Det er en realitet: Et af historiens mest spektakulære politiske comebacks. Donald Trump er atter præsident, efter at han den 20. januar 2025 blev den 47. præsident i amerikansk historie. I en knap halv times tale triumferede Trump uden at række hånden ud mod taberne, der måtte sluge den ene lussing efter den anden. Om lidt kommer turen til EU.
Den almene pressedækning i mange vestlige lande har længe været udpræget anti-Trump i en sådan grad, at man ikke kan skelne mellem russisk statstv og tysk, dansk, engelsk eller svensk tv. Det lader til, at der kun findes én virkelighed, nemlig at demokratiet ikke eksisterer. Det er farligt, katastrofalt, forfærdeligt, truende og meget mere, når amerikanerne vælger en præsident, der ikke falder i deres smag. Men frem for at koncentrere os om gammelmediernes mange gætterier, bør vi se på, hvilke konkrete effekter det får for danskerne, nu hvor magtskiftet er en realitet.
Den første faktor bliver sandsynligvis en økonomisk lettelse, hvis krigen i Ukraine slutter. De sidste fire år har været præget af krig og krise. Den afgående udenrigsminister i USA, Antony Blinken, var en del af Obamas sikkerhedshold. I den periode var han en fremtrædende figur, der var med til at udvikle den amerikanske strategi. Denne endte med et magtskifte i Ukraine i 2014, som nogle har kaldt “Revolutionen af Værdighed”. Ukrainerne var splittede mellem en stærkere tilknytning til Vesten – eller Rusland. Obamas administration (og Blinken) støttede demonstranterne, der protesterede mod præsident Viktor Janukovitj’s beslutning om at afvise en associeringsaftale med EU til fordel for tættere bånd til Rusland. Enden på magtskiftet blev en storkonflikt med Rusland, der gik ind i Krim. Kort sagt var det begyndelsen på den største militære konflikt i Europa siden Anden Verdenskrig, der for alvor blussede op, da Blinken var udenrigsminister under Biden-administrationen. De senere afsløringer af, hvor dårligt Bidens mentale kapacitet var som præsident, giver Blinken et endnu større ansvar. På trods af aftalen om Ukraines sikkerhedsstatus i Budapest i 1994, hvor den russiske præsident, Boris Jeltsin, udtrykte sin bekymring for en potentiel udvidelse af NATO, fortsatte USA med at ekspandere mod Rusland. Den 24. februar 2022 kulminerede konflikten under Antony Blinkens ledelse. I december 2021 krævede Rusland, at NATO skulle stoppe med udvidelsen og trække sine tropper tilbage fra Østeuropa.
Det anslås, at krigen indtil videre har kostet en million mennesker livet.
Danmark har bidraget med 58,6 milliarder kroner til krigen i Ukraine. Vi er blandt de største bidragydere i verden, set i forhold til vores størrelse. Den fejlslagne sikkerhedspolitik i USA’s regering har derfor været utrolig dyr for danskerne. Samtidig går krigen dårligt for Ukraine, og Rusland har gjort fremskridt på flere fronter. Donald Trump har sagt, at han vil få afsluttet krigen. Lykkes det, vil det også få reelle konsekvenser for Danmark, der har lagt enorme ressourcer i krigen i Ukraine.
Den næste faktor er allerede i fuld gang: Under sin indsættelsestale truede Donald Trump “andre lande”, herunder naturligvis EU (og dermed Danmark), med afgifter på eksport til USA. Trump tror på, at disse afgifter kan hjælpe den amerikanske økonomi, og ser samtidig dem som et politisk våben. Afgifterne kan få reelle konsekvenser for danske virksomheder, og dermed også for den danske økonomi og de danske arbejdspladser. Hvis der udbryder handelskrig mellem USA og Europa, vil det kunne mærkes for alvor. Det er med andre ord ikke “business as usual”. Europæerne har været arrogante og storladne, hvor kommissærerne i stigende grad har skabt en stor afstand mellem befolkningerne og den politiske elite. Også i Europa er der opbrud blandt vælgerne, der søger nye partier at stemme på. Mange af årsagerne ligner dem, der er set i USA’s valgkamp, herunder immigration, inflation, identitetspolitik og krig i verden.
Men den allerstørste forandring, danskerne vil opleve, kommer sandsynligvis fra det paradigmeskifte, der er undervejs på de sociale medier. Efter næsten et årtis massiv censur, svor Donald Trump i sin indsættelsestale, at det er fortid. Da de største sociale medier hører til i USA, vil det slå igennem meget hurtigt. Trumps alliance med Elon Musk, der ejer X, er nu også støttet af Metas ejer, Marc Zuckerberg. Sidstnævnte har set lyset, nogenlunde samtidig med Trumps valgsejr. Han vil nu gå ind i kampen mod censur, som ellers er blevet håndhævet brutalt på hans platforme, Facebook og Instagram. Begunstigelsen af bestemte udsagn, man gerne vil fremme, mod undertrykkelsen af udsagn, man vil begrænse, har haft en betydelig, skævvridende effekt på den virkelighed, vi er blevet præsenteret for. Ideologien bag undertrykkelsen af den frie meningsdannelse er blevet støttet af gammelmedierne, men også af mange politikere på alle sider af blokkene. En ændring af denne ideologis tag i medierne kan få betydning i hverdagen, hvor folk igen tør give deres mening til kende uden at frygte for sanktioner. Dette kan ændre den politiske virkelighed, hvor spindoktorer og politikere i stort omfang har profiteret af censuren, ikke mindst som det blev set under coronapandemien.
Nu skal EU til at vågne op til en ny realitet. I morgen tidlig er Donald Trump på arbejde igen. Mange udenfor det politiske system er kommet til magten i USA, og amerikanerne er verdens største magt. De europæiske kommissærer skal nu til at kysse Donald Trumps ring, hvis de vil undgå en massiv konflikt med USA på områder som samhandel, udenrigspolitik og samarbejde. De mange lovforslag om censurkrav til de sociale medier må enten smides ned i skraldespanden eller udleves som en komplet informationskrig mod USA. EU har ingen “techgiganter” og kan ikke finde ud af at udvikle andet end IT-systemer, der er 5-10 år bagud i forhold til den generelle udvikling. Se bare på Danmarks håbløse, forfejlede, sindssvagt dyre evighedsprojekter som “ejendomsvurdering”, “gældsinddrivelse” og “vi har afleveret 500.000 CPR-numre til kineserne” innovation. En kultur, hvor regionen i uendelig lang tid havde patientdata liggende frit fremme for nogle år siden, eller hvor Familieretshuset udleverede hemmelige adresser på truede kvinder. Listen er lang.
Men det er, hvad EU må tage stilling til. Fremfor at have travlt med at dæmonisere Trump, bør de danske politikere se reelt og konsekvent på, hvordan den nye administration vil ændre verden, og hvordan det danske samfund kan tilpasse sig. Vi kan nemlig ikke leve af forargelse. Kun eksport.
