Der bliver tæt på fyldte tribuner, når de danske håndboldherrer træder på banen ved VM i Herning.
Ifølge en pressemeddelelse fra DanskHåndbold er der allerede dagen før turneringsstart næsten udsolgt til Danmarks kampe i både gruppespillet og mellemrunden.
Der er dog stadig en lille chance for at sikre sig en plads. Til åbningskampen mod Algeriet i morgen er der få sidde- og ståpladser tilbage, mens enkelte ståpladser stadig kan købes til kampene den 16., 18., 21. og 23. januar. Den sidste kamp den 25. januar er fuldstændig udsolgt.
DanskHåndbold: “Vi er klar til håndboldfest”
Jan Kampman, konstitueret formand i DanskHåndbold, siger, at interessen for billetterne har været overvældende:
– Vi er virkelig taknemmelige og stolte over, at vi allerede nu har solgt så mange billetter til Danmarks VM-kampe i Herning. Det viser, at Danmark er klar til håndboldfest og ønsker at bakke op om Håndboldherrernes jagt på VM-titel nummer fire i træk.
For de mange fans bliver der også rig mulighed for at opleve mere end kampene. Jyske Bank Boxen vil huse en stor fanzone på 10.000 kvadratmeter med aktiviteter som Danmarks første håndboldmuseum, madboder og muligheden for at måle sin egen kastestyrke.
– Det bliver en kæmpe fest, som vi glæder os til at dele med alle håndboldfans, tilføjer Jan Kampman.
Interesse for internationale kampe
VM i Herning tiltrækker også opmærksomhed til kampene uden dansk deltagelse. Den 17. januar, hvor Tyskland møder Schweiz og Polen spiller mod Tjekkiet, er der allerede solgt omkring 6000 billetter. Fanzonen vil derfor også være åben denne dag – en nyhed for et VM, hvor fanzonen tidligere kun har været tilgængelig på danske kampdage.
Den danske forsvarsstyrmand Simon Kjær har officielt valgt at lægge fodboldstøvlerne på hylden. Det fortæller den 35-årige spiller i et interview med TV 2 Sport, hvor han også afslører, at beslutningen har været undervejs i lang tid, og at han nu er klar til at tage hul på et nyt kapitel i sit liv.
Simon Kjær afslutter en karriere, der strakte sig over næsten to årtier. Han nåede at repræsentere Danmark i 132 landskampe fra 2009 til 2024, hvilket placerer ham som den næstmest benyttede spiller på det danske landshold. Siden han overtog anførerbindet i 2016, har han været en markant skikkelse og en samlende figur både på og uden for banen.
Kjærs sidste optræden i den rød-hvide trøje blev i en venskabskamp mod Norge inden sommerens EM-slutrunde. På klubplan sluttede han karrieren med AC Milan, hvor han spillede sin sidste kamp i maj 2024. Hans tid i den italienske storklub blev kronet med et mesterskab i 2022, en triumf, han selv beskriver som et af karrierens højdepunkter.
FC Fredericia har sikret sig den 22-årige højre back Anders Dahl på en permanent aftale, efter at klubben har købt ham fri af kontrakten med Silkeborg IF. Dahl har skrevet under på en aftale, der holder ham i FC Fredericia frem til sommeren 2027.
Cheftræner Michael Hansen glæder sig over at få den tidligere lejespiller ind i truppen på en fast aftale.
– Han har været hos os i et år, og her har han vist, hvilken betydning han har både på og uden for banen. Vi får en spiller på fast aftale, som har stor betydning for de resultater, vi har lavet, og forhåbentlig også for dem, vi skal lave fremadrettet. Han er god til at tilpasse sig sin rolle i truppen, siger han.
Anders Dahl har i hele 2024 været udlejet til FC Fredericia fra Silkeborg IF, og han har leveret på et højt niveau. I alt spillede han 2.958 minutter fordelt på 36 kampe, hvor han bidrog med et mål og fire assists. Hans indsats har været en vigtig brik i klubbens succes.
Den nye aftale betyder, at Anders Dahl tiltræder truppen i dag, mandag den 12. januar, hvor han begynder sine forberedelser sammen med resten af holdet til et spændende forår i NordicBet Ligaen.
Sydøstjyllands Politi har haft travlt med at håndtere flere indbrud i Kolding-området det seneste døgn. Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd oplyser mandag, at der har været indbrud i både nybyggeri og private boliger.
Indbrud i nybyggeri på Vesterengen i Viuf
Mellem torsdag kl. 19.30 og søndag kl. 16 er der begået indbrud i et nybyggeri på Vesterengen i Viv. En rude er blevet knust, og det er endnu uvist, hvad der er stjålet. Ifølge politiet kan der være tale om værktøj, men det bliver først afklaret, når byggelederen møder op og giver yderligere oplysninger.
Flere indbrud på Langagervej i Seest
Langagervej har været ramt af to indbrud i løbet af weekenden.
Det ene indbrud fandt sted mellem lørdag kl. 21.30 og søndag kl. 06.30. Her blev et vindue brudt op med et koben, og ruden blev knust. Politiet har fundet opbrudsmærker, og vinduet stod åbent, da patruljen ankom. Det er endnu uklart, hvad der er stjålet, men smykker og kontanter er sandsynligvis blandt de ting, der mangler.
Det andet indbrud, som også fandt sted på Langagervej, foregik mellem lørdag kl. 12 og søndag kl. 17.50. Gerningspersonen er tilsyneladende kommet ind via et soveværelsesvindue. Det er uklart, om vinduet er blevet brudt op eller smadret. Der er rapporteret stjålne smykker og kontanter, men politiet har ingen oplysninger om den samlede værdi af de stjålne genstande.
Det er ikke kønt, hverken at kigge- eller høre på, når USA`s kommende præsident Donald Trump i klart sprog genfremsætter et gammelt amerikansk geopolitiske ønske om implementering af Grønland, som den 51. amerikanske delstat. Det er Poker taktik der skal håndteres med kløgt og is i maven. Trump er langt fra den eneste præsident der har ønsket at købe Grønland. Det første tilbud kom fra præsident Andrew Jackson i 1832 og er siden blevet genfremsat adskillige gange.
Der skal ikke mere end et kig til for at se, hvilken interesse Amerikanerne har i Grønland. Grønland besidder en uvurderlig skat af kostbare mineraler i undergrunden og et fiskerigt hav. Begge dele er vigtige ressourcer, som en stormagt meget gerne vil have kontrollen over. Grønland er nemlig meget mere end en sne- og isdækket kæmpe ø. Med klimaændringerne er der over tid skabt mulighed for sejlads rundt om Grønland året rundt. Det er en mulighed, der udfordres af bl.a. Kina og Rusland og dermed truer sikkerheden for Grønland. Grønland er også både geopolitisk og strategisk et enormt land, der helt ubevogtet udgør en ubehagelig flanketrussel for USA og Canada. Med Ruslands og Kinas aggressive adfærd er det legitimt, at USA ønsker at udvide sit militære engagement i Grønland.
Grønland ligger ubevogtet hen og den danske såkaldte suverænitetshåndhævelse i Grønland har desværre ikke anden effekt end de spor i sneen som to hundeslæder, to spand hunde og to soldater efterlader. Effekten af den indsats svarer til, at der på hele Sjælland kun er en politibetjent – på løbehjul.
Dansk overvågning fra luften er ikke eksisterende og den maritime overvågning udgør heller ikke en troværdig tilstedeværelse. Med fuld offentlighed om de danske inspektionsskibes placering og nedslidte tilstand er der ikke tale om noget, der bare ligner en troværdig indsat. Med fraværet af en bare minimal overvågning af Grønland og det omkringliggende hav, efterlader vi en komplet åben flanke mod øst.
Med Grønland efterladt alene af Danmark og fraværet af dansk kontrol i, over og omkring Grønland er de amerikanske ønsker forståelige.
Og nej, ”Grønland er ikke til salg”, som daværende danske statsminister Thorvald Stauning udtrykte det i Finansial Times 21. juli 1930. Men, der bør lyttes til amerikanerne og, de bør tilbydes konstruktive forhandlinger om etablering af baser. Det skal have en pris! Det bør forhandles, så de amerikanske baser giver Grønland et årligt og varigt og substantielt Dollar milliardbeløb. Grønland skal også kræve, at amerikanerne i forbindelse med amerikanernes baser giver fri adgang til basernes sundheds- og sygehusfaciliteter, etablering af skoler, alderdomshjem, fritidsfaciliteter, elektricitet, vand og infrastruktur for grønlænderne.
Danmark skal ikke afstå Grønland for nogen pris, men vi skal tage ejerskabet alvorligt.
Rotationsprincippet blandt DJØF’s medlemmer sikrer dem en kontinuerlig sikkerhed for, at der hverken er konsekvenser eller risiko for ledighed, for hvis der er noget, vi ved, så er det, at det offentlige altid skal bruge flere dyre ledere til at lede os alle sammen.
Rotationen er den simple, at de samme mennesker arbejder sig op i det offentlige hieraki, hvor de som græshopper springer fra sted til sted, mens lønnen stiger og stiger. Ikke sjældent belønnes man både for skandaler, fiaskoer, problemer med de underordnede, problemer med forvaltningsloven og måske endda en decideret modstand til borgerne, der tillader sig at ville vide, hvad der foregår. Modstanden ser vi via den agressive oprustning med jurister (sponsoreret via kammeradvokaten, der på kurser lærer forvaltningerne at sylte aktindsigter og fifle med offentlighedsprincippet, stik mod intentionerne i loven), spindoktorer (der stort set skal sælge halleluja-historier om den offentlige forvaltning og gøre gammelmedierne afhængige af kommunekasserne med mere) og grødfede politikere (der soves ind i udvalgsposter, bestyrelsesposter og gøres afhængige af de penge, der følger med deres mandater).
Det er naturligvis altid rart at fortælle den gode historie om, hvor sødt og rart det hele er. Men når det kommer til den offentlige forvaltning og de folkevalgte politikere, er det største problem, alt det vi ikke ved. Tendensen er nemlig, at det er kun “hvis man bliver taget”, der kommer erkendelser på bordet. Indtil da bevarer forvaltningen alle problemer for sig selv, så de kan beskytte borgerne mod borgerne selv. Det er en udvikling, der har været skred i de seneste 20 år. I takt med den digitale tidsalders dramatiske forandringer af kommunikationshastigheden og omfanget af selvsamme, er magthaverne særdeles optagede af at beskytte sig selv mod “folk udefra”. Det handler af indlysende grunde om deres karrieremuligheder. Man ønsker at styre fortællingerne, indtil man har placeret sig selv endnu mere lukrativt. Er du leder på niveau 1, 2 eller 3? Skal du videre fra en stilling som “chef” til “direktør”? Lønningerne er vanvittige:
Hvert år skræmmer vi befolkningen med at vise, hvor dyre lederne er i kommunen. De får nogle sindssyge lønninger, og nej, de arbejder næppe så meget for de penge. Det er en skændsel for den menige medarbejder at se, hvordan disse mennesker vælter sig i skatteborgernes penge, mens der ikke er råd til tørre kiks på et plejehjem. Og nej, de kan ikke selv se det. De er som bankrøvere, der ved at politiet aldrig dukker op. De føler selv, at de fortjener det. Selvom de udmærket ved, at de ikke bærer nogen form for risiko selv. En skandale vil måske blot udløse en klækkelig sum penge kombineret med en periode, hvor man kan holde fri, indtil den nye stilling i en anden forvaltning er hjemme, og så med en endnu højere løn.
Det ER virkeligheden.
Alt for mange toppolitikere er blevet fedtet ind i dette miljø. Kun en vælger revolution kan ændre på dette, men desværre vil mange almindelige mennesker ikke gå ind i politik på grund af den modbydelige og ondskabsfulde stemning, der ofte piskes op af gammelmedierne, der helt har glemt den klassiske reportage og ordentlighed. Nu kæmper man om clicks og likes. Gammelmedierne har ganske enkelt alt for travlt med at bakke op om den herskende klasse, samtidig med at de rigtige historier om storforbruget på offentlig administration typisk behandles som en nødvendighed. Man er alt for villige til at købe de dårlige argumenter, og det tager for lang tid at sætte sig ind i baggrundene for de forskellige love, der støbes i den embedsmæssige sovs af nødvendigheder.
I stedet for som et absolut minumum at kræve lighed for loven, så tillader samfundet sjusk og kaos i det offentlige, hvor mange forpinte medarbejdere må tækkes med håbløse og virkelighedsfjerne krav fra mennesker, der sjældent selv løfter de konkrete opgaver. Samtidig er der mange steder indført et princip om, at man skal “være loyal”, hvorfor cirkelslutningen er perfekt. Mange dårlige sager når at køre ud over kanten, fordi ingen tør stå frem. Man burde principielt være beskyttet mod sanktioner, hvis man beklager sig over kritisable forhold i det offentlige, men det modsatte er tilfældet. Topcheferne værner nidkært om deres områder. Der er derfor heller ikke nogen læringsproces. Til gengæld er der masser af new speak, hvor man får ord til at betyde det modsatte af, hvad der reelt er tale om. “Styrke” betyder “lappe”. “Vision” betyder “om lang tid, hvis nogensinde”.
Sandsynligheden for, at vi får et opgør med den dyre ledelse i det offentlige er ikke særlig stor. Fordi interessen fra politikerne er meget lille. Det bliver nærmest betragtet som “yderligtgående”, hvis man ønsker at begrænse antallet af chefer og ledere i det offentlige. Sandheden er bare den, at man stort set altid bruger de penge, man kan få fingrene i. Så hvis der ikke er nogen, der fjerner alle disse lukrative lønvilkår, vil det aldrig nogensinde få en ende. Desværre vil vi være nødt til at vente på en økonomisk katastrofe, før der endelig kommer et opgør på området.
Sydøstjyllands Politi har i dag håndteret to færdselsuheld i Kolding, som begge fandt sted på centrale veje i byen.
Vagtchef Morten Jessen oplyser, at der i begge tilfælde ikke var alvorlige personskader, men hændelserne krævede politi og oprydning på stedet.
Cyklist overset på Vejlevej
Det første færdselsuheld skete kl. 12.04 på Vejlevej ved Esbjergvej. En 15-årig dreng, som cyklede nordpå ad Vejlevej, blev ramt af en bilist, der svingede til højre mod syd ad Esbjergvej. Ifølge politiet blev bilisten blændet af solen og overså cyklisten.
Drengen slap uden alvorlige skader, men blev kørt til skadestuen for et rutinetjek. Bilisten, der ikke er fra lokalområdet, forblev uskadt. Politiet har ikke yderligere oplysninger om bilisten.
Solouheld på Hospitalsgade
Senere på dagen, kl. 14.42, blev der rapporteret om et solofærdselsuheld på Hospitalsgade 6. Her kørte en bilist ind i en parkeret bil. Der skete ingen personskade, men hændelsen krævede oprydning på stedet.
Politiet har ingen oplysninger om de involverede parter i dette tilfælde.
Begge uheld blev hurtigt håndteret, og trafikken blev genoprettet uden væsentlige gener.
Opioidproblematikken er i øjeblikket et varmt emne i medierne, og SF’s folketingsmedlem Karina Lorentzen presser på for, at der forhandles om regeringens udspil på området. Hun ønsker bedre regulering og handlingsplaner for at tackle de udfordringer, der følger med misbrug af opioider. Men hvordan ser situationen ud i Fredericia?
Henriette Graversen, koncernchef for Social og Handicap i Fredericia Kommune, mener ikke, at opioider er et problem i Fredericia. Ifølge Henriette har kommunen faktisk været under landsgennemsnittet i forhold til forbrug af opioider, og hun understreger, at Fredericia ikke længere kan kaldes en “morfinby”, som nogle tidligere har kaldt den.
– Faktisk har vi været under landsgennemsnittet, og helt generelt er billedet med, at Fredericia tidligere var kendt som en morfinby, ikke retvisende mere, siger Henriette Graversen.
Selvom hun ikke ser et akut problem i Fredericia, anerkender Henriette, at der er behov for at sætte fokus på opioidproblemet. Hun mener, at lovgivningen omkring opioider bør skærpes for at forhindre misbrug, især når nogle udnytter deres receptmedicin til at sælge videre.
– Jeg mener dog det er helt rigtigt, at man sætter fokus på det, og får lavet noget bedre lovgivning omkring opioider. Nogen udnytter deres recept til at sælge videre, og det kan lovgivningen være med til at rette op på, forklarer Henriette Graversen.
Debatten om opioider handler ikke kun om de personlige konsekvenser af misbrug, men også om hvordan samfundet bedst regulerer brugen af receptpligtig medicin. Henriette Graversen ser behov for at finde en balanceret løsning, der både tager hånd om dem, der er afhængige, og samtidig hindrer misbrug og videreforsyning.
Selvom situationen i Fredericia ikke umiddelbart er kritisk, er det vigtigt for kommunen at følge med i udviklingen på området og være opmærksom på eventuelle tegn på, at opioider kan blive et større problem i fremtiden.
SF’s folketingsmedlem, Karina Lorentzen, sætter nu fokus på det voksende problem med opioider, især blandt unge. Ifølge Lorentzen er det tid til handling fra regeringens side, da antallet af unge, der tager opioider, er steget markant, og hun mener, at gruppen af unge, der tager stofferne, er blevet bredere.
– Det er mange år siden, jeg begyndte at kæmpe for mere opmærksomhed omkring dette område. Dengang var der en alarmerende situation i Fredericia, hvor mange unge smuglede opioider. Det blev ikke opdaget, fordi ingen kiggede efter det, hverken myndigheder eller andre relevante instanser. Jeg var bekymret for, at problemet gik under radaren, fordi der manglede fokus, siger Karina Lorentzen.
Hun understreger, at det derfor er et vigtigt skridt, at regeringen nu endelig er kommet med et udspil, men hun mener, at det er på høje tid, at der bliver taget beslutninger og indgået forhandlinger.
– Vi har ventet længe, og det er på tide, at der forhandles om udspillet, så vi kan få konkrete løsninger på plads. Vi har brug for bedre behandling af dem, der er blevet afhængige, men vi har også brug for skærpede straffe. Vi påpegede allerede i Fredericia, at straffene var for lave, da opioider ofte blev kategoriseret som ulovligt medicinsk salg, og det er noget, vi skal have ændret, siger Lorentzen.
I Fredericia og Esbjerg har kommunerne været meget åbne om udfordringerne med opioider og rapporteret, at situationen er alvorlig. Ifølge Lorentzen har Sundhedsstyrelsen i en rapport også påpeget, at opioider er særligt farlige, fordi afhængigheden opstår hurtigt, især når man har adgang til penge.
– Opioider er ekstremt afhængighedsskabende, og det har enorme konsekvenser for både brugerne og deres omgivelser. Vi må handle hurtigt for at forebygge, at problemet vokser sig endnu større, forklarer Karina Lorentzen.
Selvom hun har kæmpet for at få mere fokus på problemet i mange år, er hun frustreret over, at politisk handlekraft ikke har været stærkere. Hun påpeger, at der har været for lidt politisk vilje til at tackle udfordringen med opioider på en strukturel og effektiv måde.
– Det er en alvorlig situation, og vi har ikke haft den nødvendige politiske handlekraft. Vi har set problemerne, men vi har ikke handlet hurtigt nok, slutter Lorentzen.
SF’s folketingsmedlem opfordrer nu regeringen til at tage de nødvendige skridt hurtigt og skabe løsninger, der kan bremse den stigende brug af opioider, især blandt unge.
Niels Flemming Hansen (C) har nu arbejdet lidt over et halvt år i Europaparlamentet siden valget i 2024. I denne periode har han gjort sig flere erfaringer om både de praktiske udfordringer og de politiske dynamikker, der følger med at være parlamentsmedlem i Bruxelles.
– Når du træder ind i Europaparlamentet, bliver du hurtigt klar over, hvor meget der handler om kontrol og ansvar. Du skal ansætte medarbejdere, finde en bolig og tage hånd om alt det praktiske selv. De første par måneder går næsten alene med det, fortæller Niels Flemming Hansen, der er retur i Bruxelles.
– Jeg var heldig, da jeg startede. Jeg kom til Bruxelles allerede den 11. juni, kort efter valget den 9. juni. Jeg havde en medarbejder med, som allerede havde erfaring fra arbejdet i København, og vi tog simpelthen rygsækken på og klarede det sammen. Det gav os en god start, blandt andet fordi vi hurtigt kom i kontakt med nogle erfarne parlamentsmedlemmer, heriblandt svenske kollegaer, som hjalp os med at finde os til rette.
Niels Flemming Hansen er kommet godt på plads i Bruxelles. Nu gælder det arbejdet for Europa.
En vigtig del af hans arbejde har været i EPP-gruppen, hvor han blandt andet arbejder med spørgsmål omkring fremtidens europæiske forsvar. Her har han været i tæt kontakt med danske virksomheder og organisationer for at få input til arbejdet.
– Jeg arbejder ved at tage kontakt til virksomheder og organisationer i Danmark, som har indsigt i forsvaret, for at få input. Det er en tilgang, jeg har haft stor glæde af, fordi det bygger bro mellem vores nationale interesser og det europæiske samarbejde.
Sammenlignet med Folketinget er der markant forskel på arbejdsdynamikken i Europaparlamentet, hvor der er mere end 700 medlemmer.
– Når man sammenligner Europaparlamentet med Folketinget, er den største forskel størrelsen. I Folketinget er vi 179 medlemmer, mens Europaparlamentet har over 700. Det gør en kæmpe forskel, både i arbejdsgangen og i kompleksiteten af opgaverne. Man lærer hurtigt at hæve blikket og se ud over Danmarks grænser for at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs af Europa. Den erfaring har været uvurderlig for mig.
Arbejdet byder på et væld af møder. Her med Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionsformand
Niels Flemming Hansen understreger, at politisk erfaring er afgørende for at navigere i EU-politik.
– Det er vigtigt at have politisk erfaring, før man træder ind i Europaparlamentet. Politik er kompromisernes kunst, og i EU bliver det særlig tydeligt. Der er mange nuller bag tallene, men det vigtigste er at gøre lovgivningen forståelig for almindelige mennesker. Han arbejder blandt andet med små og mellemstore virksomheder, som han mener har behov for at få lovgivningen gjort mere tilgængelig.
Netop det med at gøre lovgivningen mere tilgængelig er vigtigt for Niels Flemming Hansen, der selv har drevet virksomhed i en menneskealder. Han er også blevet formand for SME i Bruxelles (Små og mellemstore virksomheder red.). De virksomheder udgør en væsentlig del af arbejdsmarkedet og økonomisk vækst, men samtidig står de over for unikke udfordringer, når det gælder regulering, vækstmuligheder og innovation. I EU defineres SMV’er som virksomheder med færre end 250 ansatte og en årlig omsætning på maksimalt 50 millioner euro eller en samlet balance på højst 43 millioner euro.
– Jeg er formand for SME Europe og leder også SME Circle, som fokuserer på virksomhedernes interesser. Vi forsøger at gøre lovgivningen mere tilgængelig og skabe bedre rammer for vækst.
Selvom hverdagen er krævende, sætter Hansen pris på den fleksibilitet, arbejdet giver ham.
– Hverdagen som parlamentsmedlem er spændende, men også krævende. Jeg tager som regel hjem til Danmark hver weekend, hvilket giver mig mulighed for at se venner og familie og lade op til en ny uge. Når jeg er i Bruxelles, er dagene lange. Jeg lander typisk mandag og starter arbejdet allerede tidligt næste morgen. Min kalender er fyldt med møder, debatter og lovgivningsarbejde. Jeg har et stærkt hold af medarbejdere, som hjælper med at tygge sig igennem den komplekse lovgivning og sikre, at vi altid er forberedte.
Bureaukratiet i EU har været en øjenåbner for Hansen.
– En af de ting, der har overrasket mig mest, er bureaukratiets omfang. I EU får vi virkelig bureaukratiet at se i sin yderste potens. Det er en udfordring at gøre politikken forståelig for borgerne, men der er heldigvis konkrete eksempler, som gør en forskel. Eksemplerne, som han fremhæver, inkluderer standardiseringen af opladere og EU-lovgivning omkring genanvendelse af dåser, der har haft konkret positiv indvirkning på hverdagen.
Hansen værdsætter også den frihed, han har til at arbejde på tværs af grænser.
– Jeg vil også fremhæve den frihed, det giver at være i Europaparlamentet. Det er et sted, hvor du får mulighed for at tænke og handle på tværs af grænser. Men det er også et sted, hvor du lærer at værdsætte hjemmet. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg kan kombinere mit arbejde med at komme hjem til Danmark hver weekend. Det gør det muligt at balancere mit liv og fortsætte arbejdet med at gøre EU-politik relevant og tilgængelig for danskerne.
Niels Flemming Hansen har nu et godt fundament i sit arbejde i Europaparlamentet og ser frem til at fortsætte med at påvirke både dansk og europæisk politik.
ØKONOMI. Knap ti procent af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for forstyrrelser i international handel. Det viser en ny nordisk...
KRIMI. To personbiler stødte søndag omkring klokken 12.50 sammen i krydset mellem Vestre Ringgade og Katrinegade i Kolding. Uheldet skete i forbindelse med en...
Middelfart fik lørdag en voldsom lussing på hjemmebane, da Hobro vandt hele 6-0 på Middelfart Sparekasse Stadion.
Det var et opgør, hvor gæsterne satte sig...
