Hver femte er digitalt udfordret

0

10 pct. af befolkningen vurderer selv, at de ikke har digitale kompetencer til at begå sig på internettet, mens 13 pct. ikke ved, hvordan man installerer en app, viser ny publikation.

18 pct. af de 15-89-årige, svarende til næsten 900.000 personer, er digitalt udfordrede. Det viser resultater i den nye publikation ’It-anvendelse i befolkningen’ fra Danmarks Statistik. ”Digitalt udfordrede” er i denne undersøgelse defineret som personer, der enten selv vurderer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er rustet til at bruge internettet med deres nuværende digitale færdigheder, eller personer der ikke ved, hvordan man installerer en app.

Andelen af udfordrede personer stiger med alderen og er lavest blandt personer under 45 år. Det er især de ældre aldersgrupper, der har svært ved at navigere på internettet samt at installere apps. For 75-79-årige er det halvdelen, der er digitalt udfordret, mens det for 80-årige og op gør sig gældende for mindst tre ud af fire personer.

– De yngre aldersgrupper har haft computere, mobiltelefoner, tablets og spillekonsoller til rådighed fra en tidlig alder og er derfor naturligt bedre til at begå sig digitalt end ældre aldersgrupper, der først har stiftet bekendtskab med digitale løsninger i en moden eller sen alder, siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tre fjerdedele af gruppen af digitalt udfordrede ved ikke, hvordan man installerer en app, og 70 pct. vurderer slet ikke eller kun i mindre grad at være rustet til at bruge internettet. Omkring halvdelen af gruppen vurderer, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at være på nettet, samtidig med at de ikke ved, hvordan man installerer en app på en tablet eller en smartphone.

Læs mere om befolkningens brug af it i publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’. Heraf fremgår det bl.a. også, at:

– 1,8 millioner borgere anvender ’smart home’-produkter i 2022. Det svarer til 42 pct. af de 16-74 årige.

– 98 pct. bruger kontantløse betalinger i 2022. Kortbetaling er mest udbredt med 97 pct. Den næstmest udbredte betalingsmåde er mobilbetaling med 84 pct. og 62 pct. betaler stadig med fysiske mønter og sedler en gang imellem.

– 85 pct. af de 16-74-årige bruger sociale medier, en stigning fra 55 pct. i 2011.

48-årig fynbo anholdt efter vanvidskørsel og eftersættelse på motorvej og landevej

0

En 48-årig mand fra Fyn er blevet sigtet for at have kørt vanvidskørsel på adskillige motorveje og landeveje, før han endelig blev anholdt i Kolding Syd. Eftersættelsen begyndte på Midtjyske motorvej over Vejlefjordbroen og fortsatte gennem flere byer, før den afsluttedes i Kolding.

Manden kørte over for rødt ved frakørslen på Fredericiavej i Vejle med en hastighed på omkring 100 km/t. Han fortsatte derefter med høj hastighed mod Kolding, hvor han forsøgte at undslippe politiet ved Skærup rasteplads og senere på Hylkedal rasteplads. Flere parkerede biler var i området, hvilket skabte farlige situationer, fortæller vagtchef Jesper Duus.

Eftersættelsen endte i Kolding Syd, hvor manden mistede herredømmet og kørte ind i et objekt, hvilket forhindrede ham i at fortsætte. Det blev senere afsløret, at manden var påvirket af narkotika under hændelsen. Han er nu sigtet for både narkopåvirket kørsel og vanvidskørsel.

Uopmærksom motorcyklist undgår skade efter væltetur i rundkørsel

0

En 26-årig mand fra Kolding oplevede fredag aften et færdselsuheld, da han mistede kontrollen over sin motorcykel og væltede i en rundkørsel på Esbjergvej. Uheldet skete klokken 19.23 og skyldtes ifølge politiet, at manden overså rundkørslen og ikke formåede at korrigere sin kørsel i tide.

Mirakuløst slap den unge motorcyklist fra hændelsen uden fysiske skader. Vidner på stedet fortæller, at han hurtigt kom på benene igen og tilsyneladende var uskadt.

Politiet blev tilkaldt til ulykkesstedet, hvor de gennemførte en rutinemæssig kontrol af den involverede motorcyklist. Det blev konstateret, at han ikke var påvirket af alkohol eller narkotika, og der blev ikke fundet grundlag for at sigte ham for overtrædelse af færdselsloven.

Efter en kort undersøgelse af motorcyklen og samtale med den 26-årige, blev han frigivet fra stedet. Det er uvist, om motorcyklen led skader som følge af uheldet, men øjenvidner antyder, at den muligvis har fået nogle mindre ridser og skrammer.

Uheldet har skabt en øget opmærksomhed på vigtigheden af trafiksikkerhed, særligt for motorcyklister, der ofte er mere udsatte i trafikken. Lokale myndigheder opfordrer motorcyklister til altid at være opmærksomme på vejforholdene og trafikken omkring dem for at undgå lignende uheld i fremtiden.

Sæt et loft over el-bonusser

0

Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4, 6000 Kolding

De fleste kan nok mærke, at det er blevet dyrere at vaske tøj. I en tid, hvor borgerne har svært ved at få enderne til at mødes, er der energiselskaber, der ikke bare skummer fløden, men også kaster skyhøje bonusser efter medarbejdere. Det hænger ikke sammen.

Derfor kræver vi i SF en lov om et loft på elbonusser, så bonusser ikke tager på himmelflugt. Derfor presser vi i SF på, så vi kan få en lov, som ikke belønner nogen ekstraordinært meget, der tjener fedt på en krise.

Det kan ikke passe, at nogle skal til lommerne for at andre så kan fylde pengene i deres egne. Særligt ikke i en tid, hvor det er blevet sværere at få råd til smør, mælk og æg. Derfor skal der være en grænse for, hvor meget man kan tillade sig at tjene sig på borgernes bekostning

Påskebryg tæt på udsolgt og Carlsberg når ikke at brygge flere

0
Carlsberg i Fredericia (Foto: Fredericia AVISEN)

Påsketørsten var større end forventet. Carlsbergs varianter af påskebryg er tæt på udsolgt, og bryggeriet når ikke at brygge flere.

Hvis man skal fylde påskebordet med den populære påskeøl Tuborg Påskebryg, også kaldet ”Kylle Kylle”, eller en af Jacobsens påske varianter, skal man til at skynde sig.
En uge før påske er Carlsberg nemlig løbet tør for påskebryg. Lageret i Fredericia er tæt på tomt, og bryggeriet kan ikke nå at brygge flere.

– Vi vil rigtig gerne have, at vores påskebryg varer lige til påske, men i år ser det ud til at knibe. Vi er overvældet over, hvor hurtigt salget er gået, og vi er meget tæt på at løbe tør. Så man skal skynde sig, hvis man skal skåle de lyse tider ind med en påskebryg. Vi er selvfølgelig glade for, at danskerne har været så glade for vores øl, men det var selvfølgelig ikke planen, at den skulle være udsolgt allerede nu, siger Caroline Leopold, brand manager for Tuborg i Carlsberg Danmark og fortsætter:

-Påsken er årets første højtid, hvor øl har en særlig tradition, og det har vi kunnet mærke. Vi prøver at ramme den rette mængde hvert år, så vi ikke har alt for lidt eller meget. Vi har brygget samme mængde som sidste år, men danskerne har været i god tid med øl til påskebordet i år, siger Caroline Leopold.

Under 5 pct. tilbage

Carlsberg Danmarks bryggeri i Fredericia har tilsammen brygget omtrent 2.600.000 liter Tuborg Påskebryg og Jacobsen Påske Pale Ale og Jacobsen Maj Bock. Og der er under 5 pct. tilbage på lageret.

– Vi er gået udsolgt på fadøl til landets barer og restauranter og forventer også at gå udsolgt i grænsehandlen inden påske. Og der er heller ikke flere Kylle Kylle 18-pack og 30 stk. til landets dagligvarebutikker, mens der er en lille rest af 6-packs tilbage, siger Caroline Leopold.

Selvom bryggeriet er ved at løbe tør, skal påskepanikken ikke sprede sig endnu. Man kan stadig være heldig at finde en påskebryg i landets butikker og barer. Når Carlsberg melder udsolgt, er det en forvarsel, om at det snart er slut, da butikker og barer ikke kan bestille mere, da Carlsbergs lagre er tæt på tomme.

– Det burde stadig være muligt at få fat i en påskebryg flere stedet i landet. Men vi vil gerne forberede vores kunder på scenariet, så de ikke går skuffet ud af butikken, siger Caroline Leopold.

Carlsberg har solgt påskebryg siden 1905, hvor man lancerede sit første påskebryg. Året efter fulgte Tuborg trop med Tuborg Paaskebryg. Og sidenhen er der kommet flere påskevarianter til med Jacobsens Påske Pale Ale og Maj Bock.

Fire unge bestjålet under trusler om vold ved Kolding busterminal

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Fire drenge i alderen 14-15 år oplevede en skræmmende hændelse fredag, da de blev bestjålet under trusler om vold ved busterminalen på Mazantigade i Kolding. Gerningsmanden truede de unge med at udøve vold, hvis de ikke holdt deres høretelefoner frem i strakt arm.

Sydøstjyllands Politi blev kontaktet omkring episoden klokken 18.40, ifølge vagtchef Jesper Duus. Udover høretelefonerne blev der også stjålet 350 kroner fra en af drengene.

Politiet søger nu vidner, som har set eller hørt noget mistænkeligt ved busterminalen på Mazantigade på det angivne tidspunkt. Hvis du har oplysninger, der kan hjælpe politiet i sagen, opfordres du til at kontakte Sydøstjyllands Politi.

Næsten 2.000 køretøjer beslaglagt efter to år med stramninger mod vanvidskørsel

0

For to år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel. To år efter at reglerne trådte i kraft, viser nye tal fra Rigspolitiet, at 1.902 biler er blevet beslaglagt.

Kørsel med over 100 kilometer i timen på en villavej, gaderæs midt i byen og kørsel i stærkt påvirket tilstand. Det er eksempler på såkaldt vanvidskørsel, som et bredt flertal i Folketinget i december 2020 besluttede skulle straffes hårdere.

I marts 2021 trådte de nye regler vedrørende vanvidsbilisme i kraft. Reglerne indebærer blandt andet, at politiet skal beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet, hvor vanvidskørslen har fundet sted, og uanset ejerforhold. Når køretøjet efterfølgende er endeligt konfiskeret, har politiet mulighed for at bortauktionere køretøjerne.

Efter to år med de nye regler kan justitsminister Peter Hummelgaard konstatere, at reglerne i den grad har haft deres berettigelse.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der i perioden 1. april 2021 til 20. marts 2023 i alt er beslaglagt 1.902 køretøjer med henblik på konfiskation.

Justitsminister Peter Hummelgaard:

-Vanvidskørsel er foragt for vores fællesskab og menneskers liv. Det er i mine øjne dybt forkasteligt – og det skal vi slå hårdt ned på. De mange beslaglæggelser tyder på, at stramningerne på området har været utroligt effektive. Jeg håber, at reglerne på sigt også vil have en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel. I den kommende tid vil vi i regeringen fortsætte med at følge effekten af stramningerne på området for vanvidskørsel og løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel.

Fakta – vanvidskørsel

Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:

-Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
-Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
-Spirituskørsel med en promille på over 2,00
-Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
-Udviser særlig hensynsløs kørsel
-Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
-Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder

Ny aftale skal sikre mere sammenhæng for patienterne og kortere ventetid til psykologhjælp

0

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop forhandlet en ny aftale, der sikrer bedre sammenhæng for patienter med behov for psykologhjælp, kortere ventetid, samt bedre geografisk dækning i psykologordningen.

Danske Regioner og Dansk Psykolog Forening har netop forhandlet en aftale, som vil tage første skridt mod en modernisering af psykologordningen.

Med den nye aftale nedbringes ventetiden på psykologbehandling med offentligt tilskud, ligesom man sikrer, at patienter i psykologbehandling får et mere sammenhængende behandlingsforløb i det danske sundhedsvæsen.

Konkret er der i den nye aftale afsat flere penge til ordningen, samtidigt med at kapaciteten i ordningen udvides. Det er tiltag, som sammen forventes at sikre behandling af flere patienter og dermed kortere ventetid for den enkelte.

– Vi har indgået en aftale, som griber fat om nogle af de udfordringer, vi har med ventetid og tilgængelighed. Den nye aftale sikrer, at patienterne hurtigere kan få den psykologhjælp, de har behov for, siger Heino Knudsen, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, glæder sig ligeledes over aftalen, der også gør det muligt for ydernummerpsykologerne at skabe bedre behandlingsforløb, da aftalen sikrer, at psykologer nu som en del af deres ydelse kan skabe sammenhæng og kontakt til psykiatri og praktiserende læge for patienten.

– Aftalen er et solidt skridt mod en tiltrængt modernisering af psykologordningen og sikrer, at psykologerne kan samarbejde med andre aktører i sundhedsvæsenet, så kvalitet og sammenhæng for patienterne forbedres. Det vil give bedre forløb for patienterne og giver psykologerne bedre mulighed for at hjælpe borgere, som ofte står sårbare steder i livet, siger Eva Secher Mathiasen.

Styrket sammenhæng og bedre geografisk dækning

Foruden nedbringelse af ventetiden og sammenhæng for patienter investeres der med den nye aftale i, at der i fremtiden bliver en bedre geografisk dækning af ydernummerpsykologer. Det sker ved at etablere en uddannelsesordning for unge psykologer, som først og fremmest udrulles uden for de store byer, samt at man med aftalen skaber bedre muligheder for at rekruttere psykologer til ordningen.

– Praktiserende psykologer er en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen i hele Danmark, og jeg glad for, at vi tager skridt, som kan bidrage til en større geografisk udbredelse af psykologerne. Vi har desuden aftalt nogle rammer for, hvordan psykologerne kan arbejde med kvalitetsudvikling, og for nogle mere sammenhængende behandlingsforløb. Det vil komme patienterne til gavn, siger Heino Knudsen.

Eva Secher Mathiasen er meget tilfreds med, at aftalen lægger byggestenene til at fremtidssikre psykolog-dækning i Danmark.

– Det er afgørende, at vi i fremtiden har en solid psykologordning, som er tæt på borgernes hverdag, og som også vil være attraktiv for psykologerne at arbejde i. Med aftalen tager vi samtidig medansvar for efteruddannelse af nyuddannede psykologer, så vi løfter kvaliteten både i og uden for ordningen. Aftalen her er første skridt, og jeg glæder mig til det næste, når vi tager hul på den modernisering af psykolog-systemet, som er beskrevet i regeringsgrundlaget, siger Eva Secher Mathiasen.

Ventetid til vederlagsfri ordning

Der er i aftalen ikke adresseret en løsning på ventelisterne i den vederlagsfrie ordning til unge mellem 18-24 år. Ordningen blev finansieret med satspuljemidler frem til finansloven 2021, hvor den blev gjort permanent. Den særskilte økonomiske ramme for ordningen blev imidlertid overskredet i 2022.

– Unge mennesker mellem 18 og 24 år står lige nu i månedlange køer og venter på psykologbehandling, fordi pengene i ordningen slet ikke rækker til de mange, der har behov. Vi risikerer, at deres tilstand forværres. Det har vi ikke kunnet adressere i aftalen. Jeg vurderer nu, at vi ikke kan løse det alene sammen med Danske Regioner, men vi nødt til at have hjælp fra Christiansborg, siger Eva Secher Mathiasen.

Heino Knudsen lægger vægt på, at regeringen i sit regeringsgrundlag har lagt op til at modernisere psykologsystemet, så det matcher det ændrede sygdomsbillede, hvor flere lider af angst og depression.

– Vi har indgået en vigtig aftale, men vi har fortsat nogle reelle udfordringer, i forhold til hvordan vi imødekommer behovet for hjælp til borgere med psykiske problemer. Derfor ser vi fra regionerne frem til at spille ind i det arbejde om psykologordningen, som er beskrevet i regeringsgrundlaget.

CEPOS: Det er faldende effektivitet og ikke mangel på hænder, der er den primære årsag til de akutte problemer med ventelister i sundhedsvæsnet

0

CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen har følgende kommentarer til regeringens nye sundhedsstrukturkommission.

– Sundhedsministeriets egne opgørelser viser, at der siden 2019 er kommet ca. 7 procent flere fuldtidsansatte på sygehusene. Samtidig har der været et betydeligt fald i antallet af behandlinger med ca. 4 procent. Det er således faldende effektivitet og ikke mangel på hænder, der er den primære årsag til de akutte problemer med ventelister, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

– På længere sigt vil mindre ungdomsårgange og flere ældre indebære, at man ikke kan rekruttere sig ud af problemerne. Derfor er stigende effektivitet på længere sigt også den eneste vej til løsningen af problemerne i sundhedsvæsenet, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

– Øget effektivitet er altså det eneste, der kan løse både de kortsigtede og langsigtede problemer i sundhedsvæsenet. Det ønsker regeringen helt klart ikke at sige direkte, da det ikke er et populært budskab blandt store grupper af ansatte i sundhedssektoren. Tilsvarende vil løsningerne på effektivitetsproblemerne også være upopulære blandt medarbejderne. Desuden vil det tage lang tid at implementere ændret organisering med videre, og resultaterne kommer først på længere sigt, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

– Nu har regeringen heldigvis et år til at overveje, hvordan de politiske implementeringsudfordringer skal håndteres, så sundhedsstrukturkommissionens forslag ikke får samme skæbne, som de to seneste forsøg på at lave en grundlæggende sundhedsreform, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.

Tusindvis af medarbejdere må bruge deres arbejdstid på indlæggelser, der kunne have været forebygget

0

Mere end 66.000 gange blev en borger over 64 år indlagt akut i 2022, selvom det ofte kunne have været forebygget. Det svarer til en omkostning for hospitalerne på omtrent 2,2 milliarder kroner og næsten 4.500 sygeplejerskers arbejde i et helt år, viser beregninger fra Danske Regioner.

Blærebetændelse, dehydrering, lungebetændelse og forstoppelse er nogle af de hyppigste årsager til såkaldte forebyggelige indlæggelser. Det er akutte indlæggelser af personer på 65 år eller mere, som mange gange kunne have været undgået. Hvis sygdommen var blevet håndteret i tide.

Alene sidste år forekom en forebyggelig indlæggelse 66.189 gange. En beregning fra Danske Regioner viser, at sidste års forebyggelige indlæggelser summede op til 2,2 milliarder kroner for regionerne.

– Det her viser med al tydelighed, at presset på hospitalerne og særligt akutmodtagelserne ville blive mindre, hvis mere sygdom blev forebygget. Kan vi bare forebygge halvdelen af de her indlæggelser, vil det gøre en stor forskel for hospitalerne. Jeg mener faktisk heller ikke, vi kan være det bekendt overfor de mennesker, der bliver indlagt akut, når det mange gange kunne have været undgået, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Bedre brug af medarbejdernes tid

Omregnet til arbejdstid svarer de 2,2 milliarder kroner, som forebyggelige indlæggelser sidste år kostede regionerne, til, at 4.400 fuldtidsansatte sygeplejersker har brugt al deres arbejdstid netop på indlæggelser, der mange gange kunne have været forebygget.

– Det er alment kendt, at vi på hospitalerne har udfordringer med at rekruttere alle de medarbejdere, vi har behov for. Og det er særligt sygeplejersker, vi mangler. Derfor har vi som arbejdsgiver også en helt særlig forpligtelse til at sørge for, at medarbejderne bruger deres tid på den mest meningsfulde måde, siger Anders Kühnau og fortsætter:

– Og indlæggelser, der kunne have været forebygget, er i mine øjne et rigtig godt eksempel på noget, vi burde bruge langt mindre arbejdstid på.

Regionerne understøtter det forebyggende arbejde

En af forklaringerne på, hvorfor så mange danskere over 64 år bliver akut syge af sygdomme, der kunne have været håndteret tidligt er, at der ikke er nationale kvalitetskrav til sundhedsbehandling i den kommunale del af sundhedsvæsenet, som vi kender det fra hospitalerne.

Samtidig spænder lovgivningen somme tider ben for at etablere et endnu tættere samarbejde om at løse opgaven mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, og derigennem sørge for, at kommunerne understøttes fagligt.

– Det er helt oplagt, at en sundhedskommission kigger på, hvordan lovgivningen nogle steder ikke er tidssvarende og bør opdateres med fokus på at dele data og drive ting i fællesskab. Rammerne for sundheds- og ældreområdet skal selvfølgelig give kommunerne de bedste muligheder for at løfte ældres sundhed, så ingen bliver akut syge, hvis det kan forebygges.

Regionerne gør allerede i dag meget for at forebygge indlæggelser i det primære sundhedsvæsen. Det handler blandt andet om 72-timers behandlingsansvar og forskellige ordninger med medarbejdere fra hospitalerne, der kører ud lokalt og behandler borgere i eget hjem.

– Vi stiller meget gerne kompetencer til rådighed for at hjælpe til med udfordringerne om de mange forebyggelige indlæggelser. Det gør vi i regionerne allerede på flere forskellige måder. Og jeg har en forventning om, at vi via klyngesamarbejdet i endnu højere grad fremover kan understøtte kommunerne i deres arbejde med forebyggelse, siger Anders Kühnau. 

Ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening

1
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktorforening har indgået en ny overenskomst for de kommende tre år, som forventes at træde i kraft den...

KIF Kolding henter svensk bagspiller til truppen

0
KIF Kolding har offentliggjort tilgangen af den svenske bagspiller Viktor Ahlstrand, der skifter med øjeblikkelig virkning fra Hammarby IF. Ahlstrand har skrevet under på...

44-årig mand fra Fredericia idømt fængsel for narkohandel

0
En 44-årig mand fra Fredericia er i dag blevet idømt 1 år og 3 måneders fængsel ved Retten i Kolding. Han blev fundet skyldig...

Stormskader vælter ind: GF og Alm. Brand opgør første meldinger

0
Stormen Floriane, som har hærget Danmark siden mandag aften, har allerede ført til adskillige skader på boliger og ejendomme. Tirsdag formiddag melder forsikringsselskaber som...

Kolding Syd Genbrugsplads lukker midlertidigt på grund af fjernvarmearbejde

0
Kolding Syd Genbrugsplads vil være lukket fra den 10. til den 17. januar. Lukningen skyldes fjernvarmearbejde på Gejlhavegård, hvor entreprenørfirmaet Munck skal grave vejen...