DSB kommer ud af 2022 med et overskud på 229 millioner kroner

Af

-

13:04 - 9. februar

DSB har i 2022 haft 163,7 mio. rejser – en stigning på 39 procent i forhold til 2021. Passageromsætningen har i 2022 været 40 procent højere end i 2021, men alligevel er resultatet væsentligt dårligere end sidste års resultat. Resultatet er påvirket af høje el- og dieselpriser

Overordnet set har kundepunktligheden for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens Fjern- & Regionaltog har været udfordret i 2022, samtidig er CO2-udledningen reduceret med 8 procent i forhold til 2021. DSB har forpligtet sig til også at sætte ambitiøse reduktionsmål for klimapåvirkningen fra værdikæden via Science Based Targets initiative. De indledende skridt til en fuldautomatiseret førerløs S-bane er taget. Der er med andre ord lagt op til nogle spændende år fremadrettet for DSB.

Årets resultat

Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 229 mio. kr. mod et overskud på 805 mio. kr. i 2021. Resultatet er negativt påvirket af de høje priser på el og diesel. DSB har iværksat en række initiativer til at formindske energiforbruget, men på trods af indsatsen er energiomkostningerne 344 mio. kr. højere end i 2021.

I 2022 er arbejdet med at effektivisere DSB fortsat. Der er blandt andet sket en yderligere effektivisering af togdriften. Flere kørte timer pr. lokomotivfører har medført behov for færre lokomotivførere. Desuden er der sket en øget effektivisering i driftsværkstederne og en deraf følgende reduktion af antallet af medarbejdere.

Antal rejser var 39 procent højere i 2022 end i 2021, men 13 procent lavere end i 2019, som er det seneste år, der ikke var påvirket af COVID-19. Passageromsætningen var 1.523 mio. kr. højere i 2022 end i 2021 og 145 mio. kr. højere end i 2019. I 2022 har DSB ikke modtaget ekstra trafikkontraktindtægter i medfør af COVID-19. Trafikkontraktindtægter er derfor faldet med 1.625 mio. kr. i forhold til 2021.

Kundefremgang – særligt over Storebælt

Mere end hver 4. vælger toget, når de skal over Storebælt. DSB har i 2. halvår 2022 haft en markedsandel på over 25 procent af samtlige rejsende over Storebælt. En stor del af forklaringen er, at der er sat langt flere Orange-billetter til salg end tidligere. Sammenlignet med 2019 er der solgt 49 procent flere Orange-billetter til rejser over Storebælt. Hertil kommer, at stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget – særligt på de længere rejser.

Pendlerne er generelt tilbage i toget, men de har færre rejsedage blandt andet som følge af den højere andel af hjemmearbejde. I S-tog er antallet af fritidsrejser tilbage på samme niveau som i 2019.

Rejs bæredygtigt – og vær samtidig med til at rejse skov i Danmark. Det er det enkle budskab til de erhvervsrejsende i toget. Budskabet har virket efter hensigten. Den stigende miljøbevidsthed og en øget indsats rettet mod virksomheder har været med til at sikre en vækst på 6 procent i antallet af erhvervsrejser og en stigning på 19 procent i omsætningen for erhvervsrejser i 2. halvår 2022 sammenlignet med 2. halvår 2019.

– Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform – især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, Flemming Jensen, administrerende direktør.

Kundepunktligheden har for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens den for Fjern- & Regionaltog har været udfordret

For S-tog er kundepunktligheden forbedret i forhold til sidste år og har ligget over trafikkontraktens mål. Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem på S-banen blev planmæssigt afsluttet i september og har været en succes.

Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog har ligget under målet i 2022. Punktligheden har været præget af stor påvirkning fra fejl i gamle sikringsanlæg, spor- og signalarbejder samt forsinkelser fra Sverige. Hertil kommer materielfejl på de aldrende togsæt.

For Fjern- & Regionaltog har punktligheden i 2022 ikke været tilfredsstillende og er ikke et udtryk for det punktlighedsniveau, som kunderne berettiget kan forvente. De kommende år vil fortsat være præget af udskiftning af gammel infrastruktur, sporarbejder, historisk mange fornyelsesprojekter på jernbanen og en overgangsfase, hvor DSB’s aldrende togflåde udskiftes med nye togsæt og -vogne. DSB og Banedanmark er i tæt samarbejde om at finde løsninger, som på trods af de svære forudsætninger kan forbedre punktlighedsniveauet.

Check nemt ind og ud på rejsen i DSB’s app

DSB er i gang med at udvikle en check ind løsning, der skal gøre det mere enkelt at rejse med kollektiv transport i Danmark. I 2022 har over 700 rejsende deltaget i en test af den nye løsning i app’en. Udviklingen fortsætter og sker med afsæt i kundefeedback og forretningsbehov, og det er forventningen, at løsningen senere kan udbredes til hele Danmark.

Samfundsansvar er en integreret del af DSB

Arbejdet med ESG (Environmental, Social and Governance) og samfundsansvar er ikke nyt for DSB. Der er længe arbejdet med at minimere de væsentligste miljøpåvirkninger og rapportere om dem. I DSB er der stor erfaring i at arbejde med sikkerhed, personaleforhold, arbejdsmiljø og mangfoldighed samt at sikre god og transparent selskabsledelse.

ESG og ambitiøs klimaindsats

DSB er godt på vej mod at blive CO2-neutral i 2030 på den del af driften, som DSB selv står for (scope 1 og 2), hvor alle tog og al øvrig drift vil blive forsynet med vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning er i 2022 faldet 8 procent i forhold til 2021.

DSB har desuden tilsluttet sig den anerkendte klimastandard for virksomheder, SBTi (Science Based Targets initiative). Dermed forpligter vi os til at sætte videnskabeligt baserede reduktionsmål for den samlede klimapåvirkning. Det betyder blandt andet, at DSB vil reducere CO2-udledninger hos leverandørerne (scope 3) med 30 procent frem mod 2030 og har et langsigtet net-zero mål i 2050. Derfor vil der blive stillet krav om CO2-reduktioner hos nye leverandører og startet dialog med eksisterende leverandører om at reducere udledninger.

Oplysninger om arbejdet med ESG er samlet i års-rapporten i afsnittet Værdiskabelse.

DSB vinder hæderspris som Årets Elevplads

En kontorelev i Kundecentret har været så glad for at være hos DSB, at hun på egen hånd har nomineret DSB som Årets Elevplads. HK kvitterede for kontorelevens motivation ved i december at overrække hædersprisen til DSB.

DSB har indgået samarbejde med Røde Kors

DSB og Røde Kors har i 2022 indledt et 5-årigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker ved at samarbejde om aktiviteter rettet mod børnefamilier, ensomme, hjemløse, ældre og andre, der befinder sig i en svær situation. Fokus vil primært være på sårbare i Danmark.

Engagementet understøtter, at DSB tager et aktivt socialt medansvar til gavn for kunder, medarbejdere og det øvrige samfund. Samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark med plads til alle.

Tryghed på stationerne

Som en del af regeringens tryghedspakke fra juni 2022 har DSB i august indsat tryghedsvagter på en række stationer i hovedstadsområdet. Hertil kommer en øget og forbedret overvågning af stationerne samt en tryghedstelefon, kunderne kan ringe til, hvis de er utrygge.

DSB fortsætter indsatsen omkring tryghed på stationerne i 2023 og vil løbende tilpasse initiativerne, således at kunderne kan føle sig trygge.

Øget behov for IT-sikkerhed

Mængden af finansielt motiverede cyberangreb mod virksomheder er globalt i vækst.

I august blev 7-Eleven kæden ramt af et hackerangreb, der lukkede samtlige kædens butikker. Angrebet påvirkede også DSB’s 7-Eleven kiosker i en periode herefter. I oktober var et hackerangreb på en testserver hos en underleverandør indirekte årsag til, at mange af DSB’s tog måtte holde stille i 4 timer. Hændelsen er omtalt på side 40.

DSB har gennem de seneste 3 år frem til 31. december 2022 anvendt 100 mio. kr. i at styrke cyberforsvaret og har blandt andet styrket det tekniske forsvar og opnået en ISO27001 certificering. Fokus på at sikre DSB imod cybertrusler fortsætter i 2023 og de kommende år, da tilgængeligheden til IT-systemerne er afgørende for driften af DSB.

Baseret på DSB’s trusselsovervågning og -kilder, vurderes det for nuværende, at krigen i Ukraine skaber en større uforudsigelighed på cyberområdet. Der ses blandt andet flere overbelastningsangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.

Nye Grønne Værksteder

DSB skal etablere 2 nye værksteder til fremtidens IC5-eltogsæt. Det ene er i gang med at blive bygget ved Godsbanegården i København og forventes at stå færdigt i 2025. Det andet værksted skal bygges i Brabrand ved Aarhus.

DSB indgik i november kontrakt med MT Højgaard Danmark om opførsel af værkstedet i Brabrand. Solceller og batteriinstallationer er blandt andet en del af løsningen. Værkstedet vil blive opført i henhold til kravene for bæredygtigt byggeri. Planen er, at værkstedet skal stå klar til brug i 2026 og som minimum opfylde kravene for at opnå DGNB Guld certifikat.

Fremtidens S-bane

De nuværende S-tog står over for en udskiftning. Trafikprognoser viser, at trængslen fortsætter med at stige i hovedstaden de kommende 20 år. Det stiller nye krav til S-banen, som fremover bliver fuldautomatisk. Der skal køre flere tog, og der skal være kortere tid mellem afgange. Hermed sikres mere kapacitet til både kunder og cykler.

Fremtidens S-bane øger mobiliteten. I samspil med den øvrige kollektive transport og de planlagte udvidelser af metroen og letbanen får endnu flere adgang til en sikker, miljøvenlig og attraktiv transportform i hovedstadsområdet.

Øresundstrafikken overdraget til svenskerne

I henhold til en politisk aftale fra 2018 har Skånetrafiken ved køreplansskiftet 11. december 2022 (K23) overtaget ansvaret for Øresundstrafikken. Det betyder, at Skånetrafiken har overtaget kørslen på strækningen Østerport – Københavns Lufthavn og videre til Malmø/Sverige. En konsekvens heraf er blandt andet, at det ikke længere er muligt at køre med tog direkte mellem stationer på Kystbanen og Sverige, idet kunderne skal skifte tog på Østerport station eller Københavns Hovedbanegård.

DSB ejer 34 Øresunds-eltogsæt og har indgået aftale om at udleje 24 af dem til Skånetrafiken.

EB-ellokomotiver (Siemens Vectron) er leveret

Alle 42 EB-ellokomotiver er leveret. De første ankom i september 2020 og de sidste i september 2022. EB-ellokomotiverne trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik. De kan køre i Danmark og Tyskland og skal trække de kommende Talgo-togvogne mellem Danmark og Tyskland.

EB-ellokomotiverne udleder hverken dieselpartikler eller NOx og er afgørende for at nå DSB’s miljømål ’Ingen partikeludledning fra togenes motorer – undgå miljøbelastning’. I 2022 har kørslen med ellokomotiverne betydet en reduktion i DSB’s partikeludledning på 54 procent af DSB’s samlede partikeludledning i forhold til 2021.

Efter en kort indkøringsperiode har EB-ellokomotiverne nu en høj driftsstabilitet med over 55.000 kørte kilometer mellem hændelser i 2. halvår.

Knorr-Bremse har erhvervet DSB’s komponent-produktion

Tyske Knorr-Bremse Group har 1. september overtaget DSB’s komponent- og reservedelsværksteder. Der er indgået aftale om langsigtet levering af komponentvedligeholdelse og reservedele til hovedparten af DSB’s nuværende togflåde, indtil de aldrende togsæt er fuldt udfaset.

I forbindelse med overtagelsen er 422 medarbejdere overført til Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Salget har givet de mange dygtige medarbejdere en fremtidssikret arbejdsplads. Samtidig har DSB sikret sig en solid leverandør af reservedele til den eksisterende togflåde.

Første projekt færdigt i Ejendomsudvikling

Hibiscus Hus i Valby blev som det første kommercielle ejendomsudviklingsprojekt færdigopført og var fuldt udlejet i januar 2022. I august modtog ejendommen DGNB Guld certifikat for bæredygtigt byggeri.

DSB har primo 2023 indgået en betinget joint venture-aftale med Novo Holdings, Industriens Pension og NREP om udvikling af Jernbanebyen i København. Projektet er omtalt på side 64.

Planlagt fusion

Det er planlagt at gennemføre en fusion mellem DSB og DSB Vedligehold A/S, som forventes besluttet i 1. kvartal 2023.

Stabilt stærkt omdømme

Danskerne har tillid til DSB. Omdømmet har i hele 2022 ligget stabilt højt. Gennemsnittet for året er 71,0.

Forventninger til 2023

DSB forventer et resultat før skat for 2023 i niveauet -150 til -250 mio. kr. Det forventede negative resultat er kraftigt påvirket af de stigende energipriser i løbet af 2022.

– Vores hovedfokus er naturligvis at sikre en pålidelig, punktlig og komfortabel togdrift, men som moderne arbejdsplads har vi også et væsentligt samfundsansvar. Det arbejder vi målrettet med, Flemming Jensen, administrerende direktør.

Læs hele årsrapporten

Håndboldkvinderne indtager Royal Arena for første gang

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11:07 - 9. februar

0

DK: 20221001, Randers, Danmark: DHF Golden League håndbold. Danmark-Schweiz. Mette Tranborg, Danmark Foto: Lars Møller UK: 20221001, Randers, Denmark: DHF Golden League handball. Denmark-Switzerland. Photo: Lars Moeller

Den 11. april bliver en stor dag for dansk kvindehåndbold, når det danske kvindelandshold for første gang løber på banen til en landskamp i Royal Arena. Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.

Vær med til at skabe en kæmpe håndboldfest, når kvindelandsholdet til april, for første gang siden EM-sølvmedaljerne, spiller på dansk grund. Det er samtidig første gang nogensinde, at kvindelandsholdet skal spille i Royal Arena med plads til over 10.000 tilskuere.

Modstanderen til kampen er vores svenske naboer, og vil du sikre dig en plads på tribunerne til kampen, kan du allerede nu klikke dig ind hos Ticketmaster og købe din billet. Billetpriserne starter fra bare 100 kr.

Ikke siden VM på hjemmebane i 2015 har det danske kvindelandshold spillet foran et så potentielt stort publikum på dansk jord. Derfor er det nu lidt af en drøm, der går i opfyldelse:

– Vi har længe drømt om, at kvindelandsholdet igen skulle spille foran et stort, dansk publikum – og nu gør vi den drøm til virkelighed! Vi sætter alle sejl ind på at fylde den fantastisk arena til lejligheden, når vi skal hylde landsholdet for deres flotte præstation ved EM, siger Henrik Jacobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund og tilføjer:

– Vi er meget stolte over den opbakning, som danskerne viser Håndboldkvinderne. Især under EM, hvor i gennemsnit 1,4 mio. danskere så med. Så vi håber, at rigtig mange danskere vil være med til at skabe en kæmpe håndboldfest den 11. april og vise, at kvindelandsholdet også kan fylde Royal Arena.

Han bakkes op af landsholdets anfører, Sandra Toft:

– Det bliver en kæmpestor oplevelse, og jeg håber, at der kan blive skabt en fantastisk stemning i hallen. Jeg glemmer ikke den oplevelse, vi havde i Jyske Bank Boxen tilbage ved VM i 2015, så det ville være fantastisk at få den oplevelse igen med landsholdet.

Bygger på tidligere håndboldsucceser i Royal Arena
Herrelandsholdet har med stor succes fem gange tidligere spillet for fulde huse i Royal Arena. Nu er det altså kvindelandsholdets tur, og også hos Royal Arena ser de frem til at huse Håndboldkvinderne for første gang:

– I løbet af 1990erne opnåede det danske kvindelandshold i håndbold stor respekt og en helt særlig status i den danske befolkning. Det var indiskutabelt et af de mest folkekære sportshold nogensinde herhjemme. Nu nærmer holdets kvalitet sig igen et niveau, hvor det er muligt at opnå den unikke position i danskernes hjerter, og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at manifestere den ambition end i verdens smukkeste arena, siger Dan Hammer, adm. direktør i Royal Arena.

Danmark møder Sverige den 11. april i Royal Arena. Kampstart er kl. 21.00 og udover fra tribunen i Royal Arena kan kampen også ses på TV2.

Kommunerne står på et stærkt fundament af tillid mellem politikere og forvaltning

Af

Maj-Britt Andreassen

-

07:10 - 9. februar

0

KL, Kommunernes Landsforening — (Foto: AVISEN)

Undersøgelserne tyder på, at der er tillid, et stærkt samarbejde og en klar arbejdsfordeling mellem forvaltning og politikere i landets kommuner. Det er afgørende for, at vi kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, lyder det fra KL’s administrerende direktør.

I kølvandet på det store fokus på embedsværkets rolle og samspil med politikerne har KL undersøgt, hvordan samarbejdet og samspillet er mellem det politiske niveau og embedsværket i kommunerne. KL’s undersøgelser viser, at samspillet mellem politikere og embedsværket generelt er godt og tillidsfuldt.

– De seneste års debat om embedsværket på Slotsholmen gjorde det helt naturligt for os også at undersøge, hvordan samarbejdet ser ud i den største offentlige sektor – kommunerne. På baggrund af de undersøgelser vil jeg mene, at vi godt kan konstatere, at samspillet mellem det politiske niveau og embedsmændene i kommunerne er velfungerende. Og at vi ikke ser tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne, siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo og uddyber:

– De svar vi får, tyder på, at kommunestyret står på et stærkt fundament af tillid mellem både politikere og forvaltning. Det gør mig glad på kommunernes og ikke mindst borgernes vegne. For et tillidsfuldt samarbejde mellem lokalpolitikere og forvaltning er helt afgørende for tilliden til demokratiet og for, at vi lokalt kan få de bedste rammer til at skabe gode velfærdstilbud til borgerne.

Klar rollefordeling

KL’s publikation samler hovedresultaterne fra fire undersøgelser lavet i samarbejde med bl.a. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Kommunaldirektørforeningen.

Undersøgelserne tegner også et billede af et kommunestyre, hvor der er en tydelig arbejdsfordeling mellem kommunalpolitikere og forvaltning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det oftest er aftalt, hvordan opgaverne deles i dagligdagen. Det gælder mellem borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor opgavefordelingen oftest er aftalt. Men den klare rollefordeling kommer også til udtryk gennem kommunens delegationsplaner, som beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har valgt at fordele opgaven mellem kommunalbestyrelse, politisk udvalg og det administrative niveau.

– Vi har også interesseret os for, om der er en tydelig arbejdsdeling mellem politikere og forvaltning, så politikerne kan lave politik, og embedsværket kan udmønte de politiske beslutninger i konkrete løsninger. Og at de to ting ikke bliver blandet uhensigtsmæssigt sammen. Svarene tyder på, at der er en god arbejdsdeling, som gør, at samarbejdet kan fungere i hverdagen, siger Kristian Vendelbo.

Fokus på det gode samarbejde

Han peger på, at selvom undersøgelserne tegner et godt samarbejde, så må man ikke hvile på laurbæerne. Fx svarer flere kommunalpolitikere, at forvaltningerne kan blive bedre til at gøre det tydeligt, hvilket politisk råderum der er i sagerne. Ligesom nogle administrative medarbejdere oplever et vist pres for at opnå bestemte faglige konklusioner af hensynet til et politisk ønske.

– Politikerne er jo sat i verden for at træffe beslutninger. Og det kan de bedst gøre, hvis de kender hele beslutningsrummet og alle mulighederne i en given sag. Når det er sagt, er det selvfølgelig også afgørende, at embedsværket har de rette rammer til at tilvejebringe den information til politikerne, så det samtidig er muligt at sikre faglighed og saglighed. Med rapporten her har vi taget temperaturen på samarbejdet lokalt, men det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi udvikler og bevarer det gode samarbejde. Det fokus vil vi både komme til at have fra KL’s side, men det er jo især lokalt, at man skal have drøftelserne om, hvad man som kommunalpolitikere forventer af embedsværket og vice versa, siger Kristian Vendelbo.

Læs rapporten på KL’s hjemmeside

Lokalformand: Vi ser ind i svære forhandlinger

Af

Mille Dyhrberg

-

06:57 - 9. februar

0

Bekymringer for årets overenskomstforhandlinger var et centralt emne, da HK Privat Sydjylland holdt sin årlige generalforsamling tirsdag den 7. februar

Formand Julie Bæk Krogh satte i sin mundtlige beretning ord på de svære overenskomstforhandlinger, der allerede er gået i gang på industriens område.

– Vi ser ind i nogle forhandlinger, der fra starten var svære på grund af inflations- og energikrisen. Desværre har regeringen valgt at gøre dem en hel del sværere, end de var i forvejen, ved at ville tage en fridag fra lønmodtagerne. Vi håber naturligvis altid på at opnå et resultat, der kan siges ja til, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at procedurerne omkring konflikt er blevet nærlæst ekstra grundigt i år, lød det fra formanden på HK Privat Sydjyllands generalforsamling.

Julie Bæk Krogh, der tiltrådte som formand efter Henny Fiskbæk på sidste generalforsamling, var ikke selv på valg i år. Det var til gengæld 5 bestyrelsesmedlemmer, og der var genvalg til alle: Tine Altschuler, René Thiemer, Jens Søndergaard, Marianne Skovshoved og Finn Lykke.

Som suppleanter blev valgt: Connie Alsted, Rikke Vognsen og Christian Holmgaard.

Carolyn Kaddu Rasmussen holder foredrag i Fredericia

Af

Redaktionen

-

22:00 - 8. februar

0

Foto-Carolyne-Kaddu-Rasmussen-1 — Foto: Jan Holbo Rasmussen

Den 5.september gæster Carolyne Kaddu Rasmussen, kendt fra TV2s serie; Helt Sort, Fredericia med et tankevækkende foredrag under titlen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden.

Carolyne Kaddu Rasmussen stammer fra Uganda, hvor hun i 1970 blev født ind i landets overklasse og med forældrenes forventning til, at hun skulle følge i sin fars fodspor som læge. Hendes liv formede sig dog på ingen måde således.

Som meget ung mor og vildt forelsket i en politiker blev hun alvorligt berørt af den politiske situation i landet i starten af 1990’erne. Hendes mand måtte flygte ud af landet af politiske årsager. Mandens bror, der skulle hjælpe Carolyne, blev kort efter mandens flugt, selv slået ihjel, og Carolyne højgravid med andet barn og første barn i hånden undslap med nød og næppe.

Køb billet til foredraget her

Efterfølgende levede hun på må og få og i skjul hos familie og slægtninge, inden det lykkedes hende at blive genforenet med sin mand et år efter- nu i Danmark, som manden var flygtet til. Lykken var dog knap, for hendes mand var knækket og ramt af både flugten og mødet med en ny kultur. Enden blev en skilsmisse – ikke mindst af hensyn til børnenes trivsel, og nu stod Carolyne alene tilbage med fire børn i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur… I dag har Carolyne fem børn og er gift med en dansk mand!

I de alvorlige udfordringer og drastiske omvæltninger, som livet har bragt Carolyne, har hun altid holdt godt fast i to ting… Hovedet i himlen og fødderne på jorden – at have håb og drømme for livet og mod til at gå efter dem samtidig med at man er “grounded”, ydmyg og imødekommende – evnende at møde andre mennesker, hvor de er.

I foredraget Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller Carolyne varmt og ærligt om sit liv og de slag, der flere gange har ramt hende, vendt alt på hovedet for hende og været ved at sende hende i gulvet samt hvordan hun har vundet kampene.

Carolyne blev for alvor kendt fra tv-serierne Sunday og Helt Sort

Carolyne Kaddu Rasmussen kom på danskernes nethinde via sin medvirken i TV-serierne Sunday og Helt sort samme med sin søn, komiker, vært og TV-personlig Melvin Kakooza – og hun har i den grad taget hele landet med storm, hvor fantastiske humor og helt igennem naturligt varme og elskelige væremåde er gået rent ind. I sit foredrag Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller hun åbent og ærligt og ikke mindst humoristisk om sit møde med Danmark og dansk kultur og deler ud af sine mange oplevelser og erfaringer fra et spændende liv.

Carolyne Kaddu Rasmussen kommer oprindeligt fra Uganda, men flygtede i 1992 til Danmark med sine dengang to børn. I dag har hun i alt fem børn og er dansk gift.

Hun blev i 2003 uddannet som sygeplejerske. Efterfølgende har hun videreuddannet sig – først i 2011 med en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet (cand. cur.) og i 2015 indenfor teologi, lederskab og pastoral omsorg ved William Booth College i London, England.

Hendes uddannelse indenfor sundheds- og plejesektoren har ført hende vidt omkring – fra sygeplejerske på plejecentre og sygehuse i Fredericia og Vejle til censor ved Social- og Sundhedsuddannelser, Fyn og adjunkt ved University College Lillebælt. Herudover har hun haft lederstillinger indenfor Frelsens Hær i både ind- og udland. I dag er hun sygeplejerske ved Røde Kors Asylcenter i Jelling.

Carolyne Kaddu Rasmussen er mor til komiker, vært og TV-personlighed, Melvin Kakooza, og har den forbindelse medvirket i sitcom-serien Sunday på Xee, programserien Helt sort på TV2. I 2021 medvirkede hun sammen med Melvin Kakooza i talkshowet Michèle LIVE med Michèle Bellaiche som vært.

Ny CEPOS-analyse: Kæmpe gevinst at hente, hvis EU bruger ét samlet kvotesystem til CO2-udledninger

Af

Mille Dyhrberg

-

21:09 - 8. februar

0

CEPOS udsender i dag en ny analyse, der viser, at man ved at samle CO2-udledningerne fra vejtransporten, bygninger og den nuværende kvotesektor under et samlet kvotesystem kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med omtrent 25 procent.

Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet vil oprette et nyt særligt kvotesystem for vejtransport og bygninger (opvarmning), så man får to adskilte CO2-kvotesystemer i EU; det nye kvotesystem samt det nuværende system, der primært omfatter elproduktion, industri og fly.

Men det er en ineffektiv måde at føre klimapolitik på, som gør det unødvendigt dyrt at reducere CO2-udslippet, viser ny analyse fra CEPOS.

– Vores analyse viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken kunne blive omkring 25 procent lavere, hvis man i stedet samler CO2-udledningerne under ét samlet kvotesystem i stedet for at have to adskilte kvotesystemer, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der har udarbejdet analysen.

Med to adskilte systemer vil der blive foretaget dyre reduktioner i det ene kvotesystem i stedet for billige reduktioner i det andet.

– Med to kvotesystemer vil der være virksomheder, som investerer eksempelvis 650 kroner i at reducere CO2 -udslippet med ét tons, men samme reduktion ville kunne opnås for under 250 kroner i transport- eller bygningssektoren. Man får ganske enkelt mindre klima for pengene på den her måde, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.

Hvis klimapolitikken skal være effektiv, skal de nationale reduktionskrav – i modsætning til hvad Rådet og Europa-Parlamentet umiddelbart lægger op til – desuden afskaffes.

– Hele idéen med kvotesystemet er, at vi skal foretage CO2-reduktionerne der, hvor det er billigst. De nationale reduktionskrav forhindrer dette, fordi man vil være nødt til at gennemføre nationale reduktioner for at overholde kravene, selv hvis der er langt billigere muligheder i andre EU-lande. Dermed ryger hele gevinsten ved kvotesystemet potentielt, siger Jonas Herby.

Jonas Herby kan kontaktes på 27282748 for uddybende kommentarer.

DLG slår alle rekorder

Af

Andreas Andreassen

-

17:09 - 8. februar

0

Med en omsætningsfremgang på mere end 30 procent og en indtjeningsvækst på 47 procent kom DLG-koncernen særdeles godt ud af 2022. Alle tre forretningsområder – Food, Energy og Housing – bidrager trods udfordrende markedsvilkår til fremgangen, og overskudsdeklareringen til andelshaverne bliver den højeste nogensinde.

DLG-koncernens samlede omsætning blev på 80 mia. kr. mod 59 mia. kr. året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg til 3 mia. kr., hvilket er en fremgang på 770 mio. kr. Årets resultat efter skat rundede for første gang 1 mia. kr. Trods det volatile marked har DLG gennem stram risikostyring og fokus på kapitalforbruget forbedret de finansielle nøgletal og haft et pænt afkast på investeret kapital (ROCE).

– Vi kan ikke være andet end tilfredse med det resultat, vi har leveret. Vores forretning er bygget op om tre forretningsområder, der alle servicerer fundamentale behov i samfundet, og det giver en stabil efterspørgsel. Det er en del af forklaringen på, at vi har navigeret så godt igennem et på mange måder udfordrende 2022, siger Group CEO Kristian Hundebøll og fortsætter:

– Vi har ligesom andre virksomheder også mærket de stigende omkostninger til bl.a. energi og råvarer, og derfor har vi løbende tilpasset vores omkostninger. De finansielle nøgletal viser tydeligt, at vi har øget koncernens robusthed yderligere, så vi står godt rustet til at imødegå de markedsmæssige udfordringer, som måtte komme.

Det tyske marked, der er DLG’s største, bidrager endnu engang betydeligt til årets resultat. Den samlede omsætning i Tyskland rundede 53 mia. kr., mens EBITDA steg med 51 procent til 1,7 mia. kr.

Det flotte resultat betyder, at DLG kan udlodde 252 mio. kr. i overskudsdeklarering til de danske andelshavere. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2021 og giver et afkast på andelskapitalen på 17 procent.

Food: Fremgang trods volatile markeder

Forretningsområdet Food, der dækker koncernens agribusiness- samt vitamin- og mineralforretning, er det største forretningsområde. Med en omsætning der i 2022 steg til 50 mia. kr., tegner forretningsområdet sig for 63 procent af koncernens samlede omsætning. EBITDA blev på 1,6 mia. kr., hvilket er en fremgang på 18 procent sammenlignet med 2021.

Indenfor Agribusiness-forretningen har der været fremgang på samtlige hovedmarkeder omkring Østersøregionen inklusive Tyskland, men særligt på det danske og svenske marked samt i Baltikum har resultaterne været ekstraordinært gode. Det er primært en flot eksport af 4,1 mio. tons afgrøder i kølvandet på den gode høst samt et rigtig godt år indenfor planteavl, hvor koncernen er Europas største leverandør af planterelaterede produkter, der bidrager til resultatet.

Salget af foder til kvæg og fjerkræ har været på et tilfredsstillende niveau, mens salget af grisefoder har været faldende som følge af de svære markedsforhold for griseproducenterne.
Vitamin- og mineralforretningen Vilofoss leverer et stabilt resultat, der er på niveau med 2021, og hvor der er salgsfremgang i USA, Østeuropa og Mellemøsten.

– Food er den stærke rygrad i vores forretning, og det er et rigtig flot resultat, forretningsområdet leverer. Særligt med tanke på de store udsving og usikkerheden, der har præget markederne og forsyningssituationen på grund af den anspændte geopolitiske situation, så er vi glade for, at der er vækst på alle parametre, siger Kristian Hundebøll.

Kort efter den russiske invasion af Ukraine besluttede DLG at indstille alle kommercielle aktiviteter i Rusland, hvilket også betød et stop for import af råvarer som non-GM sojaskrå, roepiller og solsikkeskrå, som indtil da blev brugt i DLG’s foderblandinger. Foruden en nedskrivning på 87 mio. kr. som følge af DLG’s udtræden af selskabet AV Nutrismart i Rusland har beslutningen givet DLG øgede omkostninger i forbindelse med annullering af kontrakter samt indkøb af råvarer fra andre lande, hvor priserne er højere.

Energy: Et ekstraordinært år

Forretningsområdet Energy har gennem de seneste år leveret det ene stærke resultat efter det andet, og det samme var tilfældet i 2022. Forretningsområdet havde en omsætning på 23 mia. kr. mod 13 mia. kr. i 2021. EBITDA blev på 964 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med 2021.

Den tyske energidivision, Team Energie, tegner sig for langt hovedparten af forretningsområdets omsætning og indtjening. Det flotte resultat skyldes primært en fremgang indenfor forretningsområderne fyringsolie og diesel, Tankpool24 samt el og gas. Det stigende salg af fyringsolie skyldes bl.a. de tyske myndigheders beslutning om at frigøre sig fra brugen af russisk gas, som resulterede i en stigende efterspørgsel på netop fyringsolie. Samtidig steg salget af diesel, fordi usikkerhed om forsyningssituationen på markedet fik mange kunder til at fylde lagrene.

Team Energie har året igennem set en stigende tilgang af ordrer, hvor kunderne vælger selskabet til som energileverandør på grund af den brede produktportefølje og ikke mindst den høje forsyningssikkerhed og effektive logistik.

– Vores energiforretnings meget aktive salgsstyrke har øget salget betragteligt i 2022 og landet nogle betydelige kontrakter med store private og offentlige kunder. Det er den primære årsag til den flotte resultatfremgang. Væksten i vores energiforretning giver os styrken til at investere i den grønne omstilling, siger Kristian Hundebøll.

Housing: Stabilt resultat i et usikkert år

Forretningsområdet Housing blev etableret som et led i den nye koncernstrategi og dækker over koncernens aktiviteter inden for service og salg af byggematerialer til både erhverv og private på
det tyske marked. Forretningsområdet havde i 2022 en omsætning på 6,5 mia. kr. mod 6 mia. kr. året før. EBITDA blev på 463 mio. kr., hvilket er et fald på 7 procent sammenlignet med 2021.

Team Bau er blandt de største aktører i Tyskland og driver en af branchens mest lønsomme forretninger. Selvom de økonomiske konjunkturer er begyndt at påvirke byggeindustrien i Tyskland, hvor der ses et lavere aktivitetsniveau, kommer Team Bau ud af 2022 med et stabilt resultat, der er på niveau med 2021. Kunderne belønner Team Bau med deres loyalitet til gengæld for den høje forsyningssikkerhed, brede produktportefølje og gode rådgivning.

– Den stigende inflation og de højere renter betyder, at vi ser en vis tilbageholdenhed i markedet, og i det lys er det et rigtig godt resultat, forretningsområdet formår at levere. Vi står stærkt på markedet og har fortsat store forventninger til denne del af forretningen på den lange bane, siger Kristian Hundebøll.

2023: Investering i bæredygtig omstilling

I maj 2022 præsenterede DLG koncernstrategien Creating the Future 2030, der sætter den strategiske kurs for koncernens udvikling mod en mere bæredygtig fremtid. Her er der bl.a. sat 2 mia. kr. af til investeringer i den bæredygtige omstilling indenfor Food, Energy og Housing.

I 2022 blev de første projekter sat i søen med investeringer i bl.a. insektproteinvirksomheden Enorm Biofactory samt Green Fertilizer Denmark, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af grønnere gødning til landbruget baseret på overskydende vindmøllestrøm.

– Gennem de seneste år har vi skabt et solidt økonomisk fundament under koncernen, som vi bygger videre på med den nye strategi. Vi ser årets rekordresultat som et udtryk for et niveauskifte, om end vi forventer at resultatet i 2023 vil ligge lavere end i 2022. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, hvordan den geopolitiske situation og råvaremarkederne udvikler sig, for det kan få stor betydning for de forudsætninger, vi har lagt til grund for budgettet, siger Kristian Hundebøll.

Læs årsrapporten her

DLG udbetaler 252 mio. kr. til ejerne

Af

Andreas Andreassen

-

17:00 - 8. februar

0

Det er et rekordstort beløb på 252 mio. kr., som bliver udloddet til DLG’s andelshavere som følge af et historisk godt regnskab for 2022. Desuden ændres modellen for overskudsdeklarering, så ejerne får udbetalt en del af beløbet med det samme.

På DLG-koncernens årlige regnskabsmøde har repræsentantskabet netop godkendt en historisk stor overskudsdeklarering, hvor 252 mio. kr. udbetales til ejerne. Det er 45 pct. mere end sidste år og svarer til en forrentning af andelskapitalen på 17 procent.

Bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen, siger:

– DLG har takket være en flot indsats fra dygtige medarbejdere og ledere leveret det bedste regnskab nogensinde i et år, der har været præget af store udsving og usikkerhed. Der er fremgang over hele linjen, men særligt det tyske marked udmærker sig igen i år. Det er meget tilfredsstillende resultat, som danner baggrunden for, at vi i år kan overskudsdeklarere så stort et beløb til vores ejere. De seneste års resultater har vist, at DLG har en solid forretningsmodel, og med vores nye strategi, Creating the Future 2030, er vi klar til at tage de næste skridt på vejen mod et mere bæredygtigt erhverv.

Ny model for overskudsdeklarering

Som et led i en ny ejerstrategi har DLG’s repræsentantskab besluttet at ændre modellen for overskudsdeklarering med virkning fra i år. Det betyder, at den enkelte andelshavers overskudsdeklarering vil blive delt op, så 1/3 af overskudsdeklareringen bliver udbetalt forlods, mens 2/3 opspares på andelskontoen. Hidtil er hele beløbet blevet indbetalt på andelshaverens andelskonto og først kommet til udbetaling, når beløbet overstiger en million kroner eller i forbindelse med, at ejeren stopper som landmand.

– Gennemsnitsalderen på danske landmænd er stigende, og vi har brug for, at der kommer nye, friske kræfter i erhvervet. Med den nye model vil vi gerne give den kommende generation af landmænd lidt ekstra kapital mellem hænderne, når de starter op, siger Niels Dengsø Jensen, og fortsætter:

– Det har været et klart ønske fra vores ejere, at pengene der udloddes, skal ud og arbejde. Det sikrer vi nu, og vi håber, at det vil styrke landmandens evne og lyst til at investere i sin bedrift og i den grønne omstilling.

Samtidig er det besluttet, at op til 15 % af det samlede beløb til overskudsdeklarering kan øremærkes bæredygtige produkter i en såkaldt grøn pulje. Dermed vil landmændene fremover i højere grad blive belønnet for at handle grønnere. Den nye model skal være et incitament til at få ejerne til at tilvælge de mest bæredygtige produkter, når de handler med DLG.

– Landbrugs- og fødevareerhvervet har sat ambitiøse mål for en mere bæredygtig fremtid, og hvis vi skal levere på dem, så kræver det handling fra virksomhederne, men også fra den enkelte landmand. Derfor ønsker vi at skabe en struktur, der motiverer vores ejere til at træffe de mere bæredygtige valg, siger Niels Dengsø Jensen.

Fanklub beskyldes for fjendtlige sange

Af

Patrick Viborg Andersen

-

12:16 - 8. februar

0

HK Ultras er efter Fredericia Håndboldklubs sejr mod SønderjyskE blevet beskyldt for at være kommet med tysk fjendtlige sange. Det er en storm i et glas vand, lyder det fra fanklubben.

I den tyske avis, Der Nordschleswiger, der skriver om blandt andet SønderjyskE, har de bragt en artikel med overskriften: “Deutschfeindliche Gesänge tun beim großen Helden weh“

Under kampen blev der råbt “Deutschland alles ist vorbei” og “Alle hader Tyskland”, mens enkelte, ifølge Der Nordschleswiger, har råbt “tysker svin”. Det forholdt den tysksprogede avis til FHK-keeper Thorsten Fries, der kommer fra det tyske mindre tal. Fries udtalte i den forbindelse, at han vil tage en snak med fansene.

Nu er HK Ultras kommet med en officiel udmelding, hvor de kalder det en storm i et glas vand.

– Vi synes, oprigtigt talt, at denne artikel er en storm i et glas vand. Vi leverer 90 minutters fantastisk stemning, og så hiver man tilråb fra enkeltpersoner ud, som vi end ikke kan bekræfte og konfronterer Thorsten Fries med, står der i udmeldingen, hvor de pågældende sange kommenteres én for én.

Fanklubben bekræfter at have sunget Deutschland alles ist vorbei og alle hader Tyskland. HK Ultras slår fast, at der er tale om almindelige sange, der benyttes i flere sportsgrene, og at det derfor ikke har været personligt henvendt til nogen.

Hvad angår “tysker svin” er det ifølge HK Ultras ikke noget en samlet flok har råbt.

– Det er der med sikkerhed ikke blevet råbt fra nogen form for samlede fredericiafans. Om enkeltpersoner har råbt det, ved vi ikke. Vi går til grænsen men tolererer ikke racistiske tilråb, tilråb relateret til seksuelle præferencer eller grove personlige tilråb, skriver HK Ultras.

Butikstyve opdaget i byggemarked

Af

Patrick Viborg Andersen

-

11:33 - 8. februar

0

I Kolding har de tirsdag været butikstyve på spil i to byggemarkeder, hvor de blev opdaget og anholdt efterfølgende.

På Fabriksvej i Kolding har to butikstyve været på spil tirsdag ved 8-tiden.

I både Carl Ras og STARK var tyvene på spil. I STARK blev det opdaget, og sidenhen har overvågning afsløret, at de samme gerningsmænd var på spil i Carl Ras.

I begge tilfælde er butikstyvene gået efter værktøj.

KOLDING

DSB kommer ud af 2022 med et overskud på 229 millioner kroner

Håndboldkvinderne indtager Royal Arena for første gang

Kommunerne står på et stærkt fundament af tillid mellem politikere og forvaltning

Lokalformand: Vi ser ind i svære forhandlinger

Carolyn Kaddu Rasmussen holder foredrag i Fredericia

Køb billet til foredraget her

Carolyne blev for alvor kendt fra tv-serierne Sunday og Helt Sort

Ny CEPOS-analyse: Kæmpe gevinst at hente, hvis EU bruger ét samlet kvotesystem til CO2-udledninger

DLG slår alle rekorder

DLG udbetaler 252 mio. kr. til ejerne

Fanklub beskyldes for fjendtlige sange

Butikstyve opdaget i byggemarked

Kan gulerødder hjælpe med behandlingen af diabetes?

Mie Olise Kjærgaard udfordrer grænserne på Trapholt

Jesper Jensen stopper som landstræner

Det bliver dyrere at køre i bus

Ny stor tv-aftale i håndbold

Dødsfald Kolding den 8. januar 2025

34-årig anholdt for narkokriminalitet fremstilles i dag

Færdselsindsats afslører 24 forseelser på én dag i Kolding

Politiet undersøger røveri ved Fredericia Banegård: 24-årig anholdt efter voldsom episode

Facebook vil fjerne censuren