Ny afgift koster lokal papgigant dyrt

0

Den nye emballageafgift, der trådte i kraft 1. oktober, rammer Kolding-virksomheden Smurfit Westrock hårdt. Direktør Kim Andersen anslår, at afgiften alene på fabrikken i Kolding vil koste op mod 200 millioner kroner om året.

»Når vi regner på konsekvenserne alene her på fabrikken i Kolding, lyder ekstraregningen på op mod 200 millioner kroner i afgifter årligt. Vores produkter er altså blevet markant dyrere fra den ene måned til den anden, og det er jo ikke hensigtsmæssigt,« siger Kim Andersen, direktør for Smurfit Westrock Kolding.

Afgiften er en del af det såkaldte udvidede producentansvar, som betyder, at virksomheder, der sætter emballerede produkter på markedet, skal betale for indsamling og genanvendelse. Det gælder uanset om emballagen er lavet af pap, plast, papir, metal eller glas.

Hos Smurfit Westrock, som er en af verdens største producenter af papemballage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være massive. Ifølge Kim Andersen betyder lovændringen, at tusindvis af produkter pludselig bliver dyrere, uden at kunderne får mere værdi.

»Hos os har vi været i dialog med kunder svarende til over 7.000 forskellige produkter, og vi har måttet ombygge hele vores ERP-system på baggrund af det her. Så det har meget store administrative omkostninger også,« siger han.

Også andre virksomheder mærker effekten. Hos hudplejeproducenten Ecooking, der blandt andet forhandler gennem Matas, anslås de direkte omkostninger til omkring en halv million kroner. Det svarer til, at hvert produkt bliver cirka 10 kroner dyrere for forbrugerne.

Hos Business Kolding er der heller ikke begejstring for afgiftens udformning. Direktør Morten Bjørn Hansen mener, at lovgivningen skader danske virksomheders konkurrenceevne.

»Det nytter ikke noget, at staten behandler Danmark som var vi et beskyttet værksted. Vi er en åben økonomi, og vores virksomheder er hver dag i international konkurrence. Derfor er den danske implementering af emballagedirektivet dybt skadelig for virksomhederne. Det er vanskeligt nok at forstå lovgivningen, som er unødig bureaukratisk,« siger han og tilføjer:
»Og når udenlandske konkurrenter samtidigt slipper uden om kravene, er det svært at se fornuften. Danske virksomheder er dygtige til at konkurrere med udlandet, men derfor behøver man jo ikke at binde en betonklods om benet på dem, når de skal ud at løbe om kap med udlandet.«

Kim Andersen fra Smurfit Westrock bakker op om tanken bag producentansvaret, men kalder udformningen urimelig.

»Pap er jo et superprodukt i min optik, fordi det kan rigtig mange ting og samtidig nemt kan genbruges. Alligevel rammes pap hårdt af afgiften – også procentuelt hårdere end plast, hvilket åbenlyst er et kæmpe problem for miljøet og ikke hensigten med de vejledninger, der ligger til grund for lovgivningen. Og vi hører allerede nu fra samarbejdspartnere, at de overvejer at gå plastvejen frem for pap. Det synes jeg er den forkerte vej at gå i forhold til miljøet,« siger han.

Han og Ecookings grundlægger, Tina Søgaard, peger samtidig på en uretfærdighed i systemet. Ifølge dem slipper udenlandske konkurrenter for både afgifter og bureaukrati, mens danske virksomheder skal bruge store ressourcer på registrering og dokumentation.

»Samtidig gør såkaldte free riders, som ikke registrerer sig i Dansk Producentansvar (DPA), det endnu sværere for danske virksomheder, da de undgår de lovpligtige afgifter og skaber unfair konkurrence,« lyder det i pressemeddelelsen.

Kim Andersen frygter, at politikernes fortolkning af EU-reglerne kan få alvorlige konsekvenser.

»I min optik har de danske politikere overfortolket EU-reglerne, og det stiller danske virksomheder ringere i forhold til vores konkurrenter i udlandet. Og på sigt risikerer det jo at gå ud over medarbejdere i danske virksomheder,« siger han.

Fakta
Emballageafgiften trådte i kraft 1. oktober 2025. Omkring 41.000 virksomheder i Danmark er omfattet. Virksomhederne skal registreres hos Dansk Producentansvar (DPA) og betale gebyrer afhængigt af mængde og type emballage. Dansk Erhverv vurderer, at den samlede regning på landsplan løber op i mindst 1,6 milliarder kroner årligt.

Kunsten at lede efter sandheden

0

At lede efter sandheden er en af lederens vigtigste dyder. Alligevel taler vi for lidt om den, glemmer den i den travle og kaotiske hverdag, forledes til at fordreje den og miste den af syne, for en stund eller for altid. Det må vi gøre noget ved. Uanset hvilken branche vi er i, om vi er konkurrenter, venner eller fjender, så bør lederens etiske krav til sig selv og andre være at lede efter sandheden. At sætte retningen er let. At finde den er sværere, men mulig. Det handler denne artikel om.

Sandheden er på mange måder ligesom sandet. Sandet er afhængig af vand og vind, mens sandheden er afhængig af det menneskelige sind. Nogen gange fastholdes, for en tid, sandet og sandheden på ét sted og hober sig op. Andre gange føres sandet med vinden og sandheden med sindet flygtigt videre til nye positioner og danner nye sandbakker/nye sandheder.

Det bliver for os mennesker og vores ledere en evig rejse og søgen efter sandheden, hvis vi tager dét ansvar på os og er bevidst om det. For har vi ikke i nutidens verden glemt og gemt sandheden væk? Lukket øjnene for den, fordi det på den korte bane synes lettere, smartere og mere udbytterig. Uden tanke på de kommende generationer og verden omkring os. Hvad vil det egentlig sige at værne om sandheden, forstå den og udøve den i sit daglige virke som leder og som menneske i den verden, vi lever i.

Med ”Den danske ordbogs” definition kommer vi et skridt videre: Sandhed betyder: ” at indholdet i et udsagn eller en tankegang stemmer overens med virkeligheden eller tingenes virkelige væsen; udsagn eller tankegang med et sådant indhold”. Så langt, så godt. Men nu, som i mange andre definitionstilfælde, står vi med en ny udfordrende definitionsopgave, her om ordene ”virkelighed” og ”tingenes virkelige væsen”, som jeg har skrevet om i tidligere artikler, herunder om hvordan vi hver især har vores egen model af verden og et eget syn på, hvordan verden omkring os er.

I håbet om at finde ind til kerne i svarene på, hvad ”virkeligheden og tingenes virkelige væsen” er? er der gennem tiden lagt mange forskellige samfundsvidenskabelige perspektiver ned over dette fænomen.

Så, hvis vi antager, at dette er præmissen, hvad kan vi som ledere så konkret gøre, når vi leder andre mennesker og forsøger at lede os selv, når vi nu påtager os præmissen om at lede efter sandheden.

Det første jeg umiddelbart tænker på i dagens verden, er betydningen af lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed, som ledelsesværktøjer til at komme så tæt på sandheden som muligt, hvis vi overhovedet kan tale om én sandhed. Det vender jeg tilbage til lidt senere.

For lederen handler det vel mere om at skabe en fælles forståelse af verden, som vi i fællesskab arbejder ud fra. En forståelse som hele tiden bliver udfordret og må justeres for at give mening i de nye kontekster, som opstår. Her er lederens troværdighed, åbenhed, gennemsigtighed og ærlighed afgørende. Med et blik på nutidens troværdighedsanalyser, samfundsdebatternes form og indhold og mediernes dækning heraf, kan vi vel nok – med et gran af sandhed – sige, at der bestemt er noget at komme efter og et forbedringspotentiale, som vi med god grund og udbytte kan drage nytte af.

Lederens troværdighed afhænger af, om vi kan stole på lederen. Om lederen er redelig, pålidelig, ubestikkelig, ufordærvelig, retfærdig, fair, konsekvent, plausibel, lovlydig, ordentlig. Ja, flere andre prædikater kan anføres. Troværdigheden afhænger fundamentalt af, om lederen er i stand til at omsætte sine ord til handling. At lederen ”Walk the Talk”, gøre det, hun siger. Og omvendt ”Talk the Walk”, siger det, hun gør.

Lederens åbenhed er afgørende for, om lederen er i stand til at lede efter og finde sandheden. Eller i hvert fald nærme sig sandheden bedst muligt, når sandheden viser sig at være en social konstruktion med mange variationer og heraf følgende dilemmaer. Åbenheden er afgørende for at finde nye veje, for at finder nye, mere meningsfulde sandheder i takt med, at vores verden forandrer sig. Åbenheden styrker lederens troværdighed.

Lederens gennemsigtighed betyder, at vi skal kunne gennemskue lederens tanker om og hensigter med sin ledelse. Vi skal gennem lederens gennemsigtighed kunne forstå, hvorfor ledelsesbeslutninger træffes og implementeres, som de gør. Lederens gennemsigtighed styrker meningsskabelsen hos den enkelte medarbejder, kunde, leverandør, interessent, bestyrelse, ejer og ambassadører for virksomheden.

Lederens ærlighed er fundamentet for at kunne lede efter sandheden. Ærlighed kan ikke gradbøjes. Ærligheden er det stærkeste våben, som vi mennesker har, især vores ledere. At kunne tage fejl, erkende det, og tage ved lære af ens erfaringer er afgørende for lederens ærlighed, og andres opfattelse af den. Sagt på en anden måde. Det at være i stand til at lytte til og modtage feedback og samtidigt kunne agere rettidigt på den, er forudsætningen for at nærme sig en bedre sandhed.

Lederens egne bias´ og forudindtagethed vil altid, i en eller anden grad, være til stede i lederens tanker og handlinger. Derfor er lederens bevidstgørelse og synliggørelse af sine egne bias´ overfor sig selv og sin omverden en vigtig ingrediens i at kunne indoptage kunsten i at lede efter sandheden. Dertil hører også lederens socialkonstruktivistiske evne til at forstå verden og udleve den i sit lederskab ud fra en samlet vurdering fra forskellige perspektiver.

Kunsten i at lede efter sandheden hører tæt sammen med min artikel om ”På sporet af tvivlsomme beslutninger”. For hvis lederen ikke samtidig og til stadighed er i stand til sætte spørgsmål ved sine beslutninger, så ophører lederens evne til at lede efter sandheden og skabe de bedst mulige løsninger for helheden.

Fakta frem for fornemmelser om kommunens vinterhjemsendelser og udbud

0

OPINION. Når Socialdemokratiets kandidat Poul Erik Jensen tegner billedet af en kommune, der “privatiserer” og “sender medarbejdere hjem i månedsvis”, så kalder det på en præcisering. For det billede, han tegner, er ganske enkelt ikke korrekt.

For det første: Der er ikke tale om en privatisering. Kolding Kommune har gennemført et lovpligtigt udbud af opgaverne med renholdelse i bymidten. Udbuddet endte med, at det tyske firma Terranor A/S vandt opgaven. Men det ændrer ikke på, at det er en kommunal opgave, under kommunalt ansvar og med krav om danske løn- og arbejdsvilkår i henhold til 3F’s overenskomst.

Det er en almindelig og fuldt lovlig procedure, som mange kommuner gennemfører, netop for at sikre, at borgernes penge bliver brugt effektivt og ansvarligt.

For det andet: Vinterhjemsendelser er ikke noget nyt fænomen. Det har i årevis været en del af driften i den grønne branche, både i offentlige og private enheder. Kolding Kommunes entreprenørafdeling har gjort brug af vinterhjemsendelser længe før denne kontrakt, netop for at kunne tilpasse bemandingen i de måneder, hvor der naturligt er færre opgaver.

Der er tale om midlertidige hjemsendelser og IKKE afskedigelser. Medarbejderne er fortsat ansat og vender tilbage, når sæsonen går i gang. Alternativet ville være sæsonansættelser, hvor man reelt opsiger folk hvert år. Det ønsker ingen af os.

Tværtimod arbejder vi målrettet på at nedbringe behovet for hjemsendelser, bl.a. gennem en ny helhedsorienteret driftsmodel, der gør planlægningen mere fleksibel.

Jeg har fuld forståelse for, at vinterhjemsendelser er en svær situation for de medarbejdere, der bliver berørt.Men det er vigtigt, at den offentlige debat bygger på fakta og ikke på fornemmelser.

Der er ikke sket en privatisering, og der er ikke nogen sammenhæng mellem udbuddet og antallet af vinterhjemsendelser.

Til gengæld er der et løbende, seriøst arbejde i gang for at skabe stabile arbejdsforhold og en effektiv drift, til gavn for både medarbejdere og borgere i Kolding Kommune.

Valgmøde i Kolding sætter fokus på lange ventetider til høreapparater

0

Når Høreforeningens lokalafdelinger i Region Syddanmark inviterer til valgmøde tirsdag den 4. november, bliver det med et klart budskab til de politiske kandidater. Der skal handling til, hvis de stigende ventetider på høreapparatbehandling skal nedbringes.

Mødet finder sted klokken 19.00 på Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, og alle interesserede er velkomne til at deltage.

Baggrunden for valgmødet er bekymrende tal fra oktober 2025, som viser, at ventetiden på høreapparatbehandling i Vejle er helt oppe på 52 uger. Samtidig indfører Sundhedsstyrelsen nye kvalitetskrav, der kræver ekstra ressourcer i opstartsfasen. Ifølge Høreforeningen kalder situationen på politisk vilje og konkrete løsninger.

»Alt for mange mennesker i Region Syddanmark må vente urimeligt længe på at få den hjælp, de har brug for. Et høretab påvirker både arbejdsliv, trivsel og sociale relationer. Derfor skal vi sikre hurtig og kvalificeret behandling – uanset hvor i regionen man bor,« siger Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen.

På valgmødet deltager flere af kandidaterne til regionsrådsvalget, som får mulighed for at fremlægge deres planer for bedre høreomsorg. Blandt deltagerne er Mette With Hagensen (Socialdemokratiet), Annette Blynél (SF), Roya More (Konservative), Lars Mogensen (Enhedslisten), Vibeke Henriksen (Moderaterne) og Bo Libergren (Venstre).

Debatten bliver styret af moderator Jan Falkentoft, og publikum får mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne og Høreforeningens formand.

Høreforeningen håber, at mødet kan være med til at skabe større politisk opmærksomhed på høreområdet og presse på for løsninger, der kan sikre både kortere ventetider og bedre kvalitet i behandlingen.

Arrangementet er åbent for alle og finder sted på Kolding Uddannelsescenter tirsdag den 4. november klokken 19.00.

Kolding Byråd skal være et samarbejdende fællesskab – ikke et Ø-råd!

0

OPINION. I disse uger fylder analyser, meningsmålinger og politiske spekulationer meget i medierne.

Og det skal de selvfølgelig – det er en del af valgkampen.

Men mellem overskrifterne, rundringningerne og de politiske stikpiller, kunne jeg godt tænke mig, at vi talte lidt om ordentligheden. For tillid og ordentlighed er også noget, vi stemmer om.

Tonen er blevet skarpere. Ikke bare i kommentarsporene, men også mellem partierne – og i mediernes tilgang til politikere som mennesker. Når medierne spørger til, hvem der har været mest fraværende, eller hvornår nogen sidst så en kollega blunde under et møde, så siger det ikke særlig meget om politikken.

Der bliver talt og skrevet meget om politik lige nu. Men det, der fylder mest i dækningen, er ofte ikke retningen for Kolding – men fronterne, konflikterne og dramaet.

Nogle gange kunne man næsten tro, vi var vidner til et kommunalt Ø-råd, hvor man stemmer hinanden hjem – i stedet for et byråd, hvor vi løfter i flok.

Der er selvfølgelig forskel på partier og personligheder. Det skal der være. Men jeg synes, vi bliver nødt til at stoppe op et øjeblik og spørge os selv, hvad vi egentlig vil have, at politik skal være.

For det er ikke bare journalisterne, der skærper tonen. Det gør vi også selv – når vi glemmer, at politik handler om mennesker, og at man kan være uenig uden at blive uvenner.

1. januar sidder der et nyt byråd på 25 mennesker. De er valgt for at gøre deres bedste for Kolding Kommune – ud fra de forudsætninger, de har.

Det byråd skal ikke være en børnehave eller en kamparena.

Det skal være et arbejdsfællesskab, hvor man kan diskutere hårdt og ærligt – og stadig se hinanden i øjnene bagefter.

For ordentlighed er ikke en luksus i politik. Det er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til os – og for, at vi overhovedet kan løse de store opgaver sammen.

Og hvis det brede samarbejde på tværs af partier kan styrkes for det bedste for Kolding Kommune – så er det dér, vi skal lægge kræfterne.

For i sidste ende handler det ikke om fløje, men om fællesskab.

Derfor håber jeg, at vi alle – politikere, medier og borgere – husker at tonen, tilliden og samarbejdsviljen i virkeligheden også er en del af det, vi stemmer om.

30-årig mand dømt til 5,5 års fængsel for grov narkokriminalitet og våbenbesiddelse

0

KRIMI. En 30-årig mand er ved Retten i Kolding blevet idømt 5,5 års fængsel for grov narkokriminalitet og ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev manden fundet skyldig i at have opbevaret og videresolgt 980 gram kokain fra en adresse i Kolding Kommune.

Han blev desuden dømt efter lov om euforiserende stoffer for besiddelse af 3.269 gram hash og for i to tilfælde at have haft skydevåben — herunder et oversavet haglgevær samt to pistoler med skarpe patroner.

Den 30-årige modtog dommen og blev fængslet efter domsafsigelsen.

Jakob Ville: »Kolding skal op i gear – vi skal skabe vækst, tiltrække virksomheder og genvinde stoltheden«

0

POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Kolding, Jakob Ville, lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver sin målsætning for kommunen. Han mener, at Kolding har stået stille for længe – og at tiden nu er kommet til forandring.

»Vi går til valg på, at vi skal have gang i Kolding igen. Der er kun én vej fremad. De sidste fire år har vi stået stille, mens de omkringliggende kommuner buldrer derudad. Vi skal op i gear,« siger han.

Jakob Ville, der selv har en baggrund som skoleleder gennem 17 år, lægger vægt på, at Kolding skal have en klar vækststrategi og et mere offensivt erhvervspolitisk fokus. »Vi skal have en ordentlig erhvervs- og vækststrategi, hvor vi ikke bare sidder og venter på, at virksomhederne ringer til os. Vi skal vende det om og aktivt gå ud og fortælle, hvorfor de skal flytte til Kolding. Vi skal være mere proaktive,« siger han.

Han mener, at manglen på initiativ har kostet Kolding dyrt. »I dag er det sådan, at der sidder 7.000 flere, der kører ind i kommunen hver morgen, end der kører ud. Det betyder, at folk kommer til Kolding for at arbejde – men de tager skattepengene med hjem til Middelfart, Vejen, Haderslev eller Vejle. Vi skal gøre Kolding til et sted, hvor man ikke bare arbejder, men også bor,« siger han.

For Venstre i Kolding hænger vækst og velfærd tæt sammen. »Når vi skaber vækst og flere arbejdspladser, skaber vi også flere muligheder. Så kan vi styrke cykelstier, skoler, daginstitutioner, minimumsnormeringer og det gode seniorliv. Det hænger alt sammen,« siger Jakob Ville.

Han peger på tre områder, hvor han især vil styrke kommunens investeringer: infrastruktur, børneområdet og seniorområdet.

»Infrastrukturen halter gevaldigt. Kolding lever af at være et trafikalt knudepunkt midt i Trekantområdet. 60 procent af alle lastbiler i Danmark kører forbi Kolding hver dag. Det er både en styrkeposition og en udfordring. Vi skal investere i at sikre, at vi kan håndtere den trafik og samtidig skabe en mere smidig by, hvor man kan komme frem,« siger han.

Men Jakob Ville er også skolemand, og han tøver ikke med at pege på børnene som det vigtigste udgangspunkt for fremtidens Kolding. »Børneområdet er et af de steder, hvor jeg altid har haft en særlig interesse. Vi har allerede taget nogle gode skridt, men jeg tror på, at vi skal løfte det gradvist og målrettet, ikke med store engangssummer. Jeg tror på kontinuitet – at vi hele tiden forbedrer skolerne og daginstitutionerne, så kvaliteten følger med,« siger han.

Det samme gælder seniorområdet. »Vi har et godt seniorliv i Kolding, men vi kan gøre det endnu bedre. Det handler om at skabe kvalitet og tryghed i hverdagen. Vi skal bygge videre på det, der fungerer, og forbedre det, der halter,« siger han.

Som borgmesterkandidat lægger han vægt på tillid, samarbejde og ledelse. »Jeg har været leder i mange år og ved, hvor vigtigt det er at skabe tillid. En sund politisk kultur handler om, at man taler ordentligt sammen og har respekt for hinanden – også når man er uenig. Jeg har altid haft et godt samarbejde på tværs af partier, og det vil jeg bygge videre på,« siger han.

Han mener, at Kolding mangler tydelig ledelse og en fælles retning. »Der er brug for ledelse i Kolding – en borgmester, der kan samle kommunen og trække i én retning. Det er jeg klar til at stå i spidsen for. Det kræver mod og samarbejdsvilje, men jeg tror på, at vi kan skabe den forandring, hvis vi står sammen,« siger han.

Jakob Ville ser det som en central opgave at genvinde borgernes stolthed over Kolding. »Kolding er lokomotivet i kommunen, men vi skal sørge for, at vores landsbyer og opland også vækster. Det handler om helhed. Folk skal være stolte af at bo i Kolding – ikke skamme sig, som nogle af de seneste målinger desværre tyder på. Vi har et kæmpe potentiale, og det skal vi udnytte,« siger han.

Han afslutter med en klar vision for de næste fire år. »Kolding skal op i gear. Vi skal skabe vækst, arbejdspladser og stolthed. Vi skal være en kommune, hvor man både kan bo, arbejde og leve godt. Det er det, Venstre går til valg på – og det er den Kolding, jeg vil kæmpe for,« siger Jakob Ville.

Dreng spyttet i ansigtet ved skaterbanen i Kolding – politiet efterforsker sagen som vold

0

Sydøstjyllands Politi har modtaget en anmeldelse om en voldsepisode ved skaterbanen i Klostergade i Kolding onsdag aften. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

»Klokken 20.40 fik vi en anmeldelse om, at en dreng var blevet spyttet i ansigtet af en anden ung person. Episoden fandt sted ved skaterbanen, hvor forurettede opholdt sig sammen med en kammerat,« fortæller han.

Den forurettede er 12 år og fra Kolding Kommune. Ifølge politiet opstod der en uoverensstemmelse mellem ham og en gruppe andre unge, som endte med, at en af dem spyttede ham direkte i ansigtet.

»Spyt i ansigtet betragtes som vold, og vi er derfor i gang med at undersøge sagen nærmere,« siger Arno Rindal Petersen.

Den formodede gerningsmand beskrives som en dreng på 10-11 år, cirka 150 centimeter høj, med sort krøllet hår, sort hue, sort læderjakke og sort tøj.

Rekordmange kunstnere inviterer indenfor i Kolding

0

KUNST. Når Kolding Kommune i weekenden den 25. og 26. oktober afholder Åbne Atelierdage, bliver det med det største program nogensinde. Hele 58 kunstnere og kunsthåndværkere fordelt på 38 lokationer rundt i kommunen åbner dørene og byder publikum indenfor i deres kreative rum.

Arrangementet afholdes i år for ottende gang, og det har gennem årene udviklet sig til en stærk tradition og et samlingspunkt for byens kunst- og kulturliv. Interessen har været støt stigende, og 2025 markerer altså et rekordår for deltagelsen.

»Det er virkelig glædeligt at se, hvordan interessen for Åbne Atelierdage vokser år for år. Vi har et mangfoldigt og aktivt kunstmiljø i Kolding, og den udvikling afspejler sig tydeligt i årets rekordstore deltagelse,« siger Ole Rosengreen Martensen (V), formand for Kulturudvalget.

Han glæder sig over, at både etablerede og nye kunstnere deltager i årets program.
»Både nye og etablerede kunstnere åbner dørene, og det giver borgerne en unik mulighed for at møde kunsten dér, hvor den bliver til – og for at opdage lokale talenter, de måske ikke kendte til i forvejen,« tilføjer han.

Åbne Atelierdage giver besøgende mulighed for at få et sjældent indblik i arbejdet bag de færdige værker. Rundt omkring i kommunen kan man gå på opdagelse i værksteder, gallerier og udstillingsrum, hvor kunstnerne står klar til at fortælle om processen bag malerier, keramik, skulpturer, tekstildesign og meget mere.

Publikum bestemmer selv ruten og tempoet. Mange steder vil der være mulighed for at få en snak med kunstnerne, se arbejdet på nært hold – og måske nyde en kop kaffe eller et glas bobler undervejs.

Åbne Atelierdage er gratis at besøge og finder sted begge dage fra klokken 10 til 17.

FAKTA
Åbne Atelierdage 2025
25.–26. oktober
Kl. 10.00–17.00 begge dage
58 kunstnere og kunsthåndværkere
38 lokationer i Kolding Kommune
Gratis adgang

Regeringen vil afsætte seks milliarder til at sikre danske skibe i krigstid

0

POLITK. Danmarks handelsflåde skal kunne fortsætte med at sejle, hvis verden rammes af stormagtskrig, eller Danmark selv bliver inddraget i en væbnet konflikt. Derfor har regeringen fremsat et lovforslag, der skal styrke den danske krigsforsikring af skibe og beskytte både søfolk og forsyningssikkerheden.

Erhvervsminister Morten Bødskov forklarer, at forslaget er et udtryk for rettidig omhu i en usikker tid.

»Vi lever i en ny virkelighed med geografiske spændinger og krig på europæisk jord. Derfor skal vi være forberedte på selv de mest ubehagelige scenarier. Som en stolt og stor søfartsnation skal Danmark kunne holde sin handelsflåde sejlende, hvis der udbryder stormagtskrig, eller hvis vi bliver angrebet af en fremmed magt. Derfor udviser vi nu rettidig omhu og sætter bl.a. 6 mia. kr. af til at sikre den danske handelsflåde. Ved at holde den danske handelsflåde sejlende i en krigssituation bidrager vi også til at sikre forsyningssikkerheden for Danmark, Færøerne og Grønland,« siger Morten Bødskov.

Det er Krigsforsikringsinstituttet, der skal varetage opgaven. Instituttet blev oprettet i sin nuværende form i 1997 og dækker den danske handelsflåde i tilfælde af stormagtskrig eller krig med dansk deltagelse. Men siden 1997 er værdien af flåden steget markant – fra 60 milliarder kroner dengang til 135 milliarder kroner i 2023 – og derfor vil regeringen nu fremtidssikre ordningen.

Lovforslaget indebærer, at staten stiller en låneramme på 6 milliarder kroner til rådighed for Krigsforsikringsinstituttet. Pengene skal sikre, at instituttet hurtigt kan udbetale erstatninger, hvis danske skibe rammes af krigsskader.

Derudover får instituttet mulighed for at dække skader og tab på besætning, passagerer og last, ikke kun på selve skibet. Samtidig kan administrationen fremover overlades til en privat aktør, så hjælpen kan sættes ind fra dag ét, uanset hvor i verden skibene befinder sig.

Endelig foreslår regeringen, at skibe med midlertidig tilladelse til at sejle under dansk flag også omfattes af ordningen i den periode, de er registreret i Danmark.

Lovforslaget skal nu førstebehandles i Folketinget. Ifølge Erhvervsministeriet handler initiativet om at sikre Danmarks maritime styrke og handlefrihed – også i krisetider.

Billund Lufthavn åbner sommersæsonen med nye ruter og jubilæer

0
Lørdag den 28. marts lettede det første fly i en ny Norwegian-rute fra Billund til Barcelona, og lufthavnen bød det velkommen med en klassisk...

Livet og det uforudsigelige

Karaktermord som forretningsmodel

0
Der var engang, hvor dansk journalistik hvilede på et sæt uskrevne regler. Man ringede. Man sendte en mail. Fik man ikke svar, respekterede man...

Jens Holms Vej lukker natten til onsdag

0
TRAFIK. Natten mellem tirsdag den 31. marts og onsdag den 1. april lukker Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel mellem klokken 21 og...

Blodprøverne sagde, alt var normalt. Anette Grøn vidste, der var mere at finde

BUSINESS. Anette Grøn er uddannet advokatsekretær. I årtier passede hun andres kalendere, varetog direktørers korrespondance og ordnede det, der skulle ordnes. Hun var god til...

61-årig sigtet for spirituskørsel

0
KRIMI. En 61-årig mand blev natten til søndag sigtet for spirituskørsel, efter politiet traf ham på Skamlingvejen i Kolding. Manden blev standset klokken 01.19, hvor...

58-årig stoppet – blæste langt over det tilladte

0
KRIMI. En 58-årig mand fra Kolding-området blev natten til søndag anholdt for spirituskørsel efter en rutinemæssig standsning. Klokken 01.19 bemærkede en patrulje en bilist på...