Fortsat forretningsvækst, høj konverteringsaktivitet, stigende renter og lave udlånstab sikrer Spar Nord et samlet resultat på 1.417 mio. kroner efter skat for 2022. Banken lander dermed det bedste resultat i sin 198-årige historie. Med en egenkapitalforrentning på 12,5 procent placerer banken sig samtidig blandt de bedste af de større danske banker.
Spar Nord har torsdag offentliggjort regnskab for 2022. Med et resultat på 1.417 mio. kroner efter skat lander banken det bedste resultat i sin 198-årige historie.
Det positive resultat kan særligt tilskrives en fortsat forretningsvækst, en høj konverteringsaktivitet samt stigende renter, forklarer administrerende direktør, Lasse Nyby:
– Selvom 2022 på mange områder blev et anderledes år end vi havde ventet, er vi selvsagt meget tilfredse med det resultat, som vi i dag har offentliggjort.
– Den positive udvikling kan særligt tilskrives en fortsat høj aktivitet blandt vores kunder samt vækst i forretningen. Samtidig bliver vi ved med at tage markedsandele, hvilket er et vidnesbyrd om, at vores måde at drive forretning på – med selvbestemmelse i den lokale bank – skaber værdi for vores kunder.
Det høje aktivitetsniveau blandt bankens kunder er også baggrunden for, at årets nettogebyrindtægter steg med 10 procent.
– De stigende realkreditrenter betød, at mange kunder benyttede muligheden til at skære et stort beløb af deres boligrestgæld. Dermed endte konverteringsaktiviteten i 2022 mod al forventning med at overgå niveauet fra 2021.
Årets nettorenteindtægter steg med 16 procent, hvilket primært kan tilskrives den markante stigning i styrings- og markedsrenten, mens et stigende lånebehov blandt særligt bankens erhvervskunder medførte en stigning i bank- og leasingudlån på 6,2 mia. kroner.
På baggrund af det meget tilfredsstillende resultat for 2022 indstiller Spar Nords bestyrelse til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 4,50 kroner pr. aktie, og at der derudover etableres et aktietilbagekøbsprogram for 300 mio. kroner, svarende til en samlet udlodning på 60 procent af årets resultat.
Ny strategi sætter strøm til lokalt ejerskab
I starten af 2022 investerede Spar Nord yderligere i sin distributionskraft med åbningen af et nyt bankområde henholdsvis på Lolland-Falster og i Allerød samt med etableringen af en ny lokalbank i Hørsholm. Ifølge Lasse Nyby er det nemlig gennem den fysiske tilstedeværelse og aktive involvering i lokalområdet, at de stærke og langvarige relationer til kunderne skabes.
– Derfor glæder vi os også, ovenpå et stærkt 2022, til for alvor at sætte endnu mere strøm til vores forretningsmodel med lanceringen af vores nye treårige strategi, En engageret bank, hvor vi blandt andet giver medarbejderne endnu mere ansvar, og hvor vi med vores lokale tilstedeværelse og engagement viser, at vi er hele byens bank.
– Strategien er ikke alene en kurs for banken og vores medarbejdere, men er i lige så høj grad et løfte til vores kunder om, at vi fortsat tror på den lokale tilstedeværelse, og at vi gennem engagement og lokalt ejerskab vil vedblive med at skabe værdi for vores kunder og lokalområder, lyder det afsluttende fra Lasse Nyby.
Som følge af de stigende renter og forventninger om fortsat organisk vækst forventer Spar Nord at realisere et resultat efter skat i niveauet 1.500-1.800 mio. kroner for 2023.
Mens vandværker og spildevandsselskaber lige nu gør, hvad de kan for henholdsvis at tilbageholde og mindske spredningen af PFAS-stoffer, så er der kun én reel, langsigtet løsning på problemet, og det er et totalforbud. Kun på den måde kan vi med tiden blive helt fri for de svært nedbrydelige, sundheds- og miljøskadelige stoffer. DANVA støtter derfor regeringens forslag om et EU-forbud mod PFAS-stoffer, som også bør omfatte dem, der eventuelt er i sprøjtemidler.
Der er fund af PFAS i grundvandet og vandmiljøet. Nogle danske vandværker har måttet opsætte teknologi, så deres drikkevand kan overholde myndighedernes krav for PFAS. Og hvert år renser danske renseanlæg store mængderspildevand fra husholdninger, virksomheder og industrier, men PFAS-stoffer fra et utal af kilder gør byernes spildevand til en mulig spredningsvej til miljøet.
– Det er godt, at EU ønsker et forbud mod PFAS-stoffer i tøj, husholdningsprodukter og så videre, men det skal også gælde dem, der eventuelt findes i sprøjtemidler. Der er ingen vej uden om, for vi skal hverken have PFAS i spildevandet eller grundvandet. Mange af stofferne er farlige for mennesker og miljø og samtidig svært nedbrydelige. Derfor er det helt afgørende straks at stoppe med at anvende dem, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA arbejder for:
Fuldt forbud mod PFAS.
Fuld deklarationspligt for produkter, der indeholder PFAS, indtil forbuddet er endeligt slået igennem.
Oprettelse af sprøjtefri områder (grundvandsparker), der anvendes til indvinding af drikkevand.
Stop for udbringning af spildevandsslam i nuværende og fremtidige indvindingsområder.
Stands ulykken
Carl-Emil Larsen foreslår, at politikerne bruger den fremgangsmetode over for PFAS, som anvendes ved ulykker.
– Det første, man gør, er at standse ulykken. Når det er gjort, så foretager man livreddende førstehjælp og tilkalder assistance. Vi skal have standset PFAS-ulykken nu, siger Carl-Emil Larsen.
EU har bebudet at forbyde flere end 10.000 PFAS-stoffer, men lægger op til, at det ikke i første omgang omhandler dem, der eventuelt er at finde i sprøjtemidler, fordi godkendelserne af denne gruppe er reguleret særskilt.
– Det er en modsatrettet tilgang. Det er af forsigtighedshensyn helt afgørende at få alle stofferne forbudt med det samme, og så kan man altid vurdere efterfølgende, om der er nogle, der skal have tilladelse. Hensynet til sundhed og miljø skal til enhver tid stå over hensynet til penge og produktion, siger Carl-Emil Larsen.
Det er teknisk set mere kompliceret at fjerne PFAS fra det beskidte spildevand, der løber til renseanlæg end det grundvand, der pumpes op af vandværkerne. Spildevandsselskaberne har en målrettet indsats med at mindske spredningen af PFAS-stoffer. Det sker gennem for eksempel samarbejder med kommuner om at opspore PFAS-kilder i oplandet til renseanlæg.
– Ved at fjerne udledning af PFAS-stoffer fra store enkeltkilder som brandskoler, brandstationer og virksomheder, der arbejder med PFAS-stoffer, så mindskes mængden af PFAS-stoffer i kloaksystemer og vandmiljø. Men der er så mange andre forureningskilder som f.eks. spildevand fra husstandes vasketøj, køkkenudstyr og andre produkter, at kun et forbud vil have en effekt, siger Carl-Emil Larsen.
Spildevandsselskaberne undersøger og afprøver nye teknologier, der potentielt kan fjerne PFAS og andre miljøfarlige stoffer. Men problemet med PFAS-stofferne er, at de f.eks. i renseanlæg kan ende som andre lige så giftige stoffer. Den bedste tilgang er derfor helt at hindre PFAS i at komme ind på renseanlægget.
Samme mekanisme gør sig gældende i forhold til grundvandet, hvor man skal friholde arealer, så sprøjtning og udbringning ikke påvirker drikkevandet.
Efter Jacobsens store succes med Yakima IPA lancerer Carlsbergs husbryggeri nu en ny IPA. Juicy IPA er en hazy IPA med en forfriskende smag af passionsfrugter.
IPA’en har for længst taget danskerne med storm, og nu udvider Jacobsen sin IPA-portefølje med en Hazy IPA. Den nye øl hedder Juicy IPA og er på 4.8 procent.
– Vi er meget glade for at kunne introducere danskerne for vores nye familiemedlem i Jacobsen nemlig Juicy IPA. Det er en hazy IPA med en frisk duft af tropiske frugter, som taler til et endnu bredere publikum, siger Mads Egeskov Bach, senior brand manager for Jacobsen i Carlsberg.
Den nye IPA skal være med til at sikre en stærk IPA portefølje, som har vist sig at være i vækst. Senest med Jacobsens egen Yakima IPA, der er blevet Danmarks mest solgte af slagsen.
– IPA er i vækst, og vi mener, at der er behov for et godt alternativ til alle dem, der gerne vil drikke en IPA, men som ikke er til den høje bitterhed. Vi vil gerne gøre Jacobsen endnu mere tilgængelig og i øjenhøjde for forbrugerne, og nu kan de også være med på IPA-bølgen og få en masse frugtighed med en lille kant af bitterhed, siger Mads Egeskov Bach.
Den lavere alkoholprocent end en traditionel IPA betyder også, at den ikke er så kraftig, men letdrikkelig.
En forfriskende øl
Juicy IPA har en frisk duft af tropiske frugter og en forfriskende smag af passionsfrugter, og derfor regner man også med, at det bliver en populær øl, da forbrugerne er vilde med forfriskende og frugtige smage.
– De tropiske noter af passionsfrugter giver øllet en lethed, som mange efterspørger i disse år, så vi forventer, at der bliver langet mange Juicy IPAs henover disken, siger Mads Egeskov Bach.
Den sidste øl Jacobsen introducerede for danskerne var den sydtyske pilsnertype, Helles Bier.
Justitsminister Peter Hummelgaard har i dag tilkendegivet, at regeringen støtter et beslutningsforslag om, at dansk politi skal kunne bruge genetisk slægtsforskning i efterforskningen af drab og grov personfarlig kriminalitet.
Justitsministeriet og Rigspolitiet vil i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet.
Regeringen vil sikre, at politiet har de bedste betingelser for effektivt at efterforske og opklare de groveste forbrydelser. Derfor vil Justitsministeriet og Rigspolitiet i fællesskab undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning i de alvorligste straffesager. I arbejdet vil der blive inddraget erfaringer fra Sverige, som inden sommerferien forventes at fremlægge resultaterne af en undersøgelse om mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i svensk politi.
– Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet. Vi kan se, at metoden har været afgørende for opklaring af sager i andre lande, men det rejser også nogle væsentlige juridiske og praktiske spørgsmål, som vi skal undersøge til bunds, inden vi indfører det i politiet, siger justitsminister Peter Hummelgaard.
Den konkrete udmøntning af beslutningsforslaget vil skulle tage hensyn til nogle praktiske forhold samt Danmarks internationale forpligtelser – deriblandt databeskyttelsesretlige forpligtelser. Beslutningsforslaget indebærer behandling af dna-profiler, som udgør en særlig kategori af såkaldt følsomme personoplysninger. Der gælder strenge krav til behandling af følsomme personoplysninger, herunder ift. overførsel til lande uden for EU. Derfor kræver beslutningsforslaget en nærmere klarlægning af mulighederne for at indføre genetisk slægtsforskning i dansk politi.
Beslutningsforslaget udspringer af et borgerforslag om at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmetode i dansk politi i sager om drab og grov personfarlig kriminalitet. Borgerforslaget rundede i september 2022 50.000 støtter.
Baggrund
Ved anvendelse af genetisk slægtsforskning vil politiet kunne søge en uidentificeret dna-profil op mod en ekstern dna-database for at identificere eventuelle slægtninge til vedkommende. På baggrund af eventuelt udfundne slægtsrelationer vil politiet derefter kunne videregive oplysningerne til en slægtsforsker, der via kirkebøger, personregistre o.l. kan udarbejde et stamtræ og dermed potentielt finde fælles forfædre til den uidentificerede dna-profil og de udfundne slægtsrelationer. Herefter kan slægtsforskeren udfylde stamtræet frem til nutiden, hvilket kan lede politiet videre i efterforskningen. Beslutningsforslaget indebærer, at dansk politi skal kunne anvende genetisk slægtsforskning i efterforskning af sager om drab og grov personfarlig kriminalitet, forudsat at politiet har fået en kendelse fra retten. Hertil skal det være et krav, at der er begrundet mistanke om, at den uidentificerede dna stammer fra en gerningsperson, og at alle andre eksisterende og tilgængelige dna-muligheder er udtømt, ligesom det forudsættes, at genetisk slægtsforskning kun må bruges i helt særlige sager, herunder drab, voldtægt, terror og identificering af lig og jordiske rester.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at der som ekstern dna-database enten vil kunne bruges eksisterende private amerikanske slægtsforskningsdatabaser, hvori borgere frivilligt har registreret deres dna med henblik på privat slægtsforskning, eller vil kunne oprettes en dansk statslig samtykkebaseret database, hvor borgere bosiddende i Danmark frivilligt kan registrere deres dna.
Genetisk slægtsforskning er tidligere set anvendt i USA ved brug af kommercielle slægtsforskningsdatabaser, ligesom metoden i 2020 blev anvendt i Sverige i opklaringen af et 16 år gammelt dobbeltdrab. Det svenske datatilsyn vurderede efterfølgende, at metoden indebar behandling af personoplysninger i strid med de svenske regler, hvilket har givet anledning til en svensk undersøgelse af de juridiske muligheder for at anvende genetisk slægtsforskning i svensk politi.
DSB har i 2022 haft 163,7 mio. rejser – en stigning på 39 procent i forhold til 2021. Passageromsætningen har i 2022 været 40 procent højere end i 2021, men alligevel er resultatet væsentligt dårligere end sidste års resultat. Resultatet er påvirket af høje el- og dieselpriser
Overordnet set har kundepunktligheden for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens Fjern- & Regionaltog har været udfordret i 2022, samtidig er CO2-udledningen reduceret med 8 procent i forhold til 2021. DSB har forpligtet sig til også at sætte ambitiøse reduktionsmål for klimapåvirkningen fra værdikæden via Science Based Targets initiative. De indledende skridt til en fuldautomatiseret førerløs S-bane er taget. Der er med andre ord lagt op til nogle spændende år fremadrettet for DSB.
Årets resultat
Årets resultat før skat udgjorde et overskud på 229 mio. kr. mod et overskud på 805 mio. kr. i 2021. Resultatet er negativt påvirket af de høje priser på el og diesel. DSB har iværksat en række initiativer til at formindske energiforbruget, men på trods af indsatsen er energiomkostningerne 344 mio. kr. højere end i 2021.
I 2022 er arbejdet med at effektivisere DSB fortsat. Der er blandt andet sket en yderligere effektivisering af togdriften. Flere kørte timer pr. lokomotivfører har medført behov for færre lokomotivførere. Desuden er der sket en øget effektivisering i driftsværkstederne og en deraf følgende reduktion af antallet af medarbejdere.
Antal rejser var 39 procent højere i 2022 end i 2021, men 13 procent lavere end i 2019, som er det seneste år, der ikke var påvirket af COVID-19. Passageromsætningen var 1.523 mio. kr. højere i 2022 end i 2021 og 145 mio. kr. højere end i 2019. I 2022 har DSB ikke modtaget ekstra trafikkontraktindtægter i medfør af COVID-19. Trafikkontraktindtægter er derfor faldet med 1.625 mio. kr. i forhold til 2021.
Kundefremgang – særligt over Storebælt
Mere end hver 4. vælger toget, når de skal over Storebælt. DSB har i 2. halvår 2022 haft en markedsandel på over 25 procent af samtlige rejsende over Storebælt. En stor del af forklaringen er, at der er sat langt flere Orange-billetter til salg end tidligere. Sammenlignet med 2019 er der solgt 49 procent flere Orange-billetter til rejser over Storebælt. Hertil kommer, at stigende energipriser har fået flere rejsende til at vælge toget – særligt på de længere rejser.
Pendlerne er generelt tilbage i toget, men de har færre rejsedage blandt andet som følge af den højere andel af hjemmearbejde. I S-tog er antallet af fritidsrejser tilbage på samme niveau som i 2019.
Rejs bæredygtigt – og vær samtidig med til at rejse skov i Danmark. Det er det enkle budskab til de erhvervsrejsende i toget. Budskabet har virket efter hensigten. Den stigende miljøbevidsthed og en øget indsats rettet mod virksomheder har været med til at sikre en vækst på 6 procent i antallet af erhvervsrejser og en stigning på 19 procent i omsætningen for erhvervsrejser i 2. halvår 2022 sammenlignet med 2. halvår 2019.
– Kundefremgangen over Storebælt viser, at toget er en stærk og konkurrencedygtig transportform – især på de længere rejser. Det er godt nyt for både miljøet og for DSB, Flemming Jensen, administrerende direktør.
Kundepunktligheden har for S-tog ligget på et stabilt højt niveau, mens den for Fjern- & Regionaltog har været udfordret
For S-tog er kundepunktligheden forbedret i forhold til sidste år og har ligget over trafikkontraktens mål. Banedanmarks udrulning af det nye signalsystem på S-banen blev planmæssigt afsluttet i september og har været en succes.
Kundepunktligheden for Fjern- & Regionaltog har ligget under målet i 2022. Punktligheden har været præget af stor påvirkning fra fejl i gamle sikringsanlæg, spor- og signalarbejder samt forsinkelser fra Sverige. Hertil kommer materielfejl på de aldrende togsæt.
For Fjern- & Regionaltog har punktligheden i 2022 ikke været tilfredsstillende og er ikke et udtryk for det punktlighedsniveau, som kunderne berettiget kan forvente. De kommende år vil fortsat være præget af udskiftning af gammel infrastruktur, sporarbejder, historisk mange fornyelsesprojekter på jernbanen og en overgangsfase, hvor DSB’s aldrende togflåde udskiftes med nye togsæt og -vogne. DSB og Banedanmark er i tæt samarbejde om at finde løsninger, som på trods af de svære forudsætninger kan forbedre punktlighedsniveauet.
Check nemt ind og ud på rejsen i DSB’s app
DSB er i gang med at udvikle en check ind løsning, der skal gøre det mere enkelt at rejse med kollektiv transport i Danmark. I 2022 har over 700 rejsende deltaget i en test af den nye løsning i app’en. Udviklingen fortsætter og sker med afsæt i kundefeedback og forretningsbehov, og det er forventningen, at løsningen senere kan udbredes til hele Danmark.
Samfundsansvar er en integreret del af DSB
Arbejdet med ESG (Environmental, Social and Governance) og samfundsansvar er ikke nyt for DSB. Der er længe arbejdet med at minimere de væsentligste miljøpåvirkninger og rapportere om dem. I DSB er der stor erfaring i at arbejde med sikkerhed, personaleforhold, arbejdsmiljø og mangfoldighed samt at sikre god og transparent selskabsledelse.
ESG og ambitiøs klimaindsats
DSB er godt på vej mod at blive CO2-neutral i 2030 på den del af driften, som DSB selv står for (scope 1 og 2), hvor alle tog og al øvrig drift vil blive forsynet med vedvarende energi. Den samlede CO2-udledning er i 2022 faldet 8 procent i forhold til 2021.
DSB har desuden tilsluttet sig den anerkendte klimastandard for virksomheder, SBTi (Science Based Targets initiative). Dermed forpligter vi os til at sætte videnskabeligt baserede reduktionsmål for den samlede klimapåvirkning. Det betyder blandt andet, at DSB vil reducere CO2-udledninger hos leverandørerne (scope 3) med 30 procent frem mod 2030 og har et langsigtet net-zero mål i 2050. Derfor vil der blive stillet krav om CO2-reduktioner hos nye leverandører og startet dialog med eksisterende leverandører om at reducere udledninger.
Oplysninger om arbejdet med ESG er samlet i års-rapporten i afsnittet Værdiskabelse.
DSB vinder hæderspris som Årets Elevplads
En kontorelev i Kundecentret har været så glad for at være hos DSB, at hun på egen hånd har nomineret DSB som Årets Elevplads. HK kvitterede for kontorelevens motivation ved i december at overrække hædersprisen til DSB.
DSB har indgået samarbejde med Røde Kors
DSB og Røde Kors har i 2022 indledt et 5-årigt strategisk partnerskab, der skal støtte sårbare mennesker ved at samarbejde om aktiviteter rettet mod børnefamilier, ensomme, hjemløse, ældre og andre, der befinder sig i en svær situation. Fokus vil primært være på sårbare i Danmark.
Engagementet understøtter, at DSB tager et aktivt socialt medansvar til gavn for kunder, medarbejdere og det øvrige samfund. Samarbejdet skal styrke DSB’s og Røde Kors’ fælles mål om et bæredygtigt og sammenhængende Danmark med plads til alle.
Tryghed på stationerne
Som en del af regeringens tryghedspakke fra juni 2022 har DSB i august indsat tryghedsvagter på en række stationer i hovedstadsområdet. Hertil kommer en øget og forbedret overvågning af stationerne samt en tryghedstelefon, kunderne kan ringe til, hvis de er utrygge.
DSB fortsætter indsatsen omkring tryghed på stationerne i 2023 og vil løbende tilpasse initiativerne, således at kunderne kan føle sig trygge.
Øget behov for IT-sikkerhed
Mængden af finansielt motiverede cyberangreb mod virksomheder er globalt i vækst.
I august blev 7-Eleven kæden ramt af et hackerangreb, der lukkede samtlige kædens butikker. Angrebet påvirkede også DSB’s 7-Eleven kiosker i en periode herefter. I oktober var et hackerangreb på en testserver hos en underleverandør indirekte årsag til, at mange af DSB’s tog måtte holde stille i 4 timer. Hændelsen er omtalt på side 40.
DSB har gennem de seneste 3 år frem til 31. december 2022 anvendt 100 mio. kr. i at styrke cyberforsvaret og har blandt andet styrket det tekniske forsvar og opnået en ISO27001 certificering. Fokus på at sikre DSB imod cybertrusler fortsætter i 2023 og de kommende år, da tilgængeligheden til IT-systemerne er afgørende for driften af DSB.
Baseret på DSB’s trusselsovervågning og -kilder, vurderes det for nuværende, at krigen i Ukraine skaber en større uforudsigelighed på cyberområdet. Der ses blandt andet flere overbelastningsangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark.
Nye Grønne Værksteder
DSB skal etablere 2 nye værksteder til fremtidens IC5-eltogsæt. Det ene er i gang med at blive bygget ved Godsbanegården i København og forventes at stå færdigt i 2025. Det andet værksted skal bygges i Brabrand ved Aarhus.
DSB indgik i november kontrakt med MT Højgaard Danmark om opførsel af værkstedet i Brabrand. Solceller og batteriinstallationer er blandt andet en del af løsningen. Værkstedet vil blive opført i henhold til kravene for bæredygtigt byggeri. Planen er, at værkstedet skal stå klar til brug i 2026 og som minimum opfylde kravene for at opnå DGNB Guld certifikat.
Fremtidens S-bane
De nuværende S-tog står over for en udskiftning. Trafikprognoser viser, at trængslen fortsætter med at stige i hovedstaden de kommende 20 år. Det stiller nye krav til S-banen, som fremover bliver fuldautomatisk. Der skal køre flere tog, og der skal være kortere tid mellem afgange. Hermed sikres mere kapacitet til både kunder og cykler.
Fremtidens S-bane øger mobiliteten. I samspil med den øvrige kollektive transport og de planlagte udvidelser af metroen og letbanen får endnu flere adgang til en sikker, miljøvenlig og attraktiv transportform i hovedstadsområdet.
Øresundstrafikken overdraget til svenskerne
I henhold til en politisk aftale fra 2018 har Skånetrafiken ved køreplansskiftet 11. december 2022 (K23) overtaget ansvaret for Øresundstrafikken. Det betyder, at Skånetrafiken har overtaget kørslen på strækningen Østerport – Københavns Lufthavn og videre til Malmø/Sverige. En konsekvens heraf er blandt andet, at det ikke længere er muligt at køre med tog direkte mellem stationer på Kystbanen og Sverige, idet kunderne skal skifte tog på Østerport station eller Københavns Hovedbanegård.
DSB ejer 34 Øresunds-eltogsæt og har indgået aftale om at udleje 24 af dem til Skånetrafiken.
EB-ellokomotiver (Siemens Vectron) er leveret
Alle 42 EB-ellokomotiver er leveret. De første ankom i september 2020 og de sidste i september 2022. EB-ellokomotiverne trækker dobbeltdækkervognene i den sjællandske regionaltogstrafik. De kan køre i Danmark og Tyskland og skal trække de kommende Talgo-togvogne mellem Danmark og Tyskland.
EB-ellokomotiverne udleder hverken dieselpartikler eller NOx og er afgørende for at nå DSB’s miljømål ’Ingen partikeludledning fra togenes motorer – undgå miljøbelastning’. I 2022 har kørslen med ellokomotiverne betydet en reduktion i DSB’s partikeludledning på 54 procent af DSB’s samlede partikeludledning i forhold til 2021.
Efter en kort indkøringsperiode har EB-ellokomotiverne nu en høj driftsstabilitet med over 55.000 kørte kilometer mellem hændelser i 2. halvår.
Knorr-Bremse har erhvervet DSB’s komponent-produktion
Tyske Knorr-Bremse Group har 1. september overtaget DSB’s komponent- og reservedelsværksteder. Der er indgået aftale om langsigtet levering af komponentvedligeholdelse og reservedele til hovedparten af DSB’s nuværende togflåde, indtil de aldrende togsæt er fuldt udfaset.
I forbindelse med overtagelsen er 422 medarbejdere overført til Knorr-Bremse Rail Systems Denmark A/S. Salget har givet de mange dygtige medarbejdere en fremtidssikret arbejdsplads. Samtidig har DSB sikret sig en solid leverandør af reservedele til den eksisterende togflåde.
Første projekt færdigt i Ejendomsudvikling
Hibiscus Hus i Valby blev som det første kommercielle ejendomsudviklingsprojekt færdigopført og var fuldt udlejet i januar 2022. I august modtog ejendommen DGNB Guld certifikat for bæredygtigt byggeri.
DSB har primo 2023 indgået en betinget joint venture-aftale med Novo Holdings, Industriens Pension og NREP om udvikling af Jernbanebyen i København. Projektet er omtalt på side 64.
Planlagt fusion
Det er planlagt at gennemføre en fusion mellem DSB og DSB Vedligehold A/S, som forventes besluttet i 1. kvartal 2023.
Stabilt stærkt omdømme
Danskerne har tillid til DSB. Omdømmet har i hele 2022 ligget stabilt højt. Gennemsnittet for året er 71,0.
Forventninger til 2023
DSB forventer et resultat før skat for 2023 i niveauet -150 til -250 mio. kr. Det forventede negative resultat er kraftigt påvirket af de stigende energipriser i løbet af 2022.
– Vores hovedfokus er naturligvis at sikre en pålidelig, punktlig og komfortabel togdrift, men som moderne arbejdsplads har vi også et væsentligt samfundsansvar. Det arbejder vi målrettet med, Flemming Jensen, administrerende direktør.
DK:
20221001, Randers, Danmark:
DHF Golden League håndbold.
Danmark-Schweiz. Mette Tranborg, Danmark
Foto: Lars Møller
UK:
20221001, Randers, Denmark:
DHF Golden League handball.
Denmark-Switzerland.
Photo: Lars Moeller
Den 11. april bliver en stor dag for dansk kvindehåndbold, når det danske kvindelandshold for første gang løber på banen til en landskamp i Royal Arena. Billetsalget til kampen er netop skudt i gang.
Vær med til at skabe en kæmpe håndboldfest, når kvindelandsholdet til april, for første gang siden EM-sølvmedaljerne, spiller på dansk grund. Det er samtidig første gang nogensinde, at kvindelandsholdet skal spille i Royal Arena med plads til over 10.000 tilskuere.
Modstanderen til kampen er vores svenske naboer, og vil du sikre dig en plads på tribunerne til kampen, kan du allerede nu klikke dig ind hos Ticketmaster og købe din billet. Billetpriserne starter fra bare 100 kr.
Ikke siden VM på hjemmebane i 2015 har det danske kvindelandshold spillet foran et så potentielt stort publikum på dansk jord. Derfor er det nu lidt af en drøm, der går i opfyldelse:
– Vi har længe drømt om, at kvindelandsholdet igen skulle spille foran et stort, dansk publikum – og nu gør vi den drøm til virkelighed! Vi sætter alle sejl ind på at fylde den fantastisk arena til lejligheden, når vi skal hylde landsholdet for deres flotte præstation ved EM, siger Henrik Jacobsen, direktør i Dansk Håndbold Forbund og tilføjer:
– Vi er meget stolte over den opbakning, som danskerne viser Håndboldkvinderne. Især under EM, hvor i gennemsnit 1,4 mio. danskere så med. Så vi håber, at rigtig mange danskere vil være med til at skabe en kæmpe håndboldfest den 11. april og vise, at kvindelandsholdet også kan fylde Royal Arena.
Han bakkes op af landsholdets anfører, Sandra Toft:
– Det bliver en kæmpestor oplevelse, og jeg håber, at der kan blive skabt en fantastisk stemning i hallen. Jeg glemmer ikke den oplevelse, vi havde i Jyske Bank Boxen tilbage ved VM i 2015, så det ville være fantastisk at få den oplevelse igen med landsholdet.
Bygger på tidligere håndboldsucceser i Royal Arena Herrelandsholdet har med stor succes fem gange tidligere spillet for fulde huse i Royal Arena. Nu er det altså kvindelandsholdets tur, og også hos Royal Arena ser de frem til at huse Håndboldkvinderne for første gang:
– I løbet af 1990erne opnåede det danske kvindelandshold i håndbold stor respekt og en helt særlig status i den danske befolkning. Det var indiskutabelt et af de mest folkekære sportshold nogensinde herhjemme. Nu nærmer holdets kvalitet sig igen et niveau, hvor det er muligt at opnå den unikke position i danskernes hjerter, og jeg kan ikke forestille mig et bedre sted at manifestere den ambition end i verdens smukkeste arena, siger Dan Hammer, adm. direktør i Royal Arena.
Danmark møder Sverige den 11. april i Royal Arena. Kampstart er kl. 21.00 og udover fra tribunen i Royal Arena kan kampen også ses på TV2.
Undersøgelserne tyder på, at der er tillid, et stærkt samarbejde og en klar arbejdsfordeling mellem forvaltning og politikere i landets kommuner. Det er afgørende for, at vi kan levere velfærd af høj kvalitet til borgerne, lyder det fra KL’s administrerende direktør.
I kølvandet på det store fokus på embedsværkets rolle og samspil med politikerne har KL undersøgt, hvordan samarbejdet og samspillet er mellem det politiske niveau og embedsværket i kommunerne. KL’s undersøgelser viser, at samspillet mellem politikere og embedsværket generelt er godt og tillidsfuldt.
– De seneste års debat om embedsværket på Slotsholmen gjorde det helt naturligt for os også at undersøge, hvordan samarbejdet ser ud i den største offentlige sektor – kommunerne. På baggrund af de undersøgelser vil jeg mene, at vi godt kan konstatere, at samspillet mellem det politiske niveau og embedsmændene i kommunerne er velfungerende. Og at vi ikke ser tegn på, at der sker en politisering af embedsværket i kommunerne, siger KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo og uddyber:
– De svar vi får, tyder på, at kommunestyret står på et stærkt fundament af tillid mellem både politikere og forvaltning. Det gør mig glad på kommunernes og ikke mindst borgernes vegne. For et tillidsfuldt samarbejde mellem lokalpolitikere og forvaltning er helt afgørende for tilliden til demokratiet og for, at vi lokalt kan få de bedste rammer til at skabe gode velfærdstilbud til borgerne.
Klar rollefordeling
KL’s publikation samler hovedresultaterne fra fire undersøgelser lavet i samarbejde med bl.a. Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Kommunaldirektørforeningen.
Undersøgelserne tegner også et billede af et kommunestyre, hvor der er en tydelig arbejdsfordeling mellem kommunalpolitikere og forvaltning. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at det oftest er aftalt, hvordan opgaverne deles i dagligdagen. Det gælder mellem borgmesteren og kommunaldirektøren, hvor opgavefordelingen oftest er aftalt. Men den klare rollefordeling kommer også til udtryk gennem kommunens delegationsplaner, som beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har valgt at fordele opgaven mellem kommunalbestyrelse, politisk udvalg og det administrative niveau.
– Vi har også interesseret os for, om der er en tydelig arbejdsdeling mellem politikere og forvaltning, så politikerne kan lave politik, og embedsværket kan udmønte de politiske beslutninger i konkrete løsninger. Og at de to ting ikke bliver blandet uhensigtsmæssigt sammen. Svarene tyder på, at der er en god arbejdsdeling, som gør, at samarbejdet kan fungere i hverdagen, siger Kristian Vendelbo.
Fokus på det gode samarbejde
Han peger på, at selvom undersøgelserne tegner et godt samarbejde, så må man ikke hvile på laurbæerne. Fx svarer flere kommunalpolitikere, at forvaltningerne kan blive bedre til at gøre det tydeligt, hvilket politisk råderum der er i sagerne. Ligesom nogle administrative medarbejdere oplever et vist pres for at opnå bestemte faglige konklusioner af hensynet til et politisk ønske.
– Politikerne er jo sat i verden for at træffe beslutninger. Og det kan de bedst gøre, hvis de kender hele beslutningsrummet og alle mulighederne i en given sag. Når det er sagt, er det selvfølgelig også afgørende, at embedsværket har de rette rammer til at tilvejebringe den information til politikerne, så det samtidig er muligt at sikre faglighed og saglighed. Med rapporten her har vi taget temperaturen på samarbejdet lokalt, men det er vigtigt, at vi hele tiden har fokus på, hvordan vi udvikler og bevarer det gode samarbejde. Det fokus vil vi både komme til at have fra KL’s side, men det er jo især lokalt, at man skal have drøftelserne om, hvad man som kommunalpolitikere forventer af embedsværket og vice versa, siger Kristian Vendelbo.
Bekymringer for årets overenskomstforhandlinger var et centralt emne, da HK Privat Sydjylland holdt sin årlige generalforsamling tirsdag den 7. februar
Formand Julie Bæk Krogh satte i sin mundtlige beretning ord på de svære overenskomstforhandlinger, der allerede er gået i gang på industriens område.
– Vi ser ind i nogle forhandlinger, der fra starten var svære på grund af inflations- og energikrisen. Desværre har regeringen valgt at gøre dem en hel del sværere, end de var i forvejen, ved at ville tage en fridag fra lønmodtagerne. Vi håber naturligvis altid på at opnå et resultat, der kan siges ja til, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at procedurerne omkring konflikt er blevet nærlæst ekstra grundigt i år, lød det fra formanden på HK Privat Sydjyllands generalforsamling.
Julie Bæk Krogh, der tiltrådte som formand efter Henny Fiskbæk på sidste generalforsamling, var ikke selv på valg i år. Det var til gengæld 5 bestyrelsesmedlemmer, og der var genvalg til alle: Tine Altschuler, René Thiemer, Jens Søndergaard, Marianne Skovshoved og Finn Lykke.
Som suppleanter blev valgt: Connie Alsted, Rikke Vognsen og Christian Holmgaard.
Den 5.september gæster Carolyne Kaddu Rasmussen, kendt fra TV2s serie; Helt Sort, Fredericia med et tankevækkende foredrag under titlen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden.
Carolyne Kaddu Rasmussen stammer fra Uganda, hvor hun i 1970 blev født ind i landets overklasse og med forældrenes forventning til, at hun skulle følge i sin fars fodspor som læge. Hendes liv formede sig dog på ingen måde således.
Som meget ung mor og vildt forelsket i en politiker blev hun alvorligt berørt af den politiske situation i landet i starten af 1990’erne. Hendes mand måtte flygte ud af landet af politiske årsager. Mandens bror, der skulle hjælpe Carolyne, blev kort efter mandens flugt, selv slået ihjel, og Carolyne højgravid med andet barn og første barn i hånden undslap med nød og næppe.
Efterfølgende levede hun på må og få og i skjul hos familie og slægtninge, inden det lykkedes hende at blive genforenet med sin mand et år efter- nu i Danmark, som manden var flygtet til. Lykken var dog knap, for hendes mand var knækket og ramt af både flugten og mødet med en ny kultur. Enden blev en skilsmisse – ikke mindst af hensyn til børnenes trivsel, og nu stod Carolyne alene tilbage med fire børn i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur… I dag har Carolyne fem børn og er gift med en dansk mand!
I de alvorlige udfordringer og drastiske omvæltninger, som livet har bragt Carolyne, har hun altid holdt godt fast i to ting… Hovedet i himlen og fødderne på jorden – at have håb og drømme for livet og mod til at gå efter dem samtidig med at man er “grounded”, ydmyg og imødekommende – evnende at møde andre mennesker, hvor de er.
I foredraget Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller Carolyne varmt og ærligt om sit liv og de slag, der flere gange har ramt hende, vendt alt på hovedet for hende og været ved at sende hende i gulvet samt hvordan hun har vundet kampene.
Carolyne blev for alvor kendt fra tv-serierne Sunday og Helt Sort
Carolyne Kaddu Rasmussen kom på danskernes nethinde via sin medvirken i TV-serierne Sunday og Helt sort samme med sin søn, komiker, vært og TV-personlig Melvin Kakooza – og hun har i den grad taget hele landet med storm, hvor fantastiske humor og helt igennem naturligt varme og elskelige væremåde er gået rent ind. I sit foredrag Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller hun åbent og ærligt og ikke mindst humoristisk om sit møde med Danmark og dansk kultur og deler ud af sine mange oplevelser og erfaringer fra et spændende liv.
Carolyne Kaddu Rasmussen kommer oprindeligt fra Uganda, men flygtede i 1992 til Danmark med sine dengang to børn. I dag har hun i alt fem børn og er dansk gift.
Hun blev i 2003 uddannet som sygeplejerske. Efterfølgende har hun videreuddannet sig – først i 2011 med en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet (cand. cur.) og i 2015 indenfor teologi, lederskab og pastoral omsorg ved William Booth College i London, England.
Hendes uddannelse indenfor sundheds- og plejesektoren har ført hende vidt omkring – fra sygeplejerske på plejecentre og sygehuse i Fredericia og Vejle til censor ved Social- og Sundhedsuddannelser, Fyn og adjunkt ved University College Lillebælt. Herudover har hun haft lederstillinger indenfor Frelsens Hær i både ind- og udland. I dag er hun sygeplejerske ved Røde Kors Asylcenter i Jelling.
Carolyne Kaddu Rasmussen er mor til komiker, vært og TV-personlighed, Melvin Kakooza, og har den forbindelse medvirket i sitcom-serien Sunday på Xee, programserien Helt sort på TV2. I 2021 medvirkede hun sammen med Melvin Kakooza i talkshowet Michèle LIVE med Michèle Bellaiche som vært.
CEPOS udsender i dag en ny analyse, der viser, at man ved at samle CO2-udledningerne fra vejtransporten, bygninger og den nuværende kvotesektor under et samlet kvotesystem kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med omtrent 25 procent.
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet vil oprette et nyt særligt kvotesystem for vejtransport og bygninger (opvarmning), så man får to adskilte CO2-kvotesystemer i EU; det nye kvotesystem samt det nuværende system, der primært omfatter elproduktion, industri og fly.
Men det er en ineffektiv måde at føre klimapolitik på, som gør det unødvendigt dyrt at reducere CO2-udslippet, viser ny analyse fra CEPOS.
– Vores analyse viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken kunne blive omkring 25 procent lavere, hvis man i stedet samler CO2-udledningerne under ét samlet kvotesystem i stedet for at have to adskilte kvotesystemer, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der har udarbejdet analysen.
Med to adskilte systemer vil der blive foretaget dyre reduktioner i det ene kvotesystem i stedet for billige reduktioner i det andet.
– Med to kvotesystemer vil der være virksomheder, som investerer eksempelvis 650 kroner i at reducere CO2 -udslippet med ét tons, men samme reduktion ville kunne opnås for under 250 kroner i transport- eller bygningssektoren. Man får ganske enkelt mindre klima for pengene på den her måde, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Hvis klimapolitikken skal være effektiv, skal de nationale reduktionskrav – i modsætning til hvad Rådet og Europa-Parlamentet umiddelbart lægger op til – desuden afskaffes.
– Hele idéen med kvotesystemet er, at vi skal foretage CO2-reduktionerne der, hvor det er billigst. De nationale reduktionskrav forhindrer dette, fordi man vil være nødt til at gennemføre nationale reduktioner for at overholde kravene, selv hvis der er langt billigere muligheder i andre EU-lande. Dermed ryger hele gevinsten ved kvotesystemet potentielt, siger Jonas Herby.
Jonas Herby kan kontaktes på 27282748 for uddybende kommentarer.
Retten i Kolding idømte den 23. december 2024 Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kroner for brud på GDPR-reglerne. Nu har regionen besluttet...
Mandag åbner IKEA Odense for ansøgninger til deres elevprogram, der skal tiltrække nye talenter til en detailbranche, som kæmper med at skaffe arbejdskraft. Med...
Meteorologisk Institut (DMI) har varslet farligt vejr natten til tirsdag, hvor en kombination af stormende kuling fra vest og en høj vandstand kan ramme...
Danske bilister oplever nu konsekvenserne af de nye afgiftsændringer, der trådte i kraft ved årsskiftet. Ifølge FDM er det særligt dieselbilejere, der mærker de...
Grovvarekoncernen DLG, der har hovedkontor i Fredericia, har med øjeblikkelig virkning trukket sine to medlemmer fra bestyrelsen i BioCirc Group Holding. Beslutningen kommer efter...
