Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regeringen vil forbyde mæglingsråd i kampen mod parallelsamfund

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Justitsminister Peter Hummelgaard sender nu et nyt lovforslag i høring, der skal styrke indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol. Et centralt element i forslaget er, at selvbestaltede mæglingsråd fremover kan blive gjort strafbare, hvis de bruges til at holde alvorlige strafbare forhold væk fra politiet og domstolene.

Ifølge regeringen er der set eksempler på, at sådanne mæglingsråd – blandt andet i religiøse miljøer – fungerer som parallelle retssystemer uden demokratisk eller retlig legitimitet. Her bliver konflikter og forbrydelser håndteret uden om det danske retssystem, hvilket ifølge justitsministeren undergraver både retsstaten og borgernes frihed.

Lovforslaget lægger op til, at det skal være strafbart at indgå i et mæglingsråd med det formål at unddrage strafbare handlinger fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Overtrædelser skal kunne straffes med op til fire års fængsel.

Justitsminister Peter Hummelgaard lægger ikke skjul på alvoren i sagen.
»Vi skal ikke have parallelsamfund, hvor dansk lov og ret er sat ud af spil, og hvor religiøse dogmer og blodpenge bruges til at lægge låg på kriminelle forhold. Det har ingen plads i et retssamfund som det danske, og derfor foreslår vi nu at kriminalisere den slags primitive forsøg på aktivt at undergrave vores værdier og vores retssamfund. Med lovforslaget styrker vi indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol for at værne om retssamfundet, det enkelte menneskes frihed og sammenhængskraften i samfundet,« siger han.

Bag lovforslaget ligger et ønske om at slå fast, at alvorlig kriminalitet skal håndteres af de retshåndhævende myndigheder inden for rammerne af det strafferetlige system – og ikke i uformelle fora, der kan presse ofre til tavshed eller forlig.

Ud over kriminalisering af mæglingsråd indeholder lovforslaget også andre markante initiativer. Der lægges op til skærpede straffe for æresrelaterede forbrydelser, hvor et æresmotiv fremover som udgangspunkt skal tælle som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. Samtidig foreslås det, at det nuværende tildækningsforbud udvides, så det ikke kun gælder på offentlige steder, men også på uddannelsesinstitutioner.

Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i februar 2026. Indtil da sendes det i høring, så relevante parter kan komme med bemærkninger, inden regeringen tager næste skridt i lovgivningsprocessen.

Plejehjemsbeboere i Kolding blandt landets mest tilfredse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Beboerne på Kolding Kommunes plejehjem er markant mere tilfredse end gennemsnittet i resten af landet. Det viser en ny landsdækkende undersøgelse fra Ældreministeriet, hvor hele 97 procent af beboerne på de kommunale plejehjem i Kolding svarer, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. På landsplan ligger tallet på 91 procent.

Særligt blandt de ældste beboere er tilfredsheden høj. I gruppen af borgere over 90 år svarer samtlige adspurgte i Kolding Kommune, at de er tilfredse med deres hverdag og den støtte, de modtager.

En af dem er 93-årige Inger Marie Hansen, som har boet på plejehjem i kommunen i tre et halvt år.
»Jeg er så glad for at være her. Jeg kan selv vælge, hvad jeg vil klare på egen hånd, og hvad jeg får hjælp til. Det bekymrede mig faktisk, inden jeg flyttede ind, om medarbejderne ville gøre det hele for mig. Det betyder nemlig meget for mig, at jeg holder mig i gang og gør det, jeg kan, selv. Jeg kan ikke helt så meget som for tre år siden. Derfor er det rart, at personalet altid står klar til at hjælpe mig, når jeg har brug for det,« fortæller hun.

For hende spiller aktiviteterne på plejehjemmet også en stor rolle for trivslen.
»De er rigtig gode til at lave aktiviteter for os. Der sker altid noget. Jeg er særligt glad for stolegymnastik og sang og musik. Det er jeg med til hver eneste uge.«

På samme plejehjem bor 94-årige Knud Dam, som flyttede ind efter mange år i egen bolig. Han beskriver plejehjemmet som et trygt sted for både ham selv og familien.
»Det er det bedste sted. Mine sønner er glade for, at jeg bor på plejehjemmet, så ved de, at jeg bliver passet 100 procent, når jeg er her. Jeg sørger stadig selv for at stå op, men jeg kan nemt få hjælp til for eksempel at få støttestrømper på. Og jeg kan stadig gøre det, jeg har lyst til i min hverdag. For eksempel er jeg glad for at sidde i min stol og følge med i sport på TV.«

Også maden får ros fra beboeren.
»Medarbejderne spørger os indimellem, hvad vi godt kunne tænke os at få. Og vi får så meget forskelligt at spise: bøf med løg, kålruller og alt muligt. Det er dejligt.«

Undersøgelsen viser samtidig, at Kolding Kommune skiller sig positivt ud, når det gælder beboernes indflydelse på hverdagen. 61 procent af beboerne oplever i høj grad at have indflydelse på den hjælp, de får, mod 44 procent på landsplan. Derudover oplever 82 procent, at personalet er gode til at inddrage både beboere og pårørende.

Formand for udvalget Senior, Søren Rasmussen, glæder sig over resultaterne og peger på medarbejdernes indsats som afgørende.
»Når beboerne fortæller, at de får hjælp på en måde, der passer dem, og at personalet tager sig tid til at lytte og inddrage, så er det præcis kernen i den kvalitet, vi ønsker på vores plejehjem. Vores mål er ikke procenttal, det er en tryg og værdig tilværelse for den enkelte beboer. Og undersøgelsen peger på, at vores mange dygtige medarbejdere lykkes med netop det. Undersøgelsen flotte resultat er medarbejdernes fortjeneste, og jeg er virkelig stolt af dem.«

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik for Ældreministeriet og bygger på personlige interviews med plejehjemsbeboere. I Kolding Kommune har 229 beboere deltaget, og svarprocenten ligger på 44 procent, hvilket er højere end landsgennemsnittet.

Tandlægeklinik udvider ind i biblioteket i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KOLDING. Et nyt samarbejde mellem Kolding Kommune, Koldingbibliotekerne og ORIS Tandlægerne betyder, at tandlægeklinikken fremover kommer til at fylde mere i byens centrale bygningskompleks ved Banegårdspladsen. Klinikken rykker ind i et hjørne af biblioteket, hvor Bæredygtighedshuset i dag har til huse.

ORIS Tandlægerne og Koldingbibliotekerne ligger allerede side om side i komplekset mellem Banegårdspladsen og Slotssøen, som også rummer Hotel Kolding. Med den nye aftale breder tandlægeklinikken sig til det bagerste, østlige hjørne af biblioteket, mens bibliotekets funktioner flyttes rundt uden at noget forsvinder.

Ifølge borgmester Knud Erik Langhoff handler aftalen både om bedre pladsudnyttelse og om at styrke livet i bymidten.
»Vi har indgået en aftale med ORIS Tandlægerne, som indebærer, at vi udnytter pladsen bedre. Vi kommer til at flytte rundt på nogle funktioner på biblioteket, men der forsvinder ikke noget. Samtidig gør vi bedre plads til en sundhedsaktør, som tager imod mange klienter hver eneste dag lige midt i hjertet af Kolding. Det er vigtigt at have centralt placerede sundhedsaktører, både fordi det er lettere for klienterne af komme dertil, og fordi de er med til at skabe liv i bymidten,« siger borgmesteren.

Han peger samtidig på, at projektet flugter med kommunens generelle ambitioner om at udnytte de kommunale kvadratmeter mere bæredygtigt.

Tandlægeklinikken lejer et område på 93 kvadratmeter, som giver mulighed for at udvide med reception, kontor og personalerum. Ventetiden kan patienterne tilbringe i et åbent fællesområde på biblioteket, der indrettes, så det også kan bruges af bibliotekets øvrige gæster.

Hos ORIS Tandlægerne ser man samarbejdet som en naturlig udvikling i takt med stigende patienttal.
»Gennem årene har vi oplevet en stigende tilgang af patienter, og i den forbindelse er vi glade for, at Kolding Kommune og Koldingbibliotekerne har været åbne for et samarbejde, som skaber nye rammer for vores klinik. Samarbejdet giver os mulighed for at indrette flere behandlingspladser og samtidig gøre vores venteområde til en integreret del af biblioteket. Det betyder, at patienter kan kombinere deres besøg hos tandlægen med ro, inspiration og oplevelser fra bibliotekets miljø,« fortæller Maj-Britt Maasbüll, der er en af de tre klinikejere.

Kolding Kommune ejer biblioteksbygningen, men det er ORIS Tandlægerne, der betaler for den ombygning, som udvidelsen kræver. Bæredygtighedshuset flyttes til et andet hjørne af biblioteket, hvor der i dag er mødelokaler. Mødelokalerne genetableres på 1. sal, og der indrettes samtidig studiepladser i kælderen.

Projektet er godkendt af Jens Holms Biblioteksfond, som er medejer af Koldingbibliotekerne. Planen er, at både Bæredygtighedshuset og tandlægeklinikken er på plads i de nye rammer i forsommeren 2026.

Nyt samarbejde giver bedre støtte til borgere i livskrise

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Kolding Kommune har indledt et nyt samarbejde, der skal styrke hjælpen til mennesker, som står midt i livets sværeste perioder. Samarbejdet sker med et lokalt, tværfagligt initiativ, der samler læger og præster om en fælles indsats for borgere i krise.

Initiativet blev oprindeligt taget i 2016 af praktiserende læge Inger Uldall Juhl og sognepræst Lone Vesterdal, som begge har solid lokal forankring i Kolding. Udgangspunktet var et fælles ønske om at hjælpe mennesker i situationer, hvor hverken medicinsk behandling eller samtaler alene er tilstrækkelige.

Ifølge sognepræst Lone Vesterdal møder både læger og præster mennesker, når livet gør allermest ondt.
»Vi møder mennesker, når livet brænder på. Det kan være, når lægen har måttet give en svær besked, eller når sorgen river benene væk under én. I fællesskab kan vi tage fat i det, der ikke kan måles i blodprøver. Det, der handler om håb, mening og det at kunne holde tilværelsen ud og holde ved, selv når man er allermest skrøbelig,« forklarer hun.

Læge Inger Uldall Juhl peger på, at sundhed ikke kun handler om diagnoser og behandlinger, men også om omsorg og menneskelig støtte.
»Den videnskabelige tilgang kan ikke stå alene. Omsorgen for andre mennesker er det, vi læger har tilfælles med præsterne. Med ’Læge-præste Samarbejdet’ kan vi mødes på tværs af fagligheder og styrke den helhedsorienterede støtte til mennesker i krise. Vores håb er, at samarbejdet med Kolding Kommune kan udbrede kendskabet til samarbejdet og give flere mulighed for at få hjælp, også til de personer, der deltager i kommunens sundhedstilbud,« siger hun.

Det frivillige netværk i Kolding Kommune gør det lettere for læger at henvise patienter til præster, når der er behov for samtaler om livets store spørgsmål eller støtte i svære perioder. Omvendt kan præster nemmere opfordre borgere til at søge lægehjælp, hvis der opstår bekymringer om helbred eller tegn på sygdom. Fokus i samarbejdet er på det menneskelige og eksistentielle frem for religion og trosretninger.

Samarbejdet ligger i forlængelse af Kolding Kommunes sundhedspolitik, som blev vedtaget sidste år, og som netop lægger vægt på at se borgeren som et helt menneske.
»Når sygdom rammer, kan det være svært at finde fodfæste. Mange oplever angst, sorg eller magtesløshed. Følelser, der ikke nødvendigvis kræver behandling, men som kræver, at nogen griber én. Med samarbejdet ønsker vi at give borgerne et stærkere sikkerhedsnet, så de bliver mødt som hele mennesker og får støtte til at genvinde balancen, også når livet er allersværest,« siger Birgitte Kragh, udvalgsformand for Sundhed og Fritid.

Med den nye aftale er målet, at borgere i krise hurtigere får sammenhængende og koordineret hjælp. Som en del af samarbejdet indgår kommunens sundhedschef, Anders Seekjær, i netværkets bestyrelse sammen med repræsentanter for både læger, præster og menighedsråd.

Michael Aagaard Seeberg skal rådgive socialministeren om social udsathed

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. En markant stemme fra det sociale arbejde i Kolding får nu plads helt tæt på Christiansborg. Udviklingschef og stedfortrædende generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde, Michael Aagaard Seeberg, er blevet personligt udpeget af social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen til at indgå i Rådet for Socialt Udsatte.

Rådet har til opgave at rådgive regering og Folketing om, hvordan social udsathed kan forebygges og afhjælpes, og udpegningen vækker glæde hos Michael Aagaard Seeberg.

»Jeg glæder mig til at kunne bidrage til udviklingsdynamik og social innovation, som kan fylde sprækkerne i velfærdssamfundet. Nytænkning er vigtig, for velfærdssamfundet er presset, og der er behov for, at vi bedre forebygger og afhjælper, at mennesker kommer i socialt udsatte livssituationer. Det er også afgørende, at kommuner og regioner etablerer endnu tættere, langsigtede samarbejder med civilsamfundsorganisationer som for eksempel KFUM’s Sociale Arbejde«, siger han.

Michael Aagaard Seeberg har gennem hele sit arbejdsliv haft fokus på fællesskaber og social sammenhængskraft. Han er rundet af spejderbevægelsen og har i mange år arbejdet for, at flere mennesker får mulighed for at blive en del af forpligtende fællesskaber, hvor alle har noget at bidrage med.

Som landsformand for KFUM-Spejderne i Danmark fra 2014 til 2017 var han drivkraften bag en markant udvikling i bevægelsen. Her var han blandt andet med til at stifte foreningen Spejderne, erhverve Middelgrundsfortet og skabe Ungdomsøen som en ny platform for partnerskaber og fællesskab.

Siden 2019 har han været udviklingschef i KFUM’s Sociale Arbejde. Forud for det arbejdede han i otte år med forskning, vejledning og undervisning inden for politisk og social udvikling med særligt fokus på civilsamfundsorganisationer i det globale syd. Han har tidligere været lektor ved Syddansk Universitet og har en ph.d.-grad i statskundskab fra Aarhus Universitet.

Med over 230 institutioner og sociale tilbud, mere end 1.200 ansatte og 2.650 frivillige er KFUM’s Sociale Arbejde en af landets største sociale, diakonale organisationer. Det giver ifølge Michael Aagaard Seeberg en særlig indsigt i de udfordringer, mange mennesker lever med – også dem, der ofte ikke bliver set.

»Det er glædeligt, at socialministeren kalder på os i rådet, så vi kan være talerør for mennesker i udsathed«, siger han.

Han er blandt andet en af drivkræfterne bag Social Drive Out, der siden corona-nedlukningen i 2020 har uddelt mere end 200.000 gratis måltider. Indsatsen har haft base i KFUM’s Sociale Arbejdes herberger, væresteder og sociale caféer og har sammen med følgeforskning været med til at afdække en mere skjult form for udsathed, særligt i landdistrikterne.

Michael Aagaard Seeberg er 42 år og bor i Kolding med sin hustru og deres fem børn. I fritiden løber han i skoven og er aktiv i bestyrelserne for blandt andet Fonden Ungdomsøen, SUS Socialt Udviklingscenter og Defactums fagligt strategiske råd.

Forbedringer på vej i det nye bybussystem og borgere inviteres med i processen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Allerede få uger efter at det nye bybussystem trådte i kraft i Kolding, lægger de konstituerende partier til det kommende byråd op til markante justeringer. Målet er at rette op på de udfordringer, som mange borgere har givet udtryk for i forbindelse med omlægningen af busbetjeningen, der blev indført den 14. december 2025.

Ifølge partierne er der blevet lyttet til de mange henvendelser og bekymringer, der har været rejst gennem de seneste måneder, og derfor sættes der allerede fra starten af det nye år gang i en række konkrete forbedringer.

Tre ændringer er i fokus i løbet af 2026. I Bramdrupdam lægges der op til, at den nuværende flexrute erstattes af fast bybusbetjening fra april. Det skal give en mere stabil og forudsigelig service til blandt andet Skovæblevej, Bramdrupskovvej med Kirsebærhaven og området omkring Sjællandsvej.

Samtidig skal busbetjeningen ved Kolding Sygehus styrkes. Fra april opprioriteres betjeningen foran hovedindgangen med to afgange i timen som supplement til den eksisterende A-rute på Skovvangen. Også Petersbjerggård får forbedret adgang til den kollektive trafik, hvor der inden for en måned etableres indkørsel i retning ud af Kolding, mens indkørsel mod Kolding ventes klar senest i april.

Tiltagene kræver ekstra finansiering, som ifølge konstitueringskredsen delvist forventes at kunne findes gennem et mindreforbrug fra 2025. Hvis det ikke rækker, er der opbakning til at udvide budgettet.

Samtidig lægges der op til en bred borgerinddragelse. Fra 1. januar til 31. marts 2026 åbnes en digital portal, hvor borgere, foreninger og andre interesserede kan indsende forslag og bemærkninger til den nye buskøreplan. De indkomne input vil løbende blive vurderet, og relevante justeringer kan blive forelagt Plan- og Teknikudvalget med henblik på ændringer allerede fra sommeren. Yderligere forslag ventes drøftet i forbindelse med budgetforhandlingerne for 2027.

Chauffører og brugergrupper vil desuden blive inddraget løbende i processen i løbet af første kvartal af det nye år.

Parallelt med de planlagte ændringer arbejdes der også med en række mere praktiske forbedringer. En ny vendeplads ved Nørregyden i Bramdrupdam er under etablering og forventes færdig medio januar. Løsningen har været omdiskuteret, men vurderes nødvendig blandt andet af hensyn til arbejdsmiljøkrav. Derudover er en midlertidig rundkørsel i Munkeboområdet allerede etableret og bliver gjort permanent i takt med områdets videre omdannelse.

Med de varslede justeringer er ambitionen at skabe et bybussystem, der i højere grad matcher borgernes behov og samtidig sikrer en stærk og velfungerende kollektiv trafik i Kolding.

Danmarks første hjerneplan er syddansk og sender millioner til neurologien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb. Samtidig følger der markante investeringer med, når regionen afsætter samlet over 28 mio. kr. til området de kommende år.

Hjerneplanen retter sig mod patienter med blandt andet demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpinesygdomme og følger efter hjernerystelse. Ambitionen er at skabe mere ensartede tilbud på tværs af regionen og sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen fra start til slut.

Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S), peger på, at neurologiske sygdomme ofte har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og deres familier.

»Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt. Planen skal sikre hurtigere hjælp, bedre sammenhæng og et sundhedsvæsen, som er mere til stede for de mennesker, det handler om.«

Planen har seks klare fokusområder, herunder demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpine og rehabilitering efter hjernerystelse. I alt rummer hjerneplanen over 30 konkrete initiativer, som blandt andet har fokus på hurtigere udredning, behandling tættere på patienternes hjem og bedre koordination mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.

Arbejdet med planen har været bredt forankret. I høringsfasen har 31 syddanske kommuner, patientforeninger og faglige organisationer bidraget med input, som har sat tydelige spor i den endelige plan.

Samtidig med godkendelsen har regionsrådet afsat 13,7 mio. kr. i 2026-2027 og yderligere 14,4 mio. kr. fra 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område. Omkring halvdelen af midlerne er målrettet demensområdet.

Ifølge Mette With Hagensen er det afgørende, at planen følges op af konkrete ressourcer.

»Det har været afgørende for os, at hjerneplanen er mere end ord på papir, men følges af midler, så vi kan sætte handling bag ambitionerne med det samme. Investeringen betyder blandt andet, at vi kan styrke bemandingen på de neurologiske afdelinger og på demensklinikkerne og dermed give patienter og pårørende bedre støtte og mere nærvær i deres forløb.«

Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke samarbejdet med kommuner og praktiserende læger, forbedre rehabiliteringen for patienter med multipel sklerose, udvikle nye tilbud til patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning. Derudover skal ny teknologi som hjemmemonitorering tages i brug for patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.

Implementeringen af hjerneplanen begynder i starten af 2026, og flere initiativer kan sættes i gang med det samme. En særlig implementeringsgruppe under ledelse af en lægefaglig direktør får ansvaret for at prioritere og koordinere indsatserne, så planen omsættes til konkrete forbedringer for syddanske patienter.

Flere ikke-vestlige indvandrere på førtidspension i Fredericia end i Middelfart – Kolding ligger tæt på

Af
Andreas Andreassen
-
0

En ny analyse fra CEPOS viser markante forskelle mellem landets kommuner, når det gælder andelen af ikke-vestlige indvandrere i alderen 40 til 64 år, der er på førtidspension. Også i Trekantområdet varierer tallene tydeligt – med Fredericia og Kolding over både Middelfart og flere større kommuner.

Ifølge analysen var 23,2 procent af de ikke-vestlige indvandrere mellem 40 og 64 år på førtidspension i Fredericia i tredje kvartal 2025. I Kolding var andelen næsten lige så høj med 23,0 procent, mens Middelfart lå markant lavere med 16,1 procent.

Til sammenligning var landsgennemsnittet 19,1 procent, mens de højeste andele blev registreret i Odense og Aarhus, hvor omkring tre ud af ti ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen var på førtidspension.

Tallene peger på, at Fredericia og Kolding ligger blandt de kommuner, hvor en relativt stor del af ikke-vestlige indvandrere over 40 år er varigt ude af arbejdsmarkedet, mens Middelfart – trods geografisk nærhed – har et niveau tættere på kommuner som København og Skanderborg.

Store forskelle – også lokalt

CEPOS understreger i analysen, at førtidspension er en ydelse, der kun tilkendes personer med varigt og væsentligt nedsat arbejdsevne, og at forskellene derfor ikke kan forklares med én enkelt faktor. Dels kan befolkningssammensætningen spille en rolle, dels kan kommunernes praksis og indsats på beskæftigelsesområdet have betydning.

På landsplan er ikke-vestlige indvandrere over 40 år fortsat markant overrepræsenteret på førtidspension sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor andelen i samme aldersgruppe ligger på 9,4 procent. Samtidig peger analysen på, at udviklingen samlet set er gået i en mere positiv retning siden 2013, hvor andelen var endnu højere.

Især blandt yngre ikke-vestlige indvandrere ses der en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvilket ifølge CEPOS kan være et tegn på, at integrationen på længere sigt forbedres – også for de ældre aldersgrupper.

Relevans for Trekantområdet

For kommuner som Fredericia og Kolding rejser tallene spørgsmål om både forebyggelse, sundhed, arbejdsmarkedstilknytning og integrationsindsats. Førtidspension er ofte resultatet af mange års komplekse problemer, og tallene afspejler derfor ikke alene aktuelle beskæftigelsesindsatser, men også historiske forhold, arbejdsmiljø, helbred og sociale vilkår.

Middelfarts lavere andel viser samtidig, at der kan være betydelige forskelle i udviklingen – også mellem kommuner med relativt ens geografiske og økonomiske vilkår.

CEPOS fremhæver, at der ikke findes en enkel forklaring på forskellene, men at de bør give anledning til lokal refleksion og politisk opmærksomhed, hvis flere skal fastholdes i arbejdslivet længere.

Beskæftigelsen stiger fortsat blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SAMFUND. Flere indvandrere fra ikke-vestlige lande er i job end tidligere, og forskellen i beskæftigelse mellem dem og personer med dansk oprindelse er blevet markant mindre over de seneste år. Det fremgår af den nye publikation Indvandrere i Danmark 2025, som Danmarks Statistik har offentliggjort.

Siden 2015 har beskæftigelsen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande været stigende år for år. I 2024 var 71 procent af de mandlige indvandrere i beskæftigelse, mod 53 procent i 2015. For kvinderne er beskæftigelsesfrekvensen steget fra 45 procent i 2015 til 61 procent i 2024.

Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprindelse i 2024 på 81 procent for mænd og 78 procent for kvinder. I 2015 lå tallene på henholdsvis 77 procent for mænd og 73 procent for kvinder.

Udviklingen betyder, at afstanden mellem de to grupper er blevet mindre over tid.

»Andelen af beskæftigede er steget mere for indvandrere fra ikke-vestlige lande end for personer med dansk oprindelse siden 2015. Der har således været en tendens til, at forskellene i beskæftigelsen i de to grupper løbende er blevet mindre, hvis man ser på udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne fra 2015 til 2024«, siger Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tallene viser samtidig, at indvandrere i høj grad er koncentreret i bestemte brancher. Hotel- og restaurationsbranchen er den branche, der i 2024 havde den højeste andel af mandlige indvandrere, hvor 39 procent af de beskæftigede mænd var indvandrere. Også brancherne landbrug, skovbrug og fiskeri samt forskning og udvikling ligger højt med 26 procent indvandrere blandt de mandlige beskæftigede.

Blandt kvinder er det især rejsebureauer, rengøring og anden operationel service, der skiller sig ud. Her var 37 procent af de ansatte kvindelige indvandrere. Også landbrug, skovbrug og fiskeri, hoteller og restauranter samt forskning og udvikling har en relativt stor andel kvindelige indvandrere.

Omvendt er der brancher, hvor indvandrere kun udgør en lille del af de beskæftigede. Det gælder blandt andet offentlig administration, forsvar og politi samt finansiering og forsikring, hvor andelen af både mandlige og kvindelige indvandrere er lav.

Den nye publikation fra Danmarks Statistik ser bredt på indvandreres forhold i Danmark og indeholder også opgørelser om blandt andet bopæl, uddannelse, kriminalitet og indkomst samt udviklingen for efterkommere og børn af efterkommere.

Arbejdsgivere kan risikere fængsel ved grove brud på asbestregler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Et nyt lovforslag skal sætte en markant stopper for farligt sjusk med asbest på danske byggepladser. Fremover kan arbejdsgivere og ledelsespersoner risikere fængselsstraf, hvis de ved grove eller bevidste overtrædelser udsætter ansatte for det livsfarlige asbeststøv.

Asbest har været forbudt i Danmark siden 1980’erne, men alligevel dukker der fortsat sager op, hvor reglerne ikke bliver overholdt. Ifølge regeringen er konsekvenserne hidtil ikke været tilstrækkelige til at sikre, at alle tager ansvaret alvorligt. Med ændringen i arbejdsmiljøloven bliver straffen nu skærpet markant.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek lægger ikke skjul på sin frustration over, at problemet stadig eksisterer.
»Asbeststøv er livsfarligt. Det har vi vidst siden 80’erne, hvor det blev forbudt. Derfor går det over min forstand, at vi stadig gang på gang hører om arbejdsgivere, der snyder med asbest. Det er tydeligt, at de ikke har respekt for deres medarbejderes liv og helbred. Derfor strammer vi nu loven i håbet om, at de har respekt for mulig fængselsstraf,« siger ministeren.

Lovforslaget betyder, at personer i virksomhedens ledelse kan dømmes til fængsel, hvis de har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i sager om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på asbestområdet.

Samtidig indføres der nye krav til håndteringen af asbestprøver. Arbejdsgiveren skal fremover sikre, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte modtager resultaterne direkte fra den tredjepart, som har foretaget asbestanalysen. Formålet er at forhindre svindel og sikre, at medarbejderne får korrekt og rettidig viden om, hvorvidt der er konstateret asbest i materialer.

Det er fortsat arbejdsgiverens ansvar at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Her spiller kendskabet til resultaterne af asbestprøver en afgørende rolle for, om arbejdet overhovedet kan udføres, og hvordan det i givet fald skal foregå.

Som led i en bredere indsats mod social dumping lægger lovforslaget også op til højere bøder for større virksomheder. Det gælder blandt andet ved manglende anmeldelse af arbejdsulykker og ved bygherrers manglende udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladser.

Ifølge regeringen er målet klart at presse både arbejdsgivere og bygherrer til at tage det forebyggende arbejdsmiljøarbejde langt mere alvorligt og dermed mindske risikoen for alvorlige arbejdsulykker og livsfarlig eksponering for asbest.

1234...564Side 3 af 564

Tidligere byrådsmedlem stiller borgerforslag: Mandatet skal følge partiet – ikke personen

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
Et nyt borgerforslag rejser en principiel debat om demokrati, tillid og respekt for vælgernes kryds. Forslaget er stillet af Kaj Johansen, tidligere medlem af...

Psykiatriske patienter får samme trygge overgang efter udskrivelse

Dagligvarebutikkerne lover prisfald – men historien har lært forbrugerne at være...

Brag før nytår giver politiet travlt: »Man skal vente med at...

17-årig taget for narkosalg i bybilledet

Trapholt synges til ro på sidste åbningsdag inden stor ombygning

Andreas Andreassen - 0
Tirsdag den 30. december markerer Trapholt afslutningen på en epoke, når museet synges til ro på sin sidste åbningsdag, inden dørene lukker for besøgende...

Carsten fik medalje for mere end 40 år i forsyningen

Redaktionen - 0
Efter mere end 40 års ansættelse i EWII Koncernen er beredskabschef Carsten Rosenberg Pedersen gået på pension. I forbindelse med afskeden er han blevet...

Pumpesluse ved Kolding Å klar til brug trods revner i beton

Mille Dyhrberg - 0
KOLDING. Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å kan tages i brug, selv om uventede udfordringer har forsinket den endelige færdiggørelse. Anlægget...

Benzinpriser bliver synlige online og skal styrke konkurrencen

Mille Dyhrberg - 0
POLITIK. Fra årsskiftet bliver det både nemmere og hurtigere for danske bilister at finde den billigste benzin og diesel. Nye regler betyder, at brændstofselskaberne...

Veteraner skal ikke sygeliggøres i fraværet af oplyst journalistik

Karsten Byrgesen - 0
Med jule- og nytårstiden retter pressens fokus sig pr. automatik ukritisk mod hjemløshed, julehjælp og fyrværkeri. Det er de samme gamle travere der trækkes...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER