KIF Kolding har ikke vundet i de seneste 15 kampe efter, at de fredag tabte 29-21 til Fredericia Håndboldklub. Det bekymrer dog ikke Viktor Nevers.
Nevers havde ligesom resten af KIF-mandskabet en svær dag på kontoret. Nevers scorede tre mål på fem forsøg fra sin position på højre fløj. Det var ikke nok til at forhindre FHK i at vinde med otte mål efter en pauseføring på 13-11.
– Jeg føler egentlig, at vi starter okay og har god intensitet i kampen og god gejst og kommer til fine chancer. Men i anden halvleg, der kommer vi lidt tilbage til det dårlige spil, vi har haft i de sidste måneder. Så nu må vi have en god lang ferie her, og så må vi komme lidt stærkere tilbage på den anden side, sagde Nevers efter opgøret.
Den 22-årig højre fløj ser det ikke som faretruende, at KIF Kolding nu er uden sejr i 15 kampe i træk.
– Nej, egentlig ikke på nuværende tidspunkt. Jeg er sikker på, at den her trup er god nok til at komme tilbage, sagde Viktor Nevers.
Efter kampen mod FHK står den nu på juleferie for KIF-mandskabet, og hvad den skal bruges på er helt klart for Nevers.
– Først og fremmest skal vi lige få koblet fra med familien derhjemme, og så er vi klar, når vi starter op senere i januar, sagde Viktor Nevers.
Fredag aften og natten til lørdag observerede Sydøstjyllands Politi flere episoder med fyrværkeri rundt omkring i politikredsen. Det er dog ikke lykkedes at sigte nogen i forbindelse med hændelserne.
– Vi har haft nogle patruljer ude at se efter det. Vi har primært været i områder som skovområder, og det gør det nogle gange lidt svært for os at nå at fange dem. Det er tit hurtigt overstået, inden vi når derud, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge politiet stødte patruljerne på fire til fem episoder i løbet af natten, men der blev ikke foretaget nogen anholdelser eller sigtelser.
Den nye fyrværkerilov, der begrænser affyring til den 31. december og 1. januar, gør det ulovligt at bruge fyrværkeri på andre tidspunkter, medmindre der er tale om særlige tilladelser til professionelle fyrværkere.
Selvom Sydøstjyllands Politi ikke rejste sigtelser for ulovlig affyring af fyrværkeri natten til lørdag, har de tidligere understreget vigtigheden af at overholde de gældende regler. Med den nye fyrværkerilov, der trådte i kraft tidligere i år, er bøderne for overtrædelser blevet skærpet.
For privatpersoner, der affyrer fyrværkeri uden for perioden den 31. december og 1. januar, er bøden nu på 2.500 kroner.
Der var klasseforskel mellem lokalrivalerne KIF Kolding og Fredericia Håndboldklub, hvor sidstnævnte sejrede sikkert med 29-21.
Den evige rivalkamp mellem KIF Kolding og Fredericia Håndboldklub fandt fredag aften sted i Sydbank Arena. For begge holds vedkommende var der tale om den sidste kamp i kalenderåret 2024, inden der venter juleferie, og den var tiltrængt, kunne man konkludere efter kampen.
Kønt var det ikke. Begge hold lavede mærkelige fejl, der ikke burde forekomme. KIF spillede uinspirerende i angrebet og afsluttede svagt, mens FHK lavede mærkværdige tekniske fejl, som heller ikke burde forekomme. Til gengæld havde FHK, i modsætning til tirsdagens pokalskuffelse mod Sønderjyske, en keeper, der tog fra i målet.
Det var Sebastian Frandsen, der tog fra, da den langlemmede keeper fik chancen fra start i stedet for ungarske Martin Nagy. Det viste sig at være et godt valg af Gudmundur Gudmundsson, som til gengæld tog sig i håret gang på gang i løbet af de første 15 minutter.
For de omkring 200 fremmødte FHK-fans i Kolding er der tale om en af sæsonens højdepunkter og vigtigste kampe. Det er en kamp, man for alt i verden ikke vil tabe. Det var også til at føle på med den intensitet, de lagde i deres opbakning, men til gengæld var samme følelse ikke at finde på banen.
Der manglede nerve, og der var træthed at spore. Det kunne have været en af de dage, hvor KIF, der ikke er i særlig god forfatning og ikke har vundet siden den 12. september, kunne gå hen og levere overraskelsen.
6-5 viste stillingen efter det første kvarter, men så begyndte KIF Kolding at få en down-periode. De fik endnu sværere ved at score end i starten af kampen. De tyede til syv mod seks, men lige lidt hjalp det. Det blev til en scoringspause på seks minutter, og i den mellemliggende periode lykkedes det FHK at komme i front. Symptomatisk for KIF kunne de have udlignet til 7-7 efter en bolderobring, men bolden smed de direkte hen til en FHK-spiller, hvorefter bolden blev spillet til Martin Bisgaard, der høvlede bolden i mål til 8-6.
Med fem minutter tilbage af første halvleg sendte Kasper Young FHK i front med 11-8, men flere gange var der mulighed for fredericianerne for at udbygge føringen. Det lykkedes ikke. Mads Kjeldgaard brændte et svagt skud ved stillingen 13-9, og med otte sekunder tilbage af første halvleg smed Kasper Palmar bolden væk, og så lykkedes det KIF Koldings Diogo Silva at reducere til pausestillingen 13-10 efter en uskøn første halvleg.
Tendensen fra første halvleg fortsatte. Kønt var det ikke i nogen af enderne, men Frandsen fortsatte med at tage fra, og så kunne FHK en gang imellem sætte noget kvalitet sammen, som var forskellen på de to hold. Eksempelvis efter 34 minutter, da Anders Martinusen lavede en skudtrussel, der fik Josip Cavar til at hoppe på den, og så var der ellers frit mål til at score.
Generelt var Martinusen godt spillende i starten af anden halvleg. Han scorede FHK’s første tre mål, og det fik KIF-træner Sebastian Seifert nok af fem minutter inde i anden halvleg ved stillingen 16-11 til FHK. Seifert frygtede, at kampen allerede ville knække der, og han hidkaldte Kristian Stoklund fra bænken. Stoklund, der ellers ikke havde spillet godt i første halvleg, afløste Magnus Kronborg, som på den anden side havde lidt x-factor over sig med sine pludselige stående skud.
Som kampen skred frem, var klasseforskellen på de to hold tydelig. FHK kom foran med 22-14 med 13 minutter igen og fik chancen for at komme foran med ni. Chancen blev forpasset, og i stedet scorede KIF tre mål i træk. Det blev for meget for den iltre islænding, Gudmundur Gudmundsson. Han trykkede på timeout-knappen og ville have disciplin tilbage på FHK-mandskabet. Samtidig signalerede KIF’erne, at de ikke lagde sig ned og ville forsøge at kæmpe sig tilbage i kampen.
Timeouten var ikke nok til at ruske op i FHK. KIF Kolding nåede op på 23-18, inden FHK satte en prop i. Inden det kom så vidt, havde KIF chancen for at mindske forspringet til fire, men det forhindrede Reinier Taboada med et aggressivt tilbageløb. Han fik stoppet Lars Skaarup og pillet bolden fra ham. I stedet kunne FHK atter sætte sig på kampen og komme i front med 25-18 med syv minutter tilbage af kampen.
FHK-træner Gudmundur Gudmundsson benyttede den store føring til for en sjælden gangs skyld at skifte de etablerede spillere ud. Ind kom Martin Nagy, Frederik Jægerum og Jonas Kruse, der også skulle have spilletid i den knusende FHK-sejr, som endte med at blive på 29-21.
Sejren ændrer ikke på, at FHK indtager tredjepladsen i ligaen og overvintrer på den, mens KIF stadig er nummer 12.
Naturpark Lillebælt og de tre kommuner bag projektet modtog en uventet julegave, da Miljøministeriet og Folketingets partier meddelte, at 1,3 mio. kr. fra finansloven er afsat til etablering af to formidlingsrev i Lillebælt.
Det ene formidlingsrev skal placeres ved Gl. Ålbo ved Sønder Stenderup, mens det andet anlægges ved Østerstrand i Fredericia. Midlerne bliver forvaltet af Miljøstyrelsen, der overtager tilladelserne og gennemfører projekterne.
Stenrevene som løftestang for viden og natur
Formidlingsrevene har til formål at skabe bedre forståelse for det marine liv og samtidig forbedre levevilkårene for arter som hummer, krabber og fiskeyngel. Derudover forventer Naturpark Lillebælt, at stenrevene vil gavne lokale turistinitiativer, da de både kan tiltrække besøgende og skabe gode forhold for dyrelivet, herunder marsvin, der søger føde omkring revene.
Naturpark Lillebælts formand, Jørn Chemnitz, ser positivt på beslutningen:
– Vi er glade for at Miljøministeren og Folketingets partier lytter til det vi har sagt mange gange: At de marine naturnationalparker skal afklares og at penge afsat på finansloven skal bruges på mere viden og på naturfremmende indsatser i Lillebælt.
Kommunerne har allerede påbegyndt arbejdet med stenrevene. Fredericia Kommune har anlagt den første del af stenrevet ved Østerstrand, og Kolding Kommune går i gang med arbejdet ved Gl. Ålbo i starten af det nye år. Chemnitz understreger, at det lokale engagement fortsætter:
– Vi har brugt mange år på at forberede anlæg af disse stenrev i samarbejde med de lokale, og ser nu frem til samarbejdet med Miljøstyrelsen. Stenrevet ved Gl. Ålbo er imidlertid så langt, at midlerne fra Miljøstyrelsen ikke kan indgå i det naturprojekt. Stenrevet vil derfor som planlagt blive finansieret og udført af Kolding Kommune. Naturpark Lillebælt er nu i dialog med Miljøstyrelsen omkring anvendelse af midler i stedet til formidling og andre naturprojekter i Lillebælt, forklarer formanden.
Marine naturnationalparker i fokus
Finansloven for 2022-2025 har afsat 10 mio. kr. årligt til at styrke den marine biodiversitet i Lillebælt og Øresund, og i 2025 er der uddelt 11,3 mio. kr. til havnatur. Naturpark Lillebælt har siden december 2021 ventet på en beslutning om en mulig marin naturnationalpark i området. I mellemtiden fortsætter arbejdet med projekter som stenrevene, der både skal styrke biodiversiteten og bidrage med ny viden.
Bevillingen på 1,3 mio. kr. vil blive brugt til at fremme nogle af disse initiativer.
På trods af de mange indbrud, der ellers ofte optræder i døgnrapporterne fra landets politikredse, viser nye tal fra Danmarks Statistik, at julen i 2023 bød på rekordlav kriminalitet i private hjem. I perioden fra den 23. til den 31. december blev der anmeldt 362 indbrud – et fald på hele 80 procent sammenlignet med de 1.776 anmeldelser for ti år siden i 2013.
Tre ud af ti juleindbrud fandt sted juleaften, der fortsat er årets mest udsatte dag for indbrud, men udviklingen peger klart i retning af en mere fredelig juleferie for danske hjem. Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik, bemærker:
– Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser – også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften.
Også erhvervsejendomme oplevede en positiv udvikling i julen 2023. Antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder faldt fra 477 i 2013 til blot 131 sidste år.
Juledagene præget af færre anmeldelser
Det samlede antal indbrud i danske hjem har gennem det seneste årti taget et stort dyk, fra 41.946 i 2013 til 14.844 i 2023. Også juleindbruddenes andel af det samlede antal indbrud er faldet markant, fra 4,2 procent til blot 2,4 procent.
Juleaften i 2023 blev den dag med flest anmeldelser, hvor 107 hjem meldte om ubudne gæster. Det er dog stadig det laveste niveau siden 2020, hvor pandemien holdt mange danskere hjemme. Lillejuleaften og første juledag fulgte efter med henholdsvis 68 og 52 anmeldelser, mens nytårsaften og den 27. december havde det laveste antal med kun 15 anmeldelser hver.
Regionale forskelle i juleindbrud
Ser man på regionerne, topper Midtjylland statistikken med flest juleindbrud i 2023, hvor 104 sager blev anmeldt. Region Syddanmark og Hovedstaden fulgte med henholdsvis 95 og 93 anmeldelser, mens Sjælland og Nordjylland lå lavest med 38 og 32 anmeldelser.
Den regionale fordeling afspejler til dels forskelle i befolkningstæthed og antallet af husstande, vurderer Danmarks Statistik.
I løbet af 2024 er det lykkedes Skatteforvaltningen at indgå en række civilretlige forlig i udbyttesagskomplekset, hvilket samlet har resulteret i, at 3,6 mia. kr. er blevet tilbageført til den danske statskasse. Skatteminister Rasmus Stoklund orienterede i dag Folketingets skatteordførere om status i sagen, der beskrives som danmarkshistoriens største bedragerisag.
Ifølge skatteministeren er de nye resultater et vigtigt skridt i arbejdet med at få midler tilbageført:
– Sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat er den største bedragerisag i danmarkshistorien. Det har været afgørende, at Skatteforvaltningen har gjort alt, hvad der er muligt, for at få pengene tilbage. At vi nu har 3,6 mia. kr. tilbage i statskassen viser, at strategien bærer frugt, udtaler Rasmus Stoklund.
De civilretlige forlig, der er blevet indgået, er resultatet af sager i forskellige lande, herunder USA, England og Dubai. Skatteforvaltningen og Kammeradvokaten estimerer, at der potentielt kan tilbageføres yderligere op mod 8,5-9,5 mia. kr., hvis sagerne enten vindes eller forliges. Arbejdet fortsætter med en målsætning om at sikre så meget som muligt af de i alt 12,7 mia. kr., som den danske stat formodes at være blevet svindlet for.
Omfattende indsats fortsætter
Skatteforvaltningens indsats mod den formodede svindel blev iværksat i 2018 i samarbejde med Kammeradvokaten og involverer ca. 400 søgsmål mod personer og selskaber i flere lande. De civilretlige tiltag har til formål at stille de involverede aktører til ansvar og sikre tilbageførsel af midler.
Ifølge Kammeradvokatens vurdering vil de samlede udgifter til at føre sagerne kunne beløbe sig til op mod 4,3 mia. kr. i perioden 2017-2028. Skatteminister Rasmus Stoklund fremhæver dog, at indsatsen er nødvendig:
– Selvom det er omkostningsfuldt, er det helt nødvendigt. Vi forfølger sagerne benhårdt for at sende et klart signal om, at økonomisk kriminalitet i Danmark ikke tolereres. Det kan forhåbentlig også virke afskrækkende fremadrettet.
Arbejdet med de civilretlige sager fortsætter, og der er stadig betydelig usikkerhed om, hvor stor en del af de formodede tab, der kan tilbageføres. Skatteforvaltningens indsats viser dog foreløbig, at tilbagebetalingen på 3,6 mia. kr. er en væsentlig milepæl i sagen.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den disponible indkomst for den typiske borger faldt i hele 79 af landets kommuner i 2023, når inflationen tages i betragtning. Ingen kommuner i Jylland oplevede real indkomstfremgang for medianindkomsten, og det er især i provinsen, at borgere mærkede konsekvenserne af stigende leveomkostninger. Analysen fremhæver forskelle mellem medianindkomsten, som repræsenterer den typiske borger, og gennemsnitsindkomsten, der ofte trækkes op af højindkomstgrupper.
Ifølge AE skyldes nedgangen den høje inflation på 3,3 procent, der oversteg indkomstvæksten i kroner og øre for mange borgere. Samtidig fremhæves det, at kun 19 kommuner – primært i hovedstadsområdet – oplevede en reel fremgang i medianindkomsten. Imens skiller Jylland sig negativt ud ved, at ingen kommuner her havde real vækst i medianindkomsten.
Trekantområdet mærker også presset i 2023
Trekantområdets syv kommuner – Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev – oplevede alle en real tilbagegang i medianindkomsten i 2023.
Middelfart havde et fald i medianindkomsten på 1,1 procent, hvilket gør den til en af de hårdest ramte kommuner i området. Medianindkomsten faldt fra 294.100 kr. i 2022 til 291.000 kr. i 2023, mens gennemsnitsindkomsten gik tilbage med 0,8 procent.
Fredericia oplevede et mere begrænset fald på 0,3 procent, med en medianindkomst på 271.000 kr. i 2023. Dette placerer kommunen under landsgennemsnittet, og viser et mindre markant tab sammenlignet med nabokommunerne. Kolding havde et tilsvarende fald på 1,1 procent, mens Vejle med et fald på 0,6 procent lå på niveau med landsgennemsnittet.
Vejen og Billund skiller sig ud med markante stigninger i gennemsnitsindkomsten på henholdsvis 43,9 procent og 43,1 procent, selvom medianindkomsten gik tilbage med 0,1 procent og 1,0 procent. Haderslev havde et større fald i medianindkomsten på 1,7 procent, men lå tættere på landsgennemsnittet, når det kommer til udviklingen i gennemsnitsindkomsten.
Gennemsnit versus median
En central pointe i analysen er forskellen mellem gennemsnitsindkomst og medianindkomst. Som AE fremhæver, kan gennemsnittet trækkes op af få meget højindkomstpersoner. Denne dynamik er tydelig i kommuner som Vejen og Billund, hvor gennemsnittet steg kraftigt, selvom medianindkomsten faldt, men mindre udtalt i kommuner som Fredericia og Middelfart, hvor både median og gennemsnit gik tilbage.
Antallet af kommuner i Danmark, der vurderes at være særligt udsatte for oversvømmelser, er steget markant. En ny risikokortlægning fra Kystdirektoratet peger på, at 51 kommuner nu er i væsentlig risiko – en stigning fra 27 kommuner tidligere.
Kortlægningen, der baserer sig på de nyeste data og modeller, sætter fokus på konsekvenserne af klimaforandringer, der ventes at gøre stormfloder og kraftige oversvømmelser til hyppigere hændelser i fremtiden.
Trekantområdet blandt de berørte
I Trekantområdet er Fredericia, Kolding og Vejle Kommuner allerede tidligere blevet udpeget som særligt udsatte. Fredericia blev identificeret i 2011, Kolding i 2018, mens Vejle også har været på listen siden 2011. Disse kommuner anses for at være i risiko for oversvømmelser fra både havet og vandløb.
Den nye rapport lægger op til, at de udpegede kommuner nu skal udarbejde detaljerede risikostyringsplaner for at forebygge skader og sikre kritiske funktioner.
Miljøminister: En ny klimavirkelighed
Miljøminister Magnus Heunicke beskriver i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet situationen som en del af en ny klimavirkelighed.
– Vi står i en ny klimavirkelighed. Vejret er vildere og stormfloderne bliver hyppigere og mere massive. I den nye risikokortlægning har Kystdirektoratet brugt nye værktøjer og endnu bedre data, som giver et mere retvisende oversvømmelsesbillede i Danmark, siger ministeren.
Han understreger, at der nu også tages højde for sociale konsekvenser, som når borgere mister midlertidig adgang til essentielle funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.
– Som noget nyt tager vi også højde for sociale konsekvenser i udpegningsgrundlaget, som når borgene oplever, at der midlertidigt ikke er adgang til kritiske funktioner som lægehjælp, beredskabstjenester eller elforsyning.
Planlægning frem mod 2027
Kommunerne får i 2025 adgang til detaljerede data og kort fra Kystdirektoratet, der skal danne grundlag for deres risikostyringsplaner. Planerne skal bl.a. inkludere forslag til, hvordan kommunen kan beskytte sig, eksempelvis ved at anlægge diger, højvandmure eller udpege arealer til vandparkering.
– Risikokortlægningen forpligter kommunerne til at lave helt konkrete planer for, hvordan de vil forebygge og ruste kommunen. Det kan være ved at udpege arealer til vandparkering langs vandløbene. De skal også lægge en plan for, hvordan de vil sikre kommunen, f.eks. ved at anlægge diger eller bygge højvandmure. Endelig skal de have klare planer for deres beredskab, når en stormflod og oversvømmelser rammer, fortæller Magnus Heunicke.
Kystdirektoratet yder både vejledning og sparring i processen, og staten medfinansierer allerede 38 projekter via Kystpuljen. Kommunerne skal indsende deres færdige risikostyringsplaner senest den 22. oktober 2027.
Hyppigere oversvømmelser i fremtiden
Oversvømmelser, der i dag statistisk set sker hvert 20. år, kan ifølge Kystdirektoratet blive årlige eller halvårlige hændelser ved slutningen af dette århundrede. Samtidig forventes de sjældne 100- eller 1.000-årshændelser også at blive langt mere almindelige. Den nye risikokortlægning viser en markant stigning i antallet af kommuner med betydelig risiko for oversvømmelser – fra 27 til 51. Antallet af udpegede risikoområder er også vokset, fra 14 i den forrige planperiode (2016-2021) til 25 i den nuværende (2022-2027).
Ud over kommuner i Trekantområdet omfatter kortlægningen flere nye områder som Grenaa, Aarhus, Horsens og Gråsten, der alle blev tilføjet i 2024.
Kortlægningen er en del af Danmarks implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv, som forpligter medlemslandene til at vurdere og håndtere risikoen for oversvømmelser hvert femte år.
Julen nærmer sig, og med den følger den årlige travlhed på Storebæltsbroen. Op mod 250.000 trafikanter ventes at krydse broen i juledagene, og især anden juledag, den 26. december, ser ud til at blive årets travleste rejsedag.
Selvom julen traditionelt betyder tæt trafik på de danske veje, forventer Sund & Bælt, at trafikken over Storebæltsbroen fordeler sig mere jævnt i år. Det skyldes blandt andet, at mange holder fri fra den 23. december. Alligevel anbefales bilister at tage visse forholdsregler for at sikre en glidende rejse.
Anden juledag topper trafikken
Selvom trafikken op til juleaften forventes at forløbe uden større forsinkelser, peger prognoserne fra Sund & Bælt på, at hjemrejsetrafikken anden juledag vil være mest intensiv mellem klokken 10 og 15. På Storebaelt.dk kan man få et overblik over trafikprognoserne og finde information om de mest optimale tidspunkter at krydse broen.
– Vi forventer ikke lang ventetid eller kø op til juleaften, da trafikken fordeler sig over flere dage. Hjemrejsetrafikken er dog altid den samme og vil være travlest anden juledag. Vi anbefaler at benytte ekspresbanerne med en bizz eller nummerpladebetaling og tjekke vejr- og trafiksituationen før afgang, siger Jens Kjær, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg hos Sund & Bælt.
Sund & Bælts anbefalinger
For at sikre en nem og bekvem rejse over Storebæltsbroen anbefaler Sund & Bælt, at bilister bruger ekspresbanerne med bizz eller nummerpladebetaling, da det mindsker ventetiden i betalingsanlægget. Hvis man ikke allerede har en bizz eller nummerpladebetaling, kan det oprettes gratis på Brobizz.com, hvor løsningen aktiveres inden for 20 minutter og dermed kan bruges samme dag.
Det er også vigtigt at sørge for, at nummerpladen er ren og fri for snavs, sne eller is, så den kan aflæses korrekt, da det er med til at undgå forsinkelser i betalingsanlægget og sikrer en glidende passage, bemærker de.
Sund & Bælt opfordrer desuden alle bilister til at holde sig opdateret om både vejret og trafiksituationen inden afgang. På Storebaelt.dk kan man finde aktuelle trafikmeldinger og prognoser, der kan hjælpe med at planlægge rejsen og undgå de mest travle tidspunkter.
Juleaften blev Sydøstjyllands Politi alarmeret om flere episoder med ulovligt fyrværkeri og hærværk i Trekantområdet. Hændelserne spænder fra sprængte postkasser til skader på bygninger...
Juleaften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til to episoder med spøgelsesbilister, der begge kørte i den forkerte retning på motorvejene i området. Hændelserne fandt...
09.34. Politiet ophæver advarsel.
Vejdirektoratet og politiet udsender en akut advarsel til bilister på E20-motorvejen. En spøgelsesbilist er observeret mellem afkørsel 62 Kolding Ø og...
