Uheld spærrer spor ved Fredericia – bilister sidder fast i kø

0

Torsdag morgen den 8. januar er trafikken flere steder præget af sne, isglatte veje og uheld, som skaber kø og forlænget rejsetid for morgentrafikanter. Ifølge Vejdirektoratet sner det fortsat over store dele af landet, og forholdene kan ændre sig hurtigt.

På E45 fra Vejle mod Horsens er der sket uheld mellem Hedensted og Merring/Nørremark. Her er spor spærret, og kun ét spor er farbart, mens vejhjælp arbejder på stedet. Uheldet forventes først at være ryddet i løbet af morgenen.

Også på E45 Østjyske Motorvej mellem Hornstrup og Hedensted er der uheld, hvor et køretøj står i midterrabatten. Højre spor er spærret, og trafikken kan kun passere med forsigtighed.

Samtidig er E20 mellem Kolding og Fredericia ramt af uheld. På strækningen mellem Fredericia V og Fredericia er venstre spor spærret, og vejhjælp er på stedet. Der er desuden kø fra Kolding N mod Fredericia mellem Taulov og Fredericia, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.

Vejdirektoratet har udsendt en særmelding om fortsat snevejr og risiko for glatte veje. Der advares om, at både motorveje og mindre veje kan være sne- og isglatte, og at vinterberedskabet arbejder på højtryk.

Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, sænke hastigheden, holde god afstand og orientere sig løbende om trafiksituationen, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.

Rette ting til rette tid: Industriel succes

0


Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!

Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.

Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.

Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.

Godt Nytår.

Savner ikke de tyske motorveje: Nu gælder det jagten på EM-guldet

0
Foto: John Bo Jensen, 7evenphoto

Danmarks landstræner Nikolaj Jacobsen gør status før EM på hjemmebane, hvor opgøret mod Nordmakedonien 16. januar i Jyske Bank Boxen indleder jagten på det eneste trofæ, denne gyldne generation mangler, mens han insisterer på kontinuitet, nuancer og et opgør med ordet “fiasko”.

Sneen ligger tungt over skråningerne ned mod Vejle Fjord. Den dæmper lydene, lægger et låg over landskabet og giver Hotel Vejlefjord en næsten isoleret karakter denne vinterdag. Udefra er der ro. Indefra er der bevægelse.

I kælderetagen er der tændt op med spots, kameraer og kabler. Stemmer glider ind og ud af mødelokalerne, og landsholdets store pressedag folder sig ud med den særlige blanding af rutine og forventning, der altid følger en slutrunde i horisonten. Det er her, ordene bliver formet, længe før bolden bliver kastet.

I et af mødelokalerne sætter Nikolaj Jacobsen sig til rette. Roligt. Uden hast. Han har prøvet det før. Mange gange. Spørgsmålene, vinklerne, de samme formuleringer, der vender tilbage, hver gang Danmark står foran endnu en slutrunde som storfavorit.

Der er især ét ord, han ikke vil bruge.

»Jeg bryder mig ikke om det ord. Jeg tror ikke, der er ret mange inden for sportens verden, der gør.«

Ordet er fiasko. Et ord, der ofte bliver brugt som facit, hvis guldet ikke havner det rigtige sted. Et ord, der for mange er den hurtigste måde at opsummere en slutrunde på. Men for Nikolaj Jacobsen er det et ord, der forfladiger sporten.

»Det kommer sgu an på, hvordan og hvorledes tingene forløber. Hvis vi har spillet rigtig god håndbold og snubler tæt på målstregen, så nej,« siger han og fortsætter: »Har vi spillet dårlig håndbold og ikke levet op til de ting, vi kan, og vi ved, vi kan, så har det været en kæmpe skuffelse og ikke godkendt – men du får mig aldrig til at sige fiasko.«

For landstræneren handler vurderingen af en slutrunde om noget mere komplekst end medaljens farve. Om præstation. Om indhold. Om hvorvidt holdet har været tro mod sit eget niveau. Fiasko er et endepunkt, mener han. Og sport er sjældent så entydig.

Alligevel er det umuligt at komme uden om udgangspunktet. Danmark går ind til EM som regerende olympisk mester og med fire VM-guld i træk i bagagen. En position, der automatisk skærper forventningerne – både indefra og udefra.

Men Jacobsen nægter at lade sproget blive dikteret af forventningspresset.

Han vil ikke rangere titler. For ham er en vunden slutrunde altid noget, der skal værdsættes.

»Jeg synes altid bare, man skal være stolt og glad, hvis man vinder en slutrunde – om det så er den ene eller den anden.«

Alligevel erkender han, at netop denne EM-slutrunde rummer noget særligt. Ikke fordi den er vigtigere end andre – men fordi omstændighederne gør den anderledes.

Danmark har vundet EM før. To gange. Senest i 2012. Men for størstedelen af den nuværende trup er det en titel, de aldrig selv har stået med.

»Det betyder noget særligt. Ét, fordi det er på hjemmebane. To, fordi der er rigtig mange af de spillere, der er med, som ikke har vundet den.«

Hjemmebanen forstærker det hele. Jyske Bank Boxen. Herning. En hal, der allerede har sat sig i kroppen på både spillere og træner.

»Den der fantastiske følelse af at gå ind i en fyldt hal, der er klædt i rødt og hvidt,« siger Jacobsen. »At få lov til at spille en slutrunde på hjemmebane er virkelig specielt.«

Han har oplevet det før. I 2019. Og igen ved den seneste slutrunde, hvor Danmark også spillede kampe på dansk grund. Alligevel er det ikke blevet hverdag.

»15.000 mennesker i ryggen. Det er jo en drengedrøm, der går i opfyldelse.«

Slutrunden begynder netop dér. Den 16. januar. Mod Nordmakedonien. Første skridt på hjemmebane, hvor kulissen allerede er klar.

Men Jacobsen vil ikke tale om vejen længere frem. Ikke om semifinaler. Ikke om finaler. Og slet ikke om modstandere. Alligevel er der et billede, han ikke lægger skjul på.

»Jeg tror, at alle mine spillere – inklusive mig selv – drømmer om at spille en EM-finale i en fuld hal på hjemmebane. Det ville da være fantastisk.«

Den drøm står side om side med noget andet. Noget historisk.

For hvis Danmark vinder EM, vil holdet stå med VM-, OL- og EM-titlen samtidig. Noget kun Frankrig tidligere har formået.

»Den allerstørste motivation for mig er jo, at kunne vi stå med de tre store mesterskaber på samme tid. Så kunne man skrive sig ind i historiebøgerne på den måde også.«

Det er et perspektiv, der rækker ud over den enkelte slutrunde. Et perspektiv, der placerer den nuværende generation i en større fortælling om dansk herrehåndbold.

Alligevel er det ikke historiebøgerne, der fylder i hverdagen. Her handler det om struktur. Om kontinuitet. Om ikke at ændre noget, bare fordi rammerne er større.

»Der er ingen grund til at lave noget om. Det har egentlig fungeret meget godt til de to sidste.«

Fire VM-guld i træk og et OL-guld har skabt en metode, Jacobsen har tillid til. Derfor bliver der ikke rokket meget ved noget denne gang.

»Jeg kommer ikke til at ændre det helt store.«

Kontinuiteten er ikke et udtryk for manglende nysgerrighed, men for erfaring. For viden om, hvad der virker – også når presset er størst.

Det gælder ikke kun på banen. Også i hans eget arbejdsliv har kontinuitet og balance fået en ny betydning.

Overgangen fra klubtræner til landstræner har ikke bare været et jobskifte. Det har været et skifte i livsform.

»Noget af det, der har været en slags befrielse for mig, er jo, at jeg efter næsten 30 år ikke længere får stukket en kalender i hånden og ved, hvad jeg skal lave de næste 10-11 måneder.«

Han taler om tiden som spiller og træner, hvor kampprogrammerne styrede alt. Om rejserne. Om de tyske motorveje.

»Jeg har prøvet mange år at sidde på en tysk motorvej klokken halv fem om morgenen og have ondt alle mulige steder. Det er heller ikke noget, der er tillokkende.«

Savner han så klubtrænerlivet?

»Man kan da godt savne det nogle gange. Når man sidder og ser en fed kamp i Tyskland eller Danmark, så kan man da godt se sig selv stå der på sidelinjen.«

Men savnet stopper dér.

»Grundlæggende gør jeg ikke. Jeg er virkelig glad for mit job, og jeg er glad for den tid, jeg har.«

Landstrænerrollen giver ham noget andet. En mulighed for fordybelse. For overblik. For at arbejde på en måde, der passer ham bedre.

»Jeg arbejder bedst og når mest, når jeg arbejder hjemmefra. Og det prioriterer jeg også.«

Det betyder ikke, at han har trukket sig væk fra miljøet. Han rejser stadig. Ser kampe. Følger sine spillere tæt – både i Danmark og i udlandet. Men det er et bevidst valg, hvornår han pakker tasken.

»Jeg kommer stadig rundt og besøger mine spillere og siger hej, men jeg synes, jeg arbejder bedst hjemmefra.«

Her ser han håndbold. Meget håndbold. Analyserer. Taler med spillere. Holder kontakten ved lige.

»Jeg ser en masse håndbold og er i kontakt med mine spillere.«

Men håndbolden er ikke længere det eneste, der strukturerer dagene.

»Jeg interesserer mig jo også for mine børn. Er sammen med dem. Med mine kammerater.«

Der er plads til padel et par formiddage om ugen, hvis kroppen kan holde. Til golf om sommeren. Til foredrag. Til pauser, når slutrunderne er overstået.

»Efter slutrunden har jeg typisk en måneds pause, og så holder jeg foredrag i en periode.«

Han afviser ikke, at han en dag kan vende tilbage til klubtrænerlivet. Men det er ikke noget, der presser sig på.

»Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil afvise, at jeg bliver klubtræner igen. Men lige nu er jeg virkelig glad for mit job.«

Og så længe balancen er der, giver han ikke slip.

»Så længe det er så godt, som det er, så giver jeg ikke lige slip på det foreløbigt.«

Pressedagen lakker mod enden. Kameraerne pakkes sammen. Stemmerne i kælderetagen bliver færre. Sneen udenfor har ikke flyttet sig.

Slutrunden venter. Den begynder den 16. januar. Mod Nordmakedonien. I Jyske Bank Boxen.

For Nikolaj Jacobsen handler det ikke om at finde nye ord. Men om at bruge de rigtige. Og om at undgå det ene, han konsekvent nægter at tage i munden.

Fiasko.

Camille Jones vender tilbage med ny musik og koncerter i hele landet

0

Når Camille Jones i foråret tager sit anerkendte koncertkoncept Women In Office med på Danmarksturné, bliver det med stop i både Kolding, Odense og Fredericia. Publikum i Trekantområdet og på Fyn får dermed mulighed for at opleve et nyt kapitel i hendes musikalske fortælling, hvor nærvær, historier og et mere organisk udtryk er i centrum.

Turnéen falder sammen med udgivelsen af den nye single »Så’ det sagt«, som udkommer den 23. januar. Sangen markerer en personlig afrunding på en periode præget af store tab, hvor Camille Jones mistede både sin bror og sine forældre inden for kort tid. Med den nye sang vender hun sorgen udad og giver den form med både alvor og et underspillet glimt i øjet.

»For mig er sangen en opsang til døden – eller til skæbnen, hvis man hellere vil kalde det det. På et tidspunkt har man brug for at kigge op og spørge universet, om det virkelig kan passe. Jeg havde brug for at sige det højt,« fortæller Camille Jones.

Musikalsk bevæger hun sig denne gang væk fra den elektroniske klublyd, som mange stadig forbinder hende med fra verdenshittet »The Creeps«, og tilbage mod et mere levende, jazzet og håndspillet udtryk. »Så’ det sagt« er indspillet med musikere fra Benjamin Havs band Familien og bærer præg af sammenspil, luft og en lyd, der ligger tættere på hendes musikalske rødder.

Women In Office-konceptet har siden 2021 haft fast base på La Oficina på Frederiksberg, hvor Camille Jones har inviteret nogle af landets stærkeste kvindelige stemmer ind til intime koncerter med fokus på fortælling og fællesskab. Nu tager hun konceptet ud i landet for første gang. På turnéen deler hun scenen med Julie Maria, når de sammen præsenterer en række dobbeltkoncerter, der giver publikum adgang til maskinrummet bag musikken.

I Kolding gæster de Godset den 4. marts, mens Odense får besøg den 12. marts på Dexter. Turnéen når også Fredericia, hvor Camille Jones og Julie Maria den 9. april indtager Tøjhuset med en koncert, der lover både nye sange, stærke fortællinger og en stemning i øjenhøjde.

Senere på året vender Camille Jones tilbage til sin hjemmebane på Frederiksberg, hvor hun i oktober spiller på La Oficina med et syv mand stort band. Men inden da er foråret præget af møder med publikum i hele landet, hvor Women In Office for første gang folder sig ud som turné.

Byrådet vil lytte når Kolding inviterer erhvervslivet til stormøde

0

Kort inde i det nye år vil Kolding Byråd tage temperaturen på forholdet til erhvervslivet. Den 17. februar inviterer borgmester Jakob Ville på vegne af byrådet og i samarbejde med Foreningen Business Kolding til stormøde om erhvervslivets vilkår i Kolding Kommune.

Stormødet finder sted fra klokken 15 til 17.30 i den nyindrettede Fynske Bank Lounge på Kolding Stadion og er tænkt som begyndelsen på en mere åben og direkte dialog mellem politikere og virksomheder. Ifølge borgmesteren er udgangspunktet klart. Byrådet vil først og fremmest lytte.

»Kolding er en meget stærk erhvervskommune med høj beskæftigelse og mange succesfulde virksomheder. Men jeg er lydhør – og har hørt de kritiske røster, som under valgkampen pegede på et potentiale for, at vi kan gøre det endnu bedre. Det er jeg enig i,« siger Jakob Ville.

Han understreger, at ambitionen er at samle erhvervslivet og byrådet om en fælles retning for kommunens udvikling.

»Derfor vil jeg samle hele erhvervslivet sammen med Foreningen Business Kolding, så vi kan danne fælles front og stå sammen om Kolding. Vi skal have alle med, for det er den eneste måde, vi kan komme fremad,« siger han.

Stormødet sker på baggrund af en erhvervspolitik, som et bredt flertal i byrådet står bag. Her er partnerskaber det bærende princip. Tanken er, at samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv skal være så tæt, at også vanskelige og prioriteringskrævende emner kan drøftes åbent.

Ifølge borgmesteren er der behov for større tydelighed om, hvad kommunen vil satse på fremover.

»Vi må have alle kortene på bordet. Byrådet ønsker kun at give erhvervslivet de bedst mulige rammebetingelser, men vi kan naturligvis ikke prioritere alt. Jeg savner, at vi i Kolding er bedre til at fokusere og stå sammen om de store projekter. Det er nu, vi skal vise, hvad vi kan,« siger Jakob Ville.

Hos Foreningen Business Kolding, der repræsenterer knap 800 virksomheder i kommunen, bliver invitationen taget imod med opbakning. Her ser man stormødet som en mulighed for at styrke samarbejdet og sætte en fælles dagsorden for de kommende år.

»Vi har i foreningen taget ansvar og bakket op om en fjernelse af dækningsafgiften i denne byrådsperiode. Det er en meget stor forbedring af rammevilkårene for virksomhederne. Men lavere skatter gør det ikke alene,« siger formand Lene Jæger Clausen.

Hun peger på, at der er brug for mere end enkeltstående politiske beslutninger, hvis Kolding skal fastholde og udvikle sin position som erhvervskommune.

»Vi skal stå sammen om Koldings fremtid, og på stormødet vil vi med medlemmerne og resten af kommunens erhvervsliv sætte dagsordenen for de kommende års indsatser,« siger hun.

Stormødet er åbent for hele erhvervslivet i Kolding Kommune og bliver ifølge arrangørerne et første skridt i en proces, hvor dialog, prioritering og fælles ansvar skal fylde mere i relationen mellem byråd og virksomheder.

Klimaet har altid ændret sig – det er dokumenteret fakta

0

Fakta først. Proportioner bagefter. Krisestemning og dommedagsprofetier hører ikke til i seriøs politik. 

Klimaet har altid ændret sig. Det er veldokumenteret videnskab. MEN, debatten mister proportioner og historisk hukommelse. Naturens regnskab er langt ældre end vores – det bør respekteres, hvis klimapolitikken skal være både ansvarlig og troværdig.

Forskere kan rekonstruere klimaforhold langt tilbage i tiden ved hjælp af flere uafhængige metoder. Iskerner fra Grønland og Antarktis giver detaljerede data om temperatur og atmosfærens sammensætning op til 800.000 år tilbage. De viser tydelige cykler af istider og varmeperioder – længe før industrialisering, fossile brændsler og moderne samfund.

Træers årringe fungerer som naturlige klimaregistre. Sedimenter fra søer og have indeholder pollen, fossiler og kemiske spor, der dokumenterer vegetation og temperaturer gennem tusinder af år. Alle disse metoder peger i samme retning: Klimaet har aldrig været stabilt.

Historiske kilder understøtter dette billede. I den tidlige middelalder var klimaet lokalt i Europa markant varmere end senere. Omvendt oplevede Europa fra ca. 1300 til midten af 1800-tallet Den Lille Istid med hårde vintre, misvækst og fremrykkende gletsjere. Det ses i samtidige optegnelser, kunst og landbrugsdata.

I Jameson Land på Grønland er der fundet dinosaur-fodspor bevaret i sandsten fra sen Trias og tidlig Jura (ca. 210–190 mio. år gamle). På Bornholm – nær Hasle – er Danmarks eneste egentlige dinosaurusfund gjort: en enkelt tand fra en lille kødædende rovdinosaur (theropod), ca. 140 mio. år gammel, fundet omkring år 2000. 

Vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på kloden, de fleste med middelklassens forbrug. Menneskelig påvirkning kan spille en rolle, men ansvarlig klimapolitik må bygge på hele klimahistorien, ikke på modeller og frygt. Når symbolpolitik løber foran teknik og økonomi, ender regningen hos borgerne – frygt erstatter proportioner, og alt forklares med menneskets CO₂.

138.468 gæster gjorde 2025 til Trapholts største år nogensinde

0

Der var noget i luften den sidste dag. Ikke bare kulde fra vinteren eller røgen fra faklerne foran hovedindgangen, men en stille erkendelse af, at noget var ved at slutte. Da dørene lukkede for sidste gang inden den store om- og tilbygning, havde Trapholt allerede skrevet sig ind i historien med det største besøgsår nogensinde.

138.468 gæster nåede gennem museets sale i 2025. Et tal, der ikke bare overgår året før, men markerer et kulturelt gennembrud for museet i Kolding. Stigningen på 28 procent i forhold til 2024 er ikke et resultat af én enkelt udstilling eller en tilfældig tendens. Det er kulminationen på et år, hvor Trapholt har formået at gøre kunst og design nærværende, vedkommende og fælles.

Museumsdirektør Karen Grøn glæder sig over opbakningen efter Trapholts største besøgsår nogensinde og ser frem mod genåbningen i 2027.

»2025 har været et helt enestående år for Trapholt. Det store besøgstal vidner om en stærk interesse for museet og for kunst og kultur generelt,« siger museumsdirektør Karen Grøn. Hun taler om et år, hvor interessen ikke blot har været stabil, men vedvarende helt frem til den sidste åbningsdag. Et år, hvor publikum ikke bare er kommet for at se udstillinger, men for at være en del af noget.

Det blev tydeligt den 30. december, hvor museet for sidste gang inden lukningen slog dørene op. Flere hundrede mennesker samledes foran bygningen til arrangementet Syng Trapholt til ro. Fakler blev tændt. Stemmer fandt sammen. Og midt i det hele stod museumsdirektøren selv og sang for.

»Det var meget bevægende at dele øjeblikket med de omkring 400 fremmødte, der med fakler i hånden sang og tydeligt viste, hvor stor en betydning Trapholt har for dem,« fortæller Karen Grøn. Det blev en afsked, der bar præg af både vemod og fællesskab. Et farvel, der ikke lukkede noget ned, men lagde noget i dvale.

For Trapholt lukker ikke, fordi interessen er væk. Tværtimod. Museet lukker, fordi rammerne skal følge med ambitionerne. De kommende 14 måneder står i forandringens tegn, hvor museet gennemgår en omfattende om- og tilbygning, der skal ruste det til fremtiden.

Når Trapholt genåbner i foråret 2027, vil publikum møde et museum med en udvidet gæstemodtagelse, en ny skulpturlounge og et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Parken omkring museet bliver en endnu mere integreret del af oplevelsen, så grænsen mellem kunst, arkitektur og landskab opløses yderligere. Visionen er klar. Trapholt skal ikke bare være et sted, man besøger. Det skal være et sted, man opholder sig.

Men selvom bygningerne nu står stille, fortsætter museets arbejde. Gennem initiativet Trapholt To Go har museet rykket kunsten ud i byen og ud til borgerne. Samtlige 42 femteklasser i Kolding Kommune har været involveret i et omfattende samarbejde, hvor eleverne har besøgt museet, valgt et kunstværk og adopteret det som deres eget.

Arbejdet kulminerer i en stor kunstfestival i december 2026, hvor børnenes møde med kunsten bliver synligt for hele kommunen. Det er et projekt, der siger meget om Trapholts selvforståelse. Kunst er ikke noget, der kun hører til bag vægge og montre. Det er noget, der vokser i mødet mellem mennesker.

Samtidig deltager museet i lokale arrangementer og events, hvor publikum kan møde medarbejderne, høre om visionerne og følge med i, hvordan det nye Trapholt tager form. På den måde forbliver museet til stede, også mens dørene er lukkede.

Rekordåret 2025 står derfor ikke som et punktum, men som et komma. En overgang mellem det, der har været, og det, der kommer. Når Trapholt igen åbner, vil det være med erfaringen fra et år, hvor publikum strømmede til, sang med og tog ejerskab.

Og måske er det netop det, der forklarer succesen bedst. Trapholt har i 2025 ikke blot haft mange gæster. Museet har haft medspillere.

Regeringen tøver: Vil have mere tid før krav til bankerne lempes

0

Regeringen har endnu ikke besluttet, om den vil lempe de ekstra krav, som bankerne i dag er pålagt, når de låner penge ud til ejendomsselskaber. I stedet har den valgt at tage en tænkepause.

Baggrunden er en anbefaling fra Det Systemiske Risikoråd, som i efteråret foreslog at skrue lidt ned for det såkaldte sikkerhedskrav – den systemiske buffer – som skal beskytte økonomien mod kriser på ejendomsmarkedet. Men selv om dansk økonomi ifølge regeringen står stærkt, er man ikke klar til at trykke på knappen endnu.

Årsagen er, at der fortsat kan gemme sig problemer på erhvervsejendomsmarkedet. Hvis store ejendomsselskaber får økonomiske vanskeligheder, kan det ramme bankerne – og i sidste ende hele samfundsøkonomien. Derfor vil regeringen nu have mere tid til at gennemgå tallene og konsekvenserne grundigt.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger, at balancen er svær.

Dansk økonomi har det godt, men der er stadig risici, især når det gælder erhvervsejendomme. Det skal håndteres klogt, så vi både passer på stabiliteten og ikke spænder ben for vækst og konkurrence, lyder det fra ministeren.

Den systemiske buffer fungerer i praksis som en ekstra pude, bankerne skal have liggende, hvis noget går galt. Jo højere risiko, desto større pude. Rådet har foreslået, at bankerne fremover ikke skal holde lige så meget ekstra kapital, når de låner ud til ejendomsselskaber med lav gæld i forhold til ejendommens værdi. I dag gælder lempelsen kun de aller­sikreste lån, men forslaget er at udvide grænsen.

Regeringen har dog ikke travlt. Den nuværende ordning gælder allerede frem til sommeren 2026, og derfor er der ifølge regeringen tid til at tænke sig om.

Hvornår der kommer en endelig beslutning, er endnu uklart. Indtil videre fortsætter arbejdet bag kulisserne, mens bankerne må leve med de nuværende krav.

Ny borgmester fra Kolding til kongelig nytårskur: »Det var en stor oplevelse«

0

KONGEHUSET. 98 borgmestre i kjole og hvidt. Borgmesterkæder, hvide handsker og en tydelig forventning i rummet, da dørene på Amalienborg blev åbnet. En scene, der normalt hører staten og de nationale institutioner til, men som denne januarformiddag var rykket helt tæt på det kommunale Danmark. For Jakob Ville blev mandag den 5. januar 2026 derfor mere end blot en kongelig begivenhed. Det blev en markering af begyndelsen på hans tid som borgmester, og samtidig et historisk øjeblik, hvor kommunerne for første gang stod samlet i den kongelige nytårstradition.

»Det var jo sådan en meget formel dag. Meget… ja, hvad skal man kalde det? Det var en stor dag og en stor oplevelse,« indleder Jakob Ville. Den formelle ramme var ikke til at tage fejl af. Alt var koreograferet ned i detaljen, fra påklædning og etikette til den måde, borgmestrene blev ført ind og præsenteret på. Alligevel oplevede Koldings nye borgmester ikke dagen som fjern eller utilnærmelig. Tværtimod.

For første gang havde kongehuset inviteret alle landets borgmestre til nytårskur. Et nyt initiativ, der ifølge Jakob Ville rammer direkte ned i kommunernes rolle og selvforståelse. »Mest af alt synes jeg, at den anerkendelse, der er fra kongehuset ved at invitere Kommunedanmark til nytårskur på Amalienborg, var både tankevækkende og prisværdig.«

En tydelig anerkendelse af kommunerne

Den oplevelse af at blive taget alvorligt fortsatte, da ord blev sat på invitationen. Anerkendelsen lå ikke kun i selve det at være inviteret, men også i det budskab, der blev formidlet fra talerstolen. I sin tale lagde kongen ifølge Jakob Ville tydeligt vægt på kommunernes rolle som det politiske niveau, der står tættest på borgernes hverdag. »Som kongen selv sagde, så er det jo kommunerne, der er ved folket og løser de opgaver og udfordringer, der er ude i befolkningen. Og det ville han gerne anerkende.«

For Koldings borgmester ramte formuleringen noget centralt. At kommunernes arbejde blev fremhævet i den kongelige ramme, gav talen en særlig tyngde og satte ord på et ansvar, som til daglig sjældent bliver italesat i de store nationale sammenhænge. Samtidig blev det gjort klart, at invitationen ikke var tænkt som et enkeltstående signal. »Han sagde, at det her ville blive en tradition, og at vi allerede var inviteret igen næste år.«

Selve ceremonien fulgte den klassiske kongelige form, som mange kender fra tv, men som får en anden tyngde, når man står midt i den. Officielle fotos, faste pladser og det øjeblik, hvor stilheden sænker sig, lige inden kongeparret træder ind. »Der stod sådan en adjudant i uniform med en stor pind og bankede tre gange i gulvet. Så blev dørene åbnet, fanfaremusikken spillede, og kongeparret kom ind.«

Herefter blev borgmestrene kaldt frem én for én. Da det blev Jakob Villes tur, blev han mødt af en bemærkning, der overraskede – og gjorde indtryk. »Da jeg kom hen til kongen, sagde han: ‘Flot valg’. Det viste jo, at han havde sat sig ind i, hvad der var sket ude i kommunerne.« For borgmesteren blev det et konkret bevis på, at mødet ikke blot var symbolsk. »Det betyder meget, at det ikke bare er noget, der skal overstås. Når man siger, at man vil anerkende kommunerne, og man også ved, hvad der foregår, så føler man sig velkommen.«

Kolding kom med i samtalen

Midt i den korte audiens nåede Jakob Ville også at bringe Kolding på banen, med blikket rettet mod et af byens kulturprojekter. »Jeg sagde, at vi i Kolding glæder os rigtig meget til det tidspunkt, hvor gobelinerne får deres plads på Koldinghus, og at vi selvfølgelig håber på at kunne byde kongehuset velkommen i den forbindelse.«

Samtidig benyttede han lejligheden til en mere uformel invitation. »Jeg sagde også, at jeg kunne reservere en plads nede i Kolding Havn, hvis de nu valgte at sejle hertil. Det er jo på tide, at de også kommer forbi Kolding med Kongeskibet,« fortæller han med et smil.

Fra omklædningsrum til kongesal

Bag den højtidelige ramme gemte der sig også en langt mere afslappet og menneskelig stemning blandt borgmestrene, især blandt dem, der, som Jakob Ville, var nye i rollen. »Det var mit første møde som borgmester med de andre borgmestre, og så står man pludselig og hilser på 35 andre borgmestre i underbukser,« siger han og griner.

Inden kjole og hvidt, borgmesterkæder og fanfarer blev der klædt om sammen. Borgmestrene hjalp hinanden med det praktiske – butterfly, skærfter og de små detaljer, der skulle sidde rigtigt, før dørene blev åbnet. »Vi stod og hjalp hinanden med at binde butterfly og spænde skærftet. Og bagefter sad vi i bussen og kunne se 50 borgmestre i kjole og hvidt. Det var lidt surrealistisk.«

Stemningen beskriver han som en blanding af forventning og nervøsitet, også over de formelle spilleregler, der følger med et kongeligt arrangement. »Man tænker jo over, om man husker at bukke eller neje, og om man nu får sagt majestæt og ikke noget andet.«

Også påklædningen havde krævet forberedelse, og her valgte Jakob Ville den lokale løsning. »Jeg gik ned til vores lokale tøjmand i Kolding og viste dem dresscoden og sagde, at jeg skulle have sådan noget her på.«

Undervejs forsøgte han at bevæge sig uden om lakskoene. Med erfaring fra sin tid i Livgarden mente han godt, at han kunne klare sig med et par almindelige, velpudsede sko. »Jeg sagde, at lakskoene kunne jeg godt spare. Jeg har jo været i Livgarden og kan godt finde ud af at pudse sko. Men de sagde, at de ikke ville sælge tøjet til mig, hvis ikke jeg også købte dem, for de hørte til.«

Denne gang valgte borgmesteren at købe tøjet frem for at leje. Ikke mindst fordi invitationen forhåbentligt rækker længere end én enkelt dag. »Nu skal vi jo afsted fire gange på fire år. Og så er jeg også tvunget til at holde figuren, så jeg ikke får mig en borgmestermave.«

En dag, der sætter sig fast

Da dagen var ovre, og borgmesterkæden igen var lagt væk, stod oplevelsen tilbage som noget særligt for Jakob Ville. »Det var en stor oplevelse. Bare det at komme gående ind på Amalienborg med borgmesterkæden på, det var noget helt særligt.«

Oplevelsen rækker dog videre end selve dagen. For borgmesteren handler det også om det perspektiv, nytårskuren peger frem mod. »Jeg glæder mig til næste år. Det her føles som starten på noget, der kan blive en fast tradition,« slutter han.

Læs også

Mand sigtet for knivbesiddelse ved Retten i Kolding

0

Tirsdag eftermiddag klokken 14.04 blev en mand sigtet for overtrædelse af knivloven ved Retten i Kolding.

Manden blev standset i forbindelse med adgangskontrol ved retten, hvor han var i besiddelse af en foldekniv.

»Der er tale om en 49-årig mand fra Fredericia, som havde en foldekniv på sig ved indgangen til retten,« oplyser Arno Rindal Petersen.

Kniven blev beslaglagt, og manden er blevet sigtet i sagen.

Bak op om AVISEN – bliv medlem

62-årig sigtet for spirituskørsel i kabinescooter

0
KRIMI. En tidlig morgenkontrol i Kolding førte natten til lørdag til en sag om spirituskørsel. Klokken 03.13 standsede politiet en kabinescooter på Haderslevvej. Føreren blev...

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

0
FORBRUGER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført kontrolbesøg i branchen for opladning af elbiler. Besøgene sker på baggrund af en formodning om, at konkurrencereglerne kan...

KL hilser ekspertanbefalinger om beredskabet velkommen

0
POLITIK. Ekspertpanelet på beredskabsområdet efterlyser en klarere retning for, hvilke opgaver de kommunale redningsberedskaber skal kunne løfte i fremtiden. Anbefalingerne blev onsdag præsenteret og...

17-årig bilist flygtede efter færdselsuheld i kryds

0
En 17-årig ung mand er blevet sigtet, efter at han fredag var involveret i et færdselsuheld i et lyskryds i Kolding og efterfølgende flygtede...

Mensah stopper på det danske herrelandshold

0
EM-guldet på hjemmebane blev det perfekte punktum for Mads Mensah Larsens lange og succesfulde landsholdskarriere. Efter mere end 14 år i rødt og hvidt...

Sydøstjyllands Politi har anholdt syv personer efter aktion

0
Sydøstjyllands Politi har torsdag morgen anholdt syv personer i forbindelse med en anmeldelse, der har ført til politiaktioner i både Haderslev og ved Horsens. Det...