Flere borgere rapporterer om at de har modtaget mystiske SMS’er med energiselskabet EWII som afsender, hvor de bliver informeret om at strømmen vil blive slukket.

Det er set før, at svindlere bruger forskellige banker eller forsyningsvirksomheder i et forsøg på at franarre folk penge eller oplysninger. I går skrev EWII på deres facebookside, at der lige nu var flere der modtog SMS’er med dem som afsender og en besked om, at strømmen ville blive lukket.

EWII-direktør Lars Bonderup Bjørn betegner situationen som “helt klassisk” og mener, at mange mennesker har oplevet det før, hvor de modtager SMS’er, der ikke har noget med dem at gøre, selvom de står som afsender.

– Det er helt klassisk svindel, folk har nok prøvet det før, man modtager alle mulige sms’er uden, at det har noget med os at gøre, selvom vi står som afsender, udtaler Administrerende Direktør, Lars Bonderup Bjørn, til AVISEN.

Direktøren opfordrer alle til at være opmærksomme på denne form for svindel og understreger, at det er super svært at gøre noget ved det for EWII som organisation.

Det er super svært at gøre noget ved, andet end at opfordre alle til at være opmærksomme. 

– Tag altid fat i kundeservice, hvis man er det mindste i tvivl, det er ikke noget vi nogensinde ville gøre, det er en alvorlig situation, hvis vi skal lukke for strømmen, det håndterer vi helt anderledes, siger Bonderup Bjørn.

Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i EWII.

EWII har en lang procedure for at håndtere situationer, hvor strømmen skal slukkes. Direktøren pointerer, at der er et langt forløb, før man når dertil.

– Der er et langt forløb, inden man når frem dertil, selv hvis man er ude i 3. rykker er det slet ikke sådan vi håndterer det, slutter Lars.

Borgere opfordres derfor til at være opmærksomme og kontakte kundeservice, hvis de modtager lignende SMS’er med EWII som afsender. Man bør aldrig give personlige oplysninger eller betale noget til en ukendt afsender via SMS.