Socialdemokratiet bekymret over stigning i børnefattigdom i Kolding

Af

-

10:27 - 9. december

Kolding ligger over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Socialdemokratiets Birgitte Munk Grunnet kalder udviklingen foruroligende. Hun peger på stigende leveomkostninger og nationale reformer som årsager og mener, at kommunen må afbøde konsekvenserne lokalt, mens Christiansborg bør se på problemet igen. »Det er børnene, der bliver tabere i det her« siger hun.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 4,5 procent af børnene i Kolding vokser op i familier, der ligger under den relative fattigdomsgrænse. Landsgennemsnittet er 4,3 procent. På papiret er forskellen lille, men både stigningen og placeringen over det nationale niveau bekymrer byrådsmedlem for Socialdemokratiet Birgitte Munk Grunnet.

Hun tøver ikke et øjeblik, da tallene bliver præsenteret for hende.

»Det tænker jeg jo er 4,5 procent for meget. Det er foruroligende« siger hun.

Selvom Birgitte Munk Grunnet ikke har læst hele analysen endnu, kommer udviklingen ikke bag på hende. Presset på familiernes økonomi har været stigende gennem længere tid, og de mindste indkomster er ramt hårdest.

»Der er ingen tvivl om, at alting stiger rundt om os alle sammen. Og det rammer selvfølgelig dem, der har mindst« siger hun.

Hun peger også på, at nationale beslutninger kan have gjort ondt værre.

»Jeg ved ikke, om det også skal ses i sammenhæng med beskæftigelsesreformen og reduktionerne af ydelser, men det rammer jo netop de mennesker, der har mindst« siger hun.

Analysen viser, at Kolding – ligesom flere andre jyske kommuner – oplever en lille stigning i andelen af børn i fattigdom. For Birgitte Munk Grunnet er det især børnenes situation, der gør indtryk.

»Det er jo helt klart børnene, der bliver tabere i det her. Det må vi gå ind og kigge på« siger hun.

Hun mener, at indsatsen skal deles mellem flere politiske niveauer og fagområder.

»Det her skal både ind i socialudvalget og ind i det nye arbejdsmarkedsudvalg. Fra 1. januar får vi et udvalg, der går mere direkte ind i beskæftigelse, og der skal vi sikre, at vi er dygtige nok til at udrede, hvad der sker – og hjælpe folk i arbejde« siger hun.

Spørgsmålet om løsninger får hende til at trække en vigtig skillelinje mellem det nationale og det kommunale ansvar.

»Lokalt kan vi ikke gøre meget andet end at afbøde og prøve at undgå konsekvenserne for børnene. Men nationalt må man kigge på det igen, hvis reformerne rammer for hårdt« siger hun.

Hun understreger, at kommunen trods begrænset råderum stadig har muligheder for at beskytte børnene imod nogle af de praktiske konsekvenser af fattigdom, især i dagtilbud og skoler.

»Man kan sige, at vi ikke kan løse fattigdom lokalt, men vi kan gøre en masse for at mindske de forskelle børn mærker i hverdagen. Det er vigtigt« siger hun.

Når hun bliver spurgt, hvor hun håber tallene ligger om et år, er svaret klart.

»Jeg håber, vi har fået dem bragt ned« siger hun.

For hende er det både en politisk og en menneskelig forpligtelse, at Kolding ikke accepterer en udvikling, hvor flere børn glider ind under fattigdomsgrænsen.

»Det handler om børn. Og det skal vi tage dybt alvorligt. Det er børnene, vi skal passe på« siger hun.

Læs også

Venstres Tobias Jørgensen: »Ingen børn skal leve i fattigdom – slet ikke i Danmark«

Tyveri af dyr mountainbike i Fredericia og kobber ved kirke i Kolding politiet efterforsker flere sager

Af

Redaktionen

-

09:19 - 9. december

0

Sydøstjyllands Politi gennemgik tirsdag morgen en række nye sager på døgnrapporten, og ifølge politikommissær Søren Pedersen spænder hændelserne fra cykeltyveri i Fredericia til både kobbertyveri og villaindbrud i Kolding-området.

På Krogsagervej i Fredericia er en mountainbike til en værdi af 30.000 kroner blevet stjålet. Tyveriet er anmeldt online, og politiet kender derfor endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring gerningsforløbet.

»Det er anmeldt online, så vi har ikke de nærmere omstændigheder endnu,« oplyser Søren Pedersen.

I Kolding har der været tyveri af kobberinddækning ved Simon Peters Kirke. Politiet arbejder på at klarlægge, hvornår tyveriet er sket, og hvordan gerningspersonerne har båret sig ad.

Derudover blev et indbrud i en villa på Kirkely i Bramdrupdam anmeldt. Her er der stjålet smykker, men den samlede værdi er endnu ukendt. Politiet efterforsker sagen og forsøger at skabe overblik over, hvilke genstande der mangler fra boligen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.

Ny analyse fra AE Regeringen kan trygt skrue op for forbruget uden risiko for overophedning

Af

Mille Dyhrberg

-

08:55 - 9. december

0

POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.

Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.

Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.

»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.

AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.

Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.

Venstres Tobias Jørgensen: »Ingen børn skal leve i fattigdom – slet ikke i Danmark«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

08:24 - 9. december

0

Den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tegner et billede af et Sydjylland, hvor andelen af børn i relativ fattigdom fortsat ligger over landsgennemsnittet. I Kolding viser tallene, at 4,5 procent af børnene vokser op i familier, der befinder sig under fattigdomsgrænsen. Landsgennemsnittet er 4,3 procent.

Og selvom forskellen lyder lille på papiret, er retningen den forkerte. Kolding har haft en svag stigning siden sidste år – en udvikling som både bekymrer og forpligter.

For byrådsmedlem Tobias Jørgensen (V) er der ingen tvivl om udgangspunktet: Børnefattigdom hører ikke hjemme i Danmark.

»Hvis tallene viser sig at være rigtige, så er det selvfølgelig ærgerligt. Der er ikke nogen børn, der skal leve i fattigdom. Slet ikke i Danmark« siger han.

Han understreger flere gange i samtalen, at selv om tallene rummer en vis usikkerhed – AE angiver et spænd, hvor Koldings faktiske niveau kan ligge lavere end 4,5 procent – ændrer det ikke på princippet. »Uanset marginen skal ambitionen aldrig være, at flere børn kommer til at leve i det, der er defineret som fattigdom« siger han.

Ifølge analysen er Kolding gået frem i andelen af fattige børn. Den præcise stigning er lille, men den er reelt nok til at placere Kolding over landsgennemsnittet.

»Hvor stor stigningen er, er belagt med en vis usikkerhed. Men det ændrer ikke på, at der er sket en stigning, og det kan ikke være en ambition« siger Tobias Jørgensen.

Han har ikke selv siddet i de udvalg, der arbejder direkte med social- og arbejdsmarkedsindsatser, og derfor afstår han fra at evaluere de konkrete handlinger, kommunen har taget i de seneste år.

»Det ville være lidt en sang fra de varme lande, hvis jeg begyndte at vurdere, hvad der har været godt eller ikke godt. Det kan jeg ikke udtale mig kvalificeret om« siger han.

Men retningen? Den er klar nok. »Vi skal sikre, at de indsatser, vi har, rent faktisk har en målrettet effekt. At folk får lov til at få en indtjening, så deres børn ikke lever i fattigdom« siger han.

At få forældrene i arbejde er nøgle

Hvor andre politikere i Kolding måske lægger vægt på sociale indsatser, lokale forhold eller strukturelle udfordringer, går Venstre-profilen til problemets kerne med én hovedprioritet: at give familierne mulighed for at forsørge sig selv.

»Vi skal sørge for, at der er rammer, hvor folk kan få et arbejde og tjene nogle penge. Det er det, der gør, at børnene ikke skal leve i fattigdom« siger han. For ham handler bekæmpelsen af børnefattigdom ikke om symbolpolitik eller tekniske justeringer, men om at sikre, at voksne kan få en stabil indkomst.

»I bund og grund handler det om, at familierne får et indkomstgrundlag, der gør, at børnene ikke står i den situation. Det er helt afgørende« siger han.

Et spørgsmål om vidensgrundlag – og ansvar

På spørgsmålet om, hvorfor Kolding ligger, hvor det ligger, er Tobias Jørgensen forsigtig. Han understreger, at han ikke har siddet i de udvalg, hvor den detaljerede viden om årsager og løsninger ligger.

»Jeg er ikke nok inde i sagen til at kunne give et fuldskørende svar. Vi har andre venstrefolk, som har arbejdet med det konkret – blandt andet Jens Jerning og Trille Nikolajsen. De vil have et større indblik i årsagerne« siger han.

Men han afviser ikke, at der kan ligge både lokale og nationale forklaringer bag tallene. Ifølge AE spiller både kontanthjælpsreformen, inflationen og kommunernes boligstruktur ind. Tobias Jørgensen anerkender, at udviklingen kan være påvirket af faktorer, der ligger uden for byrådets direkte råderum.

»Der kan jo være mange årsager. Jeg kan bare konstatere, at tallene er som de er – og at det forpligter os til at gøre det bedre« siger han.

Socialpolitikken skal levere resultater

Selvom Tobias Jørgensen ikke kommenterer på tidligere indsatsers kvalitet, er han tydelig i sine forventninger til den kommende periode.

»Vi skal se bedre resultater. Når der er sket en stigning, så betyder det, at det vi har gjort, ikke har haft den ønskede effekt. Og det kan ikke være godt nok« siger han.

Hans fokus er fremadrettet og pragmatisk: bedre sociale indsatser, bedre beskæftigelsesmæssige muligheder og en mere målrettet hjælp til familier, der står i en sårbar økonomi.

»Det handler om at sætte de rette sociale indsatser ind. Det handler om at skabe rammer for, at voksne kan komme ud og tjene penge. Det er det, der giver børnene et bedre udgangspunkt« siger han.

Et år frem – forhåbningen om en nedadgående kurve

Når blikket rettes mod næste års tal, er Jørgensen tydelig.

»Jeg håber, at tallene er nedadgående. At folk får mulighed for at tjene nogle flere penge, så deres børn ikke lever i fattigdom« siger han.

Han ønsker ikke at sætte konkrete procentmål, men han fastholder, at retningen skal være entydig: færre børn i fattigdom, ikke flere. »Ambitionen må være tydelig. Vi skal gå den rigtige vej« siger han. Selv om Tobias Jørgensen ikke står med de specifikke historiske svar, er han tydelig om ansvaret fremadrettet. Børnefattigdom er ikke et abstrakt tal, men et politisk ansvar.

»Der er ikke nogen børn, der skal leve i fattigdom. Det må ikke være en realitet i Danmark. Det er udgangspunktet. Og det bør være styrende for den indsats, vi sætter ind med i Kolding« siger han.

Med AE’s analyse som afsæt går Kolding ind i en ny politisk periode, hvor social ulighed og børns livschancer igen står højt på dagsordenen. For Tobias Jørgensen handler det ikke om, hvorvidt tallene nu er 3,8 procent eller 4,5 procent – men om, at ingen barn burde figurere i statistikken.

»Børnene skal ikke leve i fattigdom. Så enkelt er det.«

Kolding oplever markant turismevækst: Vokser langt over landsgennemsnittet

Af

Mille Dyhrberg

-

21:35 - 7. december

0

BUSINESS. Kolding fortsætter med at skille sig positivt ud på det danske landkort. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at byen fra januar til september 2025 har haft en samlet vækst i overnatninger på 1,7 procent sammenlignet med året før. Det er langt over landsgennemsnittet på 0,4 procent.

Særligt de danske gæster har fået øjnene op for Kolding. Her er overnatningerne steget med 0,9 procent, mens resten af landet samlet set oplever et fald på 2,1 procent.

Borgmester Knud Erik Langhoff glæder sig over udviklingen og de mange års målrettede satsninger:
»Turismen bringer liv i gaderne, styrker vores kulturliv og skaber arbejdspladser. Den gør Kolding til et sted, man både har lyst til at besøge, bo i og investere i. Når vi samtidig nu ser, at Kolding trækker både danske og internationale gæster i stigende grad – så ved vi, at vores investeringer virker.«

Over 640.000 overnatninger er registreret i Kolding i årets første ni måneder. De internationale overnatninger går frem med 2,6 procent og placerer byen på niveau med landsgennemsnittet.

Ifølge Martin Perregaard-Bitsch, direktør i Destination Trekantområdet, er kulturen en afgørende motor for væksten:
»Vi har længe arbejdet med kulturen som en helårsmagnet i vores markedsføring, særligt i Kolding. Nu begynder vi at se resultaterne af det arbejde – både i overnatningstal og i gæsternes engagement i kulturlivet i byen.«

Et af de klare eksempler er Trapholt, der oplevede en fremgang på hele 65 procent i sommeren 2025. Udstillinger med Michael Kvium og den sanselige FEEL ME har tiltrukket både danske og udenlandske gæster.
»Vi mærker en stigende kulturinteresse i Kolding. Gæsterne kommer her hos os for kunst og design, men de vil også ud og opleve byen og andre kultursteder« siger Trapholts direktør, Karen Grøn.

Turismen skaber også vækst på arbejdsmarkedet. I 2024 lød turismeomsætningen i Kolding på 2,7 milliarder kroner, og ifølge opgørelser skabes der mere end 2.000 lokale jobs i turismesektoren.

Også Museum Kolding melder om stigende interesse. Direktør Rune Ottogreen Lundberg siger
»Vi står midt i en historisk tid for kulturlivet i Kolding. Med UNESCO-arv i baghaven, nye udstillinger og stærke samarbejder mærker vi en stigende interesse – både fra området, men også udenfor Danmarks grænser.«

Koldings satsning på kultur smitter også af i hverdagen. Skoler og uddannelser bruger i stigende grad museer som læringsrum.
Edel Clausen, chef for Koldinghus, fortæller
»Når vi tager imod skoleklasser og lejrskoler fra hele landet, ser vi, hvordan kultur bliver til fællesskab og dannelse. Det får familier til at se Kolding som et sted, man kan leve i og lære af – og gerne komme tilbage til.«

Med en stærk udvikling i både danske og internationale overnatninger er Kolding godt på vej mod endnu et rekordår. Alt tyder på, at årets sidste måneder kun vil bekræfte én ting: Det går rigtig godt i Kolding.

Vanvidskørsel på motorvejen – flere biler set ræse med havariblink

Af

Mille Dyhrberg

-

19:03 - 7. december

0

En anmeldelse om otte biler, der kørte ekstremt hasarderet på Østjyske Motorvej, stjal søndag billedet i døgnrapporten, hvor Sydøstjyllands Politi også måtte håndtere et sammenstød i Vejle og en mistænkelig genstand ved banegården.

Sydøstjyllands Politi gennemgik søndag eftermiddag et døgn med tre markante hændelser, der spænder fra et sammenstød i et trafikeret kryds i Vejle til en mystisk genstand ved banegården og en anmeldelse om ekstrem kørsel på motorvejen. Det fremgik af vagtchefens pressebriefing klokken 17.00.

Dagens første hændelse fandt sted klokken 11.17, hvor et færdselsuheld blev anmeldt i krydset Soldalen og Fredericiavej i Vejle. To personbiler var involveret, og en ambulance blev sendt til stedet.

»Der sker et sammenstød mellem to personbiler. Der er fire personer involveret, og vi sender en ambulance til stedet. Heldigvis er der ikke nogen personskade. Vi opretter et færdselsuheld for at afklare, hvad der har ført til sammenstødet,« siger vagtchef Mathias Møller.

Kort efter, klokken 11.22, blev politiet sendt til Banegårdspladsen i Vejle, hvor en borger havde bemærket en genstand, der lignede en kabeltromle med ledninger og en pose med teksten “må ikke røres”. Genstanden havde skabt bekymring.

»Vi sender en patrulje derned, som kan konkludere, at der er tale om en nedkørt lygtepæl, der er sikret med en pose, og derfor står der, at man ikke skal røre ved den.«

Dagens mest bemærkelsesværdige anmeldelse kom dog klokken 14.56. Her blev politiet kontaktet af en trafikant, som fortalte, at otte biler på Østjyske Motorvej i nordgående retning nær Kolding kørte »vanvittigt, retarderet«. Ifølge anmeldelsen havde bilerne havariblink på og overhalede hinanden med høj fart.

»Vi sender en patrulje afsted, men når ikke at træffe dem. Anmelderen oplyser, at bilerne kører fra ved Kolding Ø. Vi runderer i området, men finder ikke nogen køretøjer, som umiddelbart har været involveret i det her. Der kommer to anmeldelser på det, så der har sikkert været noget om snakken.«

Selvom ingen af bilerne blev lokaliseret, vurderer politiet, at to uafhængige anmeldelser tyder på, at flere trafikanter har været vidne til en episode, der går langt ud over almindelig hensynsløs kørsel.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag klokken 17.00.

Tyve slap væk med designermøbler

Af

Mille Dyhrberg

-

10:18 - 7. december

0

Et indbrud i Kolding endte tirsdag eftermiddag med, at gerningspersoner slap væk med designermøbler efter at have skaffet sig adgang gennem et vindue. Det oplyser vagtchef Søren Lisbjerg fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet blev anmeldt klokken 17.39 på Åbenråvej, hvor beboerne opdagede, at der havde været ubudne gæster.

»Der er anmeldt et indbrud klokken 17.39 i går på Åbenråvej. Man har haft indgang via et vindue, hvor man har stjålet nogle designermøbler på stedet,« fortæller Søren Lisbjerg.

Politiet ved endnu ikke, hvem der står bag. Hvis nogen har set mistænkelig aktivitet i området på gerningstidspunktet, opfordres de til at kontakte politiet.

Låge 6 i SOSU-skolens julekalender: Victoria er 16 år og allerede klar til at gøre en forskel

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

17:12 - 6. december

0

Victoria er 16 år. Hvor mange af hendes jævnaldrende går på gymnasiet eller efterskole, står hun midt i sin første praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hun er begyndt på hovedforløbet og arbejder lige nu på et plejehjem, hvor hun hver dag møder både beboere og kolleger, der er mange år ældre end hende selv.

»Jeg er jo meget ung inden for faget, så jeg synes, det er lidt specielt at være sammen med alle de lidt ældre,« siger hun med et lille smil. »Men det er meget hyggeligt. Der, hvor jeg er, er der meget stille og roligt.«

Allerede nu kan hun mærke, hvor meget hun lærer. »Ja, det kan man roligt sige,« siger hun om praktikperioden. Erfaringerne lander hurtigt, når man står midt i hverdagen hos mennesker, der har brug for ens hjælp.

Et valg med dybe rødder

For Victoria kom valget om uddannelsen ikke ud af det blå. Det var et valg, hun havde båret med sig, men som fik et afgørende skub, da hun mistede sin moster i 2021. »Min moster døde tilbage i 2021,« fortæller hun. »Jeg tror lidt, hun var grunden til, at jeg turde tage springet, fordi alle mine venner skulle på gymnasiet og efterskole. Men der hoppede jeg ligesom over alt det der.«

Det var ikke kun tabet, der gjorde udslaget. Det var samtalerne med hende og drømmene. »Hun havde selv overvejet at tage uddannelsen, da hun var yngre, så jeg snakkede meget med hende om det. Og så var det lidt for at bevare hende, i ånden, hvis man kan sige det sådan. Og så var det den vej, jeg valgte.«

Victorias juleønske: at ingen står alene

Da snakken falder på hendes juleønske for faget, behøver Victoria ikke lang betænkningstid. Svaret kommer stille, men helt klart. »Mit største juleønske er, at alle får den rette hjælp, som de har brug for.«

Det er få ord, men de rummer meget. For hende handler det ikke kun om hverdagen på plejehjemmet eller om de borgere, hun møder i sin praktik. Hun ser også dem, der ikke viser sig, og dem der kæmper med noget, der ikke altid kan ses udefra. »At der ikke er nogen, der sidder alene og faktisk har brug for hjælp, men ikke rigtig tør råbe op. Også unge mennesker i psykiatrien, for eksempel. Jeg tror, det er mest der, hvor man er bange for at råbe op, hvis man er ung og har det dårligt.«

Den forskel, hun allerede kan gøre

Victorias ønske om, at ingen skal stå alene, hænger tæt sammen med den måde, hun selv møder faget på.
Selvom hun kun er 16, ved hun allerede, hvordan hun kan handle, når hun møder nogen, der har brug for hjælp.

»Nu arbejder jeg jo inden for faget, så hvis jeg ser nogen, der har det dårligt, eller hvis der er nogen, der falder som ældre, så har jeg min viden i bagagen omkring, hvad man skal gøre, og hvem man skal kontakte,« siger hun med en fornemmelse af, at hun allerede nu kan gøre en forskel, selv i de små situationer, hvor det rigtige blik og den rette handling betyder alt.

Og måske er det også dér, Victoria viser, hvad der driver hende: At ønsket om at hjælpe ikke ligger ude i fremtiden, men allerede er noget, hun tager på sig i sin hverdag. Det er noget af det, der gør hendes fortælling særlig i denne julekalender. At hun er én af dem, der er begyndt tidligt – ikke fordi vejen var let, men fordi den føltes rigtig.

Låge 5 i SOSU-skolens julekalender: Mie havde uddannelsen men manglede nærheden

Frontalt sammenstød: 50-årig og 14-årig i kritisk tilstand efter voldsom ulykke

Af

Mille Dyhrberg

-

10:37 - 6. december

0

En dramatisk trafikulykke på Ammitsbølvej fredag eftermiddag sendte både en 50-årig og en 14-årig på hospitalet i kritisk tilstand, efter deres bil pludselig trak over i modkørende retning og ramte frontalt. Ulykken udløste massiv udrykning og tilkaldelse af en lægehelikopter, mens politiet nu efterforsker den præcise årsag.

Sydøstjyllands Politi stod fredag over for et døgn med både et alvorligt færdselsuheld i Kolding og uro i Vejles natteliv. Ifølge vagtchef Thomas Kiær spænder hændelserne fra kritisk tilskadekomst på Ammitsbølvej til en sigtelse for ulovlige piller og fornærmende tiltale på Dæmningen.

Fredag den 5. december klokken 17.01 blev politi og redningsmandskab sendt til Ammitsbølvej i Kolding, hvor et færdselsuheld med tre biler udviklede sig dramatisk. En 50-årig og en 14-årig kom kørende i sydgående retning, da deres bil i krydset ved Donsvej pludselig trak over i modkørende bane.

»En 50-årig bilist med en 14-årig passager kommer kørende ad Ammitsbølvej i sydgående retning. Ved krydset med Donsvej trækker køretøjet af ukendte årsager over i modkørende retning, hvor det først strejfer en personbil, som må undvige, og derefter kører frontalt sammen med bil nummer to, der kommer i nordgående retning,« fortæller Thomas Kiær.

Kollisionen udløste massiv udrykning. »Der sker en påkørsel derude, og der sendes flere ambulancer til stedet, og der bliver også rekvireret en lægehelikopter,« siger han. Den 50-årige bilist og den 14-årige passager blev bragt til sygehuset i kritisk tilstand. En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge årsagen til den pludselige afvigelse i kørslen. »Der blev sendt en bilinspektør til stedet for at foretage de nødvendige undersøgelser.«

I en helt anden sag fra døgnrapporten måtte politiet natten til fredag gribe ind i Vejle centrum. Klokken 00.28 observerede en civilpatrulje en ung mand ved beværtningen Porten på Dæmningen, og patruljen fandt hurtigt anledning til at foretage en visitation.

»Man bemærker på stedet en ung mand, som man visiterer og finder i besiddelse af ulovlige piller. Og det bliver han sigtet for, lov om euforiserende stoffer,« siger vagtchefen.

Den 21-årige fik herefter besked på, at han ikke længere måtte opholde sig i nattelivet omkring beværtningen. Det reagerede han voldsomt på, og ifølge Kiær svarede han patruljen igen med ordene »fucking pansersvin«, hvilket førte til endnu en sigtelse – denne gang for fornærmende tiltale mod politiet.

»Så det var en skidt aften i byen for ham,« konstaterer Thomas Kiær.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis vagtchef lørdag formiddag klokken 10.00.

Frontalt sammenstød: 50-årig og 14-årig kritisk efter voldsom ulykke

Af

Mille Dyhrberg

-

10:37 - 6. december

0