Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser på vej

0

Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.

For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.

»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ventetider, der spænder ben

De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.

»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.

En investering i sundhed – og i tryghed

Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.

»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.

Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.

»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«

Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber

Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.

»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.

Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.

»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.

Et sundhedsvæsen med to udfordringer

Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.

»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.

Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.

»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.

Et skridt på vejen

Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.

»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.

Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.

»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.

Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.

»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

0

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i uheldet

0

Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller Arno Rindal Petersen.

Omkring klokken 15.00 skete et trafikuheld i Kolding, da en bilist skiftede vognbane foran en lastbil.

»Lastbilen ramte bilen, som snurrede rundt og ramte en tredje bil, der var i gang med at overhale. Der skete kun materiel skade, men situationen kunne have udviklet sig langt værre,« siger Arno Rindal Petersen.

Uheldet skabte midlertidige forsinkelser i trafikken, men ingen personer kom til skade, og trafikken blev senere normaliseret.

Indbrud på Borrehusvej

Mellem klokken 17.00 og 18.30 blev der anmeldt indbrud i en villa på Borrehusvej i Kolding. Et kældervindue var brudt op – formentlig med en skruetrækker – og gerningspersonen havde bevæget sig rundt i hele huset.

Politiet har endnu ikke et overblik over, hvad der er blevet stjålet, men arbejder videre med sagen.

Indbrud på Ingridsvej

Senere på aftenen, mellem 19.15 og 22.40, blev der begået endnu et indbrud – denne gang på Ingridsvej.

Her blev en rude i terrassedøren knust, og på stedet fandt politiet en efterladt økse eller hammer. Der blev stjålet en boremaskine med to batterier.

Politiet efterforsker begge indbrud og opfordrer borgere i områderne til at henvende sig, hvis de har bemærket mistænkelig aktivitet.

Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

0

Bilister må tirsdag morgen væbne sig med tålmodighed omkring Kolding. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding Ø har skabt tæt trafik og lang kø.

Ifølge Vejdirektoratet er højre spor spærret, og redningsmandskab er på stedet. Normal trafik forventes først i løbet af formiddagen.

Køen strækker sig fra Skærup mod Kolding, og der er forlænget rejsetid på 30 til 60 minutter.

Derudover meldes der også om tæt trafik på E20 fra Fredericia mod Kolding V mellem Taulov og Kolding Ø, hvor trafikanter ligeledes må regne med op til en times ekstra rejsetid.

Køerne forventes at lette igen efter myldretiden.

Skinnebrud rammer togtrafikken – alle regionaltog aflyst mellem Fredericia og Aarhus H

0

Et skinnebrud i Horsens mandag morgen skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus H.

Ifølge DSB kører der færre tog og med længere rejsetid på strækningen, og alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H er aflyst frem til klokken 16.00.

Der er dog indsat togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i både Børkop og Brejning. Togbusserne afgår fra både Fredericia og Vejle i minuttal 15.

For at afhjælpe situationen standser alle InterCity-tog ekstraordinært i Hedensted i retning mod Fredericia, mens InterCityLyn-togene standser ekstraordinært i Hedensted mod Aarhus H.

Ifølge DSB er en forsigtig prognose, at togdriften kan være normaliseret omkring klokken 16.00, når reparationen af sporet er færdig.

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis fusionen gennemføres, bliver Middelfart Sparekasse det fortsættende selskab. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan behandles efter den forenklede procedure.

Transaktionen er omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart og 16 filialer på Fyn, i Jylland og i København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen cirka 99.000 kunder og tilbyder traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, herunder indlån, udlån, garantier samt rådgivning i realkredit, investering, pension og forsikring.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense, 7 filialer og 3 erhvervscentre på Fyn. Per 31. marts 2025 havde banken cirka 26.000 kunder og tilbyder tilsvarende klassiske bankydelser til både private og erhverv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende eventuelle bemærkninger til den anmeldte fusion senest 12. november klokken 12. Bemærkninger kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

»Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure,« fremgår det af meddelelsen.

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

Leder: Når Fredericia taler, handler Kolding

0

Alle taler om byliv. Ingen er imod det. Det lyder smukt, det ser godt ud på slides, og det er nemt at sige højt, når kameraet ruller. Men byliv er ikke en talemåde. Det er en prioritering.

I Fredericia taler vi stadig. I Kolding handler de.

Kolding Byråd har i år vedtaget et budget, der forpligter kommunen til at betale 8,8 millioner kroner om året – i 25 år – til områdefornyelse af bymidten. Det betyder, at Kolding ikke bare investerer et engangsbeløb, men reelt binder sig til en årtier lang økonomisk prioritering, som sikrer bylivet i generationer. Det er et langsigtet løfte om, at midtbyen betyder noget.

I Fredericia står kontrasten skarpt. Her har kommunen afsat 500.000 kroner om året til Fredericia Shopping – altså en million over to år. Det er et pænt nik i retning af erhvervslivet, men det svarer omtrent til, hvad der i Kolding bruges på at udskifte et enkelt fortov i midtbyen. Forskellen er ikke kun økonomisk. Den er mental.

Fredericia har i årevis talt om at skabe en ny midtbystrategi. Den skulle sætte retning, skabe samarbejde og styrke samspillet mellem kommune, erhvervsliv og borgere. Men strategien er stadig i proces. Den bliver præsenteret, forklaret og udskudt. Imens forsvinder virkeligheden.

Man hyrer firmaer ind fra andre byer til at fortælle os fredericianere, hvad der er godt og skidt. Vi får analyser på analyser, stupide ensretninger, vejlukninger gang på gang – og imens står byen endnu mere stille.

Det kan godt være, at detailhandelens fremtid er truet af en masse omkringliggende faktorer. Ja, men i Fredericia skubber man de handlende ud over kanten før tid, og det er ærgerligt.

Butikkerne melder om faldende omsætning. Lokaler står tomme. Og nu, hvor vejarbejdet ved Danmarks Port har lammet trafikken, siger den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at »erhvervslivet må æde den«. Det svar siger alt.

Dernæst slæber han personligt en direktør med til en fotosession med Fredericia Dagblad, der glædeligt fotograferer de to for at vinde diskursen. Imens må butikkerne fyre folk. Tillykke. I har formået at ødelægge både demokratiet og journalistikken på én gang.

Her kan I selv slås om, hvem der var den nyttige idiot. For butikkerne hjalp I ikke. Men mon ikke I snart finder på et nyt awardshow, hvor de samme folk kan sidde i panelet og afgøre, hvem der vinder.

For i det øjeblik politikere beder byens erhvervsliv “æde” de tab, der følger af kommunens egne beslutninger, har man glemt, hvem man er sat til at repræsentere. Butikkerne i midtbyen er ikke modstandere – de er medspillere. De er Fredericias ansigt udadtil, og når kunderne bliver væk, bliver livet det også.

Der er et gammelt økonomisk paradoks, som mange politikere stadig overser: Når man investerer i bymidten, får man pengene igen. Når man ikke gør det, forsvinder de for altid. Et levende centrum skaber arbejdspladser, aktivitet, bosætning og stolthed. Det er det, der gør, at folk bliver i byen, flytter til byen – og tror på den. Men hvis man i stedet overlader ansvaret til erhvervslivet selv, uden hjælp, uden koordinering og uden økonomi, så tømmes byen for mere end butikker. Den tømmes for betydning.

Fredericia Shopping gør et stort stykke arbejde. Foreningen kæmper for at samle handlen, markedsføre byen og skabe arrangementer. Men den kan ikke løfte hele midtbyen alene. I Kolding kollapsede handelsstandsforeningen – netop fordi kommunen ikke gik ind, før det var for sent. I dag er det kommunen selv, der har taget styringen med bylivet. Det samme kan ske her. Når butikkerne lukker, forsvinder også foreningen. Og når den forsvinder, forstummer byens stemme og sjæl.

Kolding har i mange år haft sin egen krise. Kolding Storcenter trak handlen ud af centrum, og bymidten begyndte at lide. Der kom tomme lokaler, stille gader og et faldende fodfald. Men forskellen er, at Kolding ikke blev stående i sorgen. I stedet har byrådet nu besluttet at løfte midtbyen med 160 millioner kroner i områdefornyelse. De investerer i grønne byrum, torve, forbindelser, kultur, events og klimatilpasning. De binder Koldinghus, Slotsbanken og Nicolai sammen i ét stort bylivsrum. De forvandler et problem til et projekt. Det koster penge – men det skaber værdi.

Fredericia kunne gøre det samme. For midtbyen her har noget, Kolding ikke har: en historisk sjæl, en fæstningsstruktur og en skala, der passer perfekt til moderne byliv, caféer, lokale butikker og nærvær. Men den mulighed forsvinder, hvis ikke man griber den nu.

Der er ingen tvivl om, at Fredericia har haft travlt. Der er store projekter på vej – Kanalbyen, erhvervsudvikling, havneprojekter. Men midtbyen er ikke længere en del af det fælles fokus. Den er blevet et sidespor. Når en by mister sit hjerte, mister den også sin sammenhængskraft. Det er ikke nok at bygge nyt ved vandet, hvis det gamle centrum går i stå.

Derfor må det næste budget ikke handle om, hvorvidt der er råd til midtbyen. Der skal skabes en flerårig finansieringsplan, præcis som i Kolding. Ikke engangstilskud, men en fast post i budgettet – år efter år. Det er sådan, man redder et byliv. Ikke med kampagner, men med investeringer.

Fredericia skal holde op med at se bymidten som pynt. Bylivet er ikke luksus – det er velfærd i fysisk form. Det er her, mennesker mødes, taler sammen, føler sig hjemme. Det er her, man møder hinanden på tværs af alder, baggrund og status. Når den sociale infrastruktur forsvinder, forsvinder alt det, der gør en kommune levende.

Så ja – Kolding lider. Kolding har kæmpet med sit storcenter, sine tomme butikslokaler og sin trafik. Men de handler. Fredericia lider også. Men vi taler stadig.

Når John Nyborg siger, at erhvervslivet må æde tabet, rammer han – uden at vide det – selve kernen i Fredericias udfordring. Det er ikke kun erhvervslivet, der æder tabet. Det gør hele byen. For når butikkerne lukker, lukker caféerne med. Når caféerne forsvinder, bliver torvet stille. Når torvet står tomt, bliver byen ligegyldig.

Og imens man i kommunesporet fortæller, at der er hundrede veje ind til Fredericia, vender de lokale borgere rundt, fordi de ikke orker flere omkørsler – og turisterne finder ikke de veje, som vi indfødte kender. Dertil kommer, at man hverken undersøgte stålkonstruktioner eller alternative løsninger.

Kommunen har over for AVISEN dokumenteret, at rapporterne herfor ikke findes – for de er aldrig blevet bestilt. I stedet konstaterede man ved selvsyn. Måske bliver det en ny løftestang: når borgerne fremover ikke overholder lokalplaner og regler, kan de jo blot henvise til samme metode – de har også set det ved selvsyn.

Man kan ikke diskutere sig til liv. Man må investere sig til det. Fredericia må vælge, om den vil følge Kolding – eller følge efter Kolding. For mens naboen investerer 8,8 millioner kroner om året i byliv de næste 25 år, nøjes Fredericia med at uddele 500.000 kroner ad gangen og håbe på det bedste.

Det er ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om mod.

Hvis man tror, at byliv opstår af sig selv, tager man fejl. Det kræver investering, ansvar og en politisk erkendelse af, at byens sjæl ikke kan outsources til erhvervslivet. Erhvervslivet er klar til at bakke op, men vi kan ikke være afhængige af om to-tre af byens rigtigste betaler.

Kolding har forstået det.

Fredericia må vågne, før stilheden bliver permanent.

DMI: Kommunerne tager Klimaatlas til sig i arbejdet med fremtidens klima

0

KLIMA. Skybrud, stigende havniveauer og stormfloder er blandt de klimahændelser, der fylder mest i de danske kommuners arbejde med klimatilpasning. Og når kommunerne planlægger, bruger de i stigende grad DMI’s digitale værktøj Klimaatlas som et fast redskab.

En ny undersøgelse fra IRIS Group blandt 85 af landets 98 kommuner viser, at hele 76 kommuner allerede anvender Klimaatlas aktivt i deres arbejde. Seks kommuner bruger det ugentligt, mens 20 logger ind et par gange om måneden.

Ifølge undersøgelsen er det især data om nedbør og vandstand, der bliver brugt flittigt. Over 85 procent af kommunerne anvender værktøjet i forbindelse med klimatilpasnings- og klimahandleplaner, og mere end halvdelen bruger det i konkrete projekter som kystsikring, byudvikling og risikovurderinger.

Forskningsleder på DMI, Mark R. Payne, peger på, at netop lokale vejrhændelser som skybrud og stormflod kan få store konsekvenser, og derfor er et pålideligt datagrundlag afgørende for kommunerne.

»Når kommunerne fremhæver nedbør og stormflod som de mest centrale klimavariable, skyldes det, at netop disse hændelser rammer lokalt og kan få store konsekvenser. Med Klimaatlas får de et autoritativt og ensartet datagrundlag, som styrker både planlægningen og samarbejdet mellem aktørerne,« siger han.

Resultaterne af undersøgelsen viser også, at værktøjet nyder stor tillid blandt kommunerne. Over 80 procent svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Klimaatlas, og næsten alle – 96 procent – mener, at det giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger i klimatilpasningsarbejdet.

Særligt den lette adgang til komplekse klimadata og DMI’s rolle som troværdig national aktør bliver fremhævet som styrker.

»Vi er meget glade for den store tilfredshed og de konstruktive input fra kommunerne. Klimaatlas er et levende værktøj, som vi løbende videreudvikler, så det bliver endnu mere relevant og anvendeligt – både for kommuner, rådgivere og borgere,« siger Mark R. Payne.

Klimaatlas bliver ikke kun brugt i planstrategier, men også i den daglige sagsbehandling og i dialogen med borgere, politikere og presse. Flere kommuner har flere medarbejdere tilknyttet arbejdet med værktøjet, og det bliver ofte anvendt i samarbejde med forsyningsselskaber og rådgivere.

Undersøgelsen viser samtidig, at kommunerne gerne ser, at Klimaatlas udvikles yderligere. Næsten 90 procent ønsker, at værktøjet fremover kan vise såkaldte koblede hændelser – som når stormflod og ekstrem nedbør rammer samtidig. Derudover ønsker 65 procent en forenklet version, som borgere nemt kan bruge.

Fakta om DMI’s Klimaatlas:
Klimaatlas er et gratis digitalt værktøj, der viser, hvordan det danske klima forventes at udvikle sig frem mod fremtiden. Det bygger på FN’s Klimapanels scenarier og DMI’s egne klimamodeller og viser blandt andet udviklingen i nedbør, temperatur, havniveau og stormflod.
Over 80 kommuner bruger i dag Klimaatlas aktivt som grundlag for klimatilpasningsplaner, risikovurderinger og konkrete projekter. Data kan ses som interaktive kort, grafer og rapporter – og bruges bredt af kommuner, forsyningsselskaber og myndigheder.

Flere af de mindste børn finder vej til idrætsforeningerne

0

SPORT. Flere og flere små børn snører gymnastikskoene eller trækker i badedragten. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at 78 procent af danske børn mellem tre og seks år var aktive i en idrætsforening i 2024 – en markant stigning fra 65 procent i 2020. Blandt de seksårige er hele 84 procent nu en del af et idrætsfællesskab.

Tallene vækker stor begejstring i Danmarks Idrætsforbund (DIF), der er landets største børne- og ungeorganisation med over 900.000 medlemmer under 18 år.

»Det bekræfter den tendens, vi også ser i vores medlemstal, hvor vi ser rigtig flot fremgang blandt de mindste årgange. Det er et resultat af det store arbejde, vores idrætter og foreninger gør for at skabe tilbud, der er skræddersyet for de mindste, og hvor legen, idrætsglæden og den motoriske udvikling er i fokus de første år,« siger Karin Ingemann, udviklingschef i DIF.

Ifølge DIF skyldes fremgangen især en målrettet indsats med aktiviteter, der tager udgangspunkt i leg, bevægelse og basale færdigheder – og hvor forældrene spiller en aktiv rolle. Samtidig har coronaårene givet et midlertidigt dyk i medlemstallene, som siden er blevet mere end opvejet af en kraftig vækst.

Mellem 2018 og 2024 steg medlemstallet for børn op til seks år i DIF og DGI samlet med godt 20 procent – fra 188.462 til 226.228.

Fortsat ulighed i deltagelsen

Selvom kurven peger opad, viser undersøgelsen også, at der stadig er en social ulighed i, hvilke børn der bliver en del af idrætslivet.

86 procent af børn med aktive forældre deltager i en fritidsaktivitet, mens tallet falder til 70 procent blandt børn af forældre, der ikke selv dyrker idræt. Samtidig spiller forældrenes uddannelsesniveau fortsat en tydelig rolle for børnenes deltagelse.

»Vi har en ambition om, at alle børn skal med i idrætsforeningerne. Hvis vi skal lykkes med det, så kræver det et samarbejde med nogle af de institutioner, hvor børnene har deres daglige gang. Ved at samarbejde med børnehaver og vuggestuer kan vi give alle børn oplevelsen med de aktive fællesskaber og forhåbentlig give både børnene og deres forældre lyst til mere,« siger Karin Ingemann.

Idræt fra vuggestue til forening

Det arbejde sker blandt andet gennem projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge, som DIF driver med støtte fra A.P. Møller Fonden. Her bliver der arbejdet målrettet med at skabe bedre koblinger mellem dagtilbud og idrætsforeninger samt med at støtte trænere gennem et Trænerløfte og en Trivselsmetode, der skal styrke både læring og trivsel i foreningerne.

De nyeste tal viser, at især gymnastik, svømning og fodbold er favoritterne blandt de yngste. 42 procent af de 3-6-årige går til gymnastik, 29 procent til svømning og 25 procent til fodbold.

Projektet Fremtidens Idræt for Børn og Unge løber frem til 2027 og har et samlet budget på 85 millioner kroner. Det skal sikre, at endnu flere børn – uanset baggrund – får mulighed for at blive en del af de aktive fællesskaber, der danner grobund for livslang bevægelsesglæde.

To sigtet for spirituskørsel i Kolding i løbet af natten

0
En 62-årig mand er sigtet for spirituskørsel, efter at han i nat blev standset på en lille knallert i krydset Vejlevej og Esbjergvej i...

Livet og det uforudsigelige

Jens Holms Vej lukker natten til onsdag

0
TRAFIK. Natten mellem tirsdag den 31. marts og onsdag den 1. april lukker Jens Holms Vej i Kolding for gennemkørsel mellem klokken 21 og...

Blodprøverne sagde, alt var normalt. Anette Grøn vidste, der var mere at finde

BUSINESS. Anette Grøn er uddannet advokatsekretær. I årtier passede hun andres kalendere, varetog direktørers korrespondance og ordnede det, der skulle ordnes. Hun var god til...

61-årig sigtet for spirituskørsel

0
KRIMI. En 61-årig mand blev natten til søndag sigtet for spirituskørsel, efter politiet traf ham på Skamlingvejen i Kolding. Manden blev standset klokken 01.19, hvor...

58-årig stoppet – blæste langt over det tilladte

0
KRIMI. En 58-årig mand fra Kolding-området blev natten til søndag anholdt for spirituskørsel efter en rutinemæssig standsning. Klokken 01.19 bemærkede en patrulje en bilist på...

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

0
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...