KOLDING

-

08:16 - 18. december

POLITIK. Allerede få uger efter at det nye bybussystem trådte i kraft i Kolding, lægger de konstituerende partier til det kommende byråd op til markante justeringer. Målet er at rette op på de udfordringer, som mange borgere har givet udtryk for i forbindelse med omlægningen af busbetjeningen, der blev indført den 14. december 2025.

Ifølge partierne er der blevet lyttet til de mange henvendelser og bekymringer, der har været rejst gennem de seneste måneder, og derfor sættes der allerede fra starten af det nye år gang i en række konkrete forbedringer.

Tre ændringer er i fokus i løbet af 2026. I Bramdrupdam lægges der op til, at den nuværende flexrute erstattes af fast bybusbetjening fra april. Det skal give en mere stabil og forudsigelig service til blandt andet Skovæblevej, Bramdrupskovvej med Kirsebærhaven og området omkring Sjællandsvej.

Samtidig skal busbetjeningen ved Kolding Sygehus styrkes. Fra april opprioriteres betjeningen foran hovedindgangen med to afgange i timen som supplement til den eksisterende A-rute på Skovvangen. Også Petersbjerggård får forbedret adgang til den kollektive trafik, hvor der inden for en måned etableres indkørsel i retning ud af Kolding, mens indkørsel mod Kolding ventes klar senest i april.

Tiltagene kræver ekstra finansiering, som ifølge konstitueringskredsen delvist forventes at kunne findes gennem et mindreforbrug fra 2025. Hvis det ikke rækker, er der opbakning til at udvide budgettet.

Samtidig lægges der op til en bred borgerinddragelse. Fra 1. januar til 31. marts 2026 åbnes en digital portal, hvor borgere, foreninger og andre interesserede kan indsende forslag og bemærkninger til den nye buskøreplan. De indkomne input vil løbende blive vurderet, og relevante justeringer kan blive forelagt Plan- og Teknikudvalget med henblik på ændringer allerede fra sommeren. Yderligere forslag ventes drøftet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.

Chauffører og brugergrupper vil desuden blive inddraget løbende i processen i løbet af første kvartal af det nye år.

Parallelt med de planlagte ændringer arbejdes der også med en række mere praktiske forbedringer. En ny vendeplads ved Nørregyden i Bramdrupdam er under etablering og forventes færdig medio januar. Løsningen har været omdiskuteret, men vurderes nødvendig blandt andet af hensyn til arbejdsmiljøkrav. Derudover er en midlertidig rundkørsel i Munkeboområdet allerede etableret og bliver gjort permanent i takt med områdets videre omdannelse.

Med de varslede justeringer er ambitionen at skabe et bybussystem, der i højere grad matcher borgernes behov og samtidig sikrer en stærk og velfungerende kollektiv trafik i Kolding.

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

Af

-

08:07 - 18. december

SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb. Samtidig følger der markante investeringer med, når regionen afsætter samlet over 28 mio. kr. til området de kommende år.

Hjerneplanen retter sig mod patienter med blandt andet demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpinesygdomme og følger efter hjernerystelse. Ambitionen er at skabe mere ensartede tilbud på tværs af regionen og sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen fra start til slut.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S), peger på, at neurologiske sygdomme ofte har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og deres familier.

»Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt. Planen skal sikre hurtigere hjælp, bedre sammenhæng og et sundhedsvæsen, som er mere til stede for de mennesker, det handler om.«

Planen har seks klare fokusområder, herunder demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpine og rehabilitering efter hjernerystelse. I alt rummer hjerneplanen over 30 konkrete initiativer, som blandt andet har fokus på hurtigere udredning, behandling tættere på patienternes hjem og bedre koordination mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Arbejdet med planen har været bredt forankret. I høringsfasen har 31 syddanske kommuner, patientforeninger og faglige organisationer bidraget med input, som har sat tydelige spor i den endelige plan.

Samtidig med godkendelsen har regionsrådet afsat 13,7 mio. kr. i 2026-2027 og yderligere 14,4 mio. kr. fra 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område. Omkring halvdelen af midlerne er målrettet demensområdet.

Ifølge Mette With Hagensen er det afgørende, at planen følges op af konkrete ressourcer.

»Det har været afgørende for os, at hjerneplanen er mere end ord på papir, men følges af midler, så vi kan sætte handling bag ambitionerne med det samme. Investeringen betyder blandt andet, at vi kan styrke bemandingen på de neurologiske afdelinger og på demensklinikkerne og dermed give patienter og pårørende bedre støtte og mere nærvær i deres forløb.«

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke samarbejdet med kommuner og praktiserende læger, forbedre rehabiliteringen for patienter med multipel sklerose, udvikle nye tilbud til patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning. Derudover skal ny teknologi som hjemmemonitorering tages i brug for patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.

Implementeringen af hjerneplanen begynder i starten af 2026, og flere initiativer kan sættes i gang med det samme. En særlig implementeringsgruppe under ledelse af en lægefaglig direktør får ansvaret for at prioritere og koordinere indsatserne, så planen omsættes til konkrete forbedringer for syddanske patienter.

Flere ikke-vestlige indvandrere på førtidspension i Fredericia end i Middelfart – Kolding ligger tæt på

Af

-

08:06 - 18. december

En ny analyse fra CEPOS viser markante forskelle mellem landets kommuner, når det gælder andelen af ikke-vestlige indvandrere i alderen 40 til 64 år, der er på førtidspension. Også i Trekantområdet varierer tallene tydeligt – med Fredericia og Kolding over både Middelfart og flere større kommuner.

Ifølge analysen var 23,2 procent af de ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension i Fredericia i tredje kvartal 2025. I Kolding var andelen næsten lige så høj med 23,0 procent, mens Middelfart lå markant lavere med 16,1 procent.

Til sammenligning var landsgennemsnittet 19,1 procent, mens de højeste andele blev registreret i Odense og Aarhus, hvor omkring tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen var på førtidspension.

Tallene peger på, at Fredericia og Kolding ligger blandt de kommuner, hvor en relativt stor del af ikke-vestlige indvandrere over 40 år er varigt ude af arbejdsmarkedet, mens Middelfart – trods geografisk nærhed – har et niveau tættere på kommuner som København og Skanderborg.

Store forskelle – også lokalt

CEPOS understreger i analysen, at førtidspension er en ydelse, der kun tilkendes personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, og at forskellene derfor ikke kan forklares med én enkelt faktor. Dels kan befolkningssammensætningen spille en rolle, dels kan kommunernes praksis og indsats på beskæftigelsesområdet have betydning.

På landsplan er ikke-vestlige indvandrere over 40 år fortsat markant overrepræsenteret på førtidspension sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor andelen i samme aldersgruppe ligger på 9,4 procent. Samtidig peger analysen på, at udviklingen samlet set er gået i en mere positiv retning siden 2013, hvor andelen var endnu højere.

Især blandt yngre ikke-vestlige indvandrere ses der en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket ifølge CEPOS kan være et tegn på, at integrationen på længere sigt forbedres – også for de ældre aldersgrupper.

Relevans for Trekantområdet

For kommuner som Fredericia og Kolding rejser tallene spørgsmål om både forebyggelse, sundhed, arbejdsmarkedstilknytning og integrationsindsats. Førtidspension er ofte resultatet af mange års komplekse problemer, og tallene afspejler derfor ikke alene aktuelle beskæftigelsesindsatser, men også historiske forhold, arbejdsmiljø, helbred og sociale vilkår.

Middelfarts lavere andel viser samtidig, at der kan være betydelige forskelle i udviklingen – også mellem kommuner med relativt ens geografiske og økonomiske vilkår.

CEPOS fremhæver, at der ikke findes en enkel forklaring på forskellene, men at de bør give anledning til lokal refleksion og politisk opmærksomhed, hvis flere skal fastholdes i arbejdslivet længere.

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Af

-

08:04 - 18. december

SAMFUND. Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande er i job end tidligere, og forskellen i beskæftigelse mellem dem og personer med dansk oprindelse er blevet markant mindre over de seneste år. Det fremgår af den nye publikation Indvandrere i Danmark 2025, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Siden 2015 har beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande været stigende år for år. I 2024 var 71 procent af de mandlige indvandrere i beskæftigelse, mod 53 procent i 2015. For kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 45 procent i 2015 til 61 procent i 2024.

Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i 2024 på 81 procent for mænd og 78 procent for kvinder. I 2015 lå tallene på henholdsvis 77 procent for mænd og 73 procent for kvinder.

Udviklingen betyder, at afstanden mellem de to grupper er blevet mindre over tid.

»Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024«, siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tallene viser samtidig, at indvandrere i høj grad er koncentreret i bestemte brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der i 2024 havde den højeste andel af mandlige indvandrere, hvor 39 procent af de beskæftigede mænd var indvandrere. Også brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt forskning og udvikling ligger højt med 26 procent indvandrere blandt de mandlige beskæftigede.

Blandt kvinder er det især rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der skiller sig ud. Her var 37 procent af de ansatte kvindelige indvandrere. Også landbrug, skovbrug og fiskeri, hoteller og restauranter samt forskning og udvikling har en relativt stor andel kvindelige indvandrere.

Omvendt er der brancher, hvor indvandrere kun udgør en lille del af de beskæftigede. Det gælder blandt andet offentlig administration, forsvar og politi samt finansiering og forsikring, hvor andelen af både mandlige og kvindelige indvandrere er lav.

Den nye publikation fra Danmarks Statistik ser bredt på indvandreres forhold i Danmark og indeholder også opgørelser om blandt andet bopæl, uddannelse, kriminalitet og indkomst samt udviklingen for efterkommere og børn af efterkommere.

Arbejdsgivere kan risikere fængsel ved grove brud på asbestregler

Af

-

21:37 - 17. december

POLITIK. Et nyt lovforslag skal sætte en markant stopper for farligt sjusk med asbest på danske byggepladser. Fremover kan arbejdsgivere og ledelsespersoner risikere fængselsstraf, hvis de ved grove eller bevidste overtrædelser udsætter ansatte for det livsfarlige asbeststøv.

Asbest har været forbudt i Danmark siden 1980’erne, men alligevel dukker der fortsat sager op, hvor reglerne ikke bliver overholdt. Ifølge regeringen er konsekvenserne hidtil ikke været tilstrækkelige til at sikre, at alle tager ansvaret alvorligt. Med ændringen i arbejdsmiljøloven bliver straffen nu skærpet markant.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek lægger ikke skjul på sin frustration over, at problemet stadig eksisterer.
»Asbeststøv er livsfarligt. Det har vi vidst siden 80’erne, hvor det blev forbudt. Derfor går det over min forstand, at vi stadig gang på gang hører om arbejdsgivere, der snyder med asbest. Det er tydeligt, at de ikke har respekt for deres medarbejderes liv og helbred. Derfor strammer vi nu loven i håbet om, at de har respekt for mulig fængselsstraf,« siger ministeren.

Lovforslaget betyder, at personer i virksomhedens ledelse kan dømmes til fængsel, hvis de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i sager om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på asbestområdet.

Samtidig indføres der nye krav til håndteringen af asbestprøver. Arbejdsgiveren skal fremover sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte modtager resultaterne direkte fra den tredjepart, som har foretaget asbestanalysen. Formålet er at forhindre svindel og sikre, at medarbejderne får korrekt og rettidig viden om, hvorvidt der er konstateret asbest i materialer.

Det er fortsat arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Her spiller kendskabet til resultaterne af asbestprøver en afgørende rolle for, om arbejdet overhovedet kan udføres, og hvordan det i givet fald skal foregå.

Som led i en bredere indsats mod social dumping lægger lovforslaget også op til højere bøder for større virksomheder. Det gælder blandt andet ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker og ved bygherrers manglende udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladser.

Ifølge regeringen er målet klart at presse både arbejdsgivere og bygherrer til at tage det forebyggende arbejdsmiljøarbejde langt mere alvorligt og dermed mindske risikoen for alvorlige arbejdsulykker og livsfarlig eksponering for asbest.

Nyt lovforslag skal slå hårdere ned på voldsparate fodboldfans

Af

-

10:53 - 17. december

Justitsminister Peter Hummelgaard fremsætter onsdag den 17. december et nyt lovforslag, der skal give politiet markant bedre redskaber til at holde voldsparate fans væk fra danske fodboldkampe og stadioner.

Lovforslaget er rettet mod den stigende voldsparathed, som ifølge justitsministeren har præget dele af fodboldmiljøet de senere år, selv om langt de fleste kampe fortsat forløber fredeligt.

Forslaget gennemfører initiativerne i den lovpakke, som justitsministeren præsenterede den 12. september under overskriften »Fælles kamp mod vold og utryghed i fodbold«. Pakken indeholder i alt 14 tiltag, der skal dæmme op for hooliganisme og fodboldrelaterede uroligheder.

Ifølge Peter Hummelgaard handler lovforslaget grundlæggende om tryghed.

»Det skal være en tryg og festlig oplevelse at komme på stadion for alle de fredelige fodboldfans, som tæller rigtig mange børnefamilier. Men vi har i de senere år set en stigende tendens i voldsparatheden i visse dele af fodboldmiljøet,« siger justitsministeren.

Han henviser blandt andet til en nylig sag, hvor en familiefar, der arbejder for en fodboldklub, blev overfaldet foran sin hustru og søn.

Visitation, forbud og stadionudelukkelser

Med lovforslaget får politiet mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, ligesom der indføres et forbud mod at besidde visse former for pyroteknik inden for en radius på 5.000 meter fra et stadion i forbindelse med kampafvikling.

Derudover lægges der op til, at dømte bandemedlemmer og grove voldsforbrydere kan udelukkes fra fodboldkampe, ligesom straffen skærpes for visse lovovertrædelser begået i relation til fodboldarrangementer.

Et andet centralt element i lovforslaget er, at uroskabende tilskuere fremover får registreringen i hooliganregisteret anført på straffeattesten. Ifølge regeringen skal det have en præventiv effekt og tydeliggøre alvoren i fodboldrelateret vold og uro.

Bred opbakning fra fodboldens parter

Justitsministeren fremhæver, at både Divisionsforeningen, klubberne og mange almindelige fans bakker op om lovpakken.

»Nogle misbruger fodbolden som deres slagmark. Den slags adfærd skal vi som samfund ikke acceptere. Derfor giver vi nu politiet bedre muligheder for at slå hårdt ned på dem, der ødelægger det, som ellers burde være fredelige sportsbegivenheder,« siger Peter Hummelgaard.

Lovforslaget forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af 2026 og ventes at træde i kraft 1. marts 2026.

Brand i container, fyrværkeri på gaden og tyveriforsøg fra smykkebutik – døgnrapport fra Fredericia og Kolding

Af

-

09:30 - 17. december

Sydøstjyllands Politi havde onsdag morgen et forholdsvis roligt døgn i Fredericia, men både brand, fyrværkeri og et tyveriforsøg i Kolding trak politiet ud. Det fortæller Casper Christensen fra Sydøstjyllands Politi.

I Fredericia indløb der tirsdag klokken 23.39 en anmeldelse om en alarm på Den Kreative Skole i Kongensgade. Det viste sig dog hurtigt, at der ikke var tale om indbrud.

To personer på 24 og 25 år befandt sig stadig i bygningen og var ikke nået ud, inden alarmen blev aktiveret. Politiet foretog sig derfor ikke yderligere i sagen.

Natten til onsdag klokken 01.31 rykkede brandvæsen og politi ud til Bjergegade i Fredericia, hvor der var opstået brand i en container, der stod i et skur. Den ene container blev udbrændt, mens en anden nåede at tage skade. Branden udviklede røg, som spredte sig til skuret, men ikke videre derfra.

I Kolding modtog politiet i løbet af tirsdagen tre anmeldelser om unge mennesker i alderen 14 til 18 år, der affyrede fyrværkeri forskellige steder i byen. Fire unge blev sigtet for at affyre romerlys uden for den tilladte periode.

På Enghavevej blev der affyret fyrværkeri direkte på gaden, hvilket medførte sigtelser for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. De involverede erkendte forholdene, og sagerne blev derfor afsluttet med sigtelser. De øvrige anmeldelser om fyrværkeri kom fra forskellige adresser i byen.

Tirsdag eftermiddag klokken 15.59 rykkede politiet også ud til Jernbanegade i Kolding efter anmeldelse om et tyveriforsøg fra en smykkebutik. To mænd kørte rundt på en el-scooter af typen handicapscooter, da den ene sprang af og forsøgte at stjæle en montre fra butikken.

En person løb efter gerningsmanden og fik stoppet ham, hvorefter montren blev tabt. Politiet anholdt senere begge mænd kortvarigt. Alt blev returneret til butikken, og begge personer er nu sigtet i sagen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag morgen.

Harmonikasammenstød på motorvejen ved Kolding – kun materielle skader

Af

-

10:00 - 16. december

Tirsdag morgen klokken 06.49 skete der et harmonikasammenstød på Sønderjyske Motorvej i nordgående retning ved Kolding. Det oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet opstod, da trafikken i nordgående retning blev tæt, og flere bilister måtte bremse kraftigt ned. I den forbindelse kørte flere biler sammen i et klassisk harmonikasammenstød.

Ifølge politiet var flere køretøjer involveret, men der er ikke meldinger om personskade. Sammenstødet har alene medført materielle skader på bilerne.

Politiet var hurtigt fremme og fik trafikken afviklet igen.

22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

Af

Redaktionen

-

22:22 - 15. december