Markant forskel på kvaliteten i danske børnehaver

0

VIDEN. En ny national kvalitetsundersøgelse viser, at der er betydelige forskelle på det pædagogiske læringsmiljø, som børn oplever i danske børnehaver. Undersøgelsen, som er udført af VIVE og EVA for Børne- og Undervisningsministeriet, peger på, at kvaliteten varierer markant mellem institutionerne.

I cirka én ud af ti børnehaver vurderes kvaliteten som »god«, hvilket indebærer, at børnene oplever anerkendende og støttende samspil, hvor deres trivsel, læring, udvikling og dannelse understøttes i høj grad. I modsætning hertil vurderes næsten tre ud af ti børnehaver til at have et »utilstrækkeligt« pædagogisk læringsmiljø. Her er støtten til børns trivsel og udvikling markant lavere, og børnene risikerer at møde mindre sensitive medarbejdere, færre meningsfulde aktiviteter og begrænset støtte i leg og fællesskaber.

Undersøgelsen fremhæver eksempler fra virkeligheden. Anna, der går i en børnehave med »god« kvalitet, modtages varmt efter flere dages fravær med kram og tydelig omsorg fra personalet. Omvendt møder Oscar i en børnehave med »utilstrækkelig« kvalitet en mere reserveret modtagelse, hvor han overlades mere til sig selv med sin gråd.

»Vi ved fra forskningen, hvor vigtigt samspillet mellem personale og barn er for barnets tryghed, udvikling og trivsel. Derfor er det problematisk, når samspillene med medarbejderne ikke alle steder giver børnene mulighed for at blive mødt og hjulpet i deres følelser,« siger Dina Theis Madsen, områdechef for dagtilbud på EVA.

Størstedelen af børnehaverne (seks ud af ti) placerer sig midt imellem disse ekstremer med en »tilstrækkelig« kvalitet. Her passes børnene forsvarligt, men institutionerne formår ikke i nævneværdig grad at gøre en positiv kompenserende forskel for børn i udsatte positioner.

Normering spiller også en afgørende rolle i undersøgelsen. På observationsdagen varierede antallet af børn pr. medarbejder betydeligt, fra under fire børn pr. medarbejder til steder med mere end 11 børn pr. medarbejder. Gennemsnittet lå på 7,9 børn pr. pædagogisk personale hen over dagen.

Nanna Høygaard Lindeberg, projektchef fra VIVE, fremhæver betydningen af kvalificeret personale:

»Vi kan se en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af pædagoguddannet personale på observationsdagen og kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø. Det gælder særligt i eftermiddagstimerne, hvor høj kvalitet ofte hænger sammen med, at en pædagog er til stede.”

Undersøgelsen peger på seks nationale udviklingsbehov: anerkendende samspil og relationer, støtte til børns indbyrdes samspil, bedre legemuligheder, opmærksomhed på børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder for børn i udsatte positioner, samt bedre fysiske omgivelser, der fremmer leg og fordybelse.

»Det er afgørende, at vi nu handler på denne nye viden og støtter op om kvalitetsudvikling, især hvor kvaliteten vurderes som utilstrækkelig,« siger Dina Theis Madsen.

Rapporten er baseret på observationer fra 185 stuer i 100 daginstitutioner over hele landet og udgør den hidtil mest omfattende undersøgelse af kvaliteten i danske dagtilbud

Hvor er Søren Rasmussen i sagen om den demente mand på psykiatrisk afdeling?

0

Jeg savner, at Søren Rasmussen (DF) som formand for seniorudvalget, har en holdning til sagen om den demente Kolding-borger, der er placeret i psykiatrien i Aabenraa.

Når Søren kan lave demonstrationer mod nedskæringer, er han i forreste linje – og tak for det!

Men i denne sag, hvor en borger omsorgssvigtes, fordi psykiatrien ikke kan give den pleje, et så sygt og ældre menneske har brug for, er der radiotavshed. Det er ikke lykkede medier at få fat i Søren, der bare henviser til forvaltningen. Hvis man ikke vidste bedre, måtte man tro, at Søren gemmer sig!

Jeg har svært ved at forstå, at Søren Rasmussen ikke ønsker at bidrage til oplysningen af, hvorfor Kolding Kommune ikke tager ansvar i sagen. Kommunen fortalte nemlig aldrig politi eller anklagemyndighed, at man havde en bolig klar, selvom man var langt med den. Det viser aktindsigter, og eksperter skønner, at det er ulovligt at fortie de oplysninger.

Det førte til, at der ikke var et alternativ til en placering i psykiatrien, hvor den demente mand nu har siddet i 17 måneder. Han har mistet evnen til at gå, han lever af supper, fordi ingen har tid til at spise med ham – og han kan ikke have sine ejendele med, fordi det er et sygehus. Alle der ved noget om demens, siger at det er en fejlplacering. Inklusive psykiatrien.  

Jeg kan ikke forstå, at Søren Rasmussens hjerte for ældre ikke rækker til en stakkels mand, der potentielt skal dø på en psykiatrisk afdeling. Hvis den ældre mand skal flyttes, så kræver det, at kommunen også spiller med og fortæller, de kan tilbyde en alternativ mulighed. SF’s medlemmer af seniorudvalget har allerede sagt, at de bringer sagen op i udvalget.  

Nu kan du trygt bade ved Rebæk Strand igen

0

Kolding Kommune fraråder ikke længere badning ved Rebæk Strand. Nye prøver af badevandet viser nemlig, at vandkvaliteten er i orden.

Søndag aften meldte kommunen ellers ud, at der var sket et udslip af urenset spildevand på grund af en tilstoppet spildevandsledning nær rundkørslen ved Idyl/Skamlingvejen syd for Kolding.

Tilstopningen opstod på grund af affald som klude, vådservietter og lignende, der fejlagtigt var skyllet ud i toilettet. Det betød, at spildevandet strømmede op gennem et brønddæksel ved pumpestationen og videre ud i Goldbæk og Skartved Bæk.

Mandag formiddag konstaterede en medarbejder fra kommunen synlig påvirkning af vandløbene på en ca. 1,7 km lang strækning med blandt andet døde ørreder og smådyr til følge.

Selvom der ikke blev fundet tegn på forurening ved Rebæk Strand, frarådede Kolding Kommune alligevel badning ved stranden efter dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed. Der blev samtidig taget prøver af badevandet for at være på den sikre side.

Prøveresultaterne er nu kommet retur fra laboratoriet og viser, at vandet ved Rebæk Strand lever fuldt op til kravene om god badevandskvalitet. Det betyder, at vinterbadere og andre vandglade borgere igen kan hoppe sikkert i vandet.

Politi fangede 54 bilister på otte timer: »Vi havde rigtig mange, der endte i kløerne på os«

0

KRIMI. Det vrimlede med blå blink og betjente rundt omkring i Kolding Kommune onsdag. Sydøstjyllands Politi gennemførte nemlig en målrettet færdselsindsats fra tidlig morgen til eftermiddag, og resultatet taler sit tydelige sprog.

Hele 54 trafikanter blev sigtet for overtrædelser af færdselsloven i tidsrummet fra klokken 06.00 til 14.00. Og der var rigeligt med forseelser, som gav klip i kørekortet, forklarer politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi i Kolding.

»Vi havde rigtig mange, der endte i kløerne på os,« siger politikommissæren og uddyber:

»Af de 54 sigtelser var der 30, som gav klip i kørekortet. Det var primært hastighed og anvendelse af mobiltelefoner under kørslen, der gik igen, men vi havde også en enkelt, der kørte over for rødt, én, der ikke respekterede fuldt stop, og så desværre også et barn, der ikke var spændt fast.«

Susanne Hviid fortæller videre, at politiet derudover udskrev yderligere 24 sigtelser for andre forseelser i forbindelse med færdselsindsatsen.

Kontroller over hele byen

Betjentene havde placeret sig strategisk rundt om i kommunen, og der var særligt fokus på nogle af byens mest trafikerede veje.

»Vi har været bredt rundt omkring, men særligt på Jens Holms Vej, Vejlevej og Fynsvej. Det er dem, der har været gennemgående i indsatsen,« siger Susanne Hviid, der påpeger, at man altså ikke kun har været i selve Kolding bymidte, men også i periferien og langs de store indfaldsveje.

Politikommissæren kalder onsdagens indsats for en »klar advarsel« og minder borgerne om, at politiet fortsat holder et vågent øje med trafikanternes opførsel.

»Det her er en advarsel om, at man stadig skal respektere færdselslovens regler. Formålet er jo, at vi gerne vil skabe færdselssikkerhed derude,« lyder det klart fra Susanne Hviid.

At så mange forseelser endte med klip i kørekortet, er også værd at bemærke. Blot tre klip inden for tre år betyder, at kørekortet bliver inddraget, og bilisten bliver sendt på kørekursus og teori- og køreprøve igen.

Sydøstjyllands Politi understreger, at man vil fortsætte med lignende færdselsindsatser, da trafiksikkerhed er et særligt prioriteret område.

Kendt Kolding-ansigt skal nu hjælpe virksomheder i hele Sydjylland

0

NAVNENYT. Jørgen Fuglsang Bruun, der er familiemenneske og tilbringer de fleste aftener med døtrenes håndbold, er rykket til Erhvervshus Sydjylland for at nå endnu længere ud med sin ekspertise.

I de seneste 10 år har han været hos Business Kolding, hvor han har været sparringspartner for de lokale virksomheder i Kolding Kommune.

Nu har den 42-årige koldingenser foretaget et jobskifte og er rykket til Erhvervshus Sydjylland, hvor han skal hjælpe virksomheder i de 12 sydjyske kommuner og Middelfart med at udnytte vækstmuligheder, styrke konkurrenceevnen og vejlede dem i retning af eksport, digitalisering, bæredygtig udvikling osv.

»Jeg elsker at bidrage til virksomheders udvikling og se dem lykkes,« siger Jørgen Fuglsang Bruun, der er koldingenser helt ind til benet. Han er født, opvokset og har uddannet sig i byen.

»Da jeg tog min uddannelse på SDU i Kolding, havde jeg it i det undervisningslokale, hvor jeg blev født. Dengang var det sygehus,« siger Jørgen Fuglsang Bruun, der har en uddannelse som cand.merc. i international virksomhedsudvikling.

Nu skal han hjælpe små og mellemstore virksomheder i hele det sydjyske område med at udvikle forretningen og pege dem i retning af den rette hjælp gennem tilskudspuljer, investor-muligheder og adgang til netværk.

»Jeg motiveres af resultater. I Erhvervshus Sydjylland får jeg mulighed for at bidrage til væksten og udviklingen i virksomhederne gennem specialiseret vejledning, kompetencer og netværk.«

Bidt af pigernes håndbold

Behovet for at se resultater er dog ikke det, der fylder, når Jørgen Fuglsang Bruun sætter sig til rette i håndboldhallen i Kolding. Med hans egne ord kan han være heldig, at det sker alle ugens syv dage.

»Begge mine døtre på 9 og 12 år brænder for håndbold, og som stolt far er jeg selvfølgelig vild med at følge med på sidelinjen. Og min ældste datter er lige blevet optaget på Brandkærskolens sportsklasse, hvor hun fra 7.-9. klasse skal dyrke endnu mere håndbold i håbet om en dag at blive professionel,« siger han.

Selv spiller Jørgen Fuglsang Bruun hverken håndbold eller fodbold, når han ikke er ude hos virksomhederne. Til gengæld dyrker han fitness og spiller meget padeltennis.

»Mine piger får en masse ud af håndbolden, og jeg bakker op om det, så godt jeg kan,« siger Jørgen Fuglsang Bruun, der snart kan fejre kobberbryllup med sin kone Stine.

Onsdagens trafikkaos skyldtes overset kø

0

KRIMI. Onsdag morgen var tålmodigheden sat på prøve for mange trafikanter på E20 Taulovmotorvejen mod Fredericia, da et mindre færdselsuheld satte gang i lange køer. Dagen derpå oplyser Sydøstjyllands Politi, at uheldet skete, da en bilist ikke nåede at bremse i tide i morgentrafikkens tætpakkede køer.

Uheldet blev anmeldt klokken 08.16, og ifølge politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi skyldtes episoden en opbremsning i forbindelse med tæt trafik.

»Det var et mindre alvorligt færdselsuheld. En 46-årig kvinde kørte op bag i en varebil med en anhænger bagpå. Hun ramte anhængeren med lav hastighed. Det skete i forbindelse med kødannelse på motorvejen,« forklarer Susanne Hviid.

Bag rattet i varebilen sad en 40-årig mand. Politiet oplyser, at ingen af parterne er fra lokalområdet, og heldigvis slap både den kvindelige bilist og den 40-årige mand uden personskader.

»Der er udelukkende tale om materielle skader. Ingen personer kom til skade,« understreger politikommissæren.

Uheldet betød dog alligevel, at morgentrafikken blev generet, mens politi og redning arbejdede på stedet. Flere bilister oplevede forsinkelser på op til en halv time, og først hen ad formiddagen kunne trafikken glide normalt igen.

Antallet af indbyggere i Kolding Kommune stiger

Oven på den seneste omtale af befolkningsvæksten i Jydske Vestkysten 14. maj, vil vi gerne sætte nogle ting på plads.

JV påstår, at det går baglæns med befolkningsudviklingen i Kolding. Avisens argument er, at Horsens har overhalet Kolding på listen over de største byer i Danmark. Ifølge avisen er der 64.418 indbyggere i Horsens, mens Kolding har 63.645 indbyggere.

Hvordan man kan konkludere, at det går baglæns med befolkningsudviklingen på den baggrund, er os en gåde. Både Horsens og Kolding har haft fremgang i indbyggertallet de seneste mange år. Det skal der ikke meget research til at finde ud af. Horsens har bare haft mere fremgang end Kolding har. Men det har ikke hold i virkeligheden at konkludere, at en lavere placering på listen over landets største byer er det samme, som at Kolding går baglæns.

Tvært imod er antallet af indbyggere i Kolding Kommune steget stødt de seneste år.

Sidste år voksede indbyggertallet med over 1.000 borgere. Det tal opgøres på baggrund af tre forskellige balancer: Den mellemkommunale flyttebalance, balancen mellem ind- og udrejste og fødselsbalancen.

I Kolding har vi haft en negativ mellemkommunal flyttebalance i en del af de seneste år. Flest flyttede ud i Corona-året 2020, hvor det særligt var de unge der flyttede fra kommunen. Den negative balance skal ses i forhold til, at det handler om meget store absolutte tal. Sidste år flyttede 4.595 personer til Kolding Kommune fra andre kommuner, hvorimod 4.621 personer flyttede fra Kolding Kommune til andre kommuner. Det gav en negativ mellemkommunal flyttebalance i 2024 på 26 personer.

De 18-24-årige trækker gevaldigt ned i den mellemkommunale flyttebalance. Det er typisk den alder, man flytter hjemmefra for at tage en uddannelse. Det er også noget af forklaringen på, at der er mange, der flytter fra Kolding til Aarhus og København. Men i flytninger mellem kommuner vinder Kolding Kommune på børnefamilier og på personer i den arbejdsdygtige alder.

Til gengæld har vi en meget positiv balance på indrejste fra udlandet. Den var sidste år på over 1.000 personer.

Mellem linjerne i avisen kan vi læse, at det næsten er odiøst, at befolkningsvæksten i Kolding drives af internationale studerende og international arbejdskraft. Men vi vil vende det om og sige, at vi godt nok var ilde stedt, hvis ikke vi fik alle de nye borgere udefra. I parentes skal det også lige bemærkes, at ca. 14% af de indrejste er danske statsborgere, der er rejst tilbage til Danmark.

Men alligevel er det vigtigt, at vi får nye internationale borgere. De kommer til Kolding for at studere på vores videregående uddannelser og for at arbejde i vores virksomheder. Befolkningsvæksten på landsplan sker næsten udelukkende via indrejste.

Og måske kan andre kommuner se lidt misundeligt på os og de mange nytilkomne internationale borgere, da fødselstallet på landsplan er faldet drastisk. Derfor er det i udlandet vi kan finde den arbejdskraft, der er nødvendigt, for at vi kan holde gang i vores erhvervsliv. Og hvis de kommer, allerede mens de er studerende, er der en større sandsynlighed for, at de også bliver her og tager et job.

De indrejste er langt overvejende i den arbejdsdygtige alder, når de kommer til Kolding. Det kan også ses i væksten i beskæftigelsen på landsplan. Den udgøres næsten udelukkende international arbejdskraft. På landsplan udgør de internationale ifølge Dansk Erhverv 15% af alle fuldtidsansatte, og de bidrog i 2024 med 361 mia. kr. svarende til 12% af BNP.

Men selv om fødselstallet falder på landsplan, så havde Kolding Kommune sidste år en positiv fødselsbalance. Det vil sige, at der blev født 32 babyer flere, end der afgik personer ved døden. Det er under en tredjedel af kommunerne i Danmark, der har en positiv fødselsbalance, så det kan vi bestemt også være glade for. Det kan hænge sammen med, at de tilflyttere, der slår sig ned i Kolding, i høj grad er i den arbejdsdygtige alder, og at mange børnefamilier vælger Kolding til.

Så alt i alt er der grund til at glæde sig over befolkningsudviklingen i Kolding. Og vi sender gerne en pressemeddelelse ud næste gang, vi har en positiv nyhed at dele med alle de 96.050 indbyggere, som der pr. 1. maj i år boede i kommunen.

Akseltorv og Nicolaiplads skal friskes op: Nu kan koldingenserne selv være med til at bestemme

0

KOMMUNALT. Kolding Kommune har besluttet at tage et grundigt kig på Akseltorv og Nicolaiplads, der trænger til en opdatering. Målet er at gøre byens to vigtigste pladser klar til fremtiden – og kommunen inviterer nu alle interesserede med i processen.

Hvordan skal fremtidens Akseltorv og Nicolaiplads egentlig se ud? Hvad skal der være plads til, og hvad mangler byen? Det vil Kolding Kommune gerne have borgernes bud på. Derfor inviterer kommunen til workshop onsdag den 4. juni, hvor naboer, foreninger, erhvervsdrivende og alle, der bruger bymidten, kan komme med deres input.

Kolding Kommunes borgmester, Knud Erik Langhoff, forklarer, at det er afgørende at få lokale stemmer med i processen:

»Akseltorv og Nicolaiplads er byens to mest centrale pladser, så det er et naturligt sted at tage fat, når vi skal gøre vores by endnu skønnere at bo i, opholde sig i og besøge. Men vi skal tænke os godt om, inden vi går i gang, og derfor har vi brug for input fra dem, der allerede bruger byen.«

Planen er, at de to pladser skal forbindes bedre og blive mere levende. Byen skal have et fælles centrum, der trækker både koldingensere og gæster til området. Kommunen har fået hjælp fra rådgiverteamet STED CPH og Grandville, men selve idéerne skal komme fra byens egne folk.

Derfor vil kommunen sætte en pop-up-bod op på Akseltorv eller Nicolaiplads den 4. juni klokken 13-16, hvor man kan møde kommunens medarbejdere og rådgivere, få en snak og komme med forslag.

Samme aften, fra klokken 18.00 til 20.30, holder kommunen en større workshop i Festsalen, Nicolaiplads 6. Her kan man deltage i gruppe-diskussioner om forskellige emner: liv i gaderne, grønne områder, kunst og kultur, trafik, aftenliv og ikke mindst, hvordan pladserne bliver trygge og mangfoldige steder.

Jakob Ville, formand for Plan og Teknik, understreger, at det handler om mere end bare fliser og nye bænke:

»Akseltorv og Nicolaiplads er byens hjerte, og hjertet skal slå stærkt, også i fremtiden. Det kræver modige valg og klare visioner. Vi vil have pladser, der summer af liv og kvalitet. Det er en samtale om, hvilken bymidte vi vil have – og hvilken fremtid vi vil skabe.«

Specialskoler – hemmelige analyser og skjulte dagsordener ???

0

Politikerne i Koldings kommunes Udvalg for Børn og Uddannelse har på møde 9.4.2025 fået fremlagt 4 NYE principper for tilbudsviften af specialtilbud i Kolding.

Principperne er fremkommet på baggrund af analyse, udarbejdet af konsulentfirmaet BDO i 2022, OG det fremgår af oplægget på mødet, at “chefgruppen er enig i BDO’s forslag til principper”.

Politikerne i udvalget præsenteredes for et ekstremt paradigmeskifte på specialområdet i dette principforslag:

“Kolding Kommunes specialundervisning baseres på elevernes pædagogiske behov”.

I BDO’s rapport beskrives, “hvordan diagnosefokus skal udfases” og målgruppebeskrivelser og visitationspraksis justeres.

I BDO’s anbefalinger i rapporten står der også, “at de anbefaler at Vonsild skole og Marielundskolen forbliver de eneste specialskoler. Alle øvrige tilbud reetableres som specialklasser med henblik på at styrke tilknytningen til almenområdet”.

ALLE udvalgsmedlemmer undtagen Søren Rasmussen, DF, stemte FOR principforslaget og FOR, at BDO’s rapport danner grundlag for kommunens videre arbejde med specialområdet !!!

Søren fik sagen udsat til byrådsmødet 27.5.

Forsøges forslagene vedtaget, før nogen læser grundlaget og de langsigtede planer ???

Hvorfor er rapporten ikke offentliggjort ???

Hvilke politikere er FOR og hvem er IMOD disse langsigtede planer for udsatte børn ?

Hvem mener mon stadig, det de sagde, da de “reddede” specialskolerne i efteråret 2025?

Lad os tale om mennesker – ikke frygt!

0

Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti langer ud efter mig og SF i et læserbrev, der er mere fyldt med påstande og personlige stikpiller end med reelle løsninger. Det må stå for hans regning. Men når man forsøger at skabe frygt og mistillid i stedet for at bidrage til løsninger – så bliver jeg nødt til at svare.

I SF taler vi åbent og ærligt om prioriteringer. Ja, en ordentlig busplan koster penge. Og ja, når vi prioriterer i en kommunal økonomi, må vi spørge os selv: Skal det gå ud over ældreplejen? Specialskolerne? Daginstitutionerne? Det er ikke fordi, vi vil skære dér – det er netop fordi, vi ikke vil, at vi spørger.

Men Søren Rasmussen fremstiller det som om, SF ønsker at forringe velfærden. Det er forkert. Vi har stemt nej til de store sparekataloger på ældreområdet. Vi bevarede specialskolerne og arbejder for en bedre indsats for børn med særlige behov. Og vi har sammen med Socialdemokratiet sikret et historisk fald i sygefraværet, som har frigivet millioner og skabt mere stabilitet for både borgere og medarbejdere. Det taler Søren aldrig om.

Når han derimod igen hiver robotstøvsugerne frem som et bevis på vores “asociale stil”, glemmer han at nævne, at det netop er et forsøg på at bruge ressourcerne klogere, så flere medarbejdertimer kan gå til omsorg og pleje – ikke støvsugning. Det handler om at prioritere med omtanke, ikke om at spare blindt.

Forskellen er tydelig: Hvor Søren Rasmussen bruger sin taletid på at udpege fjender og puste til frygt, bruger vi vores på at finde løsninger, der virker – også efter valgkampen er forbi. Hvor DF graver grøfter, bygger vi bro.

I SF arbejder vi med alle partier – dér, hvor det giver mening, og hvor vi sammen kan skabe resultater for borgerne. Det har vi gjort i hele denne byrådsperiode. Men vi samarbejder aldrig på bekostning af vores værdier. Vi stiller ikke op for at tækkes Dansk Folkeparti – vi stiller op for at tjene borgerne i Kolding.

Jeg forstår godt, at det kan være frustrerende at stå over for politikere, der ikke hopper med på overskrifterne. Men i SF tager vi ikke beslutninger for at vinde debatten – vi gør det for at løse problemer i virkeligheden. Og det kræver noget andet: Det kræver ansvarlighed. Ordentlighed. Og blik for helheden.

Vi kommer ikke til at deltage i en skyttegravskrig, hvor mistillid og mistænkeliggørelse sætter dagsordenen. Men vi kommer heller ikke til at tie, når vores arbejde bliver fordrejet.

For vi ved, hvem vi er, og hvad vi står for: Vi kæmper for mennesker – ikke positioner. Vi lytter, vi prioriterer, og vi tager ansvar.

Det handler om mennesker. Og mennesker skal behandles ordentligt.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst - og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten...

Middelfart tabte igen

Nu kan man se, hvem man går hånd i hånd med på Kærlighedsstien

0
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte...

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen. Ifølge en ny analyse fra...

Verden kommer til Kolding: Teaterfolk fra 17 lande fylder byen i april

0
KULTUR. Når Kolding om to uger forvandler sig til festivalby, sker det med teater i centrum. Fra den 23. til den 26. april løber...

Butikstyv varetægtsfængslet til 7. maj: Indrejst trods forbud

0
KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag...

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen...