Torsdag morgen kl. 06:37 modtog politiet en anmeldelse om en væltet lastbil på Eltangvej i Kolding.
Lastbilen var i færd med at aflæsse produkter til forbrænding, da den væltede. Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at vurdere situationen, men fandt ikke anledning til at indlede en sag. Chaufføren blev tilset af sundhedspersonale på stedet.