmekampe,« siger Dorthe Runge.

Klubben ser især frem til en række store europæiske opgør, som skal spilles i Middelfart Sparekasse Arena, Fredericia.

»Det er kæmpestort for os og byen. Vi glæder os enormt meget til at kunne byde velkommen til både danske og internationale kampe,« siger Dorthe Runge, der afslutter med en opfordring til dem, der endnu ikke har sikret sig en plads:

»Vi opfordrer alle interesserede til hurtigt at få fat i et sæsonkort. Interessen er historisk høj, og pladserne går stærkt.«

Salget åbner for nye sæsonkortkøbere onsdag den 11. juni klokken 10.00.

Få så de idioter ud af midtersporet!

Foto: AVISEN

Undersøgelser har vist, at det, der irriterer folk mest i trafikken, er, når der er bilister i midtersporet på motorvejene, selvom der er tomt i indersporet.

Jeg kan ikke engang køre 10 kilometer på Helsingørmotorvejen, uden der er mindst en – i regelen mange – der sover i midtersporet og ofte kører så langsomt, at jeg må ud i ydersporet for at overhale, så der i realiteten kun er to spor. Jeg vil jo ikke overhale indenom, selvom det er der, jeg kører, og risikere en bøde på 2000 kr og et klip i kørekortet.

Det hjælper ikke at bruge det lange lys eller hornet, eller at gestikulere, når man overhaler, at folk skal køre ind i indersporet. De sover bare videre.

Jeg har skrevet til politiet, at der er en masse lette penge at hente til statskassen, hvis de giver bøder til midtersporsbilisterne. Men det vil de ikke. Jeg fik at vide, at de skam havde lavet flere kampagner. Ja så. Dem har jeg aldrig hørt om, og ingen af dem, jeg har spurgt, har hørt om dem. Og de har ikke hjulpet det mindste. Det hjælper jo heller ikke at henstille til folk, at de ikke skal køre for hurtigt. Derfor uddeler man bøder, så de kan lære det på den hårde måde. Hvorfor så ikke uddele bøder til søvngængerne i midtersporet? De irriterer jo folk meget mere, end dem, der kører for hurtigt.

Og det kan endda føre til farlige situationer. Min afdøde onkel havde gummi på kofangeren på sin store Citroën – præsidentmodellen, også kaldt ragekniven – dengang da der kun var to spor på Helsingørmotorvejen. En dag, da der var en bilist, der absolut ikke ville flytte sig ind i inderbanen, kørte han helt op og puffede til bilen. Så blev der plads. Omgående.

Kære politi. Så gør dog noget!

Middelfart godt fra start med juniormesterlære

0

UDDANNELSE. I en tid, hvor det ofte beklages, at de unge ikke får tilstrækkelig mulighed for at omsætte teori til praksis, ser Middelfart Kommune ud til at være kommet fornuftigt fra start med den såkaldte juniormesterlæreordning. Nye tal fra SMVdanmark viser, at 31 elever i kommunen er tilmeldt ordningen, der giver 8. og 9. klasseelever mulighed for at supplere skolebænken med en eller to ugentlige dage på en erhvervsskole eller i en virksomhed.

SMVdanmark har gennem en aktindsigt afdækket, hvordan juniormesterlæren har udviklet sig på landsplan, og billedet viser markante forskelle kommunerne imellem. Mens kommuner som Rebild og Holbæk topper med henholdsvis 77 og 72 elever tilmeldt, har hele 13 procent af landets kommuner endnu ikke fået en eneste elev med i ordningen.

Chefkonsulent i SMVdanmark, Lasse Kjær, mener, at flere kommuner må påtage sig et større ansvar for at sikre, at flere elever kan få gavn af ordningen.

»Nogle kommuner har virkelig taget muligheden til sig allerede fra dag ét. Men andre kommuner er kommet for sent i gang og har i højere grad ladet det være op til eleverne selv at opdage, at muligheden findes. Det er virkelig ærgerligt, hvis der på den baggrund er elever, der ville have gavn af juniormesterlære, der nu ikke kommer med i ordningen,« siger han.

Han understreger, at det er kommunernes ansvar at sikre, at eleverne og deres forældre kender til tilbuddet, og at skolerne prioriterer det højt.

»Vi ved, at hver tiende elev i 9. klasse dumper i dansk eller matematik. Vi ved også, at tallet er endnu højere i Vestegnskommuner som Ishøj, hvor hver femte elev dumper. Det understreger behovet for en anderledes tilgang til læring, og at netop disse kommuner burde investere massivt i juniormesterlære,« siger Lasse Kjær.

I det perspektiv klarer Middelfart sig fornuftigt og ligger pænt placeret også sammenlignet med nabokommunerne i Trekantområdet. Vejen er bedst placeret med 41 elever, mens Vejle har 16, og Kolding 10. Fredericia har endnu ikke opgjort deres tal.

Evalueringer fra tidligere forsøg med ordningen viser ifølge SMVdanmark, at eleverne bliver mere motiverede og klarer sig bedre fagligt, når undervisningen bliver konkret og praktisk orienteret.

»Forestil dig en elev, der har siddet stille i klasseværelset i otte år, og som endelig får lov til at arbejde praktisk, skabe noget med hænderne og mærke sin egen kunnen. Det kan være det vendepunkt, der gør, at eleven får lyst til at tage en erhvervsuddannelse og får øje på en ny fremtid,« påpeger Lasse Kjær.

Juniormesterlæreordningen træder officielt i kraft i skoleåret 2025/2026.

Syddanske unge blandt de tidligste alkoholdrikkere – forældre har svært ved at blande sig

0

SUNDHED. Når børnene forlader folkeskolen og begynder på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser, bliver fester og alkohol ofte en stadig større del af deres hverdag. En ny stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at det især gælder i Region Syddanmark, hvor unge hører til blandt dem, der oftest debuterer med alkohol i en tidlig alder.

Undersøgelsen, der bygger på svar fra mere end 1.500 forældre med teenagebørn landet over, viser en tydelig tendens i Syddanmark. Her fortæller hele 35 procent af forældrene, at deres børn i alderen 13-17 år allerede har prøvet at være fulde. Det placerer Region Syddanmark sammen med Region Nordjylland i toppen på landsplan, hvor gennemsnittet ellers ligger på 32 procent. Region Sjælland ligger i den anden ende med kun 28 procent.

Projektchef hos Kræftens Bekæmpelse, Peter Dalum, understreger vigtigheden af, at forældre tager aktivt del i at begrænse deres børns alkoholforbrug.

»Vi ved, at unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre end unge, som ikke har aftaler. Forældrene har altså meget at vinde ved at holde fast i den lidt svære snak,« siger han.

Men netop denne samtale opleves som svær for mange forældre, især når teenagerne begynder på en ungdomsuddannelse. 39 procent af forældrene i undersøgelsen synes, at det er vanskeligt at blande sig i deres teenagers alkoholvaner, når børnene begynder på eksempelvis gymnasiet. Her handler det ofte om, at forældrene føler, at de mister følingen med deres barns sociale liv, og dermed mister de også indflydelsen på deres alkoholvaner.

Syddanske forældre introducerer ofte alkohol tidligt

Et andet centralt resultat fra undersøgelsen handler om forældrenes egen rolle i forhold til introduktion af alkohol i hjemmet. Her viser undersøgelsen, at godt halvdelen af danske forældre – 57 procent – har valgt at introducere deres børn til alkohol hjemme. I Region Syddanmark matcher dette landsgennemsnittet præcist med samme 57 procent. Det er lidt højere end i Region Hovedstaden, hvor tallet ligger på 50 procent, men betydeligt under Region Sjælland, der topper med hele 64 procent.

Når forældre vælger at lade deres børn smage alkohol, sker det ofte med de bedste hensigter. Ifølge undersøgelsen er den mest udbredte forklaring, at forældrene gerne vil lære deres børn at omgås alkohol ansvarligt og fornuftigt i trygge rammer.

Men eksperterne advarer mod, at denne strategi ofte virker modsat hensigten. Peter Dalum understreger, at netop denne tilgang kan få unge til at drikke mere, end de ellers ville.

»Forskningen viser, at børnene drikker mere, end de ellers ville have gjort, hvis forældrene introducerer alkohol derhjemme. Det har altså ofte den modsatte effekt,« siger han.

I stedet for en tidlig introduktion opfordrer Peter Dalum og Kræftens Bekæmpelse derfor forældre til at lave klare aftaler med deres børn omkring alkoholforbrug, især når børnene starter på en ungdomsuddannelse. Netop aftaler har en dokumenteret effekt og kan hjælpe med at forebygge alkoholrelaterede problemer senere i livet.

Unges alkoholforbrug bekymrer forældre

Undersøgelsen viser samtidig, at mange forældre nærer stor bekymring for deres børns alkoholvaner. Hele 45 procent af forældrene, hvis børn har prøvet at drikke alkohol, frygter især risikoen for ulykker, voldelige konflikter, røveri og seksuelle overgreb. Denne bekymring deler forældrene i Region Syddanmark med forældre fra resten af landet.

For mange forældre kan det være en udfordring at finde balancen mellem at vise tillid og samtidig sætte klare grænser – især når alkoholkulturen fylder meget på ungdomsuddannelserne. Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden, fremhæver, at det netop i denne fase af de unges liv er helt afgørende, at forældrene fastholder en løbende dialog med deres børn.

»Danmark er stadig det land i Europa, hvor flest 15-16-årige drikker sig fulde, og her kan forældreaftalerne være med til at påvirke unges alkoholvaner i en sundere retning,« siger han.

Han tilføjer, at selvom samtalerne om alkohol kan føles besværlige og konfliktfyldte, så viser undersøgelser, at unge ofte er mere positive over for klare regler og forældreinddragelse, end mange forældre tror.

»Det er fortsat vigtigt, at forældre tager snakken og laver klare aftaler – også når deres børn er begyndt på en ungdomsuddannelse,« understreger Søren Stokholm Thomsen. Han fremhæver samtidig, at en åben dialog kan mindske bekymringerne og skabe en sundere alkoholkultur blandt de unge.

Flere syddanske unge drikker regelmæssigt

En af undersøgelsens klare konklusioner er, at Region Syddanmark ligger højst blandt regionerne, når det handler om regelmæssigt alkoholforbrug blandt unge. Her svarer hele 29 procent af forældrene, at deres børn drikker alkohol cirka en gang om måneden eller oftere. Dette tal er det højeste i landet, mens Region Midtjylland ligger lavest med 24 procent.

Eksperterne peger på, at et hyppigt alkoholforbrug i en tidlig alder øger risikoen for både akutte problemer som ulykker og overgreb, men også for langsigtede sundhedsmæssige konsekvenser, herunder alkoholafhængighed og kroniske sygdomme.

Selvom mange forældre oplever, at det er svært at tage samtalen om alkohol med deres børn, viser undersøgelsen samtidig, at de faktisk har større indflydelse, end de måske selv tror. Hele 84 procent af forældrene tror på effekten af klare aftaler, men i praksis er det kun 41 procent, der aktivt laver sådanne aftaler.

Afslutningsvis understreger Peter Dalum fra Kræftens Bekæmpelse vigtigheden af, at flere forældre handler aktivt.

»Der er meget at vinde ved at tage den svære snak og sætte tydelige grænser, for vi ved, at aftaler har en klar effekt på unges alkoholvaner,« siger han.

Danskerne tjekker pensionsalder som aldrig før

0

SAMFUND. Mere end 125.000 gange på halvanden måned. Så ofte har danskerne allerede været inde og tjekke, hvornår de egentlig kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på hjemmesiden pensionsalder.dk.

Den store interesse har overrasket Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som står bag hjemmesiden.

»Det er meget overvældende. Vi regnede med, der var et behov for den her information, men interessen har overgået alle forventninger,« siger Morten Skov Christiansen, formand for FH.

Hjemmesiden skiller sig ud fra andre pensionsberegnere, da den tager højde for de politisk vedtagne stigninger i pensionsalderen, der ligger i velfærdsforliget fra 2006. Ifølge aftalen kan pensionsalderen stige med op til ét år hvert femte år, og det betyder, at især yngre danskere kan se frem til at blive på arbejdsmarkedet langt længere, end mange regner med.

»Det var vigtigt for os at skabe et værktøj, hvor folk kan få et reelt svar på, hvad politikerne har planlagt for dem. For man hører måske, at pensionsalderen er hævet til 70, og så regner man med det. Men for alle på arbejdsmarkedet i 20’erne, 30’erne eller 40’erne er det jo helt misvisende,« forklarer Morten Skov Christiansen.

En 17-årig, der lige er begyndt som lærling i et hårdt fysisk håndværksfag, kan med de nuværende regler forvente at gå på pension som 75-årig.

»Når unge, der lige er begyndt i lære, får at vide, at de skal arbejde til de er 75, så siger det sig selv, at noget er galt. Det her handler ikke kun om tal – det handler om retfærdighed. Hvis vi ikke bremser pensionsalderen nu, risikerer vi at tabe tilliden og sammenhængskraften i Danmark,« siger Morten Skov Christiansen.

I efteråret præsenterede FH deres pensionsudspil ‘Trygt, retfærdigt og ansvarligt’, hvor de blandt andet opfordrer til, at en eventuelt stigende pensionsalder følges af investeringer i lønmodtagernes arbejdsmiljø og uddannelse.

»Når politikerne har besluttet, at pensionsalderen skal stige til 70 år i 2040, er det helt afgørende, at de samtidig forpligter sig på at sikre et mere retfærdigt pensionssystem for de kommende generationer. Det er en bunden opgave, som også kræver markante investeringer i både arbejdsmiljø og uddannelse,« siger Morten Skov Christiansen.

Børneboom i idrætten mod alle odds

0

SPORT. Selvom der bliver født færre børn i Danmark, oplever landets idrætsforeninger en større vækst blandt de yngste medlemmer. Fra 2021 til 2024 steg antallet af børn op til 12 år i foreningerne under Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI med mere end 11 procent.

Det viser en ny opgørelse fra DIF. Antallet af medlemmer i alderen 0-12 år er vokset fra 596.911 i 2021 til 664.400 i 2024. Det sker på trods af, at selve målgruppen er blevet mindre i perioden med knap 10.000 børn færre på landsplan.

En af årsagerne til succesen er ifølge DIF, at mange idrætter i stigende grad tilbyder særligt tilrettelagte aktiviteter til de yngste. Idrætsgrenene er blevet bedre til at skabe aktiviteter, der passer præcis til børnenes alder med mindre baner, mere leg og simple regler.

»Som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi en ambition om at kunne være noget for alle. Uanset alder, social baggrund og teknisk og fysisk niveau. Derfor er vi så glade for, at rigtig mange af de mindste vælger os til for tiden. Det skyldes ikke mindst, at vores idrætter er blevet bedre til at lave alderssvarende aktiviteter med mindre baner, mere leg og simple regler, der er lette at gå til,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

DIF har i samarbejde med A.P. Møller Fonden sat et ambitiøst mål om at få 100.000 flere børn i foreningerne inden 2033 gennem projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’. Den positive udvikling blandt børnene vækker derfor stor glæde.

Udviklingschef Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier, som også arbejder med trivselsindsatsen i projektet, mener, at væksten især skyldes de specialiserede tilbud og ønsket fra forældre om fysiske fællesskaber til deres børn.

»Der er formentlig to ting på spil. For det første målrettede tilbud til de små som for eksempel Trille og Trolle i håndbold. Derudover oplever vi mange forældre, der gerne vil have, at deres børn møder de analoge fællesskaber i idrætten. Det er ét af de få steder, hvor børnene stadigvæk mødes fysisk ud over skoler og institutioner,« siger Søren Østergaard.

Blandt de idrætter, der har oplevet størst medlemsfremgang hos børn under 12 år fra 2021-2024, finder man gymnastik, som er steget fra 148.847 til 184.101 medlemmer. Også fodbold har haft stor fremgang fra 135.060 til 156.210 medlemmer, og håndbold fra 44.087 til 54.755 medlemmer. Andre idrætter, der oplever fremgang, inkluderer svømning, judo, ju-jitsu, skøjteløb og brydning.

Fra stress-stop til sølvmedalje – Emma kæmpede sig tilbage og er...

0
Der var tårer i øjnene hos både mester og elev, da et hold kokkeelever forleden blev fejret ved dimissionen på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding....

Indbrud i villa: Tyv kom ind gennem åben hoveddør

0
KRIMI. En villa i Stagebjergparken i Almind har haft indbrud. Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag den 26. juni klokken 13.00 til mandag den...

Medie: ABC Lavpris solgt til konkurrent

0
Den familieejede lavpriskæde med butikker i blandt andet Fredericia, Vejle og Billund skifter hænder. Dagrofa, koncernen bag MENY og SPAR, står bag opkøbet og...

Bilister må en tur på afveje – motorvejsfrakørsel ved Kolding lukker natten over

0
Trafikanter på Sønderjyske Motorvej skal væbne sig med tålmodighed og lidt ekstra køretid, når frakørsel 64 Kolding V spærres en enkelt aften og nat...

To bilister standset samme dag: Ingen af dem måtte køre, som de gjorde

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede onsdag to bilister i Kolding Kommune, der begge endte med sigtelser. Den første sag skete onsdag klokken 15.51 på Esbjergvej i...

Kvinde fulgte efter bilist efter påkørsel: Så kørte han videre

0
KRIMI. En 55-årig mand fra Kolding er blevet sigtet efter et færdselsuheld på Dalbyvej onsdag eftermiddag. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete...