UDDANNELSE. Når klokken ringer ind efter sommerferien, vil flere skoleelever i 8. og 9. klasse bruge en stor del af skoletiden uden for skolens vægge. Juniormesterlære, en helt ny ordning i folkeskolen, giver elever mulighed for at tilbringe op til to dage om ugen i praktik hos virksomheder, på erhvervsskoler eller ungdomsskoler. Resten af ugen går eleverne stadig i skole, men med færre fag – som minimum dansk og matematik.
Idéen er at give elever, som foretrækker praktisk læring frem for tavleundervisning, en bedre mulighed for at få en god og meningsfuld skolegang.
»For mange elever sidder og keder sig dagen lang. De unge, der hellere vil lære i en virksomhed end foran en tavle, skal have en chance for at prøve kræfter med det. Mange kommuner og virksomheder er allerede i fuld gang med arbejdet, og vi er mange, der ser frem til, at de første elever starter efter sommerferien. Med juniormesterlære siger vi klart og tydeligt: Det er tid til at give alle en vej frem,« siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.
Vejledning skal hjælpe kommunerne på vej
For kommunerne rejser juniormesterlæreordningen mange spørgsmål om, hvordan ordningen bedst præsenteres for elever og forældre, hvordan lokale virksomheder inddrages, og hvordan undervisningen sammensættes mest hensigtsmæssigt. Den nye vejledning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet giver svar på disse spørgsmål, samtidig med at den skitserer, hvordan kommunerne selv kan skræddersy ordningen til lokale forhold.
Det er skolens leder, der skal stå for at tilrettelægge den lokale juniormesterlære, herunder hvilke fag eleverne skal have udover dansk og matematik.
Praktikken skal være meningsfuld
Juniormesterlæren stiller krav til både elever, forældre og virksomheder. Eleven og forældrene skal selv finde en virksomhed og indgå en praktikaftale, som skolens leder skal godkende. Virksomheden skal sikre elevens faglige udvikling og trivsel, og eleverne skal indgå i reelle arbejdsopgaver.
Ordningen indebærer også, at eleverne afslutter 9. klasse med en særlig afgangseksamen – folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære. For at bestå denne eksamen skal eleven have et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale om praktikforløbet. Denne eksamen giver elever direkte adgang til erhvervsuddannelserne uden eux.
Mange penge afsat
Regeringen har afsat betydelige midler til juniormesterlæren. I 2025 er der afsat 80 millioner kroner til ordningen, et beløb, der stiger til 190 millioner kroner årligt fra 2026.
En særlig arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter arbejder samtidig på at sikre, at det bliver attraktivt for virksomheder at tage imod eleverne. Gruppen forventer at fremlægge anbefalinger i løbet af foråret 2025.
Ordningen blev vedtaget med Folkeskolens kvalitetsprogram i december 2024, og elever, som ønsker at gå i juniormesterlære fra skoleåret 2025/2026, skal allerede nu begynde at tale med deres lærer eller uddannelsesvejleder om mulighederne.
