SPORT. Under en uge efter at Helle Thomsen fik debut som landstræner for Håndboldkvinderne, er hun klar med den trup, der skal spille to kampe i EHF Euro Cup i oktober.
Danmark møder Tjekkiet den 15. oktober i Nykøbing Falster, mens der fire dage senere venter en udekamp mod Tyrkiet i Ankara. Landsholdet samles den 13. oktober.
»Kampene mod Tjekkiet og Tyrkiet er to kampe, som vi selvfølgelig skal vinde. Men det er også to kampe, som skal bruges på at gøre os skarpere frem mod VM-slutrunden. Vi har kun fem kampe dette efterår, inden VM begynder, og derfor er kampene vigtige i forhold til at spille holdet sammen og få alle med på aftalerne« siger Helle Thomsen.
For at se så mange spillere an som muligt har hun udtaget flere navne end normalt. Det betyder, at der vil ske udskiftninger undervejs, hvor nogle spillere deltager i begge kampe, andre kun i én, og enkelte ikke spiller kampe.
»Vi vil altid gerne arbejde med mange spillere, men vi har kun 16 med i kamptrupperne til begge kampe. Blandt andet ved vi allerede nu, at Anna Kristensen, Line Haugsted og Julie Scaglione ikke tager med til Tyrkiet« siger hun.
På målmandsposten er der igen fokus på at afprøve nye navne.
»Sidst så vi Louise Bak og Amalie Milling, og denne gang bliver det Anne Christine Bossen, som vi ser an på målmandsposten. Vi tænker både langsigtet og kortsigtet, og ved at prøve noget forskelligt, garderer vi os, hvis en nøglespiller pludselig bliver skadet« forklarer Helle Thomsen.
Truppen rummer både etablerede profiler som Mie Højlund, Trine Østergaard og Anne Mette Hansen, men også nye navne fra Nykøbing Falster, Viborg og Sønderjyske.
Kampene spilles 15. oktober i Nykøbing Falster Hallerne og 19. oktober i Ankara.
DØGNRAPPORT. Fredag morgen blev en 55-årig mand fra Aarup klemt under en gummiged ved Sportsrideklubben på Fuglsangvej i Fredericia. Ifølge vagtchef Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi skete ulykken omkring klokken 07.30.
»Manden fik gummigeden væltet ned over benet. Han var ved bevidsthed, da vi ankom. Klokken 08.01 kunne vi melde, at han var blevet frigjort efter at have ligget klemt,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Skaderne vurderes til umiddelbart kun at være på benet, men det præcise omfang er stadig uvist. Den 55-årige blev bragt til sygehuset. Arbejdstilsynet, de pårørende og arbejdsgiveren er underrettet.
Spiritus- og narkokørsel i Koldingområdet
Udover ulykken i Fredericia havde politiet også travlt med flere færdselsrelaterede sager i Kolding.
Onsdag blev en 29-årig mand standset på en lille knallert i Christiansfeld. »Han var påvirket af alkohol og blev derfor sigtet for spritkørsel,« siger vagtchefen.
Samme dag klokken 17.53 standsede en patrulje en bil i Vamdrup. Her viste føreren, en 32-årig mand fra Sommersted, sig at være påvirket af cannabis. Han blev sigtet for narkokørsel.
Vild eftersættelse i Kolding natten til torsdag
Natten til torsdag udviklede en rutinemæssig kontrol sig til en længere eftersættelse i Kolding.
»Patruljen fik øje på en uindregistreret personbil omkring klokken 03.03 på Østerbrogade i Kolding. Da de ville bringe den til standsning, ønskede føreren ikke at standse. Det udviklede sig til en eftersættelse,« siger Arno Rindal Petersen.
Jagten gik rundt i Kolding by, ud af byen og tilbage igen. Undervejs noterede betjentene omkring 15 færdselsforseelser. »Der blev kørt over for rødt lys, foretaget forkert kørsel ved helleanlæg og kørt med kraftig overskridelse af hastighedsgrænsen,« fortæller vagtchefen.
Klokken 03.27 lykkedes det politiet at standse bilen på motorvejen. Føreren, en 37-årig mand, blev anholdt. Han var påvirket af stoffer og blev sigtet.
»Han er fortsat anholdt, men umiddelbart skal han ikke fremstilles i grundlovsforhør. Der har ikke været fare for andre trafikanter, så vi taler om almindelige færdselsforseelser,« siger Arno Rindal Petersen.
Kilde: Sydøstjyllands Politi, pressebriefing ved vagtchef Arno Rindal Petersen fredag morgen.
POLITI. Sydøstjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en sag om uidentificeret droneaktivitet tæt på Billund Lufthavn.
Politiet modtog klokken 04.21 torsdag morgen en anmeldelse om, at der var observeret droner i et område nær lufthavnen. Af sikkerhedsmæssige årsager valgte Billund Lufthavn kort efter at lukke luftrummet og indstille flytrafikken fra klokken 04.30 til 05.41, mens sagen blev undersøgt nærmere.
Politiinspektør Kristian Juliussen understreger alvoren i situationen. »Vi ser med stor alvor på sager, hvor der observeres droner i nærheden af kritisk infrastruktur herunder lufthavne. Det er både ulovligt og potentielt farligt, når droner flyves i områder, hvor de kan udgøre en risiko for lufttrafikken. Vi har iværksat en efterforskning, og hvis nogen er i besiddelse af oplysninger af betydning for efterforskningen, opfordrer vi til, at man kontakter os på telefon 114,« siger han.
Politiet arbejder tæt sammen med både PET og Billund Lufthavn om løbende at vurdere sikkerhedsrisikoen. »Det er ikke vores vurdering, at borgere på noget tidspunkt har været i fare,« siger Kristian Juliussen.
Sydøstjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 15-24-årige i kommunen. Landsgennemsnittet er 6,6 procent, og dermed ligger Kolding højere end de fleste kommuner i Danmark. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For borgmester Knud Erik Langhoff (C) er tallene et alvorligt tegn på, at der fortsat er brug for massive indsatser. »Vi oplever i Kolding en voksende gruppe af unge, som står uden for både uddannelse og job. Vi ser unge, der forlader grundskolen uden at fortsætte på en ungdomsuddannelse, og vi ser unge, der flytter til Kolding for at starte, men kort inde i deres ungdomsuddannelse vælger at afbryde den. Der er også en stigende søgning til STU – den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse – hvilket er en tendens, vi har set gennem de seneste år,« siger borgmesteren.
En voksende NEET-gruppe
AE-rapporten beskriver de såkaldte NEET-unge – unge, der er “Not in Education, Employment or Training”. Det er en betegnelse, der også dækker unge, som ikke søger ydelser eller indsatser på Ungeområdet, men som finder forsørgelse på anden vis. Det kan være gennem familie, kæreste eller ufaglært deltidsarbejde.
»Netop NEET-gruppen vokser, og det bekymrer os. For de unge, der ikke søger hjælp, er sværere at få kontakt med. Hvis de er over 18 år og ikke er i systemet, ved vi ganske enkelt ikke, om de er i gang med noget, eller om de står helt udenfor. Og det gør dem meget sårbare,« siger Knud Erik Langhoff.
Samtidig oplever kommunen, at flere 15-17-årige uden for job eller uddannelse har brug for en massiv tværfaglig indsats, inden de kan komme i gang. »En del af de unge får i dag støtte gennem Ungecenteret, Socialfagligt Center eller særlige forløb som voksenspecialundervisning. Det er unge, der i statistikken tæller som uden for uddannelse og job, men som vi faktisk er i gang med at hjælpe,« forklarer borgmesteren.
Færre på uddannelseshjælp
Billedet er altså komplekst. Mens antallet af unge i NEET-gruppen vokser, falder antallet af unge på uddannelseshjælp. I december 2024 var der 422 unge på uddannelseshjælp mod 436 året før. Samtidig er antallet af unge i ressourceforløb under 30 år faldet fra 66 i 2023 til 54 i 2024.
»Tallene viser, at vi faktisk lykkes med at hjælpe flere unge videre fra uddannelseshjælp og ressourceforløb. De kommer hurtigere i gang, og de bliver kortere tid i systemet. Men vi ser desværre, at en ny gruppe – NEET-ungdommen – vokser frem, og det er en stor udfordring,« siger Knud Erik Langhoff.
Karrierekompasset og vejledningsplanen
For at vende udviklingen har Kolding sat en række konkrete tiltag i gang på tværs af Børn- og Uddannelsesforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Ét af dem er Karrierekompasset, der nu rulles ud på alle folkeskoler.
»Formålet er, at eleverne udvikler kompetencer til at kunne navigere i deres muligheder efter grundskolen, uanset om det er i retning af uddannelse eller job. Karrierekompasset skal understøtte, at alle elever kan træffe oplyste valg, som giver dem de bedste forudsætninger for at lykkes i voksenlivet. Det er et vigtigt redskab,« siger borgmesteren.
Et andet tiltag er den sammenhængende vejledningsplan, som sidste år erstattede den gamle uddannelsesparathedsvurdering. »Med planen har vi lagt vægt på et tættere og mere struktureret samarbejde mellem skolerne og vores uddannelsesvejledere. Vi skal have fat i de elever, der er i risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Jo tidligere vi kan give dem støtte, desto større er chancen for, at de kommer godt videre,« siger han.
Den gode start
Borgmesteren vender tilbage til pointen om, at det hele afhænger af en god start. »Noget af det værste, der kan ske, er, hvis et ungt menneske kommer skævt fra start. Det kan præge resten af tilværelsen. Derfor skal vi sætte ind tidligt – allerede i folkeskolen, og i nogle tilfælde helt tilbage i daginstitutionen. Hvis vi ikke får lagt et stærkt fundament, risikerer vi, at flere unge falder ud senere.«
Et ambitiøst nationalt mål
På landsplan har regeringen sat en klar målsætning: Andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så den lander på 3,5 procent.
Knud Erik Langhoff vil gerne være med til at nå målet, men han ser også udfordringer. »Det er ambitiøst, og det kræver handling nu. Jeg ønsker, at Kolding skal være en del af løsningen. Men vi må også være realistiske. Vi har at gøre med generationer. De unge, vi hjælper i dag, har ofte komplekse udfordringer. Vi kan ikke bare ændre på tallene med et trylleslag. Men med de rigtige investeringer og den rette indsats kan vi på sigt rykke dem,« siger borgmesteren.
Et fælles ansvar
Han understreger, at opgaven ikke kan løftes af kommunen alene. »Vi har brug for et stærkt samarbejde med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, civilsamfund og forældre. Det er et fælles ansvar. Alle unge har brug for at være en del af et fællesskab – stort eller småt – og vi skal hjælpe dem ind i det fællesskab. Det er den vigtigste forudsætning for, at de kan få en god fremtid.«
POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7 procent af de 18-25-årige i kommunen. Landsgennemsnittet ligger på 6,6 procent, og dermed skiller Kolding sig negativt ud i den nyeste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
For Dansk Folkepartis Søren Rasmussen, der er 2. viceborgmester i Kolding Kommune, er tallene et klart signal om, at der skal handles. »Det er da alt for mange. Hver enkelt ung menneske, som er uden job eller uddannelse, er et ung menneske for meget. Så uanset hvor vi ligger, skal vi altid stræbe efter at blive bedre. Men selvfølgelig er det særligt alvorligt, når vi ligger over landsgennemsnittet,« siger han.
AE-analysen viser, at det på landsplan drejer sig om 44.600 unge, som hverken er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Det svarer til 6,6 procent af alle unge mellem 15 og 24 år. Tendensen går den forkerte vej: I 68 ud af landets 98 kommuner er andelen steget det seneste år.
Særligt i kommuner uden for de største byområder er udfordringen tydelig. Mange fynske kommuner, dele af Syd- og Vestsjælland samt byer i Syd- og Sønderjylland ligger højt. Omvendt er andelen lavere i kommuner omkring København og i dele af Østjylland.
Kolding ligger med sine 7 procent højere end landsgennemsnittet, men lavere end flere af de omkringliggende kommuner. Eksempelvis er tallet i Fredericia 8,3 procent.
Hvorfor Kolding ligger over gennemsnittet, kan Søren Rasmussen ikke svare på. »Jeg er faktisk ikke klar over, hvad det skyldes. Men det er da noget, vi skal have undersøgt,« siger han.
Han understreger, at det ikke nytter at lede efter én forklaring. »Jeg tænker, at vi har et fælles ansvar. Kommunen har et ansvar gennem folkeskolen og de indsatser, vi laver. Men vi får de bedste resultater, når vi arbejder sammen med uddannelsesinstitutioner, virksomheder og civilsamfund. Jo flere der tager ansvar, jo bedre kommer vi i mål.«
Kommunens indsats
Ifølge Rasmussen har Kolding allerede iværksat en række tiltag. »Vi har nogle rigtig dygtige konsulenter, som hjælper de unge med at finde den rette vej. De kan være med til at matche interesser og muligheder og pege dem i retning af et job eller en uddannelse,« siger han.
Han peger på, at kommunen har en bred palet af indsatser. Der er fokus på at støtte unge i overgangen fra skole til ungdomsuddannelse, på at tilbyde praktik og virksomhedsforløb og på at sikre, at de, der har det sværest, ikke tabes helt. »Jeg synes, vi har mange gode tiltag, men vi kan altid blive bedre til at give de unge de bedste forudsætninger,« siger han.
For Søren Rasmussen er det helt afgørende, at indsatsen kommer tidligt. »Noget af det værste er, hvis man kommer skævt fra start. Det kan præge hele resten af ens tilværelse. Derfor skal vi satse på, at de unge får en god start. Er vi ikke gode nok til det i dag, så må vi sætte flere ressourcer ind for at rette op.«
Det er en pointe, som også fremgår af AE-analysen. Den viser, at der er en klar sammenhæng mellem unges muligheder i folkeskolen og deres chancer for at komme videre i uddannelsessystemet. Manglende beståede karakterer i dansk og matematik kan lukke døren til både erhvervsuddannelser og gymnasiale forløb.
Samtidig fremhæver analysen, at unge med psykiske udfordringer udgør en voksende andel af gruppen uden job eller uddannelse. Dermed bliver det endnu vigtigere, at kommunerne kan tilbyde håndholdte forløb og støtteordninger, der møder de unge dér, hvor de er.
For Rasmussen er det vigtigt, at kommunen ikke står alene med ansvaret. »Det er klart et kommunalt ansvar, men vi skal have så mange som muligt med til at løfte. Når vi samarbejder med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, skaber vi flere muligheder for de unge. Og civilsamfundet spiller også en rolle. Det handler om at have så mange aktører som muligt, der vil de unges bedste.«
Han tilføjer, at virksomheder i Kolding generelt er villige til at tage unge ind – men at det kræver, at de unge også er klar til at gribe chancen. »Det er jo en dobbeltindsats. Vi skal skabe mulighederne, men de unge skal også tage imod dem. Det kan være svært for nogle, men derfor skal vi være endnu bedre til at hjælpe dem med at tage det første skridt.«
Kan målet nås?
Regeringens nationale målsætning er, at andelen af unge uden job eller uddannelse skal halveres frem mod 2030, så tallet lander på 3,5 procent. Spørgsmålet er, om det er realistisk for en kommune som Kolding.
Søren Rasmussen tøver, men han lægger ikke skjul på, at ambitionen er nødvendig. »Det synes jeg da, vi skal. Vi skal sætte meget ind på det. Jeg har ikke et hurtigt fix, men jeg tænker, det er en stor og fælles indsats, der skal til. Hvis vi satser på at give de unge en god start, så er det den bedste investering, vi kan lave.«
Han advarer dog mod at tro, at målet kan nås uden hårdt arbejde. »Det bliver ikke nemt. Men vi skylder de unge at prøve. For hver ung, der ikke kommer i gang, risikerer at få en sværere vej gennem livet. Og det er ikke bare et tab for den enkelte, men også for samfundet.«
Et politisk prioriteringsspørgsmål
AE-analysen peger på, at det kræver både investeringer og politisk vilje at ændre på tallene. Ressourcer til folkeskolen, styrkelse af erhvervsuddannelserne, bedre støtte til unge med psykiske udfordringer og tættere samarbejde med virksomheder er blandt de værktøjer, der kan gøre en forskel.
For Søren Rasmussen er det derfor også et spørgsmål om prioriteringer. »Vi kan altid diskutere, hvor pengene skal findes. Men for mig er det klart, at det her er en af de vigtigste investeringer, vi kan lave. Vi taler om de unge, der skal bære samfundet videre i de næste mange år. Derfor må vi tage ansvaret på os.«
SPORT. En tirsdag formiddag på STATIONEN i Fredericia. Kaffen er skænket, småsnakken glider roligt, og direktør Thomas Renneberg-Larsen virker som en mand, der kender alvoren, men samtidig udstråler ro og handlekraft. Det er dagen efter, at klubben sagde farvel til en træner med internationalt snit. Han er klar til at forklare, hvorfor Fredericia HK har sagt farvel til cheftræner Guðmundur Guðmundsson, og hvad der nu skal ske med klubben, der i løbet af få år har bevæget sig fra oprykker til medaljekandidat og fast inventar i toppen af dansk håndbold.
Han tager en tår kaffe, trækker vejret, og så går vi i gang. I 14 minutter svarer han på spørgsmål om fyringen, om spillertruppen, om økonomien og om visionen frem mod 2029. Og hele vejen igennem er der en balance mellem ydmyghed og beslutsomhed.
»Vi mener stadigvæk, at det er realistisk at spille med i toppen af dansk håndbold. Vi hører til i toppen, og vi har materialet til det. Vi har også hele tiden sagt, at der kommer bump på vejen. Vi har et ungt hold, vi bygger op med talenter, og vi tror på, at når vi kommer hen til april og maj, så skal vi nok være der hvor vi skal være« siger han.
Han ved godt, at det ikke altid ser sådan ud udefra. Nederlaget til Skanderborg og den svage indsats mod Nordsjælland sidder stadig i kroppen hos både spillere og fans. Men for direktøren handler det om det lange sigt. At klubben bygger, justerer og lærer undervejs.
»Vi kommer ikke til at vinde alle kampene. Det kan være, at vi ender lidt længere nede i tabellen, men vi skal i slutspil, og med den nye struktur er det i semifinalerne, at pladserne afgøres. Det er vi godt rustet til« siger han.
Det store samtaleemne er naturligvis beslutningen om at stoppe samarbejdet med Guðmundur Guðmundsson. Fyringen ramte ikke kun i håndboldkredse i Danmark, men også internationalt. Det er sjældent, at en klub i den størrelse og med de resultater siger farvel til en træner med det cv.
»Som vi også skrev i pressemeddelelsen, så vurderer vi hele tiden truppen, spillerne og træneren. Vi syntes, at der manglede noget spilleglæde og noget gejst. Vi manglede de sidste procenter. Derfor vurderede vi, at vi skulle have en anden trænerprofil« siger Renneberg-Larsen.
Han understreger, at spillertruppen i dag er sammensat på en anden måde end i 2022, da Guðmundur Guðmundsson først kom til klubben.
»Dengang skulle der bygges op på en anden måde. Nu er projektet et andet. Tålmodigheden er heller ikke den samme. Vi har en ny retning, og vi vil gerne udfordre Aalborg om guldet i 2029. Så kræver det hårdt arbejde i mange år frem, og det kræver en ny profil« siger han.
Det er tydeligt, at beslutningen ikke har været let. Renneberg-Larsen taler med respekt i stemmen, når han nævner alt det, Guðmundur Guðmundsson har opnået med FHK.
»Det har ikke været særlig sjovt. Når man ser på de bedrifter, han har leveret, så er det imponerende. Vi har fået sølv, vi har fået bronze, vi har været i Final Four, vi har spillet Champions League og skal spille Europa League. Han har flyttet Fredericia HK til et helt andet niveau. Han har en stor plads i klubben og i vores hjerter, fordi han har gjort os mere professionelle. Det skal vi bygge videre på« siger han.
Men professionel sport er også benhård, og på et tidspunkt skal der træffes beslutninger, selv når de gør ondt.
»Vi tror på, at vi skal en anden vej. Så må man tage konsekvensen. Det er ikke sjovt, men sådan er sporten« siger han.
Når man fyrer en træner, bliver blikket hurtigt rettet mod resultater og spillestil. Men direktøren er ærlig omkring, at ansvaret også ligger andre steder.
»Man kan ikke fyre 16 spillere, så er det træneren, der står for skud. Men vi har alle et ansvar. Når vi laver 16 tekniske fejl mod Skanderborg, er det ikke trænerens skyld. Når vi brænder 12 oplagte chancer mod Nordsjælland, hvor deres keeper står med 45 procent, så er det ikke trænerens skyld. Spillerne skal kigge indad, og vi i ledelsen skal også kigge på, hvordan vi bruger ressourcerne og talenterne« siger han.
Han ved godt, at fans og kritikere hurtigt peger på spillersalg og profiler, der er smuttet. Navne som Lasse Balstad og Reinier Taboada er nævnt igen og igen.
»Kritik vil der altid være. Når man vinder, er det godt, og når man taber, er det noget andet. Vi har en plan for strukturen og for rekrutteringen. Hvis vi skal have plads til store talenter, kræver det, at man vælger noget andet fra. Det kan se mærkeligt ud udefra, men vi mener, det er det rigtige for FHK« siger han.
I stedet er blikket nu rettet mod Jesper Houmark og Michael Wollesen, der midlertidigt overtager. Houmark har tidligere været cheftræner i Fredericia HK og har siden arbejdet tæt sammen med Guðmundur Guðmundsson.
»Jesper er en dygtig træner. Han har lært meget af Guðmundur Guðmundsson og har lagt lag på. Han kender spillerne, og sammen med Michael skal han skabe spilleglæde og humør. Lige nu handler det om at rykke sammen i bussen og komme tilbage på sporet« siger Renneberg-Larsen.
Han ved godt, at Houmarks første periode som cheftræner blev kritiseret for blandede resultater, men han ser ham som den rette mand i den nuværende situation.
»Jesper har udviklet sig. Han har lært meget og er klar til opgaven. Sammen med Michael kan han give holdet det løft, vi har brug for« siger direktøren.
Mens det sportslige fylder, er økonomien altid en faktor i moderne håndbold. Renneberg-Larsen forsikrer, at klubben står solidt.
»Vi har en god sponsoropbakning og har fået nye sponsorer til. Fredericia har håndbold-DNA, og der er god opbakning fra byen, fra Trekantområdet og fra resten af Danmark. Vi kommer ud med et positivt resultat i regnskabet ved årsskiftet. Der er gode gænge i klubben« siger han.
Han vil ikke kommentere detaljeret på de økonomiske konsekvenser af fyringen.
»Det er interne forhold. Vi er polstrede til det, og vi er klar til at håndtere det« siger han.
Fredericia Idrætscenter har de seneste år været fyldt til store kampe, og klubben ved, hvor vigtig fanopbakningen er.
»Dem med sæsonkort og i fanklubben ved, at man skal bakke op i medgang og modgang. Vi arbejder hele tiden på at skabe oplevelser ud over håndbolden med fanszoner og familiearrangementer. Vi vil have, at folk får noget ekstra, når de kommer i hallen. Men selvfølgelig er det sådan, at jo flere kampe vi vinder, jo flere tilskuere kommer der« siger han.
Han nævner også den kommende kamp mod GOG, hvor der igen ventes mange tilskuere.
»Det er altid et hold, der trækker mange tilskuere. Der kommer rigtig mange på lørdag. Det bliver en stor oplevelse« siger han.
Midt i alt det praktiske, alt det svære og alt det følelsesladede, står en langsigtet drøm tilbage.
»Vi vil helt til tops. Aalborg er langt foran, også økonomisk, og det vil de være i mange år. Men vi skal måle os med dem, og vi vil gerne have mesterskabet tilbage til Fredericia. Vi vil også gerne spille europæisk håndbold, for det giver os en stemme i Europa og betyder noget for rekruttering og talentudvikling. Vores mål er at få guldet hjem til Fredericia. Vi vil udfordre Aalborg i 2029, og vi vil gøre alt for at se, om det kan ske før« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Han læner sig tilbage i stolen på STATIONEN, stadig rolig, stadig handlekraftig. Han ved, at det ikke bliver nemt. Han ved, at klubben er i en overgang, hvor resultater ikke kommer automatisk. Men han insisterer på, at FHK er på vej den rigtige vej.
»Det tager tid at ændre tingene. Det tager tid at justere forsvaret og finde det nye udtryk. Men vi arbejder målrettet, og vi tror på projektet. Vi vil blive målt på resultater, men vi vil også blive målt på, hvordan vi udvikler os. Og vi tror på, at vi kan levere« siger han.
Fredericia HK har taget et skridt, der har vakt opsigt. De har sagt farvel til en træner, der har leveret historiske resultater, og de har sat kurs mod en ny fremtid. Ambitionen er intakt, drømmen lever, og direktøren er klar til at stå på mål for beslutningerne.
POLITI. Sydøstjyllands Politi advarer igen om kontaktbedrageri efter flere sager i både Fredericia og Kolding. Ved torsdagens pressebriefing fortæller politikommissær Susanne Hviid, at ældre borgere er blevet kontaktet af mænd, der udgav sig for at være fra banken.
I Fredericia forsøgte en mand tirsdag klokken 15.10 at franarre en 72-årig kvinde på Damsbovej penge. Hun blev ringet op af en person, der sagde, at hendes konto var ved at blive hacket. Kort efter dukkede en mand op ved kvindens bopæl.
»Han beskrives som cirka 170 centimeter høj, muskuløs og med skæg til brystet. Han er 30 til 35 år gammel og har mørkt hår. Kvinden lagde mærke til, at der holdt en postkasserød bil i nærheden,« siger Susanne Hviid.
Kvinden fornemmede, at hun var ved at blive snydt, og undgik derfor at udlevere hverken kort eller oplysninger.
I Kolding lykkedes det derimod gerningsmænd at gennemføre et bedrageri. Mandag klokken 11.30 blev en 83-årig kvinde kontaktet telefonisk af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Hun blev overtalt til at oplyse sit MitID, hvorefter der blev hævet 30.000 kroner fra hendes konto via MobilePay.
Senere samme dag blev en 88-årig kvinde i Seest udsat for et lignende forsøg. Hun talte i telefon med en mand, der udgav sig for at være fra banken. En gerningsmand mødte op på adressen og fik fat i hendes kort, men stjal også guldsmykker fra hjemmet.
»Gerningsmanden beskrives som 30 til 35 år gammel med lys hud, sort hår og langt sort skæg. Han var cirka 170 centimeter høj, iført mørkt tøj og mørke sko. Det lykkedes ham ikke at hæve penge, fordi koden til kortet var forkert, men guldsmykkerne blev stjålet,« fortæller Susanne Hviid.
Politiet understreger, at banker aldrig sender medarbejdere ud for at hente kort eller beder borgere udlevere MitID.
»Vi ser desværre flere sager, hvor gerningsmændene målretter sig ældre borgere. Vi opfordrer alle til at være meget påpasselige og til at kontakte politiet på 114, hvis man har oplysninger,« siger Susanne Hviid.
BUSINESS. Der dufter af kaffe i STATIONEN, og stemningen er rolig på den måde den kun er dagen efter et stort arrangement. I går stod iværksættere fra Danmark og udlandet foran dommere og partnere i Fredericia og pitchede løsninger til en datacenterindustri der vokser hurtigere end de fleste kan tælle. I dag er blikket vendt fra scene og spotlys til implementering og næste skridt.
»Pitchdagen var vigtig. Den skabte momentum og viste bredden i idéerne. Men det er i dag arbejdet begynder. Vi skal hjælpe de bedste hold fra præsentation til pilot og fra pilot til skala,« siger Henrik Hansen, direktør i Danish Data Center Industry.
David Mogensen.
AVISEN har allerede skrevet historien om, at Fredericia bliver hjemsted for Net Zero Start-Up Hub. Det nye er, hvad det konkret betyder, når støvet har lagt sig. Derfor mødes vi til en længere samtale om retning, realisme og resultater.
»Fredericia har en usædvanlig tæt koncentration af energiinfrastruktur. Energinet, raffinaderi, havn og virksomheder der kan sektorkoble i praksis. Det gør byen til et levende laboratorium. Her kan du teste teknologi i virkelige omgivelser i stedet for at lade den dø på et excel-ark,« siger David Mogensen, ekstern projektkonsulent, Energi & Klima i Business Fredericia.
Han lægger ikke skjul på, at dagen i går også var en eksamen for byens samlede fortælling. Om Fredericia kunne levere rammer, netværk og tempo. Svaret fra salen var positivt, men forventningerne er det samme.
»Vi har rakt hånden i vejret og sagt, at vi vil mere end blot at facilitere. Vi vil være stedet hvor energivirksomheder, datacentre og kloge hoveder mødes og flytter noget. Det forpligter,« siger han.
Henrik Hansen. Foto: AVISEN
Pitchdagen gav tre vindere med kontante præmier og op til ti selskaber, der nu vurderes til et seks måneders forløb fra årsskiftet. Formatet er enkelt at forklare og svært at levere. Mentorforløb. Adgang til industripartnere. Test og demo. Et advisory board med tunge profiler der hjælper med produkt, kommercialisering og investorklarhed. Ambitionen er ligeså enkel. Færre powerpoints. Flere pilotprojekter.
Henrik Hansen sætter rammen skarpt. »Datacenterindustrien er blevet en nøglespiller i den grønne omstilling, fordi digitalisering driver energiforbrug. Branchen har allerede presset forbruget pr. beregning ned. Men væksten i data spiser effektiviseringer til morgenmad. Nu handler det om køling, lagring, back-up og integration med energisystemet. Det er her start-ups kan gøre en reel forskel.«
Han nævner konkrete spor. Udnyttelse af overskudsvarme. Smartere styring af fleksibelt forbrug. Erstatning af diesel i back-up med grønne brændsler. »Vi tester ikke for testens skyld. Vi tester fordi løsningerne skal kunne rulles ud i en branche der er global fra dag ét.«
Hvorfor Fredericia og hvorfor nu. David Mogensen hælder mere kaffe op og peger ud i luften som om energiinfrastrukturen lå lige uden for vinduerne. »Det unikke ved Fredericia er nærheden. Spildvarme fra én aktør bliver til fjernvarme for borgere og procesvarme for virksomheder. Energinet ligger her med dyb viden og mange hoveder. Havn og logistisk adgang er i baghaven. Du kan gå fra whiteboard til varmeveksler på samme dag. Den korteste vej mellem idé og drift går gennem korte afstande.«
Han ved også, at fortællingen om grøn innovation hurtigt bliver uld i mund. Derfor skiller han begreberne ad. »Grøn i verdensklasse rummer biodiversitet og affaldssortering. Det er kommunens drift og borgernes hverdag. Vores spor er erhvervsudvikling i energi. Virksomheder, arbejdspladser og eksport. Vi hjælper ikke kun klimaet. Vi flytter også BNP.«
Det er store ord, men tallene understøtter ambitionen. Efterspørgslen på datakraft stiger voldsomt drevet af AI, streaming og cloud. Samtidig står elnet og varmeforsyning over for den største modernisering i årtier. Når de to kurver mødes, opstår vinduet for løsninger der kan bygges, skaleres og eksporteres.
»Store virksomheder kan ikke løse alt alene. De har volumen og kundebase, men tempoet kan være lavere. Start-ups kan derimod flytte sig hurtigt, hvis de får adgang til rigtige kunder, rigtige data og rigtige testfaciliteter. Det er præcis den bro vi bygger her,« siger Henrik Hansen.
Hvad betyder det for borgerne der ikke går op i servere og PPA-aftaler. David Mogensen trækker tråden hjem. »For borgerne betyder det først og fremmest arbejdspladser og bosætning. Den type familier vi tiltrækker med energi og digital infrastruktur passer godt til Fredericia. De bidrager til foreningsliv, skoler og skattegrundlag. Og de kommer fordi vi har noget de ikke kan få andre steder.«
Der er en konkret plan bag ordene. De udvalgte virksomheder flytter fysisk til Fredericia i forløbsperioden. Ikke kun til mødedage, men til et dagligt miljø tæt på partnere og forsyningsselskaber. »Vi vil have puls i huset. Viden skal smitte af ved kaffemaskinen, ikke kun i PowerPoint,« som Henrik Hansen formulerer det.
Samtidig er fundingsporet åbent. Et første projekt på ti millioner er landet, og flere EU- og nationale ansøgninger er i pipeline. »EU kigger i disse år på præcis det krydsfelt vi repræsenterer. AI ind i energisystemet. Effektiv køling. Sektorkobling. Jo skarpere profil vi viser, jo lettere er det at tiltrække midler. Det er ikke bare pæne ord. Det er en konkret løftestang for at komme hurtigere fra idé til implementering,« siger Kristian Bendix Drejer.
Der er selvfølgelig risiko. Iværksætteri er aldrig en sikker aktie. Henrik Hansen er realistisk. »Nogle løsninger virker ikke. Det skal vi finde ud af hurtigt og ærligt. Derfor laver vi korte forløb, tydelige milepæle og adgang til pilotsites. Hellere aflive tidligt end at sylte et måske i tre år. Og hellere hjælpe de rigtige tre virksomheder rigtigt meget end at varme ti lunkent.«
Spørgsmålet om tempo vender tilbage flere gange under snakken. Hele ideen med hubben er at skære tid ud af udviklingsforløb. At få hurtigere svar på det eneste spørgsmål der tæller for en skalerbar løsning. Virker det i virkeligheden. Henrik Hansen smiler af det enkle. »Når svaret er ja, skal vi kunne sætte flere stempler på hurtigt. Kunden. Kapitalen. Kompetencerne.«
Kaffen er drukket op, og noterne lukker. Fra gårsdagens scene til dagens håndværk er der ikke langt i Fredericia. »Vi er ikke færdige, fordi et event gik godt. Vi er først begyndt,« siger David Mogensen og rejser sig.
Udenfor kører hverdagen ufortrødent videre. Der er ikke noget højstemt over det. Det er bare sådan virksomheder bliver til. I et rum med kort afstand mellem beslutning og drift. I en by der har energi i blodet. I en alliance hvor datacentre og energisystem lærer at trække i takt.
»Fredericia er et arnested, ikke et mål i sig selv. Løsningerne skal videre ud i Europa. Men det starter her,« siger Henrik Hansen.
Sådan lyder konturen. Mindre fanfare, mere friktion. Mindre scene, mere skema. Det er sådan forandring ser ud, når ordene har fået tyngde. Og det er sådan Fredericia er på vej fra overskrift til indhold. Fra pitch til pilot. Fra pilot til forretning. Begge deler visionerne, og begge tror på, at det bliver stort for Fredericia og industrien.
BILLUND. Torsdag morgen var luftrummet over Billund Lufthavn midlertidigt lukket. Sydøstjyllands Politi fortæller, at man klokken 04.21 modtog en anmeldelse om ulovlig droneaktivitet i området.
Vagtchef Andreas Juul oplyser til AVISEN, at der endnu ikke er bekræftet droneaktivitet, men at politiet fortsat arbejder på stedet.
»Vi kan ikke på nuværende tidspunkt bekræfte, at der rent faktisk har været droner i området. Vi er stadig til stede og i gang med efterforskningen,« siger han og understreger, at der ikke har været fare på færde.
Hos Billund Lufthavn bekræfter pressechef Dan Prangsgaard, at lufthavnen var lukket i en periode. Til Ekstra Bladet siger han: »Der har været en hændelse, som har gjort, at vores luftrum har været lukket i en periode på omkring en times tid her tidlig morgen torsdag.«
Lukningen af luftrummet stod på i cirka en time, men trafikken er nu normaliseret. Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om, hvorvidt hændelsen har forbindelse til andre droneobservationer i løbet af natten og morgenen.
Også lufthavnene i Aalborg, Rønne og Esbjerg har været berørt af lukninger torsdag.
SPORT. KIF Kolding har sikret sig kontinuitet på playmaker-positionen, efter at klubben har forlænget aftalen med den svenske profil Viktor Ahlstrand. Den nye kontrakt...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag morgen ud til genbrugspladsen på Bronzevej i Kolding efter en anmeldelse om en metalbeholder med æter.
Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.
Anmeldelsen...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om bilræs på Vejlevej i Kolding.
Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.
Anmeldelsen indløb klokken 22.58 og gik på, at...
KRIMI. Arbejdet fortsætter mandag formiddag på Sønderjyske Motorvej, hvor en lastbil tidligere er brudt i brand og har givet trafikale problemer.
Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har lørdag haft to separate sager om spirituskørsel i kabinescootere i Kolding.
Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi.
Den første sag fandt sted...
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07...
