32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på, hvor mange danskere der kan miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance får gennemført sit forslag om at halvere dagpengeperioden. I Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart drejer det sig samlet om over 1.500 mennesker.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør nu en analyse, der sætter tal på, hvor mange danskere der vil miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance’s forslag om at halvere dagpengeperioden bliver gennemført. På landsplan drejer det sig om 32.000 personer, og i Trekantområdet alene flere end 1.500.

Dagpengesystemet har gennem årtier været et af de mest omdiskuterede elementer i den danske velfærdsmodel. Systemet blev grundlagt i 1907 med indførelsen af den såkaldte Ghent-model, hvor fagbevægelsen administrerede forsikringen mod arbejdsløshed med støtte fra staten. Det var et kompromis mellem liberal individualisme og social tryghed, som siden blev en af grundpillerne i den moderne arbejdsmarkedsmodel.

I 1960’erne og 1970’erne blev dagpengene udbygget som en del af velfærdsstatens sociale fundament. Kompensationsgraden var høj, og ordningen blev betragtet som en garanti for økonomisk tryghed, hvis uheldet ramte. Men de økonomiske kriser i 1970’erne og 1980’erne ændrede balancen. Stigende ledighed og pres på de offentlige udgifter fik skiftende regeringer til at justere reglerne, så fokus gradvist flyttede sig fra passiv forsørgelse til aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den første store reform kom i 1990’erne under Poul Nyrup Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev reduceret markant, og nye krav om aktivering og uddannelse blev indført. Målet var at skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige fik pligt til at stå til rådighed for job og opkvalificering.

Den næste skelsættende reform kom i 2010 under Lars Løkke Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Reformen blev gennemført under finanskrisen og fik store konsekvenser for tusindvis af danskere, der mistede dagpengeretten. Kritikerne mente, at reformen underminerede den sociale kontrakt, mens tilhængerne kaldte den nødvendig for at bevare dansk økonomis konkurrenceevne.

I 2015 forsøgte Helle Thorning-Schmidts regering at skabe en ny balance. En modernisering af dagpengesystemet skulle gøre det mere fleksibelt og mindre brutalt. Man indførte en model, hvor de ledige kunne forlænge dagpengeperioden ved at tage småjob undervejs, og hvor ydelserne blev tilpasset mere individuelt.

Siden har den politiske debat igen forskudt sig. Mette Frederiksen-regeringen har kombineret højere dagpenge i starten af ledighedsperioden med en hurtigere nedtrapning, mens Liberal Alliance i dag går i den modsatte retning og foreslår en yderligere halvering af dagpengeperioden.

Historien om dagpengene er i virkeligheden historien om Danmark selv – om den evige forhandling mellem tryghed og ansvar. Systemet er blevet justeret og reformeret mange gange, men det grundlæggende spørgsmål er stadig det samme som i 1907. Hvor meget sikkerhed skal man have som borger, og hvor meget frihed skal arbejdsmarkedet have til at presse den enkelte i beskæftigelse.

Liberal Alliances aktuelle forslag går ud på at forkorte perioden fra to år til ét. Tanken er at skabe et arbejdsmarked, hvor ledige hurtigere vender tilbage i job. Men ifølge AE vil konsekvensen være, at tusindvis af familier mister deres økonomiske sikkerhedsnet, selv i en tid, hvor beskæftigelsen generelt er høj.

»En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet,« siger vicedirektør i AE, Emilie Damm Klarskov. Hun kalder dagpengesystemet en grundpille i den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi det, som hun udtrykker det, er »en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent for at få tryghed, hvis de mister deres arbejde.«

Hun peger på, at dagpengesystemet historisk har været med til at skabe balance i et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan tilpasse medarbejderstaben uden at sende mennesker ud i økonomisk ruin. »Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Mange rammes i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart

Analysen bygger på data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistik. Den viser, at omkring 17,5 procent af landets dagpengemodtagere i løbet af 2024 havde brugt mere end ét år af dagpengeperioden. De vil være blandt dem, der mister retten til dagpenge, hvis forslaget bliver virkelighed.

I Fredericia drejer det sig om 280 personer, svarende til 17,3 procent af de ledige. I Kolding er tallet 490 personer, i Vejle 570 personer og i Middelfart 160 personer. Samlet set står dermed flere end 1.500 borgere i Trekantområdet til at miste forsørgelsen, hvis dagpengeperioden forkortes.

AE’s analyse viser også, at seniorer rammes hårdest. Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent, mens det blandt de under 30-årige er 10,9 procent. Samtidig peger tallene på, at ledige medlemmer af visse akademiske og frie a-kasser vil blive ramt oftere end medlemmer af mere traditionelle fagforeningskasser.

En debat om arbejdsmarkedets fremtid

Diskussionen om dagpengenes længde handler ikke kun om økonomi, men om, hvordan Danmark ønsker at indrette sit arbejdsmarked. Liberal Alliance har gennem længere tid argumenteret for, at systemet skal belønne hurtigere omstilling, mens mange på den anden side ser dagpengeretten som en nødvendig tryghed, der skaber stabilitet i en omskiftelig tid.

AE’s analyse lægger sig midt i denne debat. På den ene side står ønsket om at øge arbejdsudbuddet, på den anden side frygten for, at kortere dagpenge vil øge uligheden og skabe utryghed i de familier, der allerede kæmper med en presset økonomi.

»Dagpengesystemet er en central del af vores sociale kontrakt,« siger Emilie Damm Klarskov. »Det er netop denne balance mellem fleksibilitet og tryghed, der har gjort den danske model stærk og konkurrencedygtig.«

Et spørgsmål om balancen mellem tryghed og frihed

Analysen fra AE kommer på et tidspunkt, hvor flere partier på Christiansborg diskuterer, hvordan arbejdsudbuddet kan øges uden at skabe social uro. Mens beskæftigelsen er høj, peger mange økonomer på, at Danmark står over for mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren og industrien.

Forslaget om at halvere dagpengeperioden kan derfor blive et af de centrale temaer i den kommende arbejdsmarkedsdebat, hvor grænsen mellem frihed og sikkerhed igen skal trækkes op.

Selv blandt vælgere, der normalt støtter reformer, er spørgsmålet ikke uden følelser. For mange handler dagpengene ikke kun om økonomi, men om tillid. Tillid til, at staten griber dem, hvis de mister arbejdet – og tillid til, at systemet er bygget til både at støtte og stille krav.

32.000 kan miste dagpengene – Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart blandt de hårdest ramte

0

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd sætter tal på, hvor mange danskere der kan miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance får gennemført sit forslag om at halvere dagpengeperioden. I Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart drejer det sig samlet om over 1.500 mennesker.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør nu en analyse, der sætter tal på, hvor mange danskere der vil miste retten til dagpenge, hvis Liberal Alliance’s forslag om at halvere dagpengeperioden bliver gennemført. På landsplan drejer det sig om 32.000 personer, og i Trekantområdet alene flere end 1.500.

Dagpengesystemet har gennem årtier været et af de mest omdiskuterede elementer i den danske velfærdsmodel. Systemet blev grundlagt i 1907 med indførelsen af den såkaldte Ghent-model, hvor fagbevægelsen administrerede forsikringen mod arbejdsløshed med støtte fra staten. Det var et kompromis mellem liberal individualisme og social tryghed, som siden blev en af grundpillerne i den moderne arbejdsmarkedsmodel.

I 1960’erne og 1970’erne blev dagpengene udbygget som en del af velfærdsstatens sociale fundament. Kompensationsgraden var høj, og ordningen blev betragtet som en garanti for økonomisk tryghed, hvis uheldet ramte. Men de økonomiske kriser i 1970’erne og 1980’erne ændrede balancen. Stigende ledighed og pres på de offentlige udgifter fik skiftende regeringer til at justere reglerne, så fokus gradvist flyttede sig fra passiv forsørgelse til aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den første store reform kom i 1990’erne under Poul Nyrup Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev reduceret markant, og nye krav om aktivering og uddannelse blev indført. Målet var at skabe et mere dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige fik pligt til at stå til rådighed for job og opkvalificering.

Den næste skelsættende reform kom i 2010 under Lars Løkke Rasmussen, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Reformen blev gennemført under finanskrisen og fik store konsekvenser for tusindvis af danskere, der mistede dagpengeretten. Kritikerne mente, at reformen underminerede den sociale kontrakt, mens tilhængerne kaldte den nødvendig for at bevare dansk økonomis konkurrenceevne.

I 2015 forsøgte Helle Thorning-Schmidts regering at skabe en ny balance. En modernisering af dagpengesystemet skulle gøre det mere fleksibelt og mindre brutalt. Man indførte en model, hvor de ledige kunne forlænge dagpengeperioden ved at tage småjob undervejs, og hvor ydelserne blev tilpasset mere individuelt.

Siden har den politiske debat igen forskudt sig. Mette Frederiksen-regeringen har kombineret højere dagpenge i starten af ledighedsperioden med en hurtigere nedtrapning, mens Liberal Alliance i dag går i den modsatte retning og foreslår en yderligere halvering af dagpengeperioden.

Historien om dagpengene er i virkeligheden historien om Danmark selv – om den evige forhandling mellem tryghed og ansvar. Systemet er blevet justeret og reformeret mange gange, men det grundlæggende spørgsmål er stadig det samme som i 1907. Hvor meget sikkerhed skal man have som borger, og hvor meget frihed skal arbejdsmarkedet have til at presse den enkelte i beskæftigelse.

Liberal Alliances aktuelle forslag går ud på at forkorte perioden fra to år til ét. Tanken er at skabe et arbejdsmarked, hvor ledige hurtigere vender tilbage i job. Men ifølge AE vil konsekvensen være, at tusindvis af familier mister deres økonomiske sikkerhedsnet, selv i en tid, hvor beskæftigelsen generelt er høj.

»En kortere dagpengeperiode vil skabe økonomisk utryghed for tusindvis af familier i hele landet,« siger vicedirektør i AE, Emilie Damm Klarskov. Hun kalder dagpengesystemet en grundpille i den danske arbejdsmarkedsmodel, fordi det, som hun udtrykker det, er »en forsikringsordning for almindelige danskere, der betaler kontingent for at få tryghed, hvis de mister deres arbejde.«

Hun peger på, at dagpengesystemet historisk har været med til at skabe balance i et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan tilpasse medarbejderstaben uden at sende mennesker ud i økonomisk ruin. »Vi forstår ikke, hvorfor Liberal Alliance vil udvande en ordning, som gennem mange år har været med til at skabe fleksibilitet på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Mange rammes i Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart

Analysen bygger på data fra Beskæftigelsesministeriets DREAM-register og Danmarks Statistik. Den viser, at omkring 17,5 procent af landets dagpengemodtagere i løbet af 2024 havde brugt mere end ét år af dagpengeperioden. De vil være blandt dem, der mister retten til dagpenge, hvis forslaget bliver virkelighed.

I Fredericia drejer det sig om 280 personer, svarende til 17,3 procent af de ledige. I Kolding er tallet 490 personer, i Vejle 570 personer og i Middelfart 160 personer. Samlet set står dermed flere end 1.500 borgere i Trekantområdet til at miste forsørgelsen, hvis dagpengeperioden forkortes.

AE’s analyse viser også, at seniorer rammes hårdest. Blandt de over 60-årige er det 22,9 procent, mens det blandt de under 30-årige er 10,9 procent. Samtidig peger tallene på, at ledige medlemmer af visse akademiske og frie a-kasser vil blive ramt oftere end medlemmer af mere traditionelle fagforeningskasser.

En debat om arbejdsmarkedets fremtid

Diskussionen om dagpengenes længde handler ikke kun om økonomi, men om, hvordan Danmark ønsker at indrette sit arbejdsmarked. Liberal Alliance har gennem længere tid argumenteret for, at systemet skal belønne hurtigere omstilling, mens mange på den anden side ser dagpengeretten som en nødvendig tryghed, der skaber stabilitet i en omskiftelig tid.

AE’s analyse lægger sig midt i denne debat. På den ene side står ønsket om at øge arbejdsudbuddet, på den anden side frygten for, at kortere dagpenge vil øge uligheden og skabe utryghed i de familier, der allerede kæmper med en presset økonomi.

»Dagpengesystemet er en central del af vores sociale kontrakt,« siger Emilie Damm Klarskov. »Det er netop denne balance mellem fleksibilitet og tryghed, der har gjort den danske model stærk og konkurrencedygtig.«

Et spørgsmål om balancen mellem tryghed og frihed

Analysen fra AE kommer på et tidspunkt, hvor flere partier på Christiansborg diskuterer, hvordan arbejdsudbuddet kan øges uden at skabe social uro. Mens beskæftigelsen er høj, peger mange økonomer på, at Danmark står over for mangel på arbejdskraft, særligt i velfærdssektoren og industrien.

Forslaget om at halvere dagpengeperioden kan derfor blive et af de centrale temaer i den kommende arbejdsmarkedsdebat, hvor grænsen mellem frihed og sikkerhed igen skal trækkes op.

Selv blandt vælgere, der normalt støtter reformer, er spørgsmålet ikke uden følelser. For mange handler dagpengene ikke kun om økonomi, men om tillid. Tillid til, at staten griber dem, hvis de mister arbejdet – og tillid til, at systemet er bygget til både at støtte og stille krav.

LEDER: Forvaltningens valg

0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Simone de Lemos bliver ny Social- og Handicapchef i Kolding Kommune

0

Kolding Kommune har fundet sin nye Social- og Handicapchef. Valget er faldet på Simone de Lemos, som med mange års erfaring fra både driften og de strategiske niveauer skal stå i spidsen for et område, der arbejder tæt sammen med både borgere, medarbejdere og civilsamfund.

Et enigt ansættelsesudvalg pegede på de Lemos som den rette kandidat, og Social- og Arbejdsmarkedsdirektør Nicolai Dupont Heidemann er tilfreds med valget.

»Med Simone får vi en dygtig og erfaren chef, der gennem sit arbejdsliv har bevist, at hun mestrer det at skabe udvikling. Derfor er vi også glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Simone. Med hende ansætter vi en chef, der er enormt god til at skabe resultater gennem samarbejde,« siger han.

Simone de Lemos kommer fra en stilling som Skole- og Uddannelseschef i Sønderborg Kommune, hvor hun også har fungeret som konstitueret Ungechef. Hun har arbejdet med både uddannelse, ungeindsatser og tværfaglige samarbejder og ser frem til at vende tilbage til sit oprindelige fagområde.

»Jeg ser frem til at starte i Kolding Kommune, hvor jeg er meget tiltrukket af den tilgang kommunen har til samarbejdet mellem kommune, civilsamfund og politikere. Jeg tror på, at vi opnår de bedste resultater, når vi tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om. Derfor ser jeg frem til at arbejde ud fra borgerens centrum og deler kerneværdier som Selvværd og Sammenhæng med Kolding Kommune,« siger Simone de Lemos.

Hun er uddannet pædagog og har i sit arbejdsliv både stået på gulvet på et bosted og haft lederstillinger i to kommuner. Trods den lange vej fra omsorgsarbejde til chefkontor har hun hele tiden haft Social- og Handicapområdet som sit professionelle omdrejningspunkt.

»Jeg har igennem hele mit arbejdsliv været sikker på, at jeg ville tilbage til Social- og Handicapområdet. For det fylder rigtig meget for mig at være med til at skabe det bedste liv for mennesker, der ikke kan selv. Derfor glæder jeg mig også til at komme i gang med at gøre en forskel sammen med de andre ansatte i Kolding Kommune. Både dem i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dem ude i driften og med de andre forvaltninger. For det er gennem tværfaglige samarbejder, at vi skaber de bedste resultater,« siger hun.

Simone de Lemos er 47 år og bor i Fredericia med sin mand og deres to børn. Hun tiltræder officielt stillingen som Social- og Handicapchef i Kolding Kommune den 1. december.

78-årig cyklist døde efter påkørsel i Fredericia – 24-årig dømt for uagtsomt manddrab

0

Der er i dag faldet dom i sagen om den tragiske ulykke på Ydre Ringvej i Fredericia, hvor en 78-årig cyklist mistede livet efter at være blevet ramt af en bil i september 2024.

En 24-årig mand fra Middelfart Kommune blev torsdag ved Retten i Kolding fundet skyldig i uagtsomt manddrab, kørsel uden førerret og for at flygte fra ulykkesstedet.

Den 24-årige blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel, mens en 30-årig mand fra Nørresundby, der sad som passager i bilen, blev idømt 5 måneders ubetinget fængsel for blandt andet at have undladt at hjælpe den påkørte.

Ulykken skete lørdag den 14. september 2024 omkring klokken 17.20, hvor den 78-årige cyklist blev ramt i vognbanen for de modkørende. Den 24-årige fører og hans passager kørte fra stedet uden at standse eller hjælpe. Den ældre mand blev bragt til hospitalet, men døde få dage senere af sine kvæstelser.

Ud over de forhold, der relaterer sig til ulykken, var den 24-årige også tiltalt for i to tilfælde at have besiddet en større mængde narkotika med henblik på videresalg.

Anklagemyndigheden havde krævet 5 års ubetinget fængsel, men retten fandt ikke, at føreren havde kørt på en “særlig hensynsløs måde”, som anklagen lød.

»Det er en utrolig trist sag. Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at føreren i forbindelse med uheldet havde optrådt så uagtsomt, at kørslen skulle henføres under bestemmelsen om ”særlig hensynsløs måde”, hvilket retten ikke fandt grundlag for. Derfor endte straffen også væsentlig under den strafpåstand på 5 års ubetinget fængsel, som jeg lagde op til i min procedure,« udtaler anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen fra Sydøstjyllands Politi.

Statsadvokaten skal nu vurdere, om sagen skal ankes til landsretten.

Da den 24-årige tidligere er dømt adskillige gange for at køre uden kørekort, besluttede retten også at konfiskere bilen.

Begge de dømte udbad sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.

Næsten 9.300 koldingenserne har stemt til Ældrerådet – digitale stemmer vinder frem

0

Næsten 9.300 borgere i Kolding har stemt til årets Ældrerådsvalg. Fem nye medlemmer får plads ved bordet, mens otte fortsætter arbejdet med at rådgive Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Valgdeltagelsen er dog faldet siden sidste valg.

Kolding har nu sit nye Ældreråd på plads. Ud af 25.893 stemmeberettigede har 9.278 personer afgivet deres stemme, svarende til en stemmeprocent på 35,83 procent. Ved seneste valg i 2021 lød valgdeltagelsen på 43,2 procent, og der er dermed tale om et markant fald i deltagelsen.

Fem nye medlemmer tager plads i rådet, mens otte af de nuværende fortsætter. De nye medlemmer er Anne-Marie Olsen, Bente Thue Hansen, Dorte Søgaard Olesen, Marianne Hansen Fasterkjær og Lars Hemrich.

De otte genvalgte er Bent Ginnerskov Jensen, Molle Lykke Nielsen, Kirsten Christensen, Anni Aarestrup, Hans Jørgen Aarøe, Gunner Nielsen, Bent Ekhardt Nielsen og Laurits Kloster Kruse.

Valgets helt store stemmesluger er Bent Ginnerskov Jensen, der med 1.366 stemmer – heraf 991 digitale og 375 brevstemmer – igen sætter sig tungt på toppen af feltet. På andenpladsen følger Molle Lykke Nielsen med 1.138 stemmer, mens Kirsten Christensen bliver nummer tre med 858 stemmer.

Digitale stemmer vinder frem

72 procent af de afgivne stemmer er givet digitalt. Det er en markant stigning i forhold til valget i 2021, hvor 61 procent stemte digitalt. Det tyder på, at de ældre vælgere i stigende grad benytter sig af de digitale muligheder, selv om valgdeltagelsen samlet set falder.

I alt er der afgivet 6.704 digitale stemmer og 2.574 brevstemmer.

Ældrerådets rolle i Kolding
Ældrerådet i Kolding fungerer som et folkevalgt høringsråd for kommunens borgere over 60 år. Rådet består af 13 medlemmer, som har til opgave at rådgive Byrådet i sager, der vedrører ældrepolitikken. Byrådet skal høre Ældrerådet om alle forslag, der påvirker ældreområdet.

Det nye Ældreråd konstituerer sig i løbet af november med valg af formand og næstformand. Medlemmerne er valgt for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Selvom Ældrerådet ikke træffer beslutninger på Byrådets vegne, spiller det en central rolle i at formidle ældres synspunkter og behov. Rådet kan komme med anbefalinger om alt fra ældrepleje og boliger til sundhed, digitalisering og transport.

Med valget af fem nye medlemmer får rådet både erfaring og nye perspektiver ind i arbejdet. Den kommende periode bliver præget af flere centrale spørgsmål på ældreområdet, herunder rekruttering af plejepersonale, udviklingen af velfærdsteknologi og balancen mellem kommunal service og borgernes egne valg.

Ældrerådet samles første gang i det nye år for at lægge linjerne for arbejdet frem mod 2029.

Venstre vil have byggekraner i gang i Kolding midtby allerede i 2026

0

Byudviklingen af Riberdyb og Holmsminde skal ikke blive endnu et langstrakt projekt på tegnebrættet, mener Venstre i Kolding. Partiet vil se handling – og byggekraner – allerede i 2026.

»Vi har ventet længe nok. Nu er det tid til handling«, siger borgmesterkandidat Jakob Ville (V).

Venstre foreslår, at området udbydes i mindre byggefelter – eksempelvis ti separate – i stedet for at overlade hele udviklingen til én stor aktør. Ifølge partiet vil det skabe variation, mangfoldighed og dynamik, hvor både private og almene aktører kan bidrage.

De almene boligselskaber opfordres til at gå forrest og kickstarte byggeriet, så Koldings midtby kan få ny energi.

Samtidig lægger Venstre vægt på kvalitet og bæredygtighed. Partiet foreslår, at der fra start tænkes i fremtidssikrede parkeringsløsninger med et nedgravet parkeringshus, der kan frigøre plads til grønne opholdsrum mellem bygningerne.

»Det handler ikke kun om tempo, men også om at skabe et område med funktionalitet, grønne værdier og høj livskvalitet«, siger Jakob Ville.

Venstre i Kolding vil have, at kommunen tager styringen i udviklingen, så planerne ikke strander i proces. Målet er at skabe et levende byområde midt i Kolding – og få de første kraner i gang allerede næste år.

Morten Hell vil bygge Kolding op med sport, kultur og samarbejde

0

Morten Hell fra Moderaterne går til valg på et klart mål. Kolding skal være en kommune, der både inspirerer, bevæger og tiltrækker – og det skal ske med bedre idrætsfaciliteter, en friere folkeskole og stærkere vilkår for erhvervslivet.

»Vi går til valg på, at vi skal have helt klart bedre idrætsfaciliteter. Vi vil gerne have den svømmehal, vi har talt om, og den skal ligge i Brandkær,« siger han. For Moderaterne er det ikke blot et lokalt ønske, men et symbol på, at Kolding skal tænke stort.

Sport og sundhed fylder meget i kandidatens vision. »Vi kan godt tænke os, at Kolding bliver en by, man kender for sine idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Ikke bare som noget, vi klarer os fint med – men som et trækplaster, der gør kommunen attraktiv at bo i,« siger han.

Den anden store mærkesag handler om folkeskolen. Her vil Morten Hell give mere frihed til den enkelte skole. »Vi skal give mere frihed til de enkelte skoler til at tilpasse de behov, de ser som nødvendige. Det handler om at sikre, at vi undgår skolevægring og får mere trivsel. Der skal være fleksibilitet til at træffe lokale beslutninger, så man kan gøre det, der virker bedst i praksis,« siger han.

Samtidig ser han folkeskolen som en investering, der ikke behøver koste mere, men som kræver smartere prioritering. »Jeg tror ikke, det bliver dyrere at give folkeskolen mere frihed. Man kan godt forbedre tingene uden at bruge flere penge, hvis man organiserer det rigtigt,« siger han.

Den tredje mærkesag handler om erhvervslivet, som ifølge Morten Hell skal have langt bedre rammer. »Erhvervslivet skal have gode vilkår. Vi bakker op om de tiltag, der allerede er i gang, som for eksempel afskaffelsen af dækningsafgifter. Kolding skal være et sted, hvor virksomheder føler sig velkomne og kan vokse,« siger han.

Men bag politikken ligger en mere grundlæggende vision om at gøre Kolding mere interessant – både for borgere og besøgende. »Vi mangler noget, der virkelig har tiltrækningskraft. Vi har det historiske med Koldinghus og Christiansfeld, men vi mangler det moderne, der gør, at folk kommer hertil for at opleve noget. Vi skal skabe mere liv i midtbyen, mere kunst og kultur i det offentlige rum,« siger han.

Han peger på, at udviklingen af Koldings bymidte er en afgørende brik. »Vi skal have bygget flere boliger i centrum, så flere mennesker flytter ind og skaber liv. De tomme parkeringsområder kan bruges langt bedre. Det skal være fedt at bo og opholde sig midt i byen – også for studerende, der i dag tager toget ud så snart undervisningen er slut. De skal have lyst til at blive hængende,« siger han.

Morten Hell er ikke bange for at stille krav til politisk samarbejde. Han lægger vægt på dialog, gennemsigtighed og evnen til at skabe resultater sammen. »Jeg er en, der søger samarbejde. Jeg arbejder til daglig med psykiatri og sundhedsvidenskab, og jeg har en Ph.D. i sundhedsvidenskab. Jeg er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser, og det er også sådan, jeg ser politik. Man skal kunne forhandle både opad og nedad – og dele ansvaret,« siger han.

Han mener, at det handler om at skabe en ny politisk kultur, hvor beslutninger ikke drukner i detaljer, men følges til dørs. »Jeg håber, vi får en politisk kultur, hvor vi prioriterer det, der betyder mest for borgerne – og hvor vi ikke spilder kræfter på projekter, der ikke gør en forskel,« siger han.

Hans vision for Kolding i de kommende fire år er klar. En kommune med liv i midtbyen, moderne idrætsfaciliteter og et skolevæsen, der bygger på tillid frem for kontrol. »Kolding skal være en by, man taler om med begejstring. En by, der har noget at vise frem – og hvor både børn, familier og virksomheder kan trives. Det er det, vi vil arbejde for i Moderaterne,« siger Morten Hell.

Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

0

DØGNRAPPORT. Natten til onsdag udbrød der brand på sammenkørselspladsen ved Ødisvej i Vonsild i Kolding Kommune. Klokken 01.06 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en forbikørende, som havde set flammer på parkeringsområdet – og anmeldelsen viste sig at være rigtig.

»Tre biler var i brand. To af dem udbrændte helt, mens den tredje fik omfattende brandskader,« fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet efterforsker sagen som fortsatlig brandstiftelse.

»Der er ingen grund til at tro, at bilerne er brændt af sig selv. Der er tale om to personbiler og en tredje bil, der holdt ved siden af. Vi undersøger nu overvågning og nummerpladegenkendelse for at finde frem til gerningsmanden,« siger vagtchefen.

Ejeren af den ene bil er fra Vamdrup, mens den anden ejes af en person fra Haderslev.

Bål gik galt i Fredericia

I Fredericia måtte en 72-årig mand tirsdag eftermiddag betale en bøde for overtrædelse af beredskabsloven, efter at han havde antændt et større bål på Nyropsvej.

Manden var i gang med at brænde træværk af i forbindelse med noget arbejde, men mistede opsynet med bålet, der brændte på den anden side af bygningen.

Trafikaktion i Vonsild

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en trafikaktion i Vonsild som følge af anmeldelser om ulovlige knallerter.

»Vi standser biler, knallerter og løbehjul. Alle fem knallerter, vi kontrollerede, viste sig at være lovlige,« siger Hans Hoffensetz.

Aktionen resulterede dog i flere sigtelser: Syv bilister fik bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem fik bøde for at køre på el-løbehjul uden hjelm, og derudover blev der uddelt bøder for manglende sele, manglende lygteføring, et barn uden sele, hastighedsovertrædelser og én sag om kørsel uden førerret.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

0
Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum...

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

0
ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i...

0
Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller...

Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

0
Bilister må tirsdag morgen væbne sig med tålmodighed omkring Kolding. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding Ø har skabt tæt...

Skinnebrud rammer togtrafikken – alle regionaltog aflyst mellem Fredericia og Aarhus H

0
Et skinnebrud i Horsens mandag morgen skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus H. Ifølge DSB kører der færre tog og med længere...

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis...