Den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tegner et billede af et Sydjylland, hvor andelen af børn i relativ fattigdom fortsat ligger over landsgennemsnittet. I Kolding viser tallene, at 4,5 procent af børnene vokser op i familier, der befinder sig under fattigdomsgrænsen. Landsgennemsnittet er 4,3 procent.

Og selvom forskellen lyder lille på papiret, er retningen den forkerte. Kolding har haft en svag stigning siden sidste år – en udvikling som både bekymrer og forpligter.

For byrådsmedlem Tobias Jørgensen (V) er der ingen tvivl om udgangspunktet: Børnefattigdom hører ikke hjemme i Danmark.

»Hvis tallene viser sig at være rigtige, så er det selvfølgelig ærgerligt. Der er ikke nogen børn, der skal leve i fattigdom. Slet ikke i Danmark« siger han.

Han understreger flere gange i samtalen, at selv om tallene rummer en vis usikkerhed – AE angiver et spænd, hvor Koldings faktiske niveau kan ligge lavere end 4,5 procent – ændrer det ikke på princippet. »Uanset marginen skal ambitionen aldrig være, at flere børn kommer til at leve i det, der er defineret som fattigdom« siger han.

Ifølge analysen er Kolding gået frem i andelen af fattige børn. Den præcise stigning er lille, men den er reelt nok til at placere Kolding over landsgennemsnittet.

»Hvor stor stigningen er, er belagt med en vis usikkerhed. Men det ændrer ikke på, at der er sket en stigning, og det kan ikke være en ambition« siger Tobias Jørgensen.

Han har ikke selv siddet i de udvalg, der arbejder direkte med social- og arbejdsmarkedsindsatser, og derfor afstår han fra at evaluere de konkrete handlinger, kommunen har taget i de seneste år.

»Det ville være lidt en sang fra de varme lande, hvis jeg begyndte at vurdere, hvad der har været godt eller ikke godt. Det kan jeg ikke udtale mig kvalificeret om« siger han.

Men retningen? Den er klar nok. »Vi skal sikre, at de indsatser, vi har, rent faktisk har en målrettet effekt. At folk får lov til at få en indtjening, så deres børn ikke lever i fattigdom« siger han.

At få forældrene i arbejde er nøgle

Hvor andre politikere i Kolding måske lægger vægt på sociale indsatser, lokale forhold eller strukturelle udfordringer, går Venstre-profilen til problemets kerne med én hovedprioritet: at give familierne mulighed for at forsørge sig selv.

»Vi skal sørge for, at der er rammer, hvor folk kan få et arbejde og tjene nogle penge. Det er det, der gør, at børnene ikke skal leve i fattigdom« siger han. For ham handler bekæmpelsen af børnefattigdom ikke om symbolpolitik eller tekniske justeringer, men om at sikre, at voksne kan få en stabil indkomst.

»I bund og grund handler det om, at familierne får et indkomstgrundlag, der gør, at børnene ikke står i den situation. Det er helt afgørende« siger han.

Et spørgsmål om vidensgrundlag – og ansvar

På spørgsmålet om, hvorfor Kolding ligger, hvor det ligger, er Tobias Jørgensen forsigtig. Han understreger, at han ikke har siddet i de udvalg, hvor den detaljerede viden om årsager og løsninger ligger.

»Jeg er ikke nok inde i sagen til at kunne give et fuldskørende svar. Vi har andre venstrefolk, som har arbejdet med det konkret – blandt andet Jens Jerning og Trille Nikolajsen. De vil have et større indblik i årsagerne« siger han.

Men han afviser ikke, at der kan ligge både lokale og nationale forklaringer bag tallene. Ifølge AE spiller både kontanthjælpsreformen, inflationen og kommunernes boligstruktur ind. Tobias Jørgensen anerkender, at udviklingen kan være påvirket af faktorer, der ligger uden for byrådets direkte råderum.

»Der kan jo være mange årsager. Jeg kan bare konstatere, at tallene er som de er – og at det forpligter os til at gøre det bedre« siger han.

Socialpolitikken skal levere resultater

Selvom Tobias Jørgensen ikke kommenterer på tidligere indsatsers kvalitet, er han tydelig i sine forventninger til den kommende periode.

»Vi skal se bedre resultater. Når der er sket en stigning, så betyder det, at det vi har gjort, ikke har haft den ønskede effekt. Og det kan ikke være godt nok« siger han.

Hans fokus er fremadrettet og pragmatisk: bedre sociale indsatser, bedre beskæftigelsesmæssige muligheder og en mere målrettet hjælp til familier, der står i en sårbar økonomi.

»Det handler om at sætte de rette sociale indsatser ind. Det handler om at skabe rammer for, at voksne kan komme ud og tjene penge. Det er det, der giver børnene et bedre udgangspunkt« siger han.

Et år frem – forhåbningen om en nedadgående kurve

Når blikket rettes mod næste års tal, er Jørgensen tydelig.

»Jeg håber, at tallene er nedadgående. At folk får mulighed for at tjene nogle flere penge, så deres børn ikke lever i fattigdom« siger han.

Han ønsker ikke at sætte konkrete procentmål, men han fastholder, at retningen skal være entydig: færre børn i fattigdom, ikke flere. »Ambitionen må være tydelig. Vi skal gå den rigtige vej« siger han. Selv om Tobias Jørgensen ikke står med de specifikke historiske svar, er han tydelig om ansvaret fremadrettet. Børnefattigdom er ikke et abstrakt tal, men et politisk ansvar.

»Der er ikke nogen børn, der skal leve i fattigdom. Det må ikke være en realitet i Danmark. Det er udgangspunktet. Og det bør være styrende for den indsats, vi sætter ind med i Kolding« siger han.

Med AE’s analyse som afsæt går Kolding ind i en ny politisk periode, hvor social ulighed og børns livschancer igen står højt på dagsordenen. For Tobias Jørgensen handler det ikke om, hvorvidt tallene nu er 3,8 procent eller 4,5 procent – men om, at ingen barn burde figurere i statistikken.

»Børnene skal ikke leve i fattigdom. Så enkelt er det.«