KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker en sag fra Lysholm i Vonsild, hvor to personer tirsdag eftermiddag henvendte sig på adressen hos en 83-årig kvinde fra Kolding. Henvendelsen fandt sted omkring klokken 13.50.
De to personer er formentlig gået ind i boligen gennem en lukket, men ulåst dør. De havde en fortælling om, at de skulle afmontere noget i køkkenet. Yderligere to personer er muligvis også gået med ind i huset. Umiddelbart er der ikke noget, der er stjålet fra stedet, og politiet undersøger blandt andet, om der kan være tale om et forsøg på at snyde den ældre kvinde.
Politiet har et signalement af to af personerne. Den ene er en mand på 25-30 år, lys i huden, omkring 180 centimeter høj, med gråt hår, spinkel af bygning og iført blå bukser og en blå fleece. Den anden er en kvinde på 25-30 år, lys i huden, mellem 160 og 165 centimeter høj, kraftig af bygning, med mørkt hår med grå udgroninger og en foroverbøjet gangart. Hun var iført en grå joggingdragt. Politiet har ikke et signalement af de to øvrige personer, der formentlig også har været inde i boligen.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
TRAFIK. Kolding Kommune indkalder fremover Vejdirektoratet til ugentlige møder på direktørniveau om vejarbejdet på E45/E20. Det meddeler kommunen tirsdag i en pressemeddelelse, hvor borgmester Jakob Ville beskriver den aktuelle trafiksituation som »ikke holdbar« for hverken borgere eller erhvervsliv.
Møderne skal følge udviklingen tæt, sikre vidensdeling om iværksatte tiltag og deres effekter samt løbende give mulighed for at justere trafikafviklingen. Ifølge pressemeddelelsen er målet hurtigere justeringer, bedre koordinering mellem stat og kommune og særlig opmærksomhed på de lokale konsekvenser i by og opland.
»Vi er yderst bevidste om, at den her situation ikke er holdbar, hverken for vores borgere eller for erhvervslivet. Vi oplever hver dag, hvordan trafikken påvirker alt, der omhandler transport, fra pendling til velfærdsopgaver. Derfor er det afgørende for os, at vi nu kommer helt tæt på Vejdirektoratet og sammen kan reagere hurtigt på udviklingen, når nye udfordringer opstår,« lyder det fra Jakob Ville.
Vejarbejdet med udvidelsen af motorvejen begyndte i marts og har ifølge kommunen presset trafikken mere end forventet. Vejdirektoratet har selv erkendt, at forsinkelserne er større end først antaget, og at strækningen er særligt sårbar, fordi den i forvejen er blandt landets mest trafikerede.
For erhvervslivet er konsekvenserne mærkbare på både transport, leverancer og medarbejdernes hverdag. Med det tættere samarbejde er det kommunens ambition at skabe et mere stabilt trafikflow og reducere følgeeffekterne i lokalområderne.
KRIMI. En 16-årig dreng fra Lunderskov kom tirsdag aften til skade ved et færdselsuheld på Nagbølvej. Anmeldelsen kom ind til alarmcentralen klokken 18.17 fra en forbipasserende, der var kørt forbi ulykkesstedet.
Den unge mand var på vej ad Nagbølvej på sin knallert og skulle krydse vejen, da han formentlig overså en modkørende personbil. Personbilen, der blev ført af en 56-årig mand, ramte knallertføreren i krydset. Drengen lå efter sammenstødet på vejen, men var ved bevidsthed, da hjælpen kom frem. Han blev efterfølgende kørt på hospitalet med brud på det højre ben og muligvis også det venstre. Han er ikke yderligere alvorligt tilskadekommet, lyder det.
Politiet skal i den videre efterforskning undersøge nærmere, hvad der præcist gik forud for sammenstødet, og om hændelsesforløbet skal give anledning til sigtelser.
Det oplyser politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Et færdselsuheld natten til tirsdag på motorvejen ved Seest endte med, at en lastbil kørte ind i en række vejskilte i siden af vejen.
En lastbil kørte i sydgående retning med omkring 80 kilometer i timen, da en personbil i samme retning og med omkring 60 kilometer i timen ville skifte fra anden til tredje vognbane. I forbindelse med vognbaneskiftet kørte personbilen ind i siden af lastbilen. Lastbilchaufføren forsøgte at undvige og endte med at køre ind i vejskiltene. Der var vejarbejde på stedet.
Der skete kun materielle skader ved sammenstødet. Vejskiltene blev efterfølgende fjernet, og der blev ryddet op på stedet.
Føreren af personbilen var en 68-årig mand fra Sommersted, mens lastbilen blev ført af en 59-årig mand fra Hedensted.
Det oplyser politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog natten til tirsdag en anmeldelse om en spøgelsesbilist på Sønderjyske Motorvej ved Kolding. Anmeldelsen kom ind via alarmcentralen klokken 00.54.
Bilisten kørte ifølge anmeldelsen i sydlig retning i det nordgående spor og blev senest set omkring afkørsel 52. Anmelderen oplyste, at der var tale om en mindre bil, og at flere andre bilister blinkede ad føreren. En patrulje rykkede ud for at lede efter spøgelsesbilisten, men det lykkedes ikke at finde frem til vedkommende.
Politikommissær Claus Andersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der var vejarbejde på stedet, hvilket kan have skabt forvirring i området.
REGION SYDDANMARK. Region Syddanmarks sygehuse og institutioner har siden mandag eftermiddag været ramt af problemer med tilgængeligheden til flere it-systemer. Regionens teknikere arbejder på at finde og udbedre fejlen, men der foreligger endnu ingen tidshorisont for, hvornår systemerne igen kører stabilt.
Region Syddanmark oplyser, at der ikke er noget, der tyder på, at nedbruddet skyldes et hackerangreb eller anden indblanding fra eksterne aktører.
På sygehusene betyder driftsforstyrrelserne, at arbejdsgangene flere steder er blevet mere besværlige, og enkelte afdelinger har indkaldt ekstra personale for at håndtere situationen. Det akutte beredskab er aktiveret.
»Udfordringerne udgør på nuværende tidspunkt ingen fare for syddanske patienters liv og førlighed,« siger koncerndirektør Kurt Espersen. »Alle akutte patienter håndteres, og 1-1-2 og lægevagten virker som vanligt.«
Han understreger, at borgerne ikke skal ændre adfærd som følge af nedbruddet.
»Enkelte afdelinger har indkaldt ekstra personale, da arbejdsgangene bliver mere besværlige af disse udfordringer, men patienterne skal ikke foretage sig andet, end de normalt ville gøre,« siger Kurt Espersen.
Patienter med en aftalt tid på et af de syddanske sygehuse tirsdag skal møde frem som planlagt, medmindre de får direkte besked om andet.
LOKALT. Brændkjær, Dalby, Mariesminde, Rebæk og Tved står til at få deres fælles bydelsplan færdig. Lokaldemokratiudvalget orienteres i dag om status, hvor planens struktur og overordnede tematikker præsenteres.
Bydelsplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Kolding Kommune, rådgivere, lokale borgere og en følgegruppe. Det indhold, der er kommet frem på borgermøder og følgegruppemøder, er ifølge sagsfremstillingen ved at blive illustreret og formidlet af rådgiverne. Planen baserer sig overordnet på de oplæg, idéer og initiativer, som er fremkommet undervejs.
Bydelsplaner fungerer som et fælles referencedokument mellem borgere, lokalsamfund og kommunen og skal hjælpe med at afdække bydelenes potentialer og kvaliteter med henblik på at udvikle hverdagslivet. Planen for Sydøst-Kolding bliver præsenteret med vision, dogmer og indsatsområder.
Dagens møde i Lokaldemokratiudvalget afholdes på Dalby Skole, der ligger i et af de fem områder, planen omhandler.
LOKALT. Lokaldemokratiudvalget skal i dag drøfte, om en ny samarbejdsmodel kan bruges til at udvikle udvalgte byområder i Kolding Kommune. Det handler om Business Improvement Districts, i daglig tale BID’er, hvor ejendomsejere, erhvervsliv, foreninger og kommune går sammen i et formaliseret partnerskab om at investere i et afgrænset område.
På mødet i indskolingen på Dalby Skole holder Michael Moos fra BID Danmark oplæg og leder en dialog med udvalget om, hvordan modellen kan understøtte byudviklingen lokalt. Kommunaldirektøren indstiller, at udvalget drøfter, hvordan BID’er kan supplere det eksisterende lokalsamfunds- og bydelsarbejde.
Modellen er tænkt som et privat-offentligt bysamarbejde, hvor parterne i fællesskab finansierer initiativer, der skal gøre byområdet mere attraktivt, trygt og levende. Ifølge sagsfremstillingen kan en BID organiseres som en forening eller et struktureret partnerskab, der iværksætter lokale initiativer og bidrager til byliv, oplevelser og forbedringer af det fysiske miljø.
Drøftelsen indgår i et bredere arbejde med sammenhængskraft og udvikling i hele kommunen, hvor forvaltningen ser på, hvordan nye samarbejdsmodeller kan tages i brug. Der træffes ikke beslutning i sagen i dag.
LOKALT. Fjorten foreninger får det fulde beløb, de har søgt om, mens 16 må nøjes med en del af det ansøgte. Fem ansøgere får afslag. Sådan ser forvaltningens forslag til fordeling af årets bydelspulje ud, når Lokaldemokratiudvalget i dag behandler sagen på sit møde på Dalby Skole.
Puljen er på 675.000 kroner, og der er indkommet 35 ansøgninger med samlede ønsker for 1.727.004 kroner. Forvaltningen indstiller, at der bevilges 673.870 kroner. Hertil kommer en buffer på 8.000 kroner, som forvaltningen kan bruge til projekter, der mangler det sidste.
Blandt afslagene er en ansøgning om 250.000 kroner fra Støtteforeningen for Bramdrup Skoles legeplads til et stort gyngeområde. Beløbet vurderes at være for stort til puljen, og forvaltningen henviser i stedet til samarbejde med kommunens fundraisere om andre fonde. Også en gruppe grundejerforeninger i Harte, Grundejerforeningen Bramdrup Nord, en afdeling under AAB på Agtrupvej og en afdeling under AAB på Låsbygade får afslag. Sidstnævnte fordi kommunen er i gang med en samlet forskønnelsesplan for området. Grundejerforeningen Bramdrup Nord får afslag på 20.000 kroner til vilde blomster, fordi en gratis blomsterpose kan afhentes i Bæredygtighedshuset.
I den anden ende af skalaen får Kolding Ø Lokalråd 40.000 kroner til et fugletårn i Apotekerengen, Grundejerforeningen Havre- og Hvedemarken får 40.000 kroner til en frugtlund med labyrint, og Grundejerforeningen Ny Langholm får 40.000 kroner til balanceredskaber, sti og naturzoner.
Forvaltningen lægger samtidig op til, at puljens tildelingskriterier udvides, så nye lokalråd fremover kan få op til 2.000 kroner årligt til drift af hjemmeside. Ændringen vil gælde fra 2027.
Som det fremgår af sagsfremstillingen, har alle ansøgere igen i år forholdt sig til bæredygtighed ud fra Bæredygtighedspolitikkens seks indsatsområder. 25 af de 35 projekter er kategoriseret som sociale fællesskaber, 15 som forskønnelse og 13 som natur i byen. Flere projekter falder ind under flere kategorier.
KULTUR. Da Karen Grøn lørdag fyldte 60 år, gjorde hun det stående midt i en byggeplads. Trapholt, det kunst- og designmuseum hun har stået i spidsen for siden 2010, og som hun har været en del af siden 2001, er lige nu lukket for publikum og under en omfattende ombygning, der varer 14 måneder. Det er den største forvandling, museet har gennemgået i nyere tid, og den falder sammen med både hendes runde fødselsdag og hendes 25-års jubilæum på Trapholt.
For Karen Grøn er det tilfælde, men ikke noget tilfældigt tilfælde. Den røde tråd i hendes virke som museumsdirektør har været viljen til at åbne, udvide og udfordre, hvad et museum kan være. At dørene nu er lukkede, mens vægge brydes ned og bygges op, er på sin vis bare den fysiske udgave af en bevægelse, hun har drevet i over to årtier.
Trapholt åbner igen i foråret 2027 med nye rammer for adgang, formidling og fællesskaber. Indtil da rykker museet ud af huset og finder borgerne andre steder. Alle 5. klasser i Kolding har gennem projektet Trapholt To-Go fået ansvaret for at passe på museets malerier. Over 500 motionsløbere har deltaget i Trapholt Art Run og er stødt på den kunst, der står frit i Koldings byrum. Og i Facebookgruppen Æblehaven, Trapholt sidder 1.300 borgere lige nu og broderer æblesorter til et fælles kunstværk af Louise Hindsgavl, der skal hænge i den nye skulpturlounge ved genåbningen.
Den største ombygning af Trapholt i nyere tid er i gang. Museet genåbner i foråret 2027. Foto: Kenneth Stjernegaard
Det er i det hele taget en tilgang til museumsdrift, der har fået Trapholt til at skille sig ud. Under Karen Grøn er kunsten ikke kun blevet vist, men også lavet sammen med dem, der ellers ikke ville sætte deres ben på et museum. Værker er blevet til i samspil mellem kunstnere og hundredvis, sommetider tusind, borgere på én gang. Det har givet både opmærksomhed og priser. Trapholt vandt i 2021 den europæiske Art Museum Award, hvor juryen om museet skrev: Museums change lives. Trapholt really does. »Det, der driver mig, er ikke kun kunst og design i sig selv, men også hvad den kan sætte i gang i mennesker,« siger Karen Grøn. »Jeg synes, et museum er lykkedes, når nogen går herfra med en ny tanke, en ny samtale eller en følelse af at høre til et sted, de måske ikke troede var for dem.«
Karen Grøn er uddannet cand.mag. fra Aarhus Universitet og har siden taget en master i public management ved Syddansk Universitet. Hun har haft forskningsophold ved Tate i London og ved University College London, og hun har gennem årene markeret sig som en af de tydeligste stemmer i den danske debat om museernes rolle, både i kulturlivet og i samfundet bredere. I 2025 blev hun udnævnt til Årets Borger i Kolding.
Til daglig bor hun i skoven ved Lillebælt sammen med sin familie og de to æsler Sofus og Teddy. Hun spiller klaver, synger i kvindevokalgruppen Dís og foretrækker ferier på havet eller i bjergene. Men det er på Trapholt, hun har lagt sit arbejdsliv, og det er derfra, hun siger sin mest gennemførte sætning om, hvad arbejdet handler om. »Trapholts bygning er kun rammerne. Det, der er kernen i Trapholt, er det dygtige team af kollegaer, som i fællesskab løfter visionerne, opgaverne og hinanden. Jeg er simpelthen så taknemmelig for at få lov til at være en del af dette kollegiale fællesskab,« siger hun.
KRIMI. Tyve har hen over weekenden tappet diesel fra to traktorer ved Kolding Lystbådehavn på Skamlingvejen.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er der stjålet diesel fra en...
KRIMI. Klokken 04.20 natten til søndag fik en 36-årig mand fra Kolding sin køretur brat afbrudt, da Sydøstjyllands Politi standsede hans køretøj på Sydbanegade...
En ny økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne ændrer på, hvordan minimumsnormeringerne i landets daginstitutioner gøres op. Fremover skal institutionsledere ikke længere tælles med i...
