0 C
Copenhagen
lørdag 11. januar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Regeringen fjerner byrder for 9 mia. kr. årligt

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med udbredelsen af elektronisk fakturering mellem virksomheder sættes der gang i den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op mod 9 mia. kr. om året.

Der skal spares tid på administrativt bøvl og besværlige processer. Det er regeringens erklærede mål at arbejde aktivt for at mindske mængden af byrder på erhvervslivet. Det handler bl.a. om give virksomhederne de bedste forudsætninger for at drive forretning og sætte ind over for mængden af nye EU-regler, som i de her år rammer virksomhederne.

Derfor vil regeringen nu gøre hverdagen lettere for danske virksomheder med den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde på op til 9 mia. kr. om året. Helt konkret vil regeringen udbrede elektronisk fakturering mellem virksomheder, så ansatte kan spare tid på den daglige bogføring, der tidligere krævede en manuel indsats.

Samtidig nedsættes en fast ministerkreds, der skal sikre et løbende fokus på byrdeområdet samt et skærpet blik på EU-regler, der har konsekvenser for erhvervslivet. Kredsen har første møde i dag.

– Vi skal gøre hverdagen lettere for danske virksomheder. Jeg forstår fuldt ud frustrationerne fra dansk erhvervsliv. Direktiv efter direktiv fra EU tilføjes til bunken af byrder og bøvl. Virksomhederne brækker nakken på det. Tid er blevet et internationalt konkurrenceparameter. Hvis dansk erhvervsliv også i fremtiden skal stå stærkt, er det afgørende, at vi sparer virksomhederne for bunken af byrder. Nu letter vi trykket med op til 9 mia. kr. årligt. Den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde. Med det sætter vi kerneopgaven hos danske virksomheder i højsædet, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

– I Danmark skal det være let at starte, drive og udvikle virksomhed. Men i dag er der for meget bøvl og bureaukrati. Derfor vil vi nedbringe byrderne for danske virksomheder. Virksomhederne skal bruge mindre tid på unødig administration og mere tid på at udvikle deres forretning. Det vil øge produktiviteten og skabe flere gode, private arbejdspladser i Danmark. Når Danmark får EU-formandskabet i efteråret 2025 vil vi arbejde for, at EU bliver meget bedre til at vurdere og nedbringe byrder og omkostninger ved sine forslag og rydder op i sin regulering, så man kun har regler, hvor gevinsterne klart opvejer omkostningerne, siger økonomiminister Stephanie Lose.

Regeringen har også modtaget rapport fra Erhvervsudvalget med generelle og konkrete forslag til at tilvejebringe byrdelettelser for erhvervslivet. Disse input er meget værdsat og med inspiration fra dem, vil regeringen fortsætte det ambitiøse arbejde med at nedbringe byrder i 2025.

Antallet af arbejdende indvandrere i Danmark fordoblet på ti år

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I dag har Danmarks Statistik udgivet publikationen Indvandrere i Danmark 2024, som kaster lys over indvandringens udvikling gennem det seneste årti. Rapporten viser blandt andet, at antallet af indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag er fordoblet på ti år. I 2014 var der knap 93.000 indvandrere i Danmark, hvis primære grund til ophold var arbejde – i 2024 er tallet vokset til næsten 187.000.

Samtidig viser rapporten, at indvandrerbefolkningen som helhed er vokset med 52 procent siden 2014. I dag har hver fjerde indvandrer i Danmark arbejde som opholdsgrundlag. Ifølge Danmarks Statistik er det særligt indvandrere fra vestlige lande som Polen, Rumænien og Litauen, der bidrager til denne udvikling. Eksempelvis er 55 procent af de polske indvandrere i Danmark her for at arbejde, mens det gælder 63 procent af indvandrerne fra Rumænien og 60 procent fra Litauen.

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere adskiller sig

Data fra rapporten fremhæver forskelle mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Blandt de ikke-vestlige indvandrere skiller Indien sig ud, da 71 procent af de indiske indvandrere er kommet til landet for at arbejde – den højeste andel blandt ikke-vestlige lande. Til sammenligning er 38 procent af de kinesiske indvandrere i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag.

Mange indvandrere finder beskæftigelse inden for brancher som byggeri, landbrug, rengøring og sundhedssektoren. Ifølge Danmarks Statistik er den store repræsentation af arbejdskraft fra Polen, Rumænien og Litauen et resultat af deres medlemskab af EU i henholdsvis 2004 og 2007, hvilket har gjort det lettere for borgere fra disse lande at søge arbejde i Danmark.

Skift i opholdsgrundlag over tid

Danmarks Statistik beskriver også en markant ændring i fordelingen af opholdsgrundlag for indvandrere gennem de seneste årtier. I 2003 blev 31 procent af opholdstilladelserne udstedt på baggrund af familiesammenføring, mens blot 14 procent var relateret til arbejde. I 2023 er billedet vendt, og kun tre procent af opholdstilladelserne gives nu til familiesammenføring, mens 37 procent er arbejdsrelaterede.

Rapporten fremhæver, at denne udvikling afspejler en stigende efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Også uddannelsesrelaterede opholdstilladelser spiller en væsentlig rolle i det samlede billede.

Fremtiden for indvandringen

Danmarks Statistik forventer, at indvandrerbefolkningen vil fortsætte med at vokse og udgøre en stigende andel af befolkningen i Danmark. I 2024 udgør indvandrere og efterkommere samlet set 16 procent af den danske befolkning. Analyserne peger her på, at arbejdsrelaterede opholdstilladelser vil spille en større rolle i de kommende årtier.

Kiropraktorvagten udvides og bliver til lønnet vagtordning

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Det skal være lettere at få hjælp af en kiropraktor, hvis du får hold i nakken eller store smerter i ryggen uden for kiropraktorens normale åbningstid. Derfor udvides vagtordningen for kiropraktorer i weekender og helligdage i en to-årig forsøgsperiode.

Akut behov for hjælp fra en kiropraktor kan opstå på de værst tænkelige tidspunkter. Derfor tilbyder kiropraktorvagten hjælp, når uheldet er ude i weekender og på helligdage. Som en del af en to-årig forsøgsordning udvides telefontiden nu med en time, så du fremover kan få fat på en kiropraktor kl. 9.00-11.00 i weekender og helligdage.

En udvidelse, som skal gøre hjælpen lettere tilgængelig, når uheldet er ude, forklarer regionsrådsformand Bo Libergren (V):

–  Pludselige smerter og låste led kender desværre ikke forskel på mandag og lørdag. Derfor har det stor betydning, at borgere har mulighed for at få hjælp af en kiropraktorvagt, når de er hårdt ramt og ikke kan vente, indtil den normale kiropraktor åbner igen. Ved at udvide kiropraktorvagtens åbningstid bliver det lettere for syddanskerne at komme i kontakt med kiropraktoren, ligesom kiropraktoren kan nå at hjælpe flere patienter.

Går forrest med ny ordning

Den nuværende kiropraktorvagtordning er frivillig, og det har i perioder været vanskeligt at dække alle vagter. I den to-årige forsøgsperiode lønnes kiropraktorerne derimod for deres arbejde i den telefoniske vagtordning. Regionsrådet besluttede med budgetaftalen for 2025, at der bliver afsat 0,5 millioner kroner pr. år i forsøgsperioden, og dermed bliver Region Syddanmark den første region til at lønne kiropraktorer i vagtordningen.

For at sikre en god vagtplanlægning bidrager regionen i forsøgsperioden også til en vagtansvarlig kiropraktor, som er ansvarlig for bemanding af vagtordningen.   

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen Pernelle Jensen (V) er glad for, at vagtordningen bliver sat i system til gavn for borgerne:

– Det er vigtigt for os, at vi kan tilbyde syddanskerne en velfungerende vagtordning af høj kvalitet. Derfor er jeg stolt af, at vi går forrest og tilfører midler til ordningen, så vi sikrer, at der sidder en kiropraktorvagt klar til at hjælpe både i Jylland og på Fyn i en længere åbningstid. Det betyder både, at det bliver lettere at komme igennem til kiropraktoren, og at du kan få hjælp flere steder i regionen, hvis det bliver nødvendigt med en fysisk konsultation.

Forsøgsprojektet evalueres i foråret 2026, hvorefter det besluttes, om ordningen skal forlænges.

Den nye kiropraktorvagtordning skal endeligt godkendes på regionsrådsmødet 16. december 2024. 

Sådan vil Fredericia Kommune ansætte ny direktør

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt processen for ansættelsen af en ny direktør for Teknik, Klima og Kultur, efter at René Olesen i november opsagde sin stilling med fratrædelse pr. 31. december 2024.

For at sikre en fortsat stabil drift og udvikling af området, er det nu op til udvalget at træffe beslutninger om valg af rekrutteringsfirma, ansættelsesprocedure og sammensætning af ansættelsesudvalget.

I forbindelse med rekrutteringen har forvaltningen undersøgt markedet og foreslået rekrutteringsfirmaet Komponent. Komponent har allerede bistået med flere ansættelsesprocesser i Fredericia Kommune og har dermed opnået et indgående kendskab til organisationen. Derudover vurderes firmaets prisniveau at være markedskonformt, hvilket understøtter beslutningen om at vælge dem til denne opgave.

Sammensætningen af ansættelsesudvalget er blevet drøftet i gruppeformandskredsen og består både af politiske og administrative repræsentanter. Politisk vil borgmesteren fungere som formand for udvalget, og hver af de politiske partier vil have en repræsentant. Fra forvaltningens side vil kommunaldirektøren, en direktørkollega, en chef under den nye direktør samt to medarbejderrepræsentanter blive en del af udvalget. Desuden vil en ekstern samarbejdspartner blive udpeget, da den tekniske direktør har mange vigtige samarbejdsflader med eksterne aktører.

Tidsplanen for ansættelsen er sat, og processen vil forløbe over de kommende måneder. Workshoppen for ansættelsesudvalget, hvor jobprofilen skal udarbejdes, er planlagt til den 6. januar 2025. Stillingen vil blive slået op den 10. januar, og ansøgningsfristen er den 4. februar. Herefter vil der blive afholdt kandidatudvælgelsesmøder og samtaler i februar, og den nyansatte direktør forventes at tiltræde den 1. april 2025.

Økonomiske konsekvenser af rekrutteringsforløbet vil blive afholdt inden for kommunaldirektørens område, og det vurderes, at den foreslåede procedure vil føre til ansættelsen af en kompetent og kvalificeret direktør, der kan lede Teknik, Klima og Kultur i Fredericia fremadrettet.

Med godkendelsen af tidsplanen og ansættelsesudvalgets sammensætning, er Fredericia Kommune klar til at tage næste skridt i processen, der skal sikre et stærkt ledelsesgreb i den vigtige sektor.

Flere indbrud i Kolding Kommune i weekenden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Kolding Kommune oplevede i weekenden flere tilfælde af indbrud og forsøg på indbrud, hvor gerningsmændene både viste opfindsomhed og efterlod usædvanlige spor.

Ifølge Sydøstjyllands Politi har der været aktivitet på flere adresser i kommunen, og det efterforskes stadig, hvordan tyvene er kommet ind flere steder. Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der er tale om både velkendte og mere sjældne metoder.

Indbrud i Bjert

På Skartved Vestervej blev et vindue opbrudt mellem fredag kl. 17 og søndag kl. 12.45. Gerningsmændene gennemsøgte huset, inklusive skabe og skuffer, og flyttede en stol hen til hoveddøren. Stolen blev dog ikke stjålet, hvilket kan tyde på, at de blev forstyrret undervejs, bemærker vagtchefen. Der blev kun stjålet en mindre sum kontanter, og det vides ikke, om yderligere genstande mangler.

Forsøg på indbrud i Christiansfeld

På Staalsvej i Christiansfeld blev der mellem søndag kl. 10 og 12.25 forsøgt indbrud ved hoveddøren. Håndtaget blev ødelagt, og dørkarmen havde tydelige mærker efter forsøg på opbrud. Tyvene kom dog ikke indenfor, og der blev ikke stjålet noget.

Lamper og æsker til ure stjålet i Kolding

På Østerbrogade i Kolding fandt et indbrud sted fra lørdag kl. 22 til søndag kl. 13. Gerningsmændene brugte formentlig en wire, som blev skubbet ind under et køkkenvindue for at åbne det indvendige greb. Denne metode er sjælden, oplyser politiet. Fra stedet blev der stjålet seks loftslamper, en bordlampe og to æsker til ure, som indeholdt certifikater, men muligvis ikke selve urene.

Ifølge Arno Rindahl Petersen er metoden med at bruge en wire til at åbne et vindue usædvanlig. Tidligere har lignende indbrud ofte involveret boring af små huller nær håndtaget på vinduer og terrassedøre.

Stjålet halveret vielsesring

På Bredevej i Seest blev der mellem onsdag kl. 16 og søndag kl. 9 stjålet smykker, herunder en halveret vielsesring. Det er ukendt, hvordan gerningsmændene kom ind, og værdien af de stjålne genstande er ikke opgjort.

Ny aftale skal give hurtigere hjælp efter stormflod

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Regeringen og brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) har indgået en ny aftale, der skal sikre hurtigere og bedre hjælp til danskere ramt af stormflod.

Aftalen, der blev præsenteret mandag, indeholder seks konkrete initiativer, som skal sikre kortere sagsbehandlingstid og bedre kommunikation mellem forsikringsselskaber og de berørte borgere. Den nye aftale kommer i kølvandet på de store stormfloder, der ramte Danmark i efteråret og vinteren sidste år. Mange familier stod tilbage med skader på boliger, butikker og ejendomme, og sagsbehandlingen trak i flere tilfælde ud.

Kontakt inden for 24 timer

Erhvervsminister Morten Bødskov udtaler i en pressemeddelelse:

— Vi skal sikre stormflodsramte danskere bedre fremover. Det er en hård oplevelse at se sit hjem stå under vand. Der skal ikke gå et halvt eller helt år, inden de skadesramte får afklaring på deres sag. Sagsbehandlingen skal op i gear. Det sikrer vi nu med de nye initiativer, som fastsætter helt konkrete mål for sagsbehandling af stormflodssager. For eksempel skal der være kontakt mellem den skadesramte og forsikringsselskabet indenfor 24 timer efter anmeldelse. Det er afgørende, at vi har et set-up, der griber ofrene og yder støtte fra første dag med en hurtig og effektiv hjælpende hånd.

Bedre samarbejde mellem myndigheder og forsikringsselskaber

Ifølge aftalen skal forsikringsselskaberne fortsat administrere stormflodsordningen på vegne af staten. Kent Damsgaard, administrerende direktør i Forsikring & Pension, fremhæver, at samarbejdet mellem forsikringsselskaber og myndighederne vil være afgørende for ordningens succes:

— Kernen i stormflodsordningen er, at det er en offentlig ordning, hvor politikerne fastsætter vilkårene for dækning, og forsikringsselskaberne har taget opgaven på sig med at administrere og hjælpe deres kunder på vegne af staten. Derfor er samspillet med myndighederne så vigtigt, fordi det er det offentlige, der har ansvaret for både fælles IT-systemer og informationen om reglerne til skadelidte borgere og medarbejderne i vores selskaber. Sidste års stormflod var så voldsom, at både vi og myndighederne så behov for yderligere at styrke samarbejdet, og det har vi fået gode rammer for med den nye aftale.

Hurtig indsats

De nye initiativer inkluderer blandt andet mål for sagsbehandlingstid og krav om kontakt til de skadesramte inden for 24 timer efter anmeldelse. Aftalen skal sikre, at danskere ramt af fremtidige stormfloder hurtigt får hjælp og afklaring, hvilket både regeringen og F&P ser som en nødvendighed efter sidste års erfaringer.

2024 bliver det varmeste år nogensinde målt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret. 

Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.

Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:

– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.

Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser

Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.

– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.

Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.

De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.

Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.

En opfordring til handling

FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.

På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.

Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.

Minister til Bruxelles for at sikre danske fiskere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.

Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.

Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.

Fokus på jomfruhummer og tunge

Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:

— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.

Afgørende for lokalsamfund

Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.

Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.

Sandre Toft støder til EM-truppen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.

Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.

– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.

– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.

Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.

Får de ældre den pleje og omsorg, de har krav på?

Af
Christina Kokkendoff
-
1

Hvis man spørger de ældre, som modtager hjemmehjælp, hvad de ønsker hjælp til, bliver deres ønsker langt fra opfyldt. Mange ønsker ikke kun hjælp til praktiske ting som at få hjælp til støttestrømper, bad og at få redt sengen, men de ønsker også nærvær, tid til en kop kaffe og måske at få kogt et æg til frokosten.

Jeg talte forleden med en ældre dame, som af helbredsmæssige årsager havde haft brug for hjemmehjælp et par gange. Hun var målløs, for hjemmehjælpen ville ikke koge et æg til hendes frokost. Ifølge kvinden skyldtes det, at det er farligt for hjemmehjælpen at koge vand i en gryde. Havde den ældre dame haft en æggekoger, kunne hun godt få hjælp til at få kogt æg.

Jeg blev kontaktet af en anden dame i sidste uge, og hun har brug for hjælp til at få sine støttestrømper på. Hun havde opgivet at huske navnene på hjælperne, da der kom nye hele tiden. Denne dame klassificeres nok som en “nem” borger, og stort set alle hjælpere kan tilgå hende, da hun kun skal have hjælp til strømper, og ellers klarer det praktiske selv.

Kan det virkelig være rigtigt, at borgernes behov og ønsker tilsidesættes på grund af bureaukrati? Kan det virkelig være rigtigt, at kvinderne og andre, som har behov for hjælp, ikke har medbestemmelse i forhold til, hvad de har behov for?

Er det sådan, vi vil behandle vores bedsteforældre? Andres forældre og oldeforældre?

Af Christina Kokkendoff, Liberal Alliance Kolding, KV25-kandidat

1...222324...416Side 23 af 416

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

Poul Rand - 0
Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at...

Profiler kan være fortid i ligaklub

Mand på 75 år taget for at køre tuk-tuk på motorvejen

Fredericia Maskinmesterskole holder stort praktiktræf med rekorddeltagelse

Karen Grøn kåret som Årets Koldingborger 2024

Danskerne satte strømrekord i 2024

Thea Dyhrberg - 0
I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår...
Foto: Salling Group.

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

Thea Dyhrberg - 2
Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket...

Søn afværger svindler under forsøg på kontaktbedrageri

Thea Dyhrberg - 0
Torsdag eftermiddag klokken 14.00 blev et ældre par på en adresse i Søgade i Kolding mål for et forsøg på kontaktbedrageri. En mand udgav...

Lørdag stemmer DBU Jylland om kønsidentitet i breddefodbold

Thea Dyhrberg - 0
Lørdag skal DBU Jylland tage stilling til et forslag, der potentielt kan ændre rammerne for breddefodbolden i Danmark. Afstemningen, som foregår på lokalunionens delegeretmøde,...

17-årig badede – så kom en fremmed ind og brugte toilettet

Thea Dyhrberg - 0
Onsdag klokken 12.30 i Vonsild, Kolding Kommune, fik Sydøstjyllands Politi en noget usædvanlig anmeldelse. En 17-årig dreng, der var alene hjemme og i bad,...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER