Så er dagen kommet. Danmark spiller VM-finale mod Kroatien, men lykkes det danskerne at vinde? Følg kampen her.
To personer kørt til sygehus efter ulykke
En trafikulykke i Kolding søndag morgen har sendt to personer til hospitalet, men ifølge Sydøstjyllands Politi er der ikke meldinger om alvorlige skader. Ulykken fandt sted kl. 09.49 i et lysreguleret kryds på Skovvangen, hvor to biler kolliderede.
Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at uheldet skete, da en 45-årig kvinde, der kørte mod øst, svingede til venstre i et kryds, mens hun havde grønt lys. Samtidig kom en 22-årig mand kørende ligeud fra den modsatte retning, også med grønt lys. Han kunne ikke undgå sammenstødet, og de to biler kolliderede med stor kraft.
– Begge biler er totalskadet, siger vagtchef Kramer.
Vagtchefen tilføjede samtidig, at både den 45-årige kvinde og den 22-årige mand blev kørt til hospitalet efter ulykken. Der er dog ingen meldinger om alvorlige skader, og begge personer blev sendt til kontrol på skadestuen.
– Der er ingen meldinger om voldsomt alvorlige skader, men begge personer er blevet kørt til sygehus til nærmere kontrol.
Politiet har ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger om, hvordan ulykken kan have påvirket trafikken i området, men det er blevet bekræftet, at ulykken er blevet meldt til politiet omkring kl. 09.46. Den præcise placering af krydset er ikke blevet oplyst.
Danmark jagter fjerde VM-titel i træk
Når Danmark søndag klokken 18:00 løber på banen i Oslo, er det med en klar mission: at vinde VM for fjerde gang i træk.
Kroatien står på den anden side af banen i en gentagelse af EM-finalen fra 2008, der også blev spillet i den norske hovedstad. Dengang sejrede Danmark med 24-20 og sikrede sin første EM-titel – nu jagter holdet endnu en triumf på norsk grund.
De danske verdensmestre har fejet al modstand af banen og rider videre på den bølge af selvtillid, der blev skabt i Jyske Bank Boxen. Nikolaj Jacobsens tropper har spillet med en præcision og et tempo, som ingen har kunnet matche, og de er tårnhøje favoritter inden finalen. Rasmus Lauge og Mathias Gidsel har været styrende i angrebet, mens det defensive fundament med Emil Nielsen i målet har været urokkeligt.
Kroatisk kampånd og Kuzmanovic’ magi
Kroatien har måttet slide sig vej til finalen. Efter en ujævn turnering lykkedes det med hiv og sving at nå semifinalen, hvor Frankrig ventede. Her leverede Dagur Sigurdssons mandskab en taktisk genistreg og sendte franskmændene ud med 31-28. En overlegen første halvleg, hvor Kroatien førte 18-9, lagde grunden for sejren. Målmand Kuzmanovic var en mur, og det offensive kroatiske forsvar efterlod Frankrig handlingslammet.
På papiret er Danmark et niveau over Kroatien, og finalen spilles langt fra den hjemmebane i Zagreb, der tidligere har givet kroaterne momentum. Samtidig har Danmark vist sig uhyre stærke, når det gælder, og holdet har endnu ikke for alvor været presset i turneringen. Kroatien har brug for endnu en perfekt præstation, hvis de skal skabe en sensation – men favoritværdigheden ligger tungt på Danmark.
Varsel om tæt tåge og rimtåge i store dele af landet
DMI har udsendt varsel for tæt tåge og rimtåge, der dækker store dele af landet. Flere steder er sigtbarheden nede under 100 meter, hvilket opfylder kriteriet for tæt tåge.
I løbet af natten vil temperaturen mange steder falde til under frysepunktet, hvilket kan omdanne tågen til rimtåge og skabe glatte veje. Kombinationen af fugtig luft, svag vind og huller i skydækket skaber de rette betingelser for, at tågen kan fortsætte gennem natten.
Varslet forventes at gælde hele natten og ophæves først søndag morgen eller formiddag.
Kilde: DMI
Fredericia forbigået i brintinfrastruktur: ‘Vi er meget ærgerlige’
Regeringens plan for en ny national brintrørsinfrastruktur skaber bekymring i Trekantområdet, hvor Fredericia har en væsentlig rolle i dansk brintproduktion. Mens første fase af projektet prioriterer Esbjerg, Vejen og den dansk-tyske grænse, frygter Trekantområdet Danmark og Triangle Energy Alliance, at manglen på en garanti for en fremtidig udvidelse til Fredericia kan svække forsyningssikkerheden og hæmme investeringer i grøn brint. Bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle, Jens Ejner Christensen (V), er skuffet over den manglende garanti og understreger nu, at han vil fortsætte arbejdet for at sikre Fredericia en plads i planerne.
Frygter usikker fremtid for Fredericia
Fredericia huser både Danmarks næststørste brintfabrik og et af landets to raffinaderier, som leverer brændstoffer til store dele af Vestdanmark. Alligevel har regeringen ikke givet nogen forsikringer om, at byen senere vil blive koblet på den nye brintinfrastruktur.
– Vi er blevet overset, og vi synes, det er ærgerligt. Som vi også skriver i pressemeddelelsen, så kunne det godt ske, at der er nogle tidsforskydninger i det her, men vi er meget, meget kede af, at vi ikke har fået en garanti på, at et brintrør kommer til Fredericia, siger Jens Ejner Christensen, bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle.
Han peger på, at en forlængelse af brintrøret fra Vejen til Fredericia kun kræver en ekstra strækning på omkring 40 kilometer – en forholdsvis beskeden investering i det samlede projekt.
En beslutning uden garanti for fremtiden
Ifølge borgmesteren har Trekantområdet i længere tid arbejdet målrettet for at få Fredericia med i planerne. De har accepteret, at byen ikke er med i første fase, men skuffelsen ligger i, at de ikke har fået en garanti for en senere tilkobling.
– Der er truffet en beslutning, der ikke går vores vej, og det ærgrer os selvfølgelig rigtig meget. Vi har arbejdet intenst med det her i samarbejde med Trekantområdet og de virksomheder, der er afhængige af de her store investeringer. Så det er bestemt ikke fordi, at man fra regeringens side har truffet en beslutning på et oplyst grundlag, siger han.
Christensen lægger heller ikke skjul på, at nyheden kom bag på ham.
– Det kom som en overraskelse for mig. Jeg har jo ikke været med inde i maskinrummet, så det her var virkelig uventet. Da jeg fik det at vide, blev jeg meget overrasket, fortæller han.
Fredericia fortsætter kampen for en garanti
Selvom beslutningen er truffet, giver Trekantområdet ikke op. De ønsker en ny dialog med klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard for at sikre, at Fredericia bliver en del af infrastrukturen i fase 2.
– Nu har vi tabt et slag, men krigen er ikke tabt, og vi vil vedholdende holde fast i det. Jeg synes personligt, at vi er nogle af dem, der er længst fremme. Vi har i dag en af landets bedst fungerende brintfabrikker, og derfor er det endnu mere ærgerligt, at vi ikke er med i det her, siger Christensen.
Han understreger, at arbejdet fortsætter, og at Trekantområdet vil presse på for at få en garanti fra regeringen.
– Politik er jo politik. Jeg har ikke talt med ministeren om det her, for det er jo lige blevet meldt ud. Men vi vil blive ved med at arbejde for at få en garanti for, at det kommer til vores område. Det er jo en del af vores strategi, og vi gør det i samarbejde med de virksomheder, der allerede har investeret rigtig mange millioner i grøn omstilling, siger han afsluttende.
Læs også
Brintprojektet holder ikke økonomisk
Regeringens beslutning om ikke at inkludere Fredericia i første fase af brintrørsinfrastrukturen er fornuftig, mener Karsten Byrgesen, løsgænger i Fredericia Byråd.
Han har længe været kritisk over for de økonomiske og praktiske forudsætninger for brintprojekterne og mener, at der ikke er grundlag for massive investeringer i en infrastruktur, som hverken industri eller marked efterspørger.
– Regeringen mener, at borgernes penge er bedre brugt på noget andet end at investere i et enormt brintnetværk på tværs af Jylland, når selv industrien ikke har behovet. Vi hører hele tiden, at der står en lang kø af virksomheder, der vil producere strøm i Nordsøen, men i realiteten er der ingen, der laver strøm derude i dag. Hele forudsætningen for at producere brint forsvinder, når der ikke er den nødvendige strømkapacitet til det, siger Byrgesen.
Byrgesen peger på, at selv hvis der var tilstrækkelig produktion af grøn strøm, så er der fortsat en række ubesvarede spørgsmål omkring, hvordan brinten skal produceres og transporteres.
“Og hvis man så endelig skulle lave brint, hvordan skulle man drive den proces? Med olie, gas eller flis? Og hvornår bliver flis egentlig grønt, når det kommer til stykket? Der er ganske enkelt ikke nogen, der tør investere i projekterne, fordi grundlaget ikke er til stede, siger han.
Han henviser til udviklingen i brintbranchen, hvor flere aktører har trukket sig fra markedet.
– Jeg har hele tiden spurgt: Hvor skal strømmen komme fra? Hvordan skal brinten transporteres? Og hvad koster det? Når man regner på det, så bliver prisen så høj, at det ikke er en bæredygtig forretning. Selv aktørerne i brintbranchen har mistet troen på det. Se bare AOKU, de har lukket deres brinttankstationer i Danmark. Hvorfor skulle regeringen så bruge milliarder på at installere dyre brintrør, når dem, der producerer brinten, ikke engang selv ser potentialet?, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen mener derfor, at det er økonomisk ansvarligt ikke at forlænge ledningen fra Vejen til Fredericia.
– At droppe ledningen fra Fredericia til den dansk-tyske grænse er ikke nogen dramatisk beslutning – det er en nødvendig erkendelse af, at der ganske enkelt ikke er nogen forretning i det. Vi kunne ende med at bruge milliarder af kroner på at lagre brint i en enorm tank, uden at nogen faktisk efterspørger det. Den dag, det giver mening, vil markedet nok selv tage over. Men vi ser jo ikke virksomheder stå i kø for at producere brint, og vi ser heller ikke kunder, der står klar til at købe det, siger han.
For Fredericia ser han ikke et behov for brintinfrastruktur på nuværende tidspunkt.
– Hvad skal vi egentlig bruge al den brint til i Fredericia? Hvis vi havde en brintfabrik, der kunne anvende den rette strøm, ville vi knap nok kunne producere en liter brint til en rentabel pris. Selv hvis vi producerede nok, ville det næppe kunne dække behovet for raffinaderiet eller andre industrielle processer. Det er en god drøm på papiret, men virkeligheden ser anderledes ud, slutter Karsten Byrgesen.
Rolig weekend med mulighed for lidt sol
Vejret i weekenden bliver præget af stabilitet, idet et højtryk holder nedbørsmængderne nede og skaber rolige forhold. Dog kan solen få svært ved at trænge igennem skydækket, men hvor den slipper igennem, kan det føles næsten forårsagtigt. Temperaturen når op omkring 6 grader, og vinden bliver svag, så med en lækrog og lidt sol kan man få en fornemmelse af lunere tider.
I Kolding er der glatte veje flere steder, og der er saltet tidligt fredag morgen. Særligt på udsatte strækninger kan der stadig være risiko for glat føre.
Kilde: DMI og Trafikken.dk
Danmark stormer i VM-finalen efter storsejr over Portugal
Danmark skal spille VM-finale. Det står klart efter en overbevisende indsats mod Portugal, der fredag blev sendt hjem med et klart nederlag på 40-27 i semifinalen.
I første halvleg var Portugal med, og ved pausen var stillingen 20-16 i dansk favør. Men efter pausen trak Nikolaj Jacobsens mandskab fra, og som minutterne gik, blev forskellen mere og mere tydelig. Med Mathias Gidsel som kampens topscorer med ni mål og en storspillende Emil Nielsen i målet blev det til endnu en komfortabel dansk sejr ved VM.
I finalen venter Kroatien, mens Portugal må nøjes med bronzekampen mod Frankrig.
Intensitet fra første minut
Hvor Danmarks tidligere kampe i turneringen har været præget af manglende spænding, bød mødet med Portugal på en langt mere intens start. Spillerne kastede sig ind i duellerne, og begge hold satsede på hurtige kontramuligheder, hvilket skabte en underholdende første halvleg. Forsvarsspillet haltede til gengæld i begge ender, men det bidrog blot til kampens høje tempo.
Ved pausen var Danmark foran med 20-16, men det var en føring, der føltes mindre sikker, end den så ud på måltavlen. Portugals hurtige bagspillere voldte de danske forsvarere problemer, og især Magnus Landin var udfordret, da han blev udvist to gange inden for de første 30 minutter.
Emil Nielsen i topform
Mens det danske forsvar kæmpede med at dæmme op for portugiserne, leverede Emil Nielsen en afgørende indsats mellem stængerne. Den aarhusianske målmand lagde ud med at redde portugisernes første to straffekast og fortsatte med at pille pynten af modstandernes skytter gennem hele kampen.
I den anden ende styrede Rasmus Lauge angrebsspillet med sikker hånd, mens Simon Pytlick konstant udfordrede Portugals defensiv med sine gennembrud.
Danmark trak fra
Efter pausen tændte Portugal kortvarigt håbet hos deres fans med en hurtig reducering, men det viste sig at være en illusion. Danmark satte sig tungt på kampen, og efter 40 minutters spil var føringen udbygget til ni mål.
De ellers frygtede Costa-brødre, Martim og Francisco, begyndte at skyde forbi, og samtidig løftede Emil Nielsen sit niveau til uhyggelige højder. Den danske målmand hev den ene spektakulære redning frem efter den anden, hvilket gav et væld af kontramuligheder. Danmark udnyttede dem til fulde, og som kampen skred frem, begyndte det at ligne en ydmygelse af Portugal, der ellers havde leveret en flot turnering.
Favoritter i finalen
Danmark går ind til finalen mod Kroatien som storfavorit. Indtil videre i turneringen har Nikolaj Jacobsens mandskab ikke for alvor været presset, og semifinalen mod Portugal ændrede ikke på det billede.
Søndag venter sidste udfordring – og muligheden for endnu en VM-triumf.
Skatteministeren sender en stor tak: Danske selskaber betalte over 100 milliarder i selskabsskat
For kun anden gang nogensinde har danske selskaber betalt over 100 milliarder kroner i selskabsskat. De netop offentliggjorte skattelister viser, at de samlede selskabsskattebetalinger i 2023 nåede 101,7 milliarder kroner, hvilket er det næsthøjeste beløb nogensinde. Nu lyder der en stor tak fra skatteministeren.
Torsdag udtalte skatteminister Rasmus Stoklund i en pressemeddelelse, at de høje skatteindtægter vidner om en stærk dansk økonomi, trods udfordringer som høj inflation, stigende energipriser og krigen i Europa. Ifølge ministeren er det et klart bevis på, at danske selskaber fortsat er konkurrencedygtige og skaber værdi for samfundet.
– De danske selskabers skattebetaling på mere end 100 mia. kr. er et klart vidnesbyrd om, at dansk økonomi er i topform. Det skyldes solide danske virksomheder og selskaber, der skaber arbejdspladser og tryghed for den enkelte, der går på arbejde. Samtidig giver de med deres selskabsskattebetaling et flot bidrag til vores alle sammens fælles velfærd og sikkerhed i en urolig tid. Så jeg vil gerne sige stor tak til alle de mange selskaber, deres ejere og medarbejdere med deres bidrag til finansieringen af det danske velfærdssamfund og oprustningen af forsvaret, siger skatteministeren.
Finanssektoren bidrog med nyt samfundsbidrag
En del af stigningen i selskabsskatten skyldes et nyt samfundsbidrag fra finanssektoren, der trådte i kraft i 2023. Finansielle selskaber, herunder banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, har som følge heraf betalt en forhøjet selskabsskat på 25,2 procent i stedet for de 22 procent, der gælder for andre selskaber. Bidraget skal være med til at finansiere Arne-pensionen og stiger til 26 procent i 2024.
– Den finansielle sektor har haft nogle rigtig gode år med høj indtjening fra bl.a. høje renter og gebyrer. Derfor mener jeg, det er helt rimeligt, at de finansielle virksomheder bidrager lidt ekstra ved, at finanssektoren nu yder et flot og væsentligt samfundsbidrag fra deres overskud til at forbedre vilkårene for de mennesker, som gennem et langt og ofte slidsomt arbejdsliv har bidraget til det danske velfærdssamfund. Det kan de være stolte af at bidrage til, udtaler skatteministeren.
Ifølge Skattestyrelsens opgørelse har samfundsbidraget fra finanssektoren tilføjet ca. 2,7 milliarder kroner til det samlede skatteprovenu.
Få selskaber står for størstedelen af skatteprovenuet
De nye skattelister viser også en tydelig koncentration af selskabsskattebetalingerne. De ti største selskaber stod i 2023 for knap 37 milliarder kroner af den samlede selskabsskat – svarende til ca. 36 procent.
Blandt de største bidragydere var Novo Holdings A/S, som alene betalte over 15 milliarder kroner i selskabsskat. Danske Bank, Kirkbi og Forenet Kredit var også blandt de selskaber, der betalte de største beløb. Som nummer 9 på listen finder vi også Ørsted A/S, der har hovedkvarter i Fredericia.
Samtidig stod de 100 største selskaber for mere end halvdelen af de samlede selskabsskattebetalinger i 2023, hvilket viser, at en relativt lille gruppe af virksomheder bærer en stor del af skattebyrden.
Selskabsskatten på et historisk højt niveau
Selvom de 101,7 milliarder kroner i selskabsskat er det næsthøjeste beløb nogensinde, er det stadig lavere end i 2021, hvor selskabsskattebetalingerne nåede et ekstraordinært højt niveau på grund af stigende virksomhedsskatteindtægter under COVID-19-pandemien.
Skattestyrelsen peger på, at mindre udsving i selskabsskatten er naturlige, da de afhænger af virksomhedernes overskud, investeringer og fradragsmuligheder.
De åbne skattelister for selskaber i Danmark kan ses på Skattestyrelsens hjemmeside.



















