I en tid præget af øget fokus på offentlig forvaltning og borgernes ret til rettidig sagsbehandling, har Folketingets Ombudsmand netop afsluttet en undersøgelse af sagsbehandlingstiderne på værgemålsområdet i Familieretshuset. Undersøgelsen blev indledt efter en række klager og den offentlige debat om de langstrakte ventetider i forbindelse med sager om værgemål.
Ombudsmandens rapport, der blev offentliggjort i februar 2025, kommer på baggrund af et samråd i Folketinget, hvor både Social- og boligministeren og Justitsministeren åbnede op for erkendelsen af, at de nuværende sagsbehandlingstider er uholdbare. Med en stigning i antallet af verserende værgemålssager har Familieretshuset set sin gennemsnitlige sagsbehandlingstid forværret betydeligt, hvilket betyder, at flere hundrede borgere står tilbage i uvished i årevis, før deres sager får en afgørelse.
Øget arbejdsbyrde i Familieretshuset
Undersøgelsen afslører, at Familieretshuset har set en kraftig stigning i antallet af nye sager om værgemål. I 2024 modtog Familieretshuset markant flere sager, end de har været i stand til at afslutte. På nuværende tidspunkt har mere end 16.000 sager været under behandling i over et år, og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er steget fra 13,1 uger i 2023 til 19,6 uger i første halvdel af 2024. For nogle sager, især dem vedrørende ændring eller ophævelse af værgemål, er ventetiden nu op mod to år – et urimeligt langt tidsrum for de involverede parter, som ofte står midt i livsændrende beslutninger.
Særligt alvorligt er det, at flere af de verserende sager har været under behandling i flere år, og for nogle borgere er ventetiden blevet tættere på et halvt årti. På Familieretshusets hjemmeside oplyses den forventede sagsbehandlingstid for visse sager at være helt op til 196 uger – næsten fire år – hvilket har skabt stor bekymring blandt både borgere og politikere.
Ministeren tilkendegiver alvoren
Under samrådet i januar 2025 tilkendegav Social- og boligministeren, at situationen på værgemålsområdet er “uholdbar”, og at der derfor skal findes løsninger. Udviklingen i de stadigt stigende sagsbehandlingstider og det voksende antal verserende sager kræver en hurtig reaktion, mente ministeren. Dette synspunkt blev bakket op af Henrik Bloch Andersen, Folketingets midlertidige ombudsmand, som understregede nødvendigheden af at tage denne udfordring alvorligt. Ombudsmanden har pålagt Social- og Boligministeriet at komme med en redegørelse for udviklingen på området i begyndelsen af 2026, og han fremhævede, at ministeriet skal vurdere, om de eksisterende tiltag er tilstrækkelige.
– Når man tænker på, hvor betydelige konsekvenser værgemålssager kan have for de berørte parter, er der grund til at se med stor alvor på udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Jeg kan derfor tilslutte mig ministerens vurdering af, at situationen er uholdbar, siger Henrik Bloch Andersen
Lovforslag i høring – men er det nok?
Som en reaktion på de langvarige sagsbehandlingstider har Justitsministeriet den 31. januar 2025 sendt et lovforslag i høring. Forslaget indeholder en række justeringer af værgemålsloven, som blandt andet sigter mod at reducere Familieretshusets arbejdsbyrde. Et af de væsentlige elementer i forslaget er, at flere beslutninger, som i dag kræver Familieretshusets godkendelse, fremover vil kunne træffes uden myndighedens inddragelse. Dette vil formentlig gøre det muligt for Familieretshuset at reducere sagsbehandlingstiden og få løst den stigende sagspukkel. Lovforslaget ventes fremsat i marts 2025 og træder i kraft 1. juli 2025, hvilket vil have betydning for sager, der allerede er under behandling.
Samtidig er der blevet tilført nye ressourcer til Familieretshuset, herunder midler til ansættelse af 24 nye medarbejdere, og der er blevet sat fokus på at optimere sagsgangene via nye digitale løsninger og forbedret selvbetjening. På trods af dette er der stadig stor tvivl om, hvorvidt de nuværende tiltag vil være tilstrækkelige til at nedbringe de lange ventetider.
Værgemålssager med livsvigtige konsekvenser
Værgemålssagerne kan have dramatiske konsekvenser for de mennesker, det drejer sig om, og derfor er det afgørende, at der hurtigt findes løsninger på den fastlåste situation i Familieretshuset. Mange af de involverede er i en yderst sårbar situation og har behov for hurtig hjælp til at træffe afgørelser, der kan få stor betydning for deres økonomi, livsforhold og fremtid.
Som det står i ombudsmandens rapport, er det især sager, der omhandler etablering af værgemål, ændringer i eksisterende værgemål og tilsyn med værger, der skaber store udfordringer. For disse borgere er den lange ventetid både en psykisk og økonomisk byrde, og nogle er i den frygtelige situation, at de måske ikke har tilstrækkelig hjælp i tide.
Det er klart, at det ikke kun er Familieretshuset, men også de politiske beslutningstagere, der bærer et ansvar for at få rettet op på situationen. Det er uacceptabelt, at borgere skal vente så længe på afgørelser, som har afgørende indflydelse på deres liv. Det er på høj tid, at der træffes beslutninger, som både kan lette presset på Familieretshuset og sikre, at de mennesker, der er afhængige af værgemål, får den nødvendige hjælp hurtigt og effektivt.
– Der er grund til at følge situationen tæt, og vi må håbe, at de igangværende tiltag vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne. Værgemålssager har vidtrækkende konsekvenser, og derfor er det afgørende, at vi får skabt et system, der kan håndtere dem rettidigt, slutter Henrik Bloch Andersen.
