Klokken 20.30 går det løs. Danmark brager sammen med Island i en nordisk duel om at komme i EM-finalen. AVISEN er live fra Jyske Bank Boxen, hvor du kan følge kampen live i tekst.
To drenge på isen ved Slotssøen fik påtale – politiet advarer igen
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til området ved Slotssøen i Kolding, hvor der var meldinger om personer ude på isen, selv om forholdene ikke blev vurderet som sikre.
Politiet blev tilkaldt klokken 15.15, efter forbipasserende havde set aktivitet ude på isen. På stedet konstaterede politiet, at to drenge befandt sig på søen. De blev råbt an af vidner, hvorefter de forlod isen uden dramatik.
Politiet bruger episoden til endnu en gang at henstille til, at borgere respekterer de gældende retningslinjer og advarsler, når der er frost og is på søer og vandløb. Ifølge politiet er der en reel risiko for ulykker, hvis isen ikke er vurderet som sikker, og man opfordrer både børn og voksne til at passe på sig selv – og hinanden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport fredag den 30.1 kl. 17.00 af vagtchef Per Jeppesen.
EM-form understreger Fredericia-kup: Kirkeløkke klar fra 2027
Der er handler, der ændrer perspektivet for en klub. Og så er der dem, der ændrer selvforståelsen. Offentliggørelsen af, at Niclas Kirkeløkke bliver ny spiller i Fredericia fra sommeren 2027, hører til i den sidste kategori.
Det er svært at komme i tanke om en mere profileret spiller, Fredericia nogensinde har sikret sig. Ikke bare på grund af navnet, men på grund af timingen. Kirkeløkke kommer ikke som et nostalgisk ekko af noget, der var. Han kommer som en spiller midt i sin karriere, på et tidspunkt hvor han præsterer på højeste internationale niveau. Det er sjældent, at en klub som Fredericia får adgang til netop den version af en landsholdsspiller.
Dette års EM-slutrunde understreger hvorfor. Kirkeløkke har været blandt Danmarks mest pålidelige våben, og det har han været fra en position, der egentlig ikke er hans. Omskolingen til højre fløj er sket af praktiske årsager. Aflastning af Mathias Gidsel. Et ønske om at bevare balance i både angreb og forsvar. Og en erkendelse af, at Kirkeløkke er en af holdets stærkeste forsvarsspillere.
Men det, der begyndte som en løsning, har udviklet sig til et våben.
Tallene taler deres eget, næsten absurde sprog. Med en scoringsprocent på 92,9 er Kirkeløkke den mest effektive fløjspiller ved EM blandt de spillere, der har taget mere end ti afslutninger. Det er ikke bare flot. Det er ekstremt. Og det er bemærkelsesværdigt, fordi det sker på en position, der ikke engang er hans naturlige.
Det siger noget om spillerens kvalitet, men også om hans forståelse for spillet. Kirkeløkke er ikke afhængig af én rolle. Han læser situationer, vælger sine afslutninger med omhu og leverer, når presset er størst. Den type egenskaber er guld værd på landsholdsniveau. Og de er mindst lige så værdifulde for en klub, der vil tage næste skridt.
For Fredericia betyder det, at man har sikret sig mere end en målscorer. Man har fået en international reference. En spiller, der ved, hvad det kræver at spille semifinaler, finaler og slutrunder, hvor hver bold tæller. Det er den slags erfaring, der smitter, både i omklædningsrummet og på banen.
I aften står Kirkeløkke igen i rampelyset, når Danmark spiller EM-semifinale mod Island. Det er kampe som denne, der definerer karrierer. Og det er netop disse kampe, Fredericia i 2027 får en spiller hjem fra.
For når Kirkeløkke en dag trækker den røde Fredericia-trøje over hovedet, bliver det ikke med løftet om potentiale. Det bliver med dokumentation. Med en spiller, der har bevist, at han kan levere på sportens største scene. Og det gør aftalen til noget ganske særligt i klubbens historie.
Fra Fredericia til EM-semifinale – Einar Ólafssons aften mod Danmark
Der findes kampe, der er større end stillingen i programmet. Kampe, hvor linjerne trækker bagud i tiden og ind i menneskene på banen. EM-semifinalen mellem Danmark og Island i aften klokken 20.30 er sådan en kamp. Ikke mindst for én mand i den islandske defensiv.
For danske håndboldfans er Island et velkendt bekendtskab. Et hold, der altid spiller med kant, stolthed og en næsten stædig tro på, at de kan måle sig med de største. Men midt i de blå trøjer står en spiller, hvis vej til denne aften også går gennem Lillebælt.
Einar Ólafsson tilbragte tre sæsoner i Fredericia. År, hvor karrieren blev formet væk fra de store overskrifter, men tæt på det daglige håndværk. Træningerne. Kampene. Gentagelserne. Forsvaret som fag. I Fredericia blev han ikke stjernen. Han blev specialisten. Den, der gjorde det hårde arbejde, når spillet skulle lukkes ned, og marginalerne presses frem i eget favør.
At vejen siden har ført ham til HSV Handball og Bundesligaen, er ikke tilfældigt. Det er konsekvensen af en type spiller, der sjældent fylder mest i highlights, men ofte mest i trænernes tillid. Og netop tillid er det, Ólafsson gradvist har vundet på det islandske landshold.
Ved VM sidste år var han med til en slutrunde for første gang. Nu er han tilbage, mere integreret, mere brugt. 55 minutter samlet spilletid i turneringen fortæller historien meget præcist. Han er ikke fast mand. Han er ikke bærende. Men han er nødvendig. Forsvarsspecialisten, der kommer ind, når strukturen skal holdes, og tempoet bremses. Den type spiller, der sjældent bliver citeret, men ofte bliver savnet, hvis han mangler.
Og så er der det andet lag i fortællingen. Det, som ikke kan måles i minutter eller statistikker. For når Einar Ólafsson i aften træder ind på banen mod Danmark, går han samtidig i fodsporene på sin far, Ólafur Stefánsson. En af islandsk håndbolds største skikkelser. En spiller, der har stået i et hav af store kampe, båret forventninger og skrevet sig ind i sportens historie.
Sønnen er et andet sted i hierarkiet. En anden type spiller. Men måske netop derfor er denne kamp så stor. Ikke som arv, men som øjeblik. En EM-semifinale mod Danmark er ikke noget, man forventer. Det er noget, man griber, når chancen opstår.
For Fredericia er der også en stille genklang i aften. Byen, klubben, hverdagen, hvor Ólafsson tog de skridt, der nu har bragt ham hertil. Der er noget næsten poetisk i, at forbindelserne i håndbold ofte først bliver synlige, når man ser sig tilbage. Når en tidligere Fredericia-spiller står i en EM-semifinale mod Danmark og repræsenterer sit land på sportens største scene.
Kampen fløjtes i gang klokken 20.30. Danmark mod Island. Favorit mod udfordrer. Men for Einar Ólafsson er det mere end en kamp. Det er summen af valg, arbejde og tålmodighed. Og måske beviset på, at vejen til de største øjeblikke ikke altid starter i rampelyset, men i det stille forsvarsarbejde, langt fra finaledrømme og medaljetal.
Kolding justerer bybusnettet efter kritik fra borgerne
KOLDING. Kolding Kommunes nye bybusnet bliver nu justeret på en række punkter efter kritik og input fra borgerne. Politisk er der truffet beslutning om flere forbedringer, som blandt andet betyder, at tidligere betjente områder igen får faste busruter, og at adgangen til Kolding Sygehus bliver styrket.
Plan- og Teknikudvalget har vedtaget ændringerne, som skal rette op på nogle af de udfordringer, der opstod, da det nye busnet blev indført i slutningen af 2025. Der er afsat fem millioner kroner til justeringerne.
»Vi har lyttet til reaktionerne fra borgerne, og vi gennemfører nu det, som vi har lovet. Faktisk har vi afsat fem mio. kr. til at skabe et endnu bedre busnet, der tilgodeser borgernes ønsker. Jeg håber, de forbedringer som vi nu gennemfører, vil få endnu flere til at tage bussen,« siger Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget.
En af de første ændringer træder i kraft allerede søndag den 1. februar. Her begynder bybusserne igen at køre gennem Petersbjerggård-området. Området bliver betjent af linje 4 med stoppestedet Petersbjerggård v. Odensevej. I dagtimerne vil der være to afgange i timen, mens der om aftenen og i weekenden køres én gang i timen.
Senere på foråret kommer der også ændringer i Bramdrupskov-området. Fra søndag den 5. april bliver der igen etableret en fast busrute, som skal betjene Skovæblevej, Bramdrupskovvej og Sjællandsvej-området. Den nye linje 6 får én afgang i timen i begge retninger alle ugens dage i tidsrummet kl. 06 til 23.30.
Samtidig bliver betjeningen af Kolding Sygehus forbedret. Fra samme dato vil en bybus to gange i timen køre mellem busterminalen og hovedindgangen ved sygehuset i tidsrummet kl. 06 til 23.30. Rutenummeret er endnu ikke fastlagt. I forvejen betjenes sygehuset af linje 2A med stoppested på Skovvangen.
Borgerne kan allerede nu finde den opdaterede køreplan for linje 4 på Sydtrafiks hjemmeside, og Rejseplanen er ligeledes opdateret med de ændringer, der træder i kraft fra 1. februar. Inden de øvrige justeringer træder i kraft, vil der ifølge kommunen blive informeret nærmere om de nye ruter.
Sideløbende med de politiske beslutninger er der åbnet en portal på kommunens hjemmeside, hvor borgerne kan komme med bemærkninger til bybusnettet og foreslå yderligere ændringer. Portalen åbnede i uge 3, og fristen for at indsende kommentarer er den 31. marts.
Forvaltningen vil efterfølgende samle bemærkningerne og forelægge eventuelle forslag til yderligere justeringer for politikerne i Plan- og Teknikudvalget. Nogle ændringer kan allerede blive behandlet i marts med henblik på at træde i kraft til sommer, mens andre først kan gennemføres ved næste køreplansskifte i december.
Værdighedsreform markerer ny kurs for de mest udsatte borgere
POLITIK. En ny politisk aftale mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti skal give nogle af landets mest udsatte borgere et mere værdigt liv. Med værdighedsreformen lægges der op til et markant nybrud i dansk socialpolitik, hvor faste krav og sanktioner erstattes af en mere helhedsorienteret tilgang og lettere adgang til hjælp – uanset hvor i landet borgeren opholder sig.
Reformen tager afsæt i en erkendelse af, at en gruppe borgere lever med massive sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer, som det nuværende velfærdssystem ikke formår at rumme. Det drejer sig blandt andet om mennesker, der lever på gaden, har et alvorligt stof- eller alkoholmisbrug og ofte samtidig kæmper med psykisk sygdom.
Ifølge aftalepartierne har mange af disse borgere svært ved at få hjælp, fordi de ikke passer ind i systemets eksisterende rammer, og fordi de ofte befinder sig langt fra den kommune, hvor de formelt hører til. Med værdighedsreformen skal hjælpen i højere grad følge borgeren – og ikke omvendt.
Reformen indeholder blandt andet etableringen af såkaldte Gadens Huse i de større byer. Her skal udsatte borgere kunne få adgang til sundhedsfaglig hjælp, rusmiddelbehandling og social støtte ét sted. I landdistrikter og mindre byer skal mobile udsatte-enheder opsøge målgruppen og tilbyde samme type helhedsorienteret hjælp.
Som en del af en treårig national forsøgsordning får sagsbehandlere i Gadens Huse og de mobile enheder mulighed for at iværksætte indsatser efter serviceloven, uanset hvilken kommune borgeren har adresse i. Dermed forsøger aftalen at gøre op med de problemer, der opstår, når borgere falder mellem bopæls- og opholdskommuner.
Et centralt element i reformen er, at socialt udsatte med stærk stofafhængighed fremover får ret til at beholde stoffer til eget forbrug. Ifølge aftalepartierne kan bøder, fængsling og konfiskation gøre en i forvejen svær situation endnu værre.
Der afsættes samtidig midler til flere stofindtagelsesrum og til at udvide kapaciteten i de eksisterende rum, blandt andet gennem længere åbningstider. Målet er at skabe tryggere og mere værdige rammer for stofbrugere, der ellers risikerer at indtage stoffer under farlige forhold.
Reformen rummer også en styrket indsats for bedre abstinensbehandling, herunder etablering af en national døgnåben rådgivning om rusmiddel- og lægemiddelabstinenser. Derudover afsættes der midler til at styrke den frivillige gældsrådgivning, så flere udsatte borgere får mulighed for at få eftergivet eller saneret gæld.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen peger på, at reformen både handler om konkrete indsatser og om et opgør med faste forestillinger i velfærdssystemet.
»Værdighedsreformen vil gøre en forskel for de mennesker, som lever på kanten af vores samfund. Og den viser samtidigt, at det er muligt at gøre op med meget faste tankegange om vores velfærdssamfund. Vi rækker nu en hånd ud til de mennesker, som lever meget kaotiske liv på gaden og siger, at vi vil give plads til de skæve liv. Men aldrig acceptere uværdige liv«, siger hun.
Også blandt de øvrige partier bag aftalen er der opbakning til den nye tilgang. Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen fremhæver, at systemet i højere grad skal indrettes efter borgerne.
»I Venstre har vi altid sagt, at systemet skal være til for borgerne. Det skal også gælde de allermest udsatte, som fortjener at blive mødt med værdighed. Med værdighedsreformen skal udsatte borgere mødes i øjenhøjde«, siger han.
Fra Moderaterne kalder udsatteordfører Nanna Gotfredsen aftalen et længe ventet opgør med tidligere tiders håndtering af de mest udsatte borgere.
»Endelig er vi nu her, hvor lovgivning og strukturer vendes rundt, så der faktisk kan blive skabt én dør ind til fagligt dygtige, værdige rum med faktisk adgang til den hjælp man har brug for og ret til«, siger hun og understreger, at indsatsen skal ske i samarbejde med både civilsamfund og brugerorganisationer.
SF’s socialordfører Astrid Carøe fremhæver, at reformen skal sikre, at hjælp bliver mere tilgængelig og mindre bureaukratisk.
»Paradoksalt nok er det ofte dem, der har brug for mest hjælp, der får mindst hjælp. Det laver vi heldigvis om på nu ved at sætte mennesket før alt andet«, siger hun.
Hos Det Konservative Folkeparti peger socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen på, at reformen flugter med partiets værdier.
»Systemets indretning må aldrig stå i vejen for god omsorg, kassetænkning bliver nu langt sværere«, siger han.
Socialdemokratiets misbrugsordfører Maria Durhuus fremhæver, at udsathed ikke er et storbyfænomen.
»Indsatser for udsatte borgere er ikke kun noget, der hører hjemme på Vesterbro, for udsathed findes i hele Danmark«, siger hun.
Med værdighedsreformen er der ifølge aftalepartierne taget et vigtigt skridt mod et mere fleksibelt og menneskeligt system for nogle af de borgere, der hidtil har haft sværest ved at få den hjælp, de har brug for.
SF: Nu kommer resten af Syd- og Sønderjyllands stofbrugere med
POLITIK. Udsatte stofbrugere med stærk afhængighed i hele Syd- og Sønderjylland får nu samme rettigheder som i Vejle, når de møder politiet. Med en ny politisk aftale i værdighedsreformen bliver det fremover muligt at beholde stoffer til eget forbrug uden konfiskation, uanset hvor i regionen man befinder sig.
Hidtil har reglerne betydet, at det kun var stofbrugere i Vejle, der kunne undgå konfiskation, fordi byen ligger tæt på et af landets få stofindtagelsesrum. Det har ifølge SF skabt en urimelig forskelsbehandling af udsatte borgere i resten af regionen.
»Jeg glæder mig over, at vi endelig kan rydde denne uretfærdighed af vejen, så det ikke længere her i regionen kun er i Vejle, at stofbrugerne ikke får konfiskeret deres stoffer. For stofbrugere findes overalt, og de skal jo alle ud og skaffe penge til nye stoffer, når de er stærkt afhængige. Det betyder mere kriminalitet eller flere sexkunder,« siger SF’s landdistrikts- og retsordfører Karina Lorentzen.
Hun peger på, at konfiskation af stoffer ikke løser problemerne for mennesker med tung afhængighed, men i stedet kan forværre deres situation.
»Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning. For mange af de her mennesker er afhængigheden altomsluttende, og bøder, fængsling og konfiskation gør kun et hårdt og kaotisk liv endnu sværere. Man kan ikke straffe sig ud af afhængighed. Det er et sundhedsproblem – ikke kriminalitet,« siger Karina Lorentzen.
SF har i længere tid kritiseret de tidligere regler, hvor man ganske vist slap for straf, men stadig kunne få konfiskeret sine stoffer, medmindre man opholdt sig tæt på et stofindtagelsesrum. Ifølge Karina Lorentzen gav det en skæv geografisk virkelighed, hvor postnummeret afgjorde, hvilke rettigheder man havde.
»Det var så tudetosset, at det kun var rundt omkring landets få stofindtagelsesrum, der blev givet en ret til at beholde stofferne. I Sydjylland findes de i vid udstrækning også uden for Vejle, fx har vi haft en del stofbrugere i bl.a. Kolding og Esbjerg, men også store problemer med opioider i Fredericia og Ribe, og de har da også krav på værdighed. Det får de nu,« forklarer hun.
Karina Lorentzen har selv været medforhandler på den del af værdighedsreformen, der handler om konfiskation. Tidligere har hun foreslået, at stærkt afhængige stofbrugere skulle have et særligt ID-kort for at undgå straf og konfiskation, men det forslag blev kun delvist imødekommet, indtil den nye aftale nu udvider rettighederne til hele regionen.
Værdighedsreformen indeholder også tiltag, der skal give bedre adgang til hjælp for udsatte borgere, herunder bedre abstinensbehandling. Samtidig er planen, at der på sigt skal etableres flere stofindtagelsesrum rundt om i landet.
»Kommunerne skal søge om pengene til stofindtagelsesrum, men jeg har da et håb om, at Esbjerg vil søge. Det forekommer mig, at man har en stor målgruppe her,« siger Karina Lorentzen.
Med ændringen er der ifølge SF taget et vigtigt skridt mod mere lige behandling af udsatte stofbrugere i Syd- og Sønderjylland, uanset om de bor i en stor by eller langt fra et stofindtagelsesrum.
Boksegalla rammer Kolding med Dina Thorslund tilbage i ringen
SPORT. Når Dina Thorslund den 31. januar træder ind i ringen i Kolding, bliver det ikke bare endnu en kamp på programmet. Det bliver et comeback. Og ifølge hovedpersonen selv venter der en fysisk krævende opgave.
Thorslund skal bokse om WBC’s interim-titel, og modstanderen er den spanske europamester Almudena Álvarez. To boksere, der normalt hører hjemme i hver sin ende af vægtskalaen. »Jeg tænker, det bliver en hård kamp. Hun er europamester og kommer fra en vægtklasse højere end den, jeg skal bokse i, og jeg kommer normalt fra to vægtklasser lavere. Så jeg regner med, at det bliver en fysisk hård kamp,« siger Dina Thorslund.
Netop forskellen i fysik er noget, Thorslund har taget højde for i forberedelserne. Hun lægger ikke skjul på, at kampen kræver ekstra arbejde – men heller ikke på, hvordan hun vil gribe den an. »Jeg håndterer det, som jeg altid gør. Jeg træner super hårdt. Og min force er min styrke, så det er den, jeg tager med ind i kampen,« siger hun.
For Thorslund bliver opgøret dermed en test på flere niveauer. Ikke kun teknisk og taktisk, men også fysisk – og mentalt. For kampen i Kolding er hendes første efter mere end et år væk fra ringen.
Kolding som ramme
Kampen finder sted ved et større professionelt bokse-stævne i Sydbank Arena, og Thorslund ser frem til at bokse foran det jyske publikum. Hun har tidligere været til stævner i byen og ved, hvad der venter. »Stemningen bliver mega fed. Jeg har set et eller to stævner i Kolding før, og det plejer at være skide godt. Der er rigtig god opbakning,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at stævnet også har en tydelig lokal forankring. Hovedkampen på aftenen bokses af Jacob Bank, som kommer fra området – og det vil kunne mærkes. »Jacob Bank har hovedkampen, og han er jo fra området, så der kommer helt sikkert en masse lokal opbakning til ham. Det gør bare, at det bliver et super fedt stævne,« siger Thorslund.
Et comeback med noget på spil
For Dina Thorslund er det svært at skjule, at kampen betyder noget ekstra. Ikke kun fordi der er en titel på spil, men fordi det er hendes første kamp efter en længere pause. »Selvfølgelig ser jeg frem til det. Det er en titelkamp, og det er mit comeback efter over et år væk fra ringen, så ja, jeg ser meget frem til det,« siger hun.
Når hun træder ind i ringen i Kolding, bliver det derfor med både forventninger, fysisk modstand og en særlig motivation. En europamester i det ene ringhjørne. Et comeback i det andet. Og et stævne, hvor rammerne er sat for boksning på højt niveau.
Flere flytter til Kolding Kommune og væksten fordeler sig i hele kommunen
KOLDING. Kolding Kommune oplever fortsat befolkningsfremgang, og både byer og lokalsamfund bidrager til udviklingen. I løbet af 2025 voksede indbyggertallet med 780 personer, og samlet set er befolkningen steget med 2.833 borgere over de seneste fire år. Dermed har kommunen overgået den politiske målsætning for befolkningsudviklingen.
Ifølge de nyeste befolkningstal valgte 6.364 nye borgere sidste år at bosætte sig i Kolding Kommune. Udviklingen peger på, at flere får øjnene op for kommunen som et attraktivt sted at bo, arbejde og uddanne sig.
Befolkningsvæksten er ikke koncentreret ét sted, men fordeler sig bredt geografisk. Flere mindre byer og lokalsamfund har oplevet fremgang side om side med Kolding by.
Den største procentuelle vækst fandt sted i Eltang, hvor indbyggertallet steg med 8,9 procent, svarende til 82 nye borgere. Udviklingen hænger sammen med øget boligbyggeri i området, hvor der de senere år er opført både private lejeboliger og parcelhuse.
Kolding by voksede med 599 borgere, hvilket svarer til en stigning på 0,9 procent. Også centerbyerne Lunderskov og Vamdrup havde fremgang med henholdsvis 60 og 26 nye borgere.
Borgmester Jakob Ville glæder sig over, at væksten er bredt funderet.
»Det er en flot vækst, som jeg er rigtig glad for. Det er dejligt at se, at flere landsbyer og centerbyer oplever fremgang sammen med Kolding by. Det viser, at vi har noget at byde på, både for dem, der gerne vil bo i byen, og dem, der foretrækker mere rolige omgivelser i de mindre byer. Og jeg ser gerne, at endnu flere får lyst til at flytte til Kolding Kommune,« siger han.
Borgmesteren opfordrer samtidig borgerne til selv at være med til at fortælle om livet i kommunen og de kvaliteter, der kendetegner hverdagen.
»Jeg tror, at vi alle sammen kan gøre vores til at få flere indbyggere, hvis vi bliver bedre til at fortælle om de gode ting, der foregår i vores kommune. De ting og forhold, der gør hverdagslivet godt. Det kan være gode historier om, hvordan man benytter vores skønne natur, eller om de fællesskaber, der findes i vores mange foreninger, i kulturlivet, på arbejdspladserne og på uddannelsesinstitutionerne,« siger Jakob Ville og opfordrer også til at dele historierne på sociale medier.
Pr. 1. januar 2026 havde Kolding Kommune 96.285 indbyggere. En del af væksten skyldes et mindre overskud i de mellemkommunale flytninger, hvor der var 39 flere, der flyttede til kommunen, end der flyttede fra. De fleste tilflyttere kom fra Vejle, Aarhus og Vejen, og i 2025 var der samtidig en stigning i antallet af tilflyttere fra både Vejle, Aarhus og Odense sammenlignet med de foregående år.
Den største del af befolkningsfremgangen kommer dog fra indrejse fra udlandet. I 2025 var der et overskud på 778 borgere på indrejsebalancen. Langt hovedparten, 84 procent, var i aldersgruppen 18 til 64 år, hvilket peger på, at mange internationale borgere kommer til kommunen for at arbejde eller studere.
De indrejste havde mange forskellige statsborgerskaber, men danske statsborgere udgjorde den største enkeltgruppe. I 2025 var 15,6 procent af de indrejste danskere, som vendte hjem til Danmark og Kolding efter et ophold i udlandet.
Samtidig viser tallene, at der fortsat er et mindre underskud på balancen mellem fødsler og dødsfald. I 2025 blev der født 864 børn i kommunen, mens 919 borgere døde.
Samlet set bekræfter tallene en stabil befolkningsudvikling, hvor Kolding Kommune fortsat formår at tiltrække nye borgere både fra resten af landet og fra udlandet.
Tyvekoster fra flere butikker fundet i bil: 36-årig rumænsk mand overgives til Udlændingestyrelsen
KRIMI. Sydøstjyllands Politi anholdt torsdag eftermiddag en 36-årig rumænsk statsborger i forbindelse med butikstyveri på Fynsvej i Kolding.
Det oplyser Casper Christensen fra Sydøstjyllands Politi, der er patruljecenterleder i Kolding.
Anholdelsen fandt sted klokken 14.47. I forbindelse med anholdelsen fandt politiet i mandens bil varer, som ifølge politiet stammer fra yderligere tre butikstyverier.
Ifølge politiet er der tale om dagligvarer som blandt andet chokolade og deodoranter. Den samlede værdi ligger lige over grænsen på 4.000 kroner, som er afgørende for, om der kan ske overgivelse til Udlændingestyrelsen med henblik på udsendelse.
Sydøstjyllands Politi har derfor overgivet den 36-årige mand til Udlændingestyrelsen, som nu håndterer det videre forløb med henblik på at få ham sendt ud af landet og tilbage til Rumænien.
Politiet oplyser, at selve udsendelsen håndteres af en anden myndighed, og at Sydøstjyllands Politi ikke står for den praktiske del af processen. Der er på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.
Oplysningerne i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi, oplyst af Casper Christensen.
Politiet fortsatte indsats mod mobilkørsel: Seks nye bilister sigtet
KRIMI. Sydøstjyllands Politi fortsatte torsdag indsatsen mod bilister, der bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Dagen før havde politiet på cirka to en halv time sigtet...
To traktorer tømt for diesel ved havnen: Tab på 8.000 kroner
KRIMI. Tyve har hen over weekenden tappet diesel fra to traktorer ved Kolding Lystbådehavn på Skamlingvejen.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er der stjålet diesel fra en...
Brandvæsenet får dobbelt så travlt sankthansaften: Brug sund fornuft ved bålet
BEREDSKAB. Når sankthansbålene tændes landet over i aften, er der ingen forbud mod åben ild, og brandfaren vurderes som moderat. Alligevel bliver sankthansaften år...
Sidste skoledag samlede glade unge ved Koldinghus
LOKALT. Mandag blev sidste skoledag fejret ved Koldinghus i Kolding, og det forløb ganske fredeligt. Ifølge Sydøstjyllands Politi var dagen præget af en masse...
Butiksdetektiv stoppede ung pige i Kolding Storcenter
KRIMI. En 14-årig pige blev mandag taget i at stjæle en top i butikken Kings & Queens i Kolding Storcenter. Episoden fandt sted klokken...
Mand på elløbehjul forsøgte at undslippe politiet i Kolding: Fundet med stoffer og totenslæger
KRIMI. En 32-årig mand er blevet sigtet i flere forhold, efter at han søndag aften forsøgte at undslippe politiet på et elløbehjul i Kolding....