Fjernvarmesektoren glæder sig over lavere eltariffer fra Energinet

0

ENERGI. Energinet har netop meddelt, at selskabet vil sænke sine eltariffer med op til 10 procent fra 2026 og samtidig fastfryse tarifniveauet frem mod 2030. Denne beslutning modtages med stor tilfredshed i den danske fjernvarmesektor, hvor elektrificering er afgørende i indsatsen for at udfase fossil energi.

Dansk fjernvarme er i fuld gang med en grøn omstilling. Elektrificering spiller en central rolle i bestræbelserne på at udfase fossile brændstoffer som naturgas, kul og olie til fordel for mere klimavenlige alternativer som elkedler og store varmepumper.

Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, hilser derfor Energinets udmelding meget velkommen:

»Det er en rigtig god nyhed for varmesektoren, at Energinet ønsker at sænke eltarifferne for deres forbrugere. Tarifferne er steget betydeligt gennem de seneste år, så det er positivt, at udviklingen nu vendes, og at der samtidig gives vished frem mod 2030. Det skaber større sikkerhed omkring investeringer i elektrificering hos fjernvarmeselskaberne.«

Fjernvarmeselskaberne er i stigende grad blevet store elforbrugere. Alene det seneste år har sektoren haft et elforbrug på omkring 2 TWh, og med de planlagte investeringer ventes elforbruget at stige markant i de kommende år. Med tarifreduktionen forventes sektoren derfor at kunne spare mindst 27 mio. kr. årligt ud fra det nuværende elforbrug. Denne besparelse ventes at stige væsentligt i takt med sektorens voksende elforbrug.

Elektrificering af fjernvarmen bidrager desuden positivt til samfundets samlede grønne omstilling. Varmepumper og elkedler kan nemlig effektivt udnytte overskydende grøn strøm fra sol- og vindenergi og dermed sikre balance og stabilitet i det danske elnet.

»Når der er overskud af grøn strøm, kan varmepumper og elkedler lagre energien som varme. Det er en vigtig fleksibilitet, der bidrager til stabiliteten i elnettet,« siger Michael Søgaard Schrøder.

Energinet har samtidig meddelt, at ikke alene forbrugerne, men også elproducenter som kraftvarmeværker kan forvente fald i tilslutningsbidrag og balancetariffer allerede fra næste år.

Fakta:

  • Fjernvarmesektoren har et årligt elforbrug på ca. 2 TWh.
  • Energistyrelsen oplyser, at 97 % af nye fjernvarmeanlæg frem mod 2027 vil være baseret på el.
  • Antallet af varmepumper i fjernvarmeproduktionen er tredoblet siden 2019.
  • En tarifreduktion på 10 % svarer i dag til en besparelse på ca. 27 mio. kr. årligt for fjernvarmeselskaberne, et tal som forventes at vokse de kommende år.

Energinet sænker elpriserne – lover stabilitet frem mod 2030

0

BUSINESS. Energinet med hovedsæde i Fredericia lover nu lavere og mere stabile elpriser frem mod 2030. Fra årsskiftet sænker selskabet sine tariffer med 10 procent og fastfryser dem i en periode på fire år. Energinet vil samtidig iværksætte en omfattende spareplan, der skal effektivisere virksomheden med 15 procent.

Det sker efter kritik fra erhvervsorganisationer, der har efterspurgt mere forudsigelighed og lavere omkostninger for at støtte virksomhedernes grønne omstilling og elektrificering.

Energinets initiativ bakkes op af Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard (M), der ser planen som vigtig for at sikre stabilitet i elmarkedet.

Selskabet vil sænke elforbrugernes tariffer med op til 10 procent fra 2026 og derefter fastholde dette niveau frem til 2030. Beslutningen skal skabe større forudsigelighed og stabilitet for både virksomheder og privatforbrugere, der investerer i elektrificering som led i den grønne omstilling.

For at kunne realisere planen skal beslutningen først godkendes af Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet, hvilket forventes at ske efter sommerferien.

Elektrificering som afgørende brik i omstillingen

Baggrunden for den ekstraordinære beslutning er behovet for en hurtigere elektrificering af især transportsektoren, industrien og varmeværkerne. Elektrificeringen er en afgørende brik for at opnå et grønnere Danmark og for at reducere afhængigheden af fossile brændsler som olie, kul, naturgas, benzin og diesel.

Ifølge Energinet er stabilitet og forudsigelighed omkring tarifferne afgørende for, at virksomheder tør tage beslutninger om investeringer i elektrificering.

»Vi sænker tarifferne med op mod 10 procent det første år, og de efterfølgende tre år må de ikke stige. Det sikrer, at fx virksomheder, varmeværker og andre energiforbrugere bedre kan skue ud i fremtiden og dermed få større sikkerhed for deres investeringer i elektrificering,« siger Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.

Handelsindtægter skal sikre lavere tariffer

I de senere år har omkostningerne til udbygning og drift af elsystemet været stigende, især på grund af højere priser på kabler og komponenter. Dette pres har tidligere ført til stigende eltariffer. For at undgå yderligere stigninger vil Energinet nu bruge en stor del af indtægterne fra elhandel med nabolandene til at holde priserne i ro.

Handelsindtægterne kommer fra transaktioner på tværs af grænserne, hvor elektricitet bliver købt og solgt mellem Danmark og nabolandene. Disse midler bruges normalt til at udbygge det grænseoverskridende elnet, men med ekstraordinært høje handelsindtægter kan Energinet nu sætte penge af til at sænke tarifferne.

»En øget elektrificering styrker Danmarks energisikkerhed og reducerer vores afhængighed af fossile brændsler. Derfor er det både ansvarligt og rettidigt, at vi bruger handelsindtægterne på at sænke tarifferne og fastholde et loft over dem frem mod 2030,« siger Søren Dupont Kristensen.

Effektivisering skal hjælpe med lavere priser

Udover anvendelse af handelsindtægterne vil Energinet også effektivisere sin drift med 15 procent frem mod 2028. Dette skal medvirke til yderligere at holde tarifferne lave.

Det forventes, at det danske elforbrug stiger markant de kommende år. Det vil betyde, at de faste omkostninger til drift og udbygning af elnettet kan deles mellem flere forbrugere. Hvis elektrificeringen derimod ikke tager fart, kan det medføre et kraftigt hop i tarifferne efter 2029, fordi omkostningerne ikke vil være tilstrækkeligt dækket.

Mindre udgifter for producenterne

Energinet meddeler også, at producenternes betaling falder fra næste år. Det betyder et mindre fald i både tilslutningsbidragene for nye elproducenter og i balancetariffen for produktion fra 2026.

Den endelige beslutning om tarifferne ventes efter sommerferien, hvor både Energinets bestyrelse og Forsyningstilsynet skal godkende planerne.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Energinet ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Niels Flemming Hansen: »Europa har brug for massive investeringer – InvestEU er løsningen«

0

POLITIK. EU står overfor et voksende behov for massive investeringer i grøn omstilling, digitalisering og styrkelse af konkurrenceevnen. Det kræver store midler, men hvordan sikrer vi, at investeringerne kan finansieres uden unødigt bureaukrati?

Medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (K) mener, at en af løsningerne hedder InvestEU. Programmet er allerede et af EU’s mest effektive værktøjer, hvor hver euro fra EU kan generere op til 14 euro i offentlige og private investeringer. Dermed kan InvestEU’s garanti på 26 mia. euro mobilisere over 370 mia. euro i investeringer.

»Pengene går til alt fra innovative små og mellemstore virksomheder (SMV’er) til kritisk infrastruktur. InvestEU er helt afgørende, hvis vi skal realisere de nødvendige investeringer i Europa,« siger Niels Flemming Hansen.

Niels Flemming Hansen har selv haft en afgørende rolle i arbejdet med at forbedre InvestEU-programmet. Som chefforhandler for Europa-Parlamentets Industriudvalg (ITRE) i sagen “Omnibus II”, der netop styrker InvestEU, har han oplevet stor politisk opbakning til, at EU’s finansielle instrumenter også fungerer i praksis og skaber værdi.

En af de forbedringer, som Niels Flemming Hansen er særligt stolt af, handler om at lette bureaukratiet for virksomhederne. Tidligere skulle virksomheder rapportere på en lang række nøgleindikatorer, hvis de fik støtte på mere end 100.000 euro. Denne grænse er nu hævet til 300.000 euro.

»Denne ændring betyder markant mindre bureaukrati for op mod 80.000 europæiske virksomheder, som nu kan fokusere mere på deres kerneforretning frem for papirarbejde,« siger Niels Flemming Hansen.

Han understreger samtidig, at arbejdet ikke er færdigt endnu. Det er afgørende, at forbedringerne fastholdes under de kommende forhandlinger.

»Hvis vi ønsker et EU, der er mindre bureaukratisk og mere investeringsvenligt, er det vigtigt, at vi tør stå fast på de forbedringer, vi har fået igennem,« fastslår han.

Tre personer varetægtsfængslet i sag om kirkeindbrud

0

KRIMI. De tre personer, som Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen fremstillede i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, er blevet varetægtsfængslet i fire uger. De tre er sigtet i forbindelse med en række indbrud mod kirker i Jylland og på Fyn.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til politiets videre efterforskning. De tre fængslede er to mænd på 37 år fra henholdsvis Fredericia og Kolding, samt en 35-årig kvinde fra Fredericia. Kvinden har taget forbehold for at kære rettens afgørelse om varetægtsfængsling.

Politiet fortsætter efterforskningen, da der er mistanke om flere indbrud og potentielt flere involverede i sagen.

Er der plads til de ældre på arbejdsmarkedet – eller ej?

0

Regeringen siger, at vi skal blive længere i arbejde. Pensionsalderen er hævet til 70 år. Men virkeligheden ser anderledes ud. Mange ældre medarbejdere bliver faktisk de første, der fyres – også i det offentlige.

61-årige Bjarne fra Gredstedbro har søgt 800 job uden held. Han tror, det er alderen, der gør forskellen. Og flere offentlige arbejdspladser har for nyligt sagt farvel til deres ældste ansatte – selv dem i fleksjob eller tæt på pension.

Og i Erstatningsnævnet har de netop fyret medarbejdere, og her kan vi se, at de ældste røg først.

Det er uretfærdigt. Ældre har masser af erfaring, ro og overblik. Hvorfor skubber vi dem så ud, når der mangler hænder alle steder?

Undersøgelser viser, at ældre har svært ved at få nyt job, og mange bliver “frivilligt” presset til at gå tidligere på pension. Det sender et dårligt signal – også til dem, der stadig er i arbejde, men er fyldt 50 eller 60.

Hvis vi virkelig mener, at ældre er en ressource, skal vi også behandle dem sådan. Det kræver en fair seniorpolitik – både i det offentlige og det private.

Hvad venter vi på?

Råderummet er endnu større end vismændenes bud: »Der er plads til både velfærd og forsvar«

0

ØKONOMI. Det finanspolitiske råderum er sandsynligvis væsentligt større end det, vismændene netop har vurderet i deres seneste rapport. Det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der lægger op til, at råderummet kan øges med hele 20 milliarder kroner i forhold til vismændenes vurdering på 64 milliarder kroner.

»Vi mener, at råderummet er meget større end det, vismændene vurderer. Når de når frem til et lavere tal, er det formentlig, fordi de vurderer den strukturelle beskæftigelse lavere, end vi gør. Vi mener tværtimod, at en større del af de seneste års store beskæftigelsesfremgang er varig,« siger Michael Rosholm, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for AE.

Dermed når AE frem til et råderum på cirka 84 milliarder kroner, hvilket giver plads til både fuld dækning af velfærdsudgifterne og en betydelig forøgelse af forsvarsbudgettet.

»Uanset om man tager vismændenes eller vores skøn for gode varer, rækker råderummet meget langt. Som minimum kan råderummet dække velfærdsudgifterne svarende til det fulde demografiske træk, samtidig med en stigning af forsvarsudgifterne til over 3,5 procent af BNP i 2030,« siger Michael Rosholm.

Kritik af ministeriernes regneprincipper: »Billigere biler får ikke flere i arbejde«

Vismandsrapporten rejser samtidig kritik af regneprincipperne i Skatte- og Finansministeriet, der antager, at lavere afgifter på forbrugsgoder automatisk får folk til at arbejde mere. AE bakker klart op om denne kritik.

»Der er intet belæg for at sige, at folk ændrer deres arbejdstid, når man hæver eller sænker en afgift på en vare eller ydelse. Vi ved simpelthen ikke, om lavere registreringsafgift, punktafgifter eller moms får folk til at arbejde mere,« understreger Michael Rosholm.

Vismændene anbefaler derfor klart, at ministerierne stopper med at indregne arbejdsudbudseffekter ved ændringer i forbrugsafgifter.

»De økonomiske ministeriers regneprincipper har enorm betydning for den politik, der bliver ført. Derfor er det vigtigt, at sekretariatet bag vismandsformandskabet har ressourcer nok til at kontrollere ministeriernes beregninger. Ministerierne bør også hurtigt forholde sig til kritikken, ellers mister vismændene muligheden for at agere vagthund på vegne af os alle,« siger Michael Rosholm.

Hovedpointer fra AE’s kommentarer til vismandsrapporten:

  • Den strukturelle beskæftigelse undervurderes fortsat.
  • Finanspolitikken er passende afstemt.
  • Der er rigeligt råderum til både velfærd, forsvar og yderligere investeringer.
  • Lønmodtagerne skal beskyttes mod negative konsekvenser af frihandel.
  • Lavere arveafgift ved generationsskifte øger uligheden.
  • Det er positivt, at uddannelsesbesparelser er droppet i beskæftigelsesreformen.
  • Det er afgørende at gøre regneprincipper mere transparente.
  • Fusionskontrol skal styrkes for at fremme konkurrencen.

Ifølge AE er konklusionen klar: Der er langt mere plads til økonomiske prioriteringer, end vismændenes rapport umiddelbart giver udtryk for.

Dieselspild lukkede landevej: Bilist bragede ind i lastbils tank

0

KRIMI. Mandag eftermiddag klokken 17.23 tikkede en anmeldelse om et trafikuheld på Dons Landevej nær Almind ind hos Sydøstjyllands Politi. Her var en personbil kørt frontalt ind i en lastbils dieseltank, og det viste sig hurtigt, at det ikke kun var et ganske almindeligt færdselsuheld. Sammenstødet skulle vise sig at kræve flere timers oprydning og afspærring af vejen.

Ifølge vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd startede hændelsen, da en 24-årig mand fra Sønderborg kom kørende ad Dons Landevej i sydgående retning. Samtidig kørte en 62-årig mand fra Vejen Kommune en lastbil i den modsatte retning, altså nordpå. I løbet af et splitsekund mistede personbilens fører af ukendte årsager kontrollen og krydsede pludselig over i den modsatte vejbane, hvor lastbilen intetanende nærmede sig.

Personbilen ramte lastbilens dieseltank med en sådan kraft, at tanken blev beskadiget, og diesel begyndte at løbe ud over vejbanen. Pludselig blev vejen forvandlet til en potentielt farlig glidebane for øvrige trafikanter.

»Indholdet blev spredt ud over begge kørebanehalvdele,« fortæller Arno Rindahl Petersen.

Lige efter sammenstødet rykkede redningsmandskab og brandfolk ud til stedet. De stod over for opgaven med både at begrænse dieselspildet og sørge for, at køretøjerne blev fjernet på sikker vis. Opgaven krævede afspærring af vejen, mens Trekantbrand arbejdede på at rense og rydde op efter uheldet.

»Der har været lidt spærret derude, og det var der selvfølgelig, fordi der lige skulle renses lidt på stedet. Og jeg kan se, at der både er lidt med oprydning og altså bjergning af køretøj,« siger vicepolitiinspektøren og tilføjer, at det her drejede sig om lastbilen.

Det krævende oprydningsarbejde varede i mere end to timer, og først klokken 19.46 kom meldingen fra Trekantbrand om, at vejen igen var farbar. Lastbilen stod dog stadig tilbage på stedet, men den var ikke længere til gene for trafikken, og ejeren stod selv for at få køretøjet afhentet og fjernet.

»19.46 anmelder Trekantbrand, at de er færdige, og afspærringen er løftet. Lastbilen holder der stadig og afventer, at ejeren selv rekvirerer borttransport. Men den holder ikke til fare eller gene,« forklarer Arno Rindahl Petersen.

Trods uheldets karakter kom ingen personer til skade, oplyser vicepolitiinspektøren. 

Hvorfor personbilen endte i lastbilens vognbane, er fortsat uklart.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Politiet slår til mod kirketyve: Flere anholdt i Fredericia og Kolding

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

KRIMI. Efter en længere efterforskning foretog Sydøstjyllands Politi mandag en større aktion mod en formodet gruppe af kirketyve i Fredericia- og Kolding-området. Aktionen resulterede i flere anholdelser, hvoraf tre personer nu er fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding.

Tyverierne er blandt andet foregået i kirker i Vamdrup, Brande, Hobro og Søndersø, og politiets efterforskning blev indledt efter en anmeldelse fra en opmærksom borger, der havde fået mistanke om at være kommet i besiddelse af stjålne varer.

Ved mandagens ransagninger fandt politiet flere genstande, der var blevet stjålet fra kirkerne. Derudover blev politiet under aktionen opmærksom på et tilfælde af hæleri. En 36-årig kvinde fra Fredericia blev derfor sigtet for at have købt møbler, der stammede fra indbruddene.

De tre fremstillede i grundlovsforhøret er to mænd på 37 år fra henholdsvis Fredericia og Kolding samt en 35-årig kvinde fra Fredericia. Den ene mand og kvinden er sigtet for hele 23 forskellige forhold, mens den anden mand er sigtet for seks forhold.

»Det er vores opfattelse, at de anholdte kan stå bag endnu flere indbrud, og derfor fortsætter efterforskningsarbejdet med sagen. Vi er også i gang med at undersøge, om der er grundlag for at sigte yderligere personer for hæleri,« siger vicepolitiinspektør Torben Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

Grundlovsforhøret foregår tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Kolding, hvor anklagemyndigheden har anmodet om dørlukning af hensyn til den fortsatte efterforskning.

Tussens tid er ovre – men milliarder flyder stadig frit

0

ØKONOMI. Lørdag udløb fristen. Alligevel er der fortsat 1000-kronesedler for svimlende 1,4 milliarder kroner i omløb rundt om i landet.

Nationalbanken begyndte allerede tilbage i november 2023 at kalde de store pengesedler hjem, men på trods af gentagne opfordringer har danskerne stadig mange af de eftertragtede tusindlapper liggende.

Da Nationalbanken satte gang i tilbagetrækningen, var der over 21 milliarder kroner i form af 1000-kronesedler i omløb. Langt størstedelen er kommet tilbage, men Nationalbankens nye opgørelse viser altså, at sedler svarende til cirka 1,4 milliarder kroner fortsat befinder sig uden for systemet, ifølge Ritzau.

Fristen for at bruge pengesedlerne udløb i lørdags, og dermed kan du ikke længere betale med en 1000-kroneseddel i butikkerne.

Men ro på – alt håb er ikke ude endnu. Har du været lidt for langsom eller bare glemsom, har du stadig mulighed for at veksle dine nu ugyldige sedler til og med den 31. maj 2026.

Det kræver dog, at du møder fysisk op på et af Nationalbankens tre indleveringssteder i Aarhus, Odense eller København.

Sedlerne, som ikke længere er gyldige, omfatter både 1000-kronesedlen fra den nuværende 2009-serie samt ældre sedler fra serierne 1944, 1952, 1972 og 1997.

Derfor kan det måske betale sig at kigge grundigt efter i skuffer, skabe og gamle sparegrise, for en tusse gemt og glemt er ikke nødvendigvis tabt – endnu.

Ny talentchef i Kolding IF

0

SPORT. Det er med stor glæde, at Kolding IF nu præsenterer klubbens nye talentchef for drengeakademiet. Valget er faldet på klubbens nuværende børneudviklingstræner Thomas Olander, som dermed rykker op og ind i en endnu mere central rolle i klubben.

Thomas Olander har hidtil stået i spidsen for arbejdet med klubbens yngste fodboldspillere fra U9 til U11, hvor han gennem stort engagement og høj faglighed har skabt et solidt fundament. Derfor er det helt naturligt, at Olander nu får muligheden for at tage næste skridt i klubbens talentudvikling.

Frederik Lund, teknisk chef i Kolding IF, udtaler:

»Thomas har været en nøgleperson i vores børne- og ungdomsarbejde. Han har en dyb forståelse for klubbens værdier og besidder en stærk faglighed, der matcher rollen som talentchef perfekt. Vi glæder os til at se ham videreføre og styrke akademiets talentstrategi.«

Thomas Olander ser selv frem til opgaverne, der ligger foran ham:

»Jeg er stolt og beæret over muligheden for at sætte mit præg på en klub som Kolding IF. Jeg glæder mig utroligt meget til at komme i gang med de mange spændende opgaver, der venter, og fortsætte klubbens positive udvikling på talentsiden,« siger den nye talentchef.

Med udnævnelsen siger klubben samtidig farvel til Jonas Illum, som har været ansvarlig for talentudviklingen hidtil. Kolding IF ønsker at rette en stor og varm tak til Jonas Illum for hans store arbejde med akademiet og ønsker ham alt det bedste fremover.

Hver tiende lektion i folkeskolerne i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding...

0
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

0
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de...

29-årig mand fra Fredericia idømt 9 måneders fængsel for indbrud og påkørsel af cyklist

0
KRIMI. En 29-årig mand fra Fredericia blev tirsdag idømt ni måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen faldt blandt andet for flere indbrud...

Nu er prisloftet på overskudsvarme afskaffet: »En sejr for den grønne omstilling«

0
FJERNVARME. Fra den 1. juli 2025 er prisloftet på overskudsvarme ophævet. Det er en længe ventet beslutning, der bliver fejret af Dansk Fjernvarme og...