Bil bragede ind i parkeret bil – 21-årig bag rattet

0

DØGNRAPPORT. Natten til lørdag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld midt i Vamdrup, hvor en ung mand endte med at ramme en parkeret bil.

Uheldet blev anmeldt klokken 01.23 og fandt sted på Søndergade. Her havde en 21-årig mand mistet kontrollen over sin personbil og påkørt en parkeret bil langs vejen.

»Der er tale om et færdselsuheld, hvor en personbil har påkørt en parkeret bil. Det er heldigvis sket uden personskade,« fortæller vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.

Selvom sammenstødet kunne have fået værre konsekvenser, slap føren uskadt.

Vinden løjede af

Natten bød også på kraftige vindstød og regn over Sydøstjylland, men politiet melder om en forholdsvis rolig situation trods vejret.

»Det er stilnet en del af, og regnen er også aftaget. Vi har ikke haft nogle alvorlige uheld på baggrund af vejret. Der har været meldinger om væltede træer og enkelte, der har påkørt væltede træer, men ikke noget alvorligt,« siger vagtchef Andreas Juul.

32000 ansatte i Region Syddanmarks sundhedsvæsen skal i fremtiden kunne bære et LGBTQ+ emblem og skrive med en offentligt betalt regnbuefarvet kuglepen

0

Det står nu sort på hvidt, at Region Syddanmark og alle godt 32000 ansatte fra lægen til kontorassistenten, behandler LGBTQ+ personer – dårligt. 

Der skal ikke skal gøres forskel på borgere i mødet med sundhedsvæsenet. Det er klart.

Sagen handler om at 38 ud af Regionsrådets 41 medlemmer har stemt for at lave en politik for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og queer personer (Queer: Mennesker der ikke passer ind i samfundets traditionelle binære normer for køn og seksualitet).

Linjerne blev trukket skarpt op på Regionsrådsmødet, hvor politik for LGBTQ+ personers møde med sundhedsvæsenet blev besluttet. 

Den nye politik retter på baggrund af et indledende dialogmøde med LGBTQ+ organisationer i sommeren 2025, en hård dom vores hårdtarbejdende, dygtige sympatiske og empatiske medarbejdere i sundhedsvæsenet. Politikken bæres af, at LGBTQ+ patienter angiver, at de ikke bliver mødt med respekt og værdighed i sundhedsvæsenet i Region Syddanmark. En dom som jeg ikke er enig i.

Det konkluderes i oplægget, at vores sundhedsvæsen 

• ikke er inkluderende og der er ikke plads til alle,

• art det ikke skaber reel lighed i sundhed og trivsel

• at det ikke møder LGBTQ+ personer fordomsfrit og i øjenhøjde, og

• at eksisterende rammer ikke sikrer, at alle kan føle sig trygge i mødet med sundhedsvæsenet. 

Det er et alvorligt og anklagende billede af vores sundhedsvæsen. Et billede jeg ikke kan genkende, men jeg anerkender at det er den opfattelse som LGBTQ+ patienterne står med. 

Den politiske vedtagelse – som jeg stemte imod – bestemmer, at der kan indarbejdes symboler på åbenhed og rummelighed som f.eks. diskrete symboler på uniformen og at udstyre regionens kuglepenne med regnbueflag. 

Jeg tager mig forsigtigt til hovedet. Hvis der er behov for en holdningsændring i sundhedsvæsenet,kommer det nok ikke til at ske ved at købe symboler og tvinge medarbejderne til at bære dem. Kuglepenne og emblemer til 35000 medarbejdere. Dyrt og unødvendigt. Det grænser til en krænkelse af vores ansatte og det rejser spørgsmålet om, hvad der sker med medarbejdere, der ikke vil svinge en regnbuefarvet kuglepen eller bære et symbol, der skal indikere at de er fordomsfrie overfor de 8% af befolkningen der er LGBTQ+ (Ref.: DS). Vores sundhedsvæsen skal være – og er – neutralt og sådan burde det forblive at være. 

Jeg nærer en meget høj grad af tillid til vores sundhedsvæsen og derfor forstår jeg ikke, at der nu er taget en politisk radikal beslutning der skal favorisere en bestemt patientgruppe. 

Det her er en ledelsessag og en sag der hører hjemme i medarbejderudvalgene. 

Cyklist grebet med joint i hånden – og sprituheld i Kolding

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi har torsdag været ude til flere forskellige sager i politikredsen. Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at en cyklist i Fredericia og en spritbilist i Kolding blev standset i løbet af dagen.

Torsdag klokken 12.49 blev en cyklist standset på Bjergegade i Fredericia. To personer sad på cyklen, og den ene havde en joint i hånden.

»Vi sigtede en 23-årig mand fra Tønder Kommune for overtrædelse af lovgivningen på området,« siger Arno Rindal Petersen.

Senere på aftenen, torsdag klokken 20.57, blev politiet kaldt til et færdselsuheld i Kolding. På Plovfuren havde en varebil kørt sydvestpå, men føreren mistede herredømmet, hvorefter bilen endte halvt væltet i en grøft.

»Der var ingen personskade, men føreren – en 45-årig mand – blev sigtet for spirituskørsel,« oplyser Petersen.

75-årig kvinde sigtet for drabsforsøg – løsladt efter grundlovsforhør

0

RETTEN. En 75-årig kvinde fra Kolding Kommune blev onsdag den 1. oktober fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, sigtet for forsøg på manddrab, subsidiært for grov vold.

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev der under retsmødet anmodet om dørlukning, og dommeren traf den beslutning at løslade kvinden.

»Hun er fortsat sigtet for drabsforsøg, subsidiært for grov vold. Anklagemyndigheden har valgt at kære løsladelsen,« oplyser politiet.

Sagen er dermed langt fra afsluttet, og kvinden risikerer fortsat en alvorlig tiltale.

30-årig mand fra Vejle dømt til fængsel for røveri, grov vold og narkokørsel

0

RETTEN. En 30-årig mand fra Vejle er torsdag den 2. oktober ved Retten i Kolding idømt 2 år og 2 måneders ubetinget fængsel. Straffen er en fællesstraf, hvoraf ét år stammer fra en tidligere betinget dom.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er manden dømt for en lang række forhold, herunder røveri, grov vold, ulovlig tvang, tyveri, bedrageri, hvidvask og narkokørsel.

»Dommen lyder på 2 år og 2 måneders ubetinget fængsel, hvoraf det ene år stammer fra en tidligere betinget dom,« oplyser politiet.

Manden modtog dommen og blev fængslet efter retsmødet.

SF og Venstre i Kolding: Højspændingslinjer må ikke ødelægge natur og byudvikling

0

POLITIK. Et usædvanligt makkerpar i Kolding Byråd er gået sammen med en klar kritik af den planlagte linjeføring af nye højspændingsledninger gennem kommunen. SF og Venstre afleverer et fælles høringssvar, hvor de peger på, at linjen både vil ramme naturen og blokere for byudvikling.

»Vi står i en naturkrise, og Kolding er i forvejen en af Danmarks naturfattige kommuner. Når linjeføringen skærer gennem eller tæt forbi fem af vores ti vigtigste naturområder, risikerer vi at underminere både biodiversitet, landskab og de indsatser, vi lige nu arbejder med for at leve op til Grøn Trepart. Det går ganske enkelt ikke,« siger Jørn Chemnitz (SF), formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.

Han fremhæver blandt andet Kolding Ådal, Ferup Sø og Vester Nebel Ådal som områder, hvor både rekreative værdier og sjældne arter vil blive truet af en synlig højspændingslinje.

Også byudviklingen er ifølge Venstres Jakob Ville, formand for Plan- og Teknikudvalget, i fare: »Vester Nebel er udpeget som et af Koldings kommende byudviklingsområder. Hvis linjeføringen placeres oveni, risikerer vi at ødelægge både værdien for nuværende beboere og mulighederne for nye tilflyttere. Vi opfordrer derfor klart til, at linjen kabellægges rundt om Vester Nebel. Det handler om at sikre både udvikling og tryghed for borgerne.«

De to partier understreger, at der allerede er reserverede arealer langs Hærvejsmotorvejen, og at den mulighed bør undersøges som alternativ. Hvis det ikke er muligt, peger SF og Venstre på konkrete strækninger, hvor linjen bør kabellægges for at tage hensyn til både natur og mennesker.

Dermed placerer to af byrådets markante partier sig side om side i spørgsmålet om højspændingslinjerne – med et fælles krav om, at løsningen ikke må ske på bekostning af Koldings natur og fremtidige udvikling.

Dødsfald Kolding uge 39

0

Ole Roager Simonsen
1945 – 2025

Benny Laursen
1933 – 2025

Peter Stæhr Hansen
1947 – 2025

Linda Jensen
1963 – 2025

Flere bilister stoppet uden kørekort – og en påvirket af stoffer i Fredericia

0

DØGNRAPPORT. Sydøstjyllands Politi havde i løbet af onsdagen og natten til torsdag flere sager med bilister, der enten var påvirket eller kørte uden gyldigt kørekort. Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Onsdag aften klokken 23.15 blev en personbil standset på Nørrebrogade i Fredericia. Her viste det sig, at føreren – en 39-årig mand – var påvirket af cannabis.

»Han blev sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. Der blev taget de nødvendige prøver, og sagen kører videre i det juridiske system,« siger vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.

I Kolding blev tre forskellige bilister i løbet af et døgn standset uden at have førerret.

På Tøndervej klokken 00.54 natten til torsdag standsede patruljen en 31-årig mand, som sad bag rattet uden gyldigt kørekort.

Senere på dagen, onsdag klokken 13.35, blev en 40-årig mand fra Vissenbjerg standset på Skovvangen i Kolding. Også her var der tale om kørsel uden førerret.

Natten til torsdag klokken 00.15 blev en 36-årig mand fra Kolding stoppet på Jens Holms Vej. Han havde heller ikke gyldigt kørekort og blev derfor sigtet.

»Det er desværre noget, vi ser alt for ofte. Bilister, der enten kører uden førerret eller sætter sig bag rattet, selvom de er påvirkede. Det udgør en stor risiko i trafikken, og derfor har vi stort fokus på at standse og sigte dem,« understreger Arno Rindal Petersen.

Pokal-nederlag – men flot kamp af KIF Kolding

0

SPORT. Da der var spillet 46 minutter af pokal-ottendedelsfinalen mellem KIF Kolding og de danske mestre og pokalmestre, Aalborg Håndbold, var stillingen 27-29 til de nordjyske storfavoritter. KIF havde formået at presse nordjyderne til en meget tættere kamp, end både gæsterne og formentlig også hovedparten af de 3.128 tilskuere i Sydbank Arena på forhånd kunne forvente.

Men umiddelbart efter det 46. minut fik KIF’s forsvarsspiller Mads Kragh Thomsen en udvisning, og den formåede Aalborg i den grad at udnytte. På under to minutter scorede nordjyderne tre gange og øgede føringen til 27-32, og med 12 minutter igen var der så småt en afgørelse på en pokalkamp, som set med KIF-øjne var en særdeles opløftende oplevelse, hvor KIF-drengene langt hen ad vejen spillede en fremragende kamp mod et nordjysk mandskab, som er suverænt i Danmark og ligeledes et hold med høj europæisk klasse.

Kampen mellem KIF og Aalborg endte med et KIF-nederlag på 30-39, eftersom KIF-spillerne i de sidste ti minutter kørte trætte i angrebet mod det fysisk stærke nordjyske hold, som med en midterblok af spillere bestående af den store, tunge Simon Hald, den svenske granitblok Felix Möller og på de to backer Mads Hoxer og unge Marinus Munk kampen igennem var meget kontante i deres opdækning af KIF’s unge storskytte Markus Bugge. Bugge leverede ikke desto mindre en stor kamp med seks scoringer på ni afslutninger.

Spillemæssigt leverede KIF Koldings 1. divisionshold givetvis sæsonens bedste kamp, hvor holdet med varieret angrebsspil ikke havde de helt store problemer med at holde trit med de nordjyske gæster i første halvleg, som endte med at være en helt tæt affære, hvor Aalborg gik til pausen med en føring på et enkelt mål – 18-19.

Men samtidig med at man kunne konstatere, at KIF’erne ikke havde de store problemer med at score mål, kan man også slå fast, at nordjydernes storspillere, svenske Lukas Nilsson og unge Marinus Munk, gang på gang i første halvleg fik nettet til at blafre bag en ellers solidt spillende Thorsten Fries i KIF-målet. Nilsson, som er hamrende skarp, scorede således syv mål på otte forsøg i første halvleg og 11 mål i kampen som helhed. Ham fik KIF-forsvaret aldrig fat på. Det samme kan siges om Marinus Munk, som har så meget fysik og power i sit spil, at han også er noget nær umulig at holde – uanset om han står over for KIF, GOG eller Veszprém.

Kampens cifre lyver en lille smule. KIF formåede at holde kampen tæt i 46 minutter, men modsat var der aldrig rigtig tvivl om, at nordjyderne ville avancere til pokal-kvartfinalen. Og KIF’erne kan tage en stor pose selvtillid med til de kommende vigtige kampe i 1. division, hvor der gerne skal point på kontoen – første gang allerede nu på lørdag den 4. oktober klokken 15.00, hvor KIF-drengene i den grad fortjener massiv opbakning, når Lemvig-Thyborøn kommer på besøg.

KIF’s trænerduo, Anders Eggert og Julie Loop, gav i øvrigt spilletid til alle de unge spillere i KIF-truppen, og det betød, at den unge venstrefløj Mads Larsson fik en stor oplevelse og debut i en tællende kamp for KIF Kolding.

Om pokalkampen onsdag aften kunne vi i øvrigt konstatere, at vi aldrig fik vores tidligere publikumsfavorit, nu hos Aalborg, norske Vetle Rønningen at se på banen. Vetle var omklædt, men tilbragte tiden på en kondicykel, hvorimod den tidligere KIF-målmand Agust Eli Björgvinsson i fraværet af en skadet Niklas Landin fik pænt med spilletid i anden halvleg – og viste, at han stadig kan stå på mål. Endelig var der også et gensyn med tidligere KIF-træner Henrik Kronborg, som nu er assistenttræner i det nordjyske.

Matchfakta
KIF Kolding – Aalborg Håndbold: 30-39 (18-19)

Målscorere:
KIF: Markus Bugge 6, Andreas Aagreen 4, Viktor Ahlstrand 3, Tobias Ahlstrand 3, Benjamin Pedersen 3, Jens Svane 2, Cornelius Kragh 2, Lars Skaarup 2, Jonas Tidemand 2, Mads Kragh Thomsen 1, Kristian Stoklund 1, Mads Hoe Jørgensen 1.
Aalborg: Lukas Nilsson 11, Marinus Munk 7, Kristian Bjørnsen 5, Mads Hoxer 4, Buster Juul 3, Patrick Helland Andersson 3, Felix Möller 2, Juri Knorr 2, Alexander Blonz 2.

Redninger:
KIF: Thorsten Fries 9/36 (25 procent), Emil Tellerup 4/15 (26,67 procent).
Aalborg: Fabian Norsten 4/22 (18,18 procent), Agust Eli Björgvinsson 5/17 (29,41 procent).

Udvisninger:
KIF: 2 – Aalborg: 2

Tilskuere: 3.128 i Sydbank Arena Kolding.

Dagens Man of the Match:
KIF: Markus Bugge – Aalborg: Lukas Nilsson.

Norwegian åbner 10 nye ruter fra Billund Lufthavn

0

BUSINESS. Billund Lufthavn kan se frem til en massiv udvidelse, når Norwegian til foråret 2026 går fra fem til femten direkte ruter. Med 10 nye destinationer bliver det prisvindende flyselskab dermed den største operatør fra Vestdanmarks største lufthavn.

Blandt de nye ruter er populære rejsemål som Milano, Napoli, Nice og Edinburgh, der føjer sig til de allerede kendte Norwegian-ruter til blandt andet London, Malaga og Alicante.

Norwegians koncernchef Geir Karlsen peger på, at satsningen er et klart signal om selskabets engagement i Danmark. »Det skal være enkelt at rejse – uden omveje – og med hele 10 nye direkte ruter fra Billund imødekommer vi en tydelig efterspørgsel fra danskerne i Vestdanmark. Samtidigt styrker vi tilgængeligheden til og fra en vigtig region for både erhvervsliv og turisme. Danmark er et af vores absolut vigtigste markeder, og derfor er det helt naturligt, at vi nu investerer massivt i Billund.«

En gevinst for erhvervslivet og turismen

Hos Dansk Industri bliver beslutningen modtaget med stor begejstring. Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i DI, understreger betydningen for virksomhederne i Vestdanmark. »For det jyske og fynske erhvervsliv er det her en meget god nyhed. Billund Lufthavn er porten til verden for store dele af de vestdanske virksomheder; både for medarbejderne og for produkterne, som bliver sendt ud i verden i stor stil fra lufthavnen. I DI er vi også meget begejstrede for at se, at Norwegian endnu engang cementerer sit tydelige engagement og sin dedikation til Danmark, danske virksomheder og dansk luftfart. Det har enorm samfundsøkonomisk betydning, når Norwegian bidrager så meget til Danmarks tilgængelighed.«

Billund Lufthavn: En milepæl

Hos Billund Lufthavn er glæden stor. Administrerende direktør Jan Hessellund kalder satsningen en milepæl. »Vi kan nu præsentere et veludbygget rutekort med en række stærke destinationer, som vores rejsende længe har efterspurgt. Samtidig vil de nye ruter tiltrække flere turister til regionen – til gavn for attraktioner som LEGO House og LEGOLAND. Vi er meget tilfredse med, at vores tætte samarbejde med Norwegian nu resulterer i en så omfattende udvidelse. Endelig – og ikke mindst – er det vigtigt at understrege, at ruterne er kommet i stand gennem et godt og tæt samarbejde mellem Norwegian, lufthavnen og en lang række danske rejsebureauer. Det viser, at Norwegian er et solidt og anerkendt flyselskab.«

Fakta – Norwegians ruter fra Billund Lufthavn

Eksisterende ruter:

  • Malaga
  • Alicante
  • Oslo
  • London
  • Palma de Mallorca

Nye ruter fra 2026:

  • Barcelona – uge 14 – 2 ugentlige afgange
  • Bergamo – uge 14 – 2 ugentlige afgange
  • Chania – uge 18 – 1 ugentlig afgang
  • Edinburgh – uge 14 – 3 ugentlige afgange
  • Rom – uge 14 – 2 ugentlige afgange
  • Las Palmas – uge 14 – 1 ugentlig afgang
  • Malta – uge 23 – 1 ugentlig afgang
  • Napoli – uge 15 – 3 ugentlige afgange
  • Nice – uge 24 – 2 ugentlige afgange
  • Porto – uge 14 – 2 ugentlige afgange

Med de nye ruter styrker Norwegian sin position i Danmark og placerer Billund Lufthavn som en endnu stærkere hub for både turisme og erhverv i Vestdanmark.

Beredskab rykkede ud til Slotssøen efter bekymringshenvendelse

0
KRIMI. Søndag aften rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til Slotssøen i Kolding efter en bekymringshenvendelse. Det fortæller Thomas Kiær fra Sydøstjyllands Politi. Baggrunden for udrykningen var,...

Brand i lastbil lukker motorvej

0
En brand i en lastbil har tidligt mandag morgen ført til alvorlige trafikale problemer på Sønderjyske Motorvej. Det oplyser Sydøstjyllands Politi, som klokken 07.07...

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

0
ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet...

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

0
VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant...

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

0
ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog...

62-årig sigtet for spirituskørsel i kabinescooter

0
KRIMI. En tidlig morgenkontrol i Kolding førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel. Klokken 03.13 standsede politiet en kabinescooter på Haderslevvej. Føreren blev...