Industribrand ved Kolding Åpark: Skamlingsvejen spærret

0

BRAND. Onsdag morgen rykkede TrekantBrand ud til en brand på en byggeplads ved Kolding Åpark. På billeder fra stedet ses store skyer af sort røg stige op over bydelen.

Ifølge brandvæsnet er Skamlingsvejen midlertidigt spærret, så brandfolkene kan arbejde i området.

»Det brænder lige nu på en byggeplads ved Kolding Åpark. Skamlingsvejen spærres indtil videre, så brandfolkene kan arbejde i området,« oplyser TrekantBrand på X.

Der arbejdes fortsat på stedet, og brandvæsnet melder, at der kommer opdateringer senere på dagen.

Fredericia Musicalteaters WHAT IS LOVE er en ABSOLUTE MUSICALSUCESS

0

ANMELDELSE. Man træder ind i teatersalen og får en AHA-oplevelse! Alt er ikke som det plejer. Et tårn af en scene knejser sig op midt i salen, og publikum er placeret foran og bagved – øh – eller omvendt. Lyd, lys og skærme overalt. Noget skælsættende venter! Sitrende forventningsfuldt. 90’ermusik venter.

Pumpende basrytmer, beats og sampels (”stjålne lydspor”) vil forstyrreden sædvanlige opfattelse af, hvad en musical er, og man bliver ikke snydt, men må anerkende ”Chief 1’s” historie, om en stjerne og et offer i den udnyttende kapitalistiske musikindustri. Det er hårdt at arbejde sig op, og det gør ondt at falde ned. Mon kærligheden følger med?

Med dette tema er WHAT IS LOVE som musical en imponerende nyskabelse

Jeg var til dels forberedt. En play-liste var udsædvanligt udsendt på forhånd. Her sker sandsynligvis noget nyt. Så jeg skulle ikke kede mig gennem South Pacific, som jeg så på film i Bio (lille teatersal) eller en anden gentagelse af en af de alllerede kendte sikre musicals, som atter bliver opført, for at økonomien måske holder.

90’ermusikken

Herværende anmelder og boomer (født 1946-64) var ikke ung ung i 90’erne. Muren var faldet osv. og der var dengang en naiv fremtidstro. Allehar et lydtapet fra sin ungdom, og dengang kærtegnede jeg ikke umiddelbart90’ermusikken. Var mere til det melodiske, gode tekster med indhold, flerstemmighed og reel spillekunst fra Beatles til Eagles osv., men også noget beskidt guitarrock, og ikke alt det tekniske snyd med mix, scratch, samples osv.

Men jeg ændrede indstilling, da mine børn afspillede Absolute Music cd’erne. Det her kan da også noget. Tænk, at tidligere kulturminister, Joy Mogensen, blev skoset, fordi hun lyttede til Absolute music. Det var åbenbart ikke fint nok. Men 90’ermusikken blev definerende for hendes og mine børns ungdom. Så What Is Love er især musikalsk kræs for dem og deres generation.

Absolut(e) musicalsucces

What Is Love indeholder ikke mindre en 30 numre fra 90’ernes sangskat.

Fra Haddaways titelmelodi What Is Love (3 gange), Aquas verdenshit Barbie GirlBack Street Boys’ Show Me the Meaning of Being Lonely – fremragende udført af de mandlige performere, Christina AguilerasBeautiful, hvor Mary Jean Moore både fysisk og vokalt bevæger sig/os mod stjernerne, til Chief 1’s Technobeat og Legender.

Og man kan ikke sidde stille. Her er talrige hits, der appellerer til kroppen. Der skal klappes og danses!

Dansere er ofte brugt som mere eller mindre ubetydelig seksualiseret staffage ved koncerter og shows. Men her i What Is Love er der mening med galskaben. Performerne bærer konstant handlingen videre, så man bliver helt forpustet. Op og ned ad trapper og elevatorer, og ud og ind i nye kostumer. Gid jeg var i samme fysiske form! Man forstår castingen. Alle er ekstraordinært fremragende.

Ok, man sparer på løn til levende organiserede musikere. Til gengæld må den overraskende nyskabende scenografi og teknik koste – både penge, kræfter og hovedbrud. Naturligvis var det utilsigtet, at premieren måtte opleve to ufrivillige pauser. Det går jo lidt ud over forestillingens flow. Man må jo ikke lege med en elevator – og her er tre! Men det gør de jo heftigt her.

Alle bør fremhæves

Chefinstruktør Anna Schulin-Zeuthen, Chief 1 og Riffi Haddaoui, koreograf Peter Friis og musikansvarlig Kristoffer Nybye m.m.fl. og hele jeres kæmpemæssige hold har sammensat, udført og leveret noget unikt. 

Rasmus Fruergaard er en sikker, tryg og eftertænksom Voksen-Peter og det dumme svin af en John John (Trump hedder også John!). Teit Samsø, som DJ Buffalo er yderst skæv og morsom. Vito Borggild Gram er den unge drømmende musikalske og skrøbelige Peter, som sammen med eksorbitante Mary Jean Moore og altid toptunede Diluckshan Jeyaratnam fremstår klarest. Men dette er igen en holdpræstation. Alle 16 på scenen og dem over, under og ved siden af burde have en fiduspokal!

Bedømmelse

Blandt det aldersdiverse premierepublikum er der givetvis forskelligeopfattelser og begejstring for og indlevelse i WHAT IS LOVE. Nogle har danset og måske kysset i Palmehaven, nogle på Knudsborg, nogle på Crazy Daisy og andre til et eller andet obskurt kokainfyldt rave party. Så referencerne er ikke ens.

Nogle er til moderen, nogle er til datteren!

MEN!!! 6 stjerner herfra – fordi Fredericia Musicalteater med WHAT IS LOVE tør og så enestående formår at udvikle musicalgenren på flere overraskende planer.

Spiller helt frem til 8. november.

Husk at købe det spændende indholdsrige program, som er udformet som en udgave af Vi Unge! Dog uden kæmpe idolplakat i midten.

Gad vide om vi med næste års satsning – og udvikling – FANG VINDEN vil opleve en teatersal fyldt med vand? 

Man ved jo aldrig, hvad de kan finde på! Så må vi jo tage baderingen med…

Annonce

VM-guldvinder binder sig til KIF Kolding frem til 2029

0

SPORT. KIF Kolding har sikret sig en vigtig underskrift. Den 21-årige fløjspiller Andreas Aagreen har forlænget sin kontrakt med klubben og bliver dermed i Sydbank Arena frem til sommeren 2029.

Aagreen var i sommer med til at vinde VM-guld med U21-landsholdet og har allerede sat sit præg i KIF-trøjen, hvor han foreløbigt står noteret for 4 kampe og 12 mål.

Cheftræner Anders Eggert glæder sig over, at klubben nu har bundet et af de største talenter for de kommende sæsoner. »Vi er virkelig glade for, at Andreas er i Kolding i yderligere tre sæsoner. Han er en dygtig spiller, og han passer perfekt ind i vores kultur og værdier. Han er meget arbejdsom og har et kæmpe potentiale. Et potentiale vi glæder os til at forløse – i samarbejde med Andreas – og forhåbentlig se ham på den helt store scene en dag,« siger Eggert.

For Aagreen selv var beslutningen om at forlænge oplagt. »Jeg har valgt at forlænge min kontrakt hos KIF, da jeg allerede på kort tid har kunnet mærke, at det er det rette sted for mig at være. Det er en god klubkultur, der er blevet bygget op, og det er bare superfedt at være en del af den. Derudover er jeg overbevist om, at det er her, at min egen personlige udvikling kan blive taget til det næste niveau,« siger han.

Med forlængelsen kan KIF-fans se frem til at følge en verdensmester i Kolding-trøjen mange år frem.

Fredericianer bliver Udlændinge- og Integrationsminister

0

POLITIK. Regeringen har tirsdag offentliggjort en større rokade, hvor tre centrale ministre bytter plads. Rasmus Stoklund går fra Skatteministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kaare Dybvad Bek skifter fra udlændingeområdet til Beskæftigelsesministeriet. Og Ane Halsboe-Jørgensen overtager Skatteministeriet.

Ifølge Statsministeriet var ændringerne planlagt allerede inden mandag aften, hvor Københavns Lufthavn blev lammet af en alvorlig dronalarm. Den aktuelle situation betød dog, at statsminister Mette Frederiksen ikke deltog i audiensen på Amalienborg, og at der heller ikke blev holdt det sædvanlige doorstep.

Overdragelsesforretningerne i ministerierne finder sted senere på ugen.

Rokaden falder på et tidspunkt, hvor regeringen står midt i flere store dagsordener. Skatteområdet er under pres med fortsatte diskussioner om skattely og kontrol, udlændingeområdet er præget af en stram debat, og på beskæftigelsesområdet er der udfordringer med mangel på arbejdskraft og stigende sygefravær.

Med ændringerne får tre erfarne socialdemokratiske profiler nye opgaver – og ansvaret for at navigere gennem nogle af de mest betændte politiske emner i dansk politik.

Flere sigtelser i Fredericia og Kolding – stoffer, våben og ulovlige køretøjer

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft travlt i det forgangne døgn. Ved tirsdagens pressebriefing oplyste vagtchef Arno Rindal Petersen, at betjentene i både Fredericia og Kolding har skrevet en række sigtelser ud for narkokørsel, ulovlige knallerter, besiddelse af stoffer og våben.

Fredericia: Stoffer, foldekniv og kørsel uden kort

På Øster Voldgade i Fredericia blev en 44-årig mand mandag aften klokken 20.07 standset. Ifølge politiet var han påvirket af euforiserende stoffer og i besiddelse af en joint. Han blev derfor sigtet for både kørsel i påvirket tilstand og besiddelse.

Senere samme dag klokken 16.59 var det en 24-årig mand, der fik politiets opmærksomhed i Dronningensgade. Betjentene gav tegn til at standse med udrykningssignaler, men bilisten forsøgte i første omgang at undgå kontrollen. »Han ville ikke standse, da vi gav tegn, og derfor sigtes han også for det forhold,« forklarede Arno Rindal Petersen.

Ved nærmere undersøgelse af bilen fandt betjentene en foldekniv i handskerummet, og den unge mand kunne heller ikke fremvise gyldigt kørekort. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven og for kørsel uden førerret.

Kolding: Færdselsindsats gav mange sager

I Kolding gennemførte politiet mandag en målrettet færdselsindsats, og det kastede flere sager af sig.

På Vonsildvej blev en 30-årig kvinde standset på knallert. Hastigheden blev målt til 63 km/t, selv om der er tale om et køretøj, der lovligt må køre betydeligt langsommere. Kvinden var desuden påvirket af stoffer og blev sigtet for begge forhold.

Senere på dagen blev en 16-årig dreng standset på knallert. Han havde hverken forsikring på køretøjet eller styr på stofferne. »Han havde 0,98 gram hash på sig, og derfor blev han også sigtet for besiddelse,« oplyste vagtchefen.

På Holbergsvej i Kolding blev en elcykel kontrolleret. Den kørte uden pedalpåvirkning og med en hastighed på 38,2 km/t, hvilket gør den til en ulovlig stor knallert. »Der var desuden en passager bag på uden hjelm, cyklen var ikke typegodkendt eller registreret, og forældrene til den 15-årige fører er blevet underrettet,« sagde Arno Rindal Petersen. Den unge mand blev sigtet for en række forhold.

Politiet standsede derudover to knallerter på Tvedvej klokken 20.19. De to førere blev målt til henholdsvis 47 og 49 km/t. En 16-årig dreng og en 48-årig mand blev begge sigtet for at køre på ulovlige knallerter.

Mange kontroller

Arno Rindal Petersen understregede, at indsatsen i Kolding var målrettet mod ulovlige knallerter og elcykler. »Vi ser desværre mange sager, hvor hastigheden er for høj, køretøjerne er ulovligt ombygget, eller der mangler forsikring. Det giver vi bøder og sigtelser for,« sagde han.

Dermed blev det et døgn med en lang række sager både i Fredericia og Kolding – fra joints og hash til ulovlige knive, ulovlige elcykler og hurtige knallerter.

Kilde: Pressebriefing ved vagtchef Arno Rindal Petersen, Sydøstjyllands Politi, tirsdag den 23. september.

Lastbilchauffør død efter voldsom frontalkollision

0

POLITI. Mandag den 22. september udspillede der sig et alvorligt færdselsuheld på Rute 30 – Tingvejen mellem Grindsted og Stenderup. Ifølge Sydøstjyllands Politi stødte to lastbiler formodentlig frontalt sammen midt på dagen.

»Føreren af den ene lastbil afgik desværre ved døden efter uheldet. De nærmeste pårørende er underrettet. Føreren af den anden lastbil blev kørt på sygehuset til observation for skader,« oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Uheldet betød, at vejen blev spærret i begge retninger i flere timer, mens redningsmandskab og politi arbejdede på stedet. Midt på eftermiddagen meldte politiet, at vejen fortsat var lukket på grund af oprydningsarbejdet, men at man forventede at kunne åbne omkring klokken 19.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu ikke klarlagt, men politiet arbejder videre med sagen.

Kilde: Sydøstjyllands Politi

Middelfart tog sæsonens første sejr i lokalbraget mod Kolding

0

SPORT. Det blev en lørdag i september, hvor alting faldt på plads for Middelfart. Klubben fejrede tiårsjubilæum under navnet Middelfart, formanden havde fødselsdag, og godt 800 tilskuere gik gennem tælleapparaterne for at se lokalopgøret mod Kolding IF. På banen leverede spillerne varen. Efter en stærk indsats over 90 minutter vandt Middelfart 1-0 på et mål af Jonas Villemoes, og dermed kom den første sejr i Betinia Ligaen endelig i hus.

Stærkt udlæg og masser af chancer

Middelfart gik til kampen med en klar mission. Holdet havde haft flere tætte opgør uden sejr, og der var brug for forløsning. Allerede i første halvleg satte hjemmeholdet sig igennem. Efter tre minutter havde Aaron Akelé en akrobatisk afslutning, der sneg sig i sidenettet. Kort efter var både Søren Reese og Jerailly Wielzen tæt på at bringe Middelfart foran, og efter et kvarter måtte Koldings forsvar og stolpen i fællesskab forhindre scoring.

Træner Kim Engstrøm havde valgt at starte med Mads Hansen i stedet for Bardhec Bytyqi, men ellers var holdet identisk med det, der tabte snævert til AaB ugen før. På banen leverede spillerne et højt pres, og Kolding havde svært ved at skabe noget. Først i det 26. minut kom gæsterne til deres første chance, men målmand Casper Radza og forsvaret stod imod.

»Jeg oplevede det som en kamp, hvor vi spiller 90 gode minutter. Vi stod godt i kæderne, vandt de fleste af vores mand-mand-dueller og spillede hinanden gode i de enkelte situationer,« sagde Jacob Vetter, der blev kåret til kampens spiller.

Inden pausen var Middelfart igen tæt på, men stolpe og Kolding-keeperen fik afværget. 0-0 stod der ved halvtid, og følelsen var, at hjemmeholdet havde fortjent mere.

Kolding pressede, men Middelfart holdt stand

Anden halvleg begyndte med et par situationer, der kunne have kostet dyrt. Allerede efter få minutter havde Kolding en stor chance på hjørnespark, men både Mads Greve og Nikolaj Juul-Sandberg reddede på stregen. Herefter bølgede spillet frem og tilbage, men uden at nogen af holdene for alvor fik overtaget.

Kolding forsøgte med fysik og dødbolde, men Middelfart holdt stand. »De har selvfølgelig også deres chancer. Kolding er et fysisk stærkt hold, som kan lægge tryk på dødbolde, men det fik vi afværget fint. Jeg synes, vi stod godt hele kampen,« forklarede Jonas Villemoes.

Efter en times spil satte Engstrøm Lucas Jensen på banen i stedet for Mads Hansen, og det skulle vise sig at blive kampafgørende. Ti minutter senere kom Robert Kakeeto og Christian Boyum også ind, og Middelfart fik ny energi i offensiven.

Villemoes blev matchvinder

Med 77 minutter på uret fandt Lucas Jensen plads i højre side. Han sendte et præcist indlæg mod bagerste stolpe, hvor Jonas Villemoes kom stormende. Han tog bolden ned med brystet og sparkede den under Koldings målmand Moser til 1-0.

»Det var en fed kamp. Vi fik sat en god præstation sammen over 90 minutter, hvor vi både var gode med bolden og uden bolden. Vi var svære at spille imod, og vi skabte selv de chancer, der skulle til for at vinde. At score til sidst og sikre sejren var selvfølgelig helt fantastisk,« sagde Villemoes efter kampen.

Jublen på stadion var stor, og stemningen blandt de blå spillere intens. For første gang i sæsonen kunne de synge sejrsangen efter slutfløjt.

Nervøse minutter og stor forløsning

De sidste 13 minutter plus overtiden blev en test af holdets nerver. Kolding pressede på og sendte lange bolde ind i feltet, men Middelfart holdt fast. »Der var altid lidt til sidst, når de begyndte at smide bolde ind. De havde en enkelt, hvor bolden hopper ind i feltet, men ellers var jeg ikke nervøs. Vi havde styr på det,« sagde Jacob Vetter.

Da dommeren fløjtede af efter mere end seks minutters tillægstid, kunne spillerne og de mange tilskuere endelig slippe jubelen løs.

»Det var mega fedt. Det var dejligt at synge sejrsang igen. Det var alt for lang tid siden. Vi hyggede os i ungdomsrummet bagefter, og stemningen var bare god. Det giver lige lidt ekstra, når det er et lokalopgør,« sagde Villemoes.

Selvtillid og tro på fremtiden

Sejren var ikke bare tre point. Den var et signal om, at Middelfart kan matche modstandere som Kolding og skabe resultater, når holdet spiller disciplineret. »Det giver selvfølgelig en masse tro på det. Det var vigtigt, at vi fik en sejr, så vi ikke blev hægtet af. Det giver både glæde og selvtillid,« sagde Vetter.

Villemoes pegede på, at sejren også beviste, at holdets spilkoncept fungerer. »Vi har egentlig været med i alle kampe. Vi har bare manglet marginalerne og skarpheden. Nu fik vi marginalerne på vores side, og så kom sejren. Det viser, at hvis vi holder fast i vores måde at spille på, så kan vi vinde kampe i første division.«

For holdet betyder sejren, at de nu har otte point og hænger fast i feltet. En sejr næste weekend ude mod B93 kan bringe dem endnu tættere på midterfeltet.

En vigtig dag for klubben

På tribunerne var der fest hele dagen. Den gode sensommersol, jubilæet og stemningen omkring kampen gjorde det til en særlig oplevelse. For klubben var det vigtigt at markere, at man hører til på dette niveau.

Formanden kunne fejre fødselsdag med en sejr, og sponsorerne fik også en oplevelse at tage med hjem. Indian Summer-vejret skabte en ramme, som spillerne kvitterede for på banen.

»Vi var selvfølgelig alle sammen glade. Snakken gik, og folk råbte lige lidt ekstra. Der kom en øl eller to, men ellers var vi hurtigt hjemme. Det vigtigste var troen og glæden,« sagde Jacob Vetter.

Klar til næste skridt

Næste opgave bliver ude mod B93 i Sundby Idrætspark. B93 spiller deres hjemmekampe på kunstgræs i øjeblikket, fordi Østerbro Stadion er under renovering. Det bliver en svær test, men spillerne tager optimismen med sig.

»Jeg er altid optimistisk. Jeg tænker, at vi kan vinde hver kamp,« sagde Vetter. Jonas Villemoes supplerede: »Som fællesskab giver sejren os masser af tro. Det rykker i tabellen, når man får tre point, og vi tror på, at der kommer flere.«

Med sejren over Kolding har Middelfart ikke bare skrevet tre point på kontoen. De har også skrevet et nyt kapitel i klubbens historie. En dag hvor spillere, fans og byen sammen viste, hvad der er muligt, når tro og hårdt arbejde går hånd i hånd.

17-årig pige fængslet for brandstiftelse i Kolding midtby

0

RETTEN. En 17-årig pige er mandag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Pigen blev fremstillet i grundlovsforhør klokken 9.00, sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 181, stk. 1, der handler om brandstiftelse. Retten besluttede at fængsle hende frem til midten af oktober.

Sydøstjyllands Politi skriver »Den 17-årige pige er ved grundlovsforhøret i Retten i Kolding blevet varetægtsfængslet i fire uger«.

Ifølge politiet har sagen forbindelse til flere brande i containere og skraldespande i Kolding midtby. Brande der blev anmeldt fra midnat og frem til formiddagen søndag.

Der blev anmodet om dørlukning under grundlovsforhøret, og derfor er yderligere oplysninger om sagen ikke offentligt tilgængelige.

KIF Kolding sejrede i Sydbank Arena – Ellebæk tilbage på banen

0

SPORT. Lørdag eftermiddag blev det til en sejr på 36-32 over Norddjurs Håndbold i Sydbank Arena i en kamp, der både bød på masser af mål, høj intensitet og et glædeligt comeback til Tobias Ellebæk.

Efter næsten ti måneders fravær var Ellebæk tilbage på banen for første gang siden 20. november 2024, og han kunne endda tage plads i startopstillingen.

Kampen startede jævnbyrdigt, men KIF fik hurtigt overtaget og var foran med 2-3 mål gennem størstedelen af første kvarter. Efter 24 minutter kunne Markus Bugge bringe KIF på 16-12 med en fremragende underhåndsscoring, inden Ellebæk selv fulgte op med sit forløsende comebackmål, der fremtvang et stort jubelbrøl i hallen.

Første halvleg blev afsluttet på bedste vis, da Mads Kragh Thomsen scorede i allersidste sekund og sikrede pauseføringen på 20-15. Her havde Andreas Aagreen allerede markeret sig med en fornem halvleg og imponerende effektivitet: fem mål på fem forsøg.

KIF kom blæsende ud til anden halvleg og scorede tre gange på under to minutter, hvilket tvang Norddjurs’ træner til at tage en hurtig timeout. Angrebsspillet havde i ugens løb været i ekstra fokus, og det gav pote – 36 scoringer taler sit tydelige sprog om en stærk offensiv indsats.

Hen mod slutningen blev kampen en smule rodet. Forsvarsgeneral Jonas Tidemand måtte forlade banen med rødt kort efter sin tredje udvisning, og Norddjurs fik pyntet på resultatet. Men takket være vigtige redninger fra Thorsten Fries og en offensiv, der blev ved med at producere, var sejren aldrig reelt i fare.

Markus Bugge blev fortjent kåret til kampens spiller efter en ny stor præstation, hvor han nettede ni gange og fortsatte sin imponerende sæsonstart.

Efter kampen satte Tobias Ellebæk ord på oplevelsen:
»2 point, det var det, vi kom efter, og det var det, vi fik. Det holdt hårdt, for vi laver for mange fejl, som Norddjurs udnyttede, og vi er ikke 100% tilfredse med præstationen. Men vi scorer mange mål og spiller i perioder rigtig god angrebshåndbold, så samlet set er vi tilfredse med de 2 point.«

Om sit comeback sagde han:
»Det var sindssygt dejligt og forløsende. Jeg har ventet rigtig længe på det her, så det var superdejligt at komme ind og kunne bidrage til holdet på banen.«

KIF Kolding – Norddjurs Håndbold
36-32 (20-15)

KIF Koldings målscorere:
Markus Bugge 9, Andreas Aagreen 5, Mads Kragh Thomsen og Tobias Ellebæk 4 hver, Jonas Tidemand, Cornelius Kragh og Viktor Ahlstrand 3 hver, Kristian Stoklund og Lars Skaarup 2 hver, Jens Svane 1.

Tilskuertal: 878 i Sydbank Arena.

Det kolde gys bliver mere trygt – Østerstrand er nu officielt vinterbadepunkt

0

NATUR. Flere og flere danskere søger mod vinterbadning, og nu bliver det lettere at finde sikre steder at hoppe i bølgen blå. Seks nye vinterbadepunkter er blevet godkendt op til sæsonen 2025/2026, og dermed kan vinterbadere nu finde i alt 22 vinterbadepunkter fordelt på 11 kommuner.

I Fredericia betyder det, at Østerstrand nu officielt kan kalde sig vinterbadepunkt. Stranden ligger direkte ud til Lillebælt og er kendt som en af byens mest velbeliggende badestrande. Med helårsåbne omklædningsrum med toilet og bad, gode parkeringsforhold og den ikoniske cirkelbro, hvor brede trapper fører direkte ned i vandet, er Østerstrand allerede et populært sted at søge mod hele året.

Det er Friluftsrådet, der står bag mærkningsordningen. Forperson Dorthe Mølvig glæder sig over udviklingen. »Vi ser en stor interesse for vinterbadning, og med Vinterbadepunkt-ordningen sikrer vi, at det kan foregå under trygge og ordentlige forhold. Det handler både om rent badevand, adgangsforhold og livreddende udstyr – så det kolde dyp bliver en god oplevelse for alle,« siger hun.

Nye vinterbadepunkter i fire kommuner

Sammen med Østerstrand er Jels Søbad i Vejen Kommune og Frederikssund Kultur- og Havnebad kommet på listen. Desuden har Sønderborg Kommune fået hele tre vinterbadepunkter godkendt: Købingsmark Strand, Det Marine Center Kær Skrivedepotet og Ballebro.

I Frederikssund kan vinterbaderne nu benytte et moderne kultur- og havnebad, hvor der både er fællessauna, handicapvenlig adgang og livreddende udstyr. Jels Søbad er i forvejen et populært udflugtsmål, og nu er det også et officielt vinterbadepunkt. I Sønderborg er Købingsmark Strand, Det Marine Center Kær og Ballebro alle steder, der allerede er velkendte for både natur og badeoplevelser.

Fra pilotforsøg til landsdækkende ordning

Vinterbadepunkt-ordningen startede som et pilotprojekt på Langeland i 2021. På få år er ordningen vokset fra tre badesteder til 22. Alle punkter lever op til faste krav om sikkerhed, rent badevand og tilgængelighed.

Friluftsrådet kontrollerer i løbet af sæsonen, at stederne fortsat lever op til kriterierne, så vinterbadere kan være trygge, når de søger mod det kolde gys.

Med Østerstrand som vinterbadepunkt er Fredericia nu også en del af den landsdækkende ordning, og dermed er der endnu en grund til at finde badetøjet og modet frem, når efterårs- og vinterkulden sætter ind.

KIF Kolding binder styrmanden frem til 2027

0
SPORT. KIF Kolding har sikret sig kontinuitet på playmaker-positionen, efter at klubben har forlænget aftalen med den svenske profil Viktor Ahlstrand. Den nye kontrakt...

Metalbeholder med æter indleveret på genbrugsplads – politiet rykkede ud

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag morgen ud til genbrugspladsen på Bronzevej i Kolding efter en anmeldelse om en metalbeholder med æter. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Anmeldelsen...

Bilræs på Vejlevej: Politiet vil arbejde målrettet mod problemet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om bilræs på Vejlevej i Kolding. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Anmeldelsen indløb klokken 22.58 og gik på, at...

Politiet: Arbejdet fortsætter ved lastbilbrand på motorvejen – trafikken bedres gradvist

0
KRIMI. Arbejdet fortsætter mandag formiddag på Sønderjyske Motorvej, hvor en lastbil tidligere er brudt i brand og har givet trafikale problemer. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Ifølge...

To sager om spirituskørsel i kabinescootere samme dag

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har lørdag haft to separate sager om spirituskørsel i kabinescootere i Kolding. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Den første sag fandt sted...

Brand i lastbil lukker motorvej

0
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07...