Facebook Instagram Linkedin Twitter

Politiet: Otte henvendelser om droner i Fredericia på et døgn

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Indbrud, trafikforseelser og usædvanlige meldinger om droner satte sit præg på det seneste døgn i politikredsen. Fra villaer i Fredericia til gaderne i Kolding har Sydøstjyllands Politi haft sager, der spænder vidt.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der mandag blev anmeldt to indbrud på Herslev Kirkevej i Fredericia Kommune.

Det første indbrud fandt sted mellem klokken 09.00 og 21.00 den 29. september. Her blev et vindue i en udestue opbrudt, og gerningspersonerne bevægede sig rundt i villaen. Der er stjålet smykker.

Det andet indbrud skete ligeledes på Herslev Kirkevej samme dag mellem klokken 20.00 og 21.30. Her blev en terrassedør åbnet, og der er stjålet to pakker cigaretter.

Kørsel uden førerret i Fredericia

På Strandvejen i Fredericia blev en 52-årig mand mandag aften klokken 21.00 standset af politiet. Han blev sigtet for at køre uden førerret.

Flere henvendelser om droner

Inden for det seneste døgn, fra klokken 00.01 til 06.00 tirsdag morgen, har Sydøstjyllands Politi modtaget otte henvendelser om mulige droner i Fredericia Kommune. Ifølge politiet kan der dog også være tale om fly, der lander.

Spirituskørsel i Kolding

På Sydbanegade i Kolding blev en personbil standset mandag den 29. september klokken 00.54. Føreren, en 31-årig mand fra Kolding, fremstod påvirket af alkohol og blev sigtet for spirituskørsel. Han blev anholdt, og der er taget en blodprøve, som nu afventer svar.

Nekrolog: Jørgen Leth – stemmen, der satte ord på livet

Af
Andreas Andreassen
-
0

NEKROLOG. Mandag aften er Jørgen Leth død i en alder af 88 år efter kort tids sygdom. Med hans bortgang mister Danmark ikke blot en forfatter og filminstruktør, men en af de mest markante stemmer i nyere dansk kultur.

Jørgen Leth debuterede som digter i 1962 med Gult lys, og herfra voksede et forfatterskab frem, der i sin enkle, nøgterne stil skabte billeder, som blev siddende. Han skrev ikke for at pynte sproget, men for at afdække verden lag for lag, detalje for detalje. Han var kompromisløs i sin form – og det var netop enkelheden, der gjorde ham så kompleks.

I årene efter digtdebuten bevægede han sig frit mellem genrer og kunstarter. Han blev filmskaber med Det perfekte menneske (1967), en ikonisk kortfilm, der stadig står som et hovedværk i dansk dokumentartradition. Senere skabte han De fem benspænd (2003) sammen med Lars von Trier, hvor han – som han altid gjorde – satte sig selv på spil i kunstens maskineri.

Jørgen Leths stemme blev en fortælling i sig selv. Dybt genkendelig, nasalt bølgende, med en rytme og frasering, der gjorde selv de mindste detaljer til poesi. Som mangeårig cykelkommentator på TV 2 blev han en del af danskeres sommer. Millioner har siddet foran fjernsynet og hørt ham beskrive Tour de France med sætninger, der blandede præcision med lyrisk billedkraft. For ham var det ikke bare sport – det var drama, myte, helte og lidelse.

»Stemmen er blevet tavs,« skrev forlagschef Simon Pasternak i sin mindeord. »Den dybe, lidt nasale Jørgen Lethske stemme kunne lægge den perfekte frasering ind over alting – fra Eddy Merckx og Godard til en saglig og detaljeret kærlighed og ja, døden selv.«

Heltene, kærligheden og døden

Gennem hele sit virke vendte Leth tilbage til de samme grundtemaer: fascinationen af helte, passionen for kærlighed, skønheden i detaljen – og den konstante bevidsthed om døden. Han skrev med en kølig klarhed, men uden at forfalde til kynisme.

Hans seneste digtsamling, Zombie (2025), blev endnu et eksempel på den kompromisløse insisteren på at skrive sig helt ind i det personlige, selv når kroppen svigtede og døden nærmede sig. Han blev ved til det sidste.

Jørgen Leth levede et liv, hvor grænserne mellem roller var flydende. Han var forfatter, journalist, radiomand, filminstruktør, cykelekspert og musiker. Han var højt respekteret, men også indimellem udskældt. Han vakte debat med sin selvbiografi Det uperfekte menneske (2005), hvor hans hudløse ærlighed om privatlivet satte sindene i kog. Men han veg aldrig tilbage fra sin kunstneriske mission: at skrive og fortælle virkeligheden, som han så og oplevede den.

For mange var Jørgen Leth mere end en kunstner – han var en inspirationskilde. Hans måde at arbejde med metaforen på, hans evne til at gøre en lille detalje stor og betydningsfuld, har sat spor i både litteratur, film og journalistik.

Han lærte os, at en metafor ikke er pynt, men en nøgle til at se verden på en ny måde. At en cykelrytter på vej op ad Alpe d’Huez ikke bare er sport, men også et billede på livet selv: styrke, smerte, sårbarhed.

En kompromisløs kunstner

Jørgen Leths betydning ligger ikke kun i de værker, han skabte, men i måden han skabte dem på. Med enkelhed, med kølighed, med en sjælden ærlighed. Han ville altid vise noget, ikke forklare alt. Det gjorde ham til en af de mest kompromisløse stemmer i dansk kultur.

»Han skrev med enkelhed, nøgternhed og ekstrem coolness om sine helte, sine besættelser og sit liv,« som Simon Pasternak formulerede det.

Et ekko vil leve videre

Med Jørgen Leths død er en stemme forstummet. Men ekkoet vil leve videre – i digtene, i filmene, i kommentarsporene fra Tour de France, i de mennesker han inspirerede, og i de metaforer han lærte os at forstå.

Han efterlader sig en arv, der er langt større end et forfatterskab. Han efterlader en måde at se verden på.

Det uperfekte menneske

En af de mest omtalte udgivelser i hans karriere var selvbiografien Det uperfekte menneske (2005). Bogen skabte heftig debat, fordi den med uforbeholden ærlighed beskrev både hans kunstneriske virke og hans private liv. Men for Jørgen Leth var netop ærligheden og hudløsheden en nødvendighed. Han holdt intet tilbage, og på den måde blev værket en fortælling uden lige – en nøgen skildring af mennesket bag kunstneren, med alle dets fejl og ufuldkommenheder. For mange læsere var det chokerende, for andre dybt befriende.

Jeg vil savne ham. Mange vil savne ham.

Jørgen Leth blev 88 år.

Ny adgangsvej til Marina Syd testet med klimavenlig asfalt

Af
Redaktionen
-
0

KOLDING. Den nye adgangsvej ind til Marina Syd i Kolding er som et pilotprojekt blevet asfalteret med en nyudviklet belægning, der har en lavere klimabelastning end den asfalt, der normalt bruges på veje i Danmark.

Vejen skal de kommende år udsættes for tung lastbilstrafik, og hvis belægningen består testen, kan den være med til at mindske udledningen af CO2, når fremtidige veje og cykelstier skal have ny belægning.

Kolding Kommune har indgået en aftale med Peab Asfalt om at afprøve den nye belægning. I første omgang er vejen reserveret tung trafik til marinapladsen og det nye slæbested, som blev etableret sidste år. Senere bliver den nye vej hovedindgangen til Kolding Lystbådehavn og det kommende Marina City og vandsportscenter.

Projektchef for Marina City i Kolding Kommune, Bjarne Tang Lauridsen, siger: »Marina City skal være et flagskib inden for bæredygtighed. Projektet er præcertificeret med guld efter den internationale bæredygtighedsstandard DGNB. Det indebærer, at vi konstant skal forsøge at finde de mest bæredygtige måder at gøre tingene på. Vi er derfor stolte af at få mulighed for at teste en helt ny asfalt, der efter leverandørens beregninger kan nedbringe udledningen af CO2 med hele 80 pct. i forhold til traditionel asfalt.«

Den nye asfalt er udviklet af Peab Asfalt. Omkring 90 procent af materialet består af genbrug i form af affræset asfalt, genbrugte jernbaneskærver og bio-olie fra plantemateriale. De eneste ikke-genbrugte materialer er sand fra en lokal grusgrav og bindemidlet bitumen. Asfalten er produceret med ren vedvarende energi fra biogas samt sol- og vindstrøm.

Lotte Regel Josephsen, laboratoriechef og ansvarlig for bæredygtighed hos Peab Asfalt, siger: »I Peab er vi meget glade for interessen fra Kolding Kommune og for muligheden for at teste det, som vi tror og håber, bliver fremtidens asfalt inden for en overskuelig årrække. Al vores forskning og udvikling – også på nordisk plan – retter sig imod asfalt med net-zero CO2-udledning. Med denne teststrækning har vi taget et meget stort skridt i den retning.«

Den nye adgangsvej fra Skamlingvejen til Marina Syd blev anlagt hen over sommeren og er cirka 250 meter lang. Den skal forbedre trafikforholdene i området og er velegnet som testvej, da mange tunge køretøjer kommer til at benytte den i de kommende år.

»Vi kommer spændt til at følge, hvordan den nye belægning klarer den tunge trafik. Adgangsvejen er faktisk meget velegnet til sådan en test, da der kommer til at køre rigtigt mange tunge køretøjer på vejen de kommende år, hvor Marina Syd skal udvides, ligesom den kommende Marina City og et nyt vandsportscenter står for døren. Hvis kvaliteten af den nye asfalt viser sig at være i orden, vil den helt sikkert være i spil, når vi i fremtiden skal vælge asfalt til vores veje og cykelstier, hvor målet også er at nedbringe udledningen af CO2,« siger Bjarne Tang Lauridsen.

Marina City er et udviklingsprojekt, der skal skabe en ny bydel og en lystbådehavn med omkring 1.000 bådpladser ved Kolding Fjord.

Region Syddanmark vedtager ny psykiatriplan for 2026-2032

Af
Redaktionen
-
0

REGIONEN. Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt en ny psykiatriplan, der skal gælde frem til 2032. Planen indeholder 43 indsatser og tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien, men er tilpasset forholdene i regionen.

Målet er at styrke både faglighed, kapacitet og samarbejde med fokus på patienter, pårørende og medarbejdere. Blandt initiativerne er udbygning af opsøgende teams, nye tilbud til børn og unge med psykiske lidelser og rusmiddelproblematikker, en plan for vederlagsfri psykologhjælp til unge mellem 18 og 24 år samt tættere samarbejde med politi, kriminalforsorg og kommuner.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) siger: »Vi står med en stærk og visionær plan, der vil kunne løfte psykiatrien markant de kommende år – både fagligt, organisatorisk og menneskeligt. Vi skruer op for tidlig indsats, styrker samarbejdet med patienter og pårørende og mellem sektorer, og vi sikrer, at vores medarbejdere får bedre vilkår for kunne komme i mål. Det er en massiv investering i psykiatriens fremtid, og vi er klar til at føre den ud i livet.«

Planen er blevet til gennem en proces med bred inddragelse af patienter, pårørende, fagfolk, kommuner og civilsamfund. I foråret 2025 var planen i høring, og de 44 høringssvar med mere end 240 bemærkninger har bidraget til justeringer. Blandt ændringerne er forslag om pårørendepeers, mere inkluderende sprogbrug, tydeligere beskrivelser af roller og ansvar samt øget fokus på samarbejdet med politi og kriminalforsorg.

Formand for Psykiatri- og Socialudvalget, Mette Bossen Linnet (V), siger: »Jeg er meget stolt af den brede opbakning og det stærke engagement, som har præget hele processen. De mange høringssvar og input har gjort planen både mere robust og mere relevant for dem, det hele handler om – patienter, pårørende og de ansatte i psykiatrien. Det giver os et stærkt fælles udgangspunkt for at komme i mål.«

Den konkrete implementeringsplan og finansiering forventes fremlagt i løbet af efteråret 2025.

Slagsmål, flaskeslag og forsøg på nikke politibetjent en skalle

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft travlt i nattelivet det seneste døgn, hvor flere episoder i både Fredericia og Kolding har ført til sigtelser for vold og spirituskørsel. Det fortæller politiassistent Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved mandagens pressebriefing.

Den første episode fandt sted i Fredericia natten til søndag. På Vendersgade udenfor beværtningen Havfruen blev politiet klokken 00.19 kaldt ud til et slagsmål mellem to mænd.

»Det endte med, at en af de involverede slog den anden i hovedet med en flaske, så han fik en flænge i panden. Kort efter slog den anden igen med en flaske, så modparten fik en flænge på hagen. Begge parter er derfor både sigtede og forurettede i hver deres sag,« forklarer Arno Rindal Petersen.

Den ene sigtede er en 27-årig mand fra Aarhus, mens den anden er en 17-årig mand fra Aabenraa. Politiet understreger, at den type voldssager som udgangspunkt føres som to selvstændige sager i retssystemet.

Forsøgte at nikke betjent en skalle

Senere på natten, klokken 03.08, blev politiet tilkaldt til Prinsessegade i Fredericia ved Freddies Bar & Natklub. Her var tre mænd involveret i et optræk til slagsmål.

»I forbindelse med, at vi anholder en person, forsøger han at nikke en uniformeret politiassistent en skalle. Det lykkes heldigvis ikke, men manden er naturligvis blevet sigtet for forsøg på vold mod politiet,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Der er tale om en 35-årig mand fra Herning, der blev anholdt i nogle timer og senere løsladt.

Spirituskørsel i Kolding

I Kolding måtte en patrulje natten til mandag standse en bilist på Sydbanegade ved Haderslevvej. Episoden fandt sted klokken 00.53.

»Her sigtede vi en 31-årig mand, der var påvirket af alkohol over det tilladte. Han blev standset og sigtet for spirituskørsel,« siger Arno Rindal Petersen.

Slagsmål, flaskeslag og forsøg på nikke politibetjent en skalle

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har haft travlt i nattelivet det seneste døgn, hvor flere episoder i både Fredericia og Kolding har ført til sigtelser for vold og spirituskørsel. Det fortæller politiassistent Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi ved mandagens pressebriefing.

Den første episode fandt sted i Fredericia natten til søndag. På Vendersgade udenfor beværtningen Havfruen blev politiet klokken 00.19 kaldt ud til et slagsmål mellem to mænd.

»Det endte med, at en af de involverede slog den anden i hovedet med en flaske, så han fik en flænge i panden. Kort efter slog den anden igen med en flaske, så modparten fik en flænge på hagen. Begge parter er derfor både sigtede og forurettede i hver deres sag,« forklarer Arno Rindal Petersen.

Den ene sigtede er en 27-årig mand fra Aarhus, mens den anden er en 17-årig mand fra Aabenraa. Politiet understreger, at den type voldssager som udgangspunkt føres som to selvstændige sager i retssystemet.

Forsøgte at nikke betjent en skalle

Senere på natten, klokken 03.08, blev politiet tilkaldt til Prinsessegade i Fredericia ved Freddies Bar & Natklub. Her var tre mænd involveret i et optræk til slagsmål.

»I forbindelse med, at vi anholder en person, forsøger han at nikke en uniformeret politiassistent en skalle. Det lykkes heldigvis ikke, men manden er naturligvis blevet sigtet for forsøg på vold mod politiet,« fortæller Arno Rindal Petersen.

Der er tale om en 35-årig mand fra Herning, der blev anholdt i nogle timer og senere løsladt.

Spirituskørsel i Kolding

I Kolding måtte en patrulje natten til mandag standse en bilist på Sydbanegade ved Haderslevvej. Episoden fandt sted klokken 00.53.

»Her sigtede vi en 31-årig mand, der var påvirket af alkohol over det tilladte. Han blev standset og sigtet for spirituskørsel,« siger Arno Rindal Petersen.

Merete Due: Vi må gøre tingene radikalt anderledes for de unge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. 780 unge i Kolding står uden job eller uddannelse. Det svarer til 7,8 procent af de 15-24-årige og placerer dermed kommunen væsentligt over landsgennemsnittet på 6,6 procent. Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye analyse, og for Radikale Venstres byrådsmedlem Merete Due er de et udtryk for, at kommunen ikke har formået at løfte opgaven.

»Jeg tænker, at vi simpelthen ikke har gjort det godt nok indtil nu. Og derfor bliver vi nødt til at gøre nogle ting radikalt anderledes i fremtiden. Jobcenteret og kommunen har på mange måder fejlet i at få fat i de her unge. Det gælder fra folkeskoleniveau og op til dér, hvor de står nu. Der er nogle, der ikke har fået de muligheder, som de burde have haft,« siger hun.

Et folkeskolenederlag for mange unge

For Due er det tydeligt, at mange af de unge, der ender i statistikken, allerede har oplevet nederlag i folkeskolen. »Vi har ganske få tiltag i folkeskolen, men rigtig mange – og især denne målgruppe – får den ene fiasko efter den anden og kommer aldrig godt klædt på til det, de har behov for,« siger hun.

Hun mener, at det kræver en langt tidligere og mere bredspektret indsats. »Det handler om at skabe muligheder for de elever, der har brug for noget andet end den traditionelle undervisning. Nogle ville trives meget bedre i et forløb, hvor de kom ud i praktik et par dage om ugen og fik mere erhvervsrettet undervisning. Man kan ofte være mere motiveret for at læse og regne, hvis man kan se det i praksis – hvordan man bruger det, når man saver brædder til et stykke håndværk – fremfor at sidde med et digt, man ikke kan relatere til.«

Nye tiltag kommer for sent

Hun anerkender, at der er nye initiativer på vej, men hun frygter, at de kommer for sent ind i de unges skoleliv. »Ting som juniormesterlærer er gode, men de ligger sent i forløbet. Vi er nødt til at starte tidligere. Når vi har en elev, som tydeligvis ikke trives i de rammer, vi kan tilbyde i folkeskolen, så skal vi kunne sige: Her har vi Adam, han har brug for noget andet – hvad gør vi? Og så bruge ungdomsskolen eller andre tilbud mere fleksibelt.«

En bekymrende placering

At Kolding ligger over landsgennemsnittet bekymrer hende dybt. »Det er jeg da bekymret for. Det viser jo bare endnu mere, at vi skal tage det alvorligt. Tallene peger på, at vi ikke har gjort nok, og at vi må ændre på tilgangen.«

Et nationalt mål som pejlemærke

Regeringens målsætning er at halvere andelen af unge uden job og uddannelse til 3,5 procent i 2030. For Merete Due er det en ambition, Kolding skal være en del af. »Det er lige præcis sådan nogle målsætninger, vi skal tage på os. Det er ambitiøst, men det er realistisk, hvis vi tør gøre tingene anderledes. Hvis vi tør tænke tidligere indsats, bredere indsatser og tættere samarbejde, så kan vi flytte de unge.«

Hun ser det som et politisk ansvar at sætte ind med de nødvendige investeringer. »Vi ved, at unge, som ikke får en god start, risikerer at få nederlag på nederlag. Det kan præge dem resten af livet. Derfor skal vi være villige til at sætte flere kræfter ind tidligt – både i folkeskolen, i overgangen til ungdomsuddannelse og med de tilbud, der kan motivere de unge på en anden måde.«

En appel til handling

For Merete Due er budskabet klart: Det er ikke nok at gøre mere af det samme. »Vi må gøre tingene radikalt anderledes. Vi skal have en skole, som kan rumme flere forskellige måder at lære på. Vi skal have ungdomstilbud, der er fleksible nok til at tage imod de unge, der ikke passer i de gængse kasser. Og vi skal være villige til at bruge de ressourcer, det kræver. Ellers ændrer tallene sig ikke.«

Droneforbud i hele Danmark: Kan give op til 2 års fængsel

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Fra mandag den 29. september bliver det forbudt at flyve med droner i hele det danske luftrum. Forbuddet gælder frem til fredag den 3. oktober og er sat i værk i forbindelse med EU-topmødet i Danmark.

Beslutningen kommer efter flere episoder med droner tæt på danske lufthavne. Transportminister Thomas Danielsen forklarer, at myndighederne ikke vil tage nogen chancer.

»Vi kan ikke acceptere, at fremmede droner skaber usikkerhed og forstyrrelser i samfundet, som vi har oplevet den seneste tid. Samtidig er Danmark i den kommende uge vært for EU’s ledere, hvor vi skal have ekstra fokus på sikkerheden. Derfor lukker vi fra og med mandag til og med fredag det danske luftrum for al civil droneflyvning. På den måde fjerner vi risikoen for, at fjendtlige droner kan forveksles med lovlige droner og omvendt,« siger han.

Skærpet sikkerhed under topmødet

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger på, at situationen kræver ekstraordinære tiltag.

»Vi står lige nu i en svær sikkerhedspolitisk situation, og vi skal sørge for de bedst mulige arbejdsforhold for Forsvaret og Politiet, når de skal stå for sikkerheden under EU-topmødet. En opgave, der i forvejen kræver en stor indsats fra vores myndigheder, som arbejder i døgndrift for at beskytte danskerne og vores gæster,« siger han.

Også justitsminister Peter Hummelgaard understreger behovet for forbuddet.

»Politiet er i markant forhøjet beredskab, og vores myndigheder skal bruge deres kræfter der, hvor det er nødvendigt for at passe på danskerne og vores gæster. Formålet med forbuddet mod civil droneflyvning er bl.a. at forenkle sikkerhedsarbejdet for politiet, så politiet ikke skal bruge kræfter på civile droner uden sikkerheds- og politimæssig relevans,« siger han.

Strafferammen er hård

Forbuddet er udstedt med hjemmel i luftfartsloven, der giver transportministeren mulighed for at lukke hele eller dele af luftrummet af hensyn til den offentlige sikkerhed. Overtrædelse kan blive dyr – og i værste fald koste friheden.

En overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til to år.

Dispensation i særlige tilfælde

Forbuddet omfatter ikke militære droner, statsluftfart med droner som politi- og beredskabsopgaver, samt sundheds- og redningsoperationer. Derudover kan kommercielle aktører i helt særlige tilfælde søge dispensation hos Trafikstyrelsen – eksempelvis hvis der er tale om uopsættelige samfundsvigtige opgaver.

Droneforbuddet træder i kraft mandag den 29. september og varer til og med fredag den 3. oktober. Det gælder hele døgnet og hele landet.

37-årig anholdt for indbrud i virksomhed i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi oplyser, at de lørdag den 27. september modtog en anmeldelse om indbrud i en virksomhed på Seest Bakke i Kolding.

Anmeldelsen kom klokken 23.03, og gerningstiden er ifølge politiet meget kort – fra klokken 22.37 til 23.03 samme aften.

»Der kommer en patrulje frem derude og anholder gerningspersonen på stedet i forbindelse med indbruddet, fordi han har lavet noget rudeknusning derude,« fortæller Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om en 37-årig mand, der i dag søndag klokken 10.30 blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

Borgernes tryghed presses af hullede veje og cykelstier

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. En ny rapport har bragt asfaltens sprækker og cykelstiernes huller helt ind i det politiske maskinrum. For det, der i mange år blev betragtet som et teknisk spørgsmål for vejafdelingen, er nu rykket op blandt de store valgtemaer i flere byer. Når danskerne til november går til stemmeurnerne ved kommunalvalget, er veje og cykelstier på linje med ældrepleje, skole og økonomi. En omfattende befolkningsundersøgelse gennemført af Norstat for Asfaltindustrien bygger på mere end 5.200 besvarelser og giver et unikt indblik i vælgernes prioriteringer.

Tallene er bemærkelsesværdige. 42 procent af danskerne oplever, at vejenes tilstand er blevet værre de seneste fem til ti år, og 29 procent erklærer sig direkte utilfredse med kvaliteten i deres kommune. Mest opsigtsvækkende er dog, at hele 87 procent af befolkningen forbinder god asfalt og vedligeholdte cykelstier med noget helt grundlæggende, nemlig trygheden i hverdagen.

»For vælgerne handler det ikke kun om komfort, men om tryghed. Huller i asfalten og ujævn belægning får mere end halvdelen af vælgerne til at føle sig direkte utrygge, når de går eller cykler,« siger Jakob Svane, direktør i Asfaltindustrien. Han fremhæver, at usikre veje ikke bare er et irritationsmoment, men et spørgsmål om sikkerhed og i sidste ende borgernes tillid til deres kommune.

At det handler om mere end småskader på cykler og slidte støddæmpere, bekræftes af undersøgelsen. En femtedel af befolkningen vurderer, at kommunens infrastruktur hører til blandt de vigtigste emner overhovedet. Og blandt dem ser 42 procent situationen som direkte negativ.

Claus Terkildsen, formand for Asfaltindustrien og administrerende direktør i PEAB Asfalt A/S, er ikke i tvivl om, hvad det betyder for det kommende valg: »Trygge veje og cykelstier er ikke længere et teknisk spørgsmål for forvaltningen, men et politisk kerneemne. Undersøgelsen viser i al sin tydelighed, at vælgerne ønsker handling. Derfor bliver kommunernes investeringer i infrastruktur forhåbentlig også et vigtigt spørgsmål i valgkampen.«

Dermed står budgetpartier og borgmestre over for en udfordring. De må finde balancen mellem pressede budgetter, grønne ambitioner og et stigende krav om vedligehold. For mens klima og socialpolitik i mange år har fyldt debatten, er den slidte asfalt begyndt at trænge sig på som et symbol på kommunernes prioriteringer.

Undersøgelsen afdækker også, hvordan borgerne begrunder deres utilfredshed. I flere kommuner er svaret det samme: for mange huller, for meget ujævn asfalt, og en cykelsti, der føles utryg at sende børnene ud på.

Det afspejler sig i borgernes daglige oplevelser. Mere end halvdelen frygter, at hullerne kan skade deres bil, mens et tilsvarende antal siger, at ujævn asfalt gør det utrygt at cykle.

»Undersøgelsen viser, at veje og cykelstier i mange kommuner desværre er blevet underprioriteret i de seneste år. Borgerne ønsker bedre veje og cykelstier, så man kan transportere sig uden frygt for ulykker eller at komme til skade,« siger Jakob Svane.

Rapporten peger samtidig på et andet skifte. Vejpolitikken handler ikke længere kun om sikkerhed, men også om klima og bæredygtighed. Mere end halvdelen af de adspurgte mener, at nedslidt asfalt og hullede veje kan have en negativ klimapåvirkning, fordi det øger brændstofforbruget. Og et flertal ønsker, at kommunerne stiller højere krav til klima og bæredygtighed, når vejene skal vedligeholdes eller udbygges.

Dermed bliver asfalt ikke bare en udgiftspost, men et pejlemærke for kommunernes grønne ansvar. For hvor nogle ser asfalt som det modsatte af grøn omstilling, viser tallene, at borgerne oplever en direkte sammenhæng mellem vedligehold og CO2-udledning.

Når vælgerne placerer veje og cykelstier på linje med ældrepleje og skole, skyldes det, at det er en dagsorden, alle mærker i hverdagen. Fra børnefamilien, der sender børnene afsted på cykel, til den ældre bilist, der mærker hvert bump på vejen.

Claus Terkildsen formulerer det skarpt: »Asfaltindustriens klare anbefaling til kommunalpolitikerne er at tage vælgernes bekymringer alvorligt og sætte trygge veje og cykelstier øverst på den politiske dagsorden.«

Dermed er der lagt op til en valgkamp, hvor asfalt kan blive lige så afgørende som ældreplejens normeringer og klassernes størrelse. For i et kommunalvalg, hvor lokale temaer ofte afgør udfaldet, kan de hullede veje vise sig at være en af de mest håndgribelige dagsordener.

1...656667...595Side 66 af 595

KIF Kolding binder styrmanden frem til 2027

Mille Dyhrberg - 0
SPORT. KIF Kolding har sikret sig kontinuitet på playmaker-positionen, efter at klubben har forlænget aftalen med den svenske profil Viktor Ahlstrand. Den nye kontrakt...

Malte Setkov får OL-chancen efter ændring i dansk trup

Demokrati under pres – straffer vi de forkerte ved at boykotte...

Industriområder ramt af flere indbrud og tyverier

Beredskab rykkede ud til Slotssøen efter bekymringshenvendelse

Metalbeholder med æter indleveret på genbrugsplads – politiet rykkede ud

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag morgen ud til genbrugspladsen på Bronzevej i Kolding efter en anmeldelse om en metalbeholder med æter. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Anmeldelsen...

Bilræs på Vejlevej: Politiet vil arbejde målrettet mod problemet

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog fredag aften en anmeldelse om bilræs på Vejlevej i Kolding. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Anmeldelsen indløb klokken 22.58 og gik på, at...

Politiet: Arbejdet fortsætter ved lastbilbrand på motorvejen – trafikken bedres gradvist

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. Arbejdet fortsætter mandag formiddag på Sønderjyske Motorvej, hvor en lastbil tidligere er brudt i brand og har givet trafikale problemer. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Ifølge...

To sager om spirituskørsel i kabinescootere samme dag

Andreas Andreassen - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har lørdag haft to separate sager om spirituskørsel i kabinescootere i Kolding. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Den første sag fandt sted...

Brand i lastbil lukker motorvej

Andreas Andreassen - 0
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER