KRIMI. Morgentrafikken gik torsdag morgen flere steder i Kolding midtby helt i stå, efter at en personbil og et tog var kørt sammen ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade ved havneområdet.
Klokken var omkring 07.56, da alarmen lød hos Sydøstjyllands Politi. Ulykken førte efterfølgende til store trafikale problemer for morgentrafikken.
Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, hvad politiet ved om hændelsen:
»Vi modtog anmeldelsen lige midt i myldretiden. Det handlede om, at et tog var kollideret med en personbil nede ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade. Heldigvis kunne vi hurtigt konstatere, at der ikke var nogen personskader, men ulykken medførte altså massive trafikale problemer.«
Ifølge politiets foreløbige undersøgelser kørte personbilen, der blev ført af en 30-årig mand fra Vejleområdet, i sydlig retning ad Jens Holms Vej. På netop samme tidspunkt krydsede toget, som kom kørende fra øst mod vest, over jernbaneoverskæringen, og de to køretøjer ramte herefter hinanden.
Politiet var hurtigt på stedet, hvor de begyndte undersøgelserne af ulykken.
»Vi ser selvfølgelig nærmere på, hvad årsagen til ulykken kunne være. En del af efterforskningen handler om, hvorvidt der har været problemer eller udfordringer med lyssignalerne ved jernbaneoverskæringen,« forklarer politikommissæren og fortsætter:
»Jeg kan ikke sige noget om årsagen endnu, men jeg kan oplyse, at Havarikommissionen også er blevet orienteret om hændelsen.«
Efterforskningen fortsætter nu hos Sydøstjyllands Politi i samarbejde med Havarikommissionen, der vil fastslå, hvordan ulykken præcist kunne finde sted. Politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere informationer om, hvornår undersøgelserne forventes afsluttet. Trafikken i området vendte i løbet af formiddagen tilbage til normalen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.
Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.
Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:
Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).
Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.
Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.
Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.
Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:
‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD
Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.
Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch
I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.
Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.
I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her
Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:
Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:
“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”
På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.
“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.”
Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.
I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.
Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.”
Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.
Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.
VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.
I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.
Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.
Tørkeniveau historisk højt
Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.
Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.
Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:
»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«
Frygten for 2018-tørken
Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?
Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:
»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.
Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.
Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.
KLIMA: Selvom CO₂ i atmosfæren ofte betragtes som vores tids store klimaudfordring, står Danmark nu med en ganske anderledes udfordring, nemlig risikoen for at få for lidt CO₂ og dermed kulstof i fremtiden.
Det var hovedbudskabet, da Triangle Energy Alliance, Food & Bio Cluster og Dansk Center for Energilagring (DaCES) for nylig afholdt årets kulstofkonference på Skærbækværket med energiselskabet Ørsted som vært. Her blev behovet for en national strategi for grønt kulstof slået fast, så Danmark kan nå målet om at blive uafhængig af fossile energikilder som olie, gas og kul.
Baggrunden er, at kulstof ikke kun er en uønsket CO₂-udledning – det er også en afgørende byggesten i en lang række produkter, som er dybt forankrede i vores hverdag.
Plast, kemikalier, tekstiler, brændstoffer og byggematerialer kræver nemlig alle store mængder kulstof. Selv med en omfattende elektrificering af samfundet, vil cirka halvdelen af Danmarks nuværende fossile afhængighed kræve alternative kilder til kulstof.
Det forklarer direktør i Triangle Energy Alliance, Søren Schmidt Thomsen:
»Løsningerne i Danmark, der skal udfase de fossile brændstoffer, er i særlig grad elektrificering. Det er også effektivisering og mådehold. Men det er stadig ikke nok til at slippe fri af 150 års dyb afhængighed af fossile ressourcer. Vi skal ikke blot have et bæredygtigt energisystem. Vi skal også have et bæredygtigt produktions- og industrisystem, og det kræver store mængder kulstof fra CO₂ og biomasse.«
Foto: PR
Kulstof bliver fremtidens flaskehals
Ifølge forskerne bliver det grønne kulstof en fremtidig flaskehals. Kulstof hentet fra biomasse i land- og skovbruget er den billigste vej frem, fordi fotosyntesen gør arbejdet for os, siger Michael Støckler, Senior Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark:
»I stedet for grisen og koen kan det fremover blive kulstoffet – og de forbindelser, det indgår i – der bliver den vigtigste ressource og værdiskaber i det danske landskab.«
Han påpeger samtidig, at vi skal bevæge os mod en cirkulær bioøkonomi, hvor det handler om at recirkulere det biogene kulstof så mange gange som muligt.
Food & Bio Cluster udgav allerede i 2023 en rapport, der viste, at behovet for biomasse i Danmark svarer til 150 petajoule (PJ) til energi og 168 PJ til materialer.
»Det er ikke energi som sådan, der er flaskehalsen i et moderne samfund. Det er kulstoffet,« siger Michael Støckler.
Fremtidens økonomi baseret på bioressourcer og teknologi
På konferencen fremhævede andre forskere og branchefolk samtidig, at landbruget spiller en afgørende rolle, da det forvalter størstedelen af det danske landareal. Og ifølge professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet skal fotosyntesen være omdrejningspunkt i fremtidens kulstofindsamling.
»Vi skal først og fremmest sørge for, at det er fotosyntesen, der leverer kulstoffet. Det er den type kulstoffangst, som er billigst og mest effektiv, og kulstoffet kan både parkeres i vores materialer, lagres eller anvendes til CCU,« sagde Uffe Jørgensen.
Han tilføjede, at det kræver en omlægning af landbruget med flere varierede afgrøder, særligt græsser, som samtidig bidrager til at begrænse udvaskning af kvælstof og fosfor.
Thomas Nord-Larsen, professor ved Københavns Universitet, pegede desuden på skovbruget som en vigtig faktor, der kan levere betydelige mængder kulstof. Han understregede, at det globale behov for kulstof ikke kan dækkes alene ved passiv skovrejsning. I stedet anbefalede han aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt.
»Vi får meget mere kulstofbinding gennem aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt,« sagde Thomas Nord-Larsen.
Professor Lars Ditlev Mørck Ottosen fra Aarhus Universitet understregede dog samtidig, at selv med det store potentiale fra land- og skovbrug, vil det ikke være nok til at dække samfundets fremtidige behov. Derfor anbefalede han fortsat udvikling af teknologiske løsninger såsom Direct Air Capture, men uden at sætte sin lid til, at teknologien alene kan løse udfordringen.
»Derfor bliver vi nødt til at fortsætte udviklingen af teknologier som Direct Air Capture, uden at vi skal sætte vores lid til, at teknologierne alene kan løse udfordringen,« sagde Lars Ditlev Mørck Ottosen.
Netop fordi udfordringerne omkring fremtidens kulstofforsyning er så komplekse og kræver en kombination af naturens egne ressourcer og moderne teknologiske løsninger, blev der på konferencen også understreget nødvendigheden af en klar politisk strategi.
En nødvendig politisk strategi for at nå klimamålene
Arrangørerne bag konferencen peger derfor på nødvendigheden af en national kulstofstrategi, som skal forankres politisk, hvis Danmark realistisk skal nå klimamålene og frigøre sig fra fossile brændstoffer. Konferencens anbefalinger bliver nu afleveret direkte til ministrene Jeppe Bruus, Lars Aagaard og Jacob Jensen for at sikre, at arbejdet hurtigt forankres i et relevant ministerium.
Anne Marie Damgaard, direktør i Dansk Center for Energilagring, understregede vigtigheden af en bred politisk involvering, når strategien skal udarbejdes.
Foto: PR
»Vi har med Kulstof 2025 samlet de helt rigtige samarbejdspartnere på tværs af forskning, industri og erhvervsliv regionalt og nationalt til at levere fælles input til en national kulstofstrategi. Der er brug for bred inddragelse i processen, og vi håber, at regeringen og det relevante ministerium snart inviterer til at tage hul på dette vigtige arbejde,« sagde Anne Marie Damgaard.
Samme pointe fremhævede Anders Frandsen, formand for Triangle Energy Alliance. Han betonede nødvendigheden af, at strategien ikke blot bliver en hensigtserklæring, men at den rent faktisk bliver politisk forpligtende.
»En national kulstofstrategi bør forankres i et dansk ministerium, så den også bliver politisk forpligtende. Men det faglige indhold bør udvikles på et universitet,« sagde Anders Frandsen.
Foto: PR
Han understregede desuden, at strategien skal indeholde klare økonomiske incitamenter til lodsejere, så det bliver attraktivt at øge kulstofproduktionen, for eksempel via skovrejsning og omlægning til mere varierede afgrøder.
Direktør Søren Schmidt Thomsen fra Triangle Energy Alliance opsummerede udfordringens kerne ved igen at pege på, at kulstof fra biomasse er helt centralt for en fremtid med bæredygtig produktion af råstoffer.
»Kulstof fra biomasse til råstoffer kan vi ganske enkelt ikke undvære, når vi både skal reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren og producere mere bæredygtige alternativer,« understregede han.
Konferencen sluttede dermed med en klar opfordring til politikerne om at tage hul på arbejdet med en national kulstofstrategi.
SPORT. Efter blot én sæson hos KIF Kolding er Lauritz Legér fortid i klubben. Den 26-årige spiller, der kom til KIF Kolding i sommeren 2024, har valgt at søge nye udfordringer ovenpå klubbens nedrykning fra ligaen.
I en periode præget af sportslige udfordringer og stor personlig sorg har Lauritz Legér alligevel formået at sætte et stærkt aftryk både på og uden for banen.
»Efter en sæson, der desværre endte med nedrykning fra ligaen, har jeg truffet beslutningen om at søge nye udfordringer og fortsætte min håndboldrejse i en ny klub. Jeg vil gerne rette en stor tak til mine holdkammerater, hele staben og ikke mindst fansene. Alle har været en stor støtte for mig både på og uden for banen, da det har været et hårdt år for mig personligt, efter min far gik bort midt i sæsonen,« siger Lauritz Legér.
Han tilføjer, at tiden i Kolding har givet ham både ansvar, oplevelser og venskaber for livet.
»Jeg vil altid se tilbage på min tid her med stor taknemmelighed. Jeg ønsker klubben alt det bedste i den kommende sæson og håber, at vejen snart fører tilbage til ligaen, hvor KIF Kolding hører til,« lyder det fra Legér.
Lauritz Legér nåede at spille 26 kampe og score 65 mål for KIF Kolding. Hvor karrieren fortsætter, er endnu ikke offentliggjort.
SPORT. KIF Kolding har sikret sig et prominent navn som ny cheftrener. Anders Eggert er blevet ansat på en treårig aftale frem til sommeren 2028 og vender dermed tilbage til klubben, hvor han tidligere fungerede som assistenttræner gennem to sæsoner.
Siden Eggerts seneste ophold i Kolding har han gennemgået en betydelig udvikling som træner og har blandt andet gennemført Diplomtræneruddannelsen. Derudover har han været en vigtig del af trænerteamet hos den tyske storklub SG Flensburg-Handewitt. Dermed bringer han både solid faglighed, stærkt lederskab og international erfaring med sig tilbage til KIF.
Han får ved sin side Julie Loop, som tiltræder som assistenttræner. Julie Loop kender allerede holdet særdeles godt, idet hun afsluttede den netop overståede sæson som midlertidig cheftræner. Nu bliver hun en fast del af det nye trænerteam omkring KIF’s herrer.
Strategisk valg med lokal forankring
Bestyrelsesformand Mads Aarestrup forklarer, at ansættelsen af Anders Eggert sker i tæt sammenhæng med klubbens langsigtede strategi og ambitioner:
»Det har været en prioritet for os at finde en profil, der i høj grad harmonerer med den samlede strategi for den udviklingsrejse, vi står overfor. I den henseende fremstår Anders som et oplagt valg – ikke mindst takket være hans markante engagement og idérigdom, som vi har stor tiltro til, kan bidrage til at vi genvinder vores position i Danmarks bedste række. Med både Anders og Julies indgående kendskab til klubben og dens medarbejdere vil de desuden kunne indgå aktivt i det daglige fra første arbejdsdag.«
Eggert: »Timingen er helt rigtig«
Anders Eggert ser frem til at vende tilbage til Kolding og træde ind i en ny rolle med stor betydning for klubbens sportslige fremtid:
»Jeg er både stolt og begejstret over at træde ind i rollen som cheftræner, og jeg føler, at timingen er helt rigtig. KIF Kolding er en traditionsklub med et stærkt sportsbrand, og jeg ser et enormt potentiale i hele organisationen. Klubben hviler på et solidt fundament i moderklubben, som rummer en stor og ambitiøs ungdomsafdeling og et stærkt akademi. Jeg er samtidig glad for, at Julie har sagt ja, og jeg ser frem til, at vi sammen skal sætte en tydelig sportslig retning, hvor vores kombinerede kompetencer skal løfte både holdet, spillet og den enkelte spiller.«
Han understreger samtidig, at ambitionerne er at føre klubben tilbage til toppen af dansk håndbold:
»Vi vil arbejde målrettet med udvikling – teknisk, taktisk og mentalt – og bringe moderne, nytænkende håndbold i spil for at bringe KIF Kolding videre, og over tid tilbage, hvor klubben hører til.«
Julie Loop ser frem til samarbejdet
Julie Loop glæder sig over muligheden for at fortsætte i KIF Kolding og ser især frem til samarbejdet med Eggert:
»Jeg glæder mig helt vildt til at skulle samarbejde med Eggert og til at komme i gang med arbejdet som assistenttræner og talentansvarlig. KIF er en klub med en kæmpe historie og stærke værdier, og jeg føler mig både stolt og ydmyg over at få lov til at bidrage i den situation, vi står i nu.«
Hun er klar over, at opgaven kræver hårdt arbejde, men ser frem til udfordringen:
»Vi går en ny tid i møde, og det bliver hårdt arbejde – men også enormt spændende. Jeg ser frem til at være med til at bygge noget nyt op, både på banen og omkring holdet.«
Julie Loop peger især på talentudviklingen som en vigtig del af hendes rolle i det nye setup:
»Et særligt fokus for mig bliver at styrke overgangen fra ungdom til senior, så vi kan fastholde og udvikle de dygtige talenter, klubben allerede har – og får i fremtiden. Der er masser af potentiale, og jeg glæder mig til at komme i gang,« afslutter hun.
KIF Kolding glæder sig til at byde Anders Eggert velkommen tilbage og ser frem til at se Julie Loop tage næste skridt i klubben.
KRIMI. Det gik fuldstændig galt for en 16-årig dreng fra Odder, da han torsdag morgen satte sig bag rattet i en stjålen bil og kørte påvirket rundt på Fjordvej i Kolding. Klokken 04.58 måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til meldingen om en bil, der var kørt galt efter at have slingret frem og tilbage.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller, at den unge mand hurtigt blev afsløret af patruljen.
»Han bliver anholdt og får udtaget blodprøve. Han er sigtet for brugstyveri, spirituskørsel og for at køre uden førerret,« lyder det fra vicepolitiinspektøren.
Vennerne så til fra sidelinjen
Kort før ulykken havde drengen været sammen med fire kammerater. De stod stadig ude på stedet, da den unge mand mistede kontrollen over bilen og forulykkede.
»Han sidder alene i bilen, men kort forinden har han været sammen med fire andre unge personer. De her fire personer er dog ikke i bilen, da ulykken sker. De står ude ved stedet,« siger Arno Rindahl Petersen.
Det er uklart, om vennerne har forladt bilen før ulykken, eller om de blot var vidner til episoden.
Spritbilist uden kørekort
Den 16-årige spritbilist har endnu ikke kørekort og må derfor også se frem til en sigtelse for kørsel uden førerret oven i anklagerne om brugstyveri og spirituskørsel.
Bilen har ifølge politiet fået betydelige materielle skader, men heldigvis kom ingen personer fysisk til skade.
Politiet venter nu på resultaterne af blodprøverne for at fastslå drengens præcise promille.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Onsdag eftermiddag omkring klokken 15.34 blev trafikken på Sønderjyske Motorvej ved Kolding sat på prøve, da et harmonikasammenstød involverede hele fem biler. Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade, men ulykken gav en del kø i nordgående retning.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd fortæller torsdag morgen om hændelsesforløbet:
»En bilist, der kørte med omkring 80 kilometer i timen, nåede ikke at bremse i tide. Foran ham var tre biler allerede stoppet op på grund af kø. Det medførte et harmonikasammenstød, hvor bilerne blev skubbet ind i hinanden.«
Ifølge Arno Rindahl Petersen begyndte sammenstødet, da den forreste bil (part 4) bremsede og stoppede helt op på motorvejen. Kort efter bremsede også bilerne bagved (part 3 og part 2) ned og holdt stille. Den næste bilist (part 1), som kom kørende med cirka 80 km/t, nåede ikke at reagere og påkørte den bagerste af de holdende biler, hvilket fik bilerne foran til at kollidere med hinanden i en kædereaktion.
Men ulykken sluttede ikke dér, fortæller vicepolitiinspektøren videre:
»Da harmonikasammenstødet allerede var sket, kommer en femte bil, der heller ikke når at bremse op, og kører direkte op bag i bilen, der oprindeligt startede sammenstødet.«
På trods af de mange biler involveret, var der heldigvis ingen personer, som kom alvorligt til skade.
»Der var heldigvis kun tale om materielle skader, men det gav selvfølgelig lidt kø i trafikken,« siger Arno Rindahl Petersen.
Vejen blev ryddet, og trafikken vendte efterfølgende tilbage til normalt tempo.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.
KRIMI. Vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi oplyste her til morgen om flere sager om kontaktbedrageri, der i går ramte ældre borgere i området.
En ældre mand på 68 år fra Lindegade i Christiansfeld blev kontaktet af en gerningsmand, der udgav sig for at være bankmedarbejder. Gerningsmanden hævdede, at der var blevet hævet 17.000 kroner på mandens konto i Spanien, hvorefter han afhentede offerets kort og pinkode på adressen. Gerningsmanden beskrives som værende dansk af udseende, slank, ca. 185-190 cm høj, med mørkt, langt hår og iført sort tøj. Politiet har endnu ikke anholdt en mistænkt i denne sag.
I en lignende hændelse fra tirsdag i Mølleparken blev en 62-årig mand også kontaktet under falske forudsætninger. Her påstod gerningsmanden, der præsenterede sig som medarbejder fra »Security«, at han skulle sikre mandens bankkort og pinkode. Kort tid efter lykkedes det politiet at anholde en mistænkt gerningsmand – en 17-årig ung mand fra Pjensten-området, som blev pågrebet ved en hæveautomat, mens han forsøgte at hæve penge med det stjålne kort. Han blev efterfølgende sigtet og afhørt med social bagvagt til stede, men grundlaget for en fremstilling i grundlovsforhør var ikke tilstrækkeligt, hvorfor han blev løsladt igen samme aften.
En tredje hændelse fandt sted på Skovvinget, hvor en 59-årig mand blev franarret 10.000 kroner. Her udgav gerningsmanden sig som postbud, og han beskrives ligeledes som dansk af udseende, ca. 185-190 cm høj, med mørkt hår og mørkt fuldskæg, iført mørkeblå skjorte og sorte bukser.
Sydøstjyllands Politi kobler disse sager sammen med en række lignende hændelser rundt om i Jylland. Politiet udsendte derfor i eftermiddag en pressemeddelelse, hvori offentligheden opfordres til at hjælpe med at identificere gerningsmændene.
»Endnu en gang ser vi kyniske personer udnytte ældre menneskers tillid og sårbarhed. Det er både usselt og krænkende for ofrene. Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere personerne, så vi kan få sat en stopper for deres handlinger,« siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet understreger, at hverken banker eller myndigheder nogensinde henvender sig til borgere på denne måde, og opfordrer pårørende til at tale med deres ældre familiemedlemmer om at være særligt opmærksomme.
Har du oplysninger i sagen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Gerningsmand A:
Mistænkes for bedrageri af ældre mennesker i Vejle og Skanderborg.
Gerningsmand B:
Mistænkes for bedrageri af ældre mennesker i Skanderborg og Tranbjerg.
Gerningsmand C:
Mistænkes for bedrageri af ældre mennesker i Vestjylland og bl.a. i Horsens-området i Sydøstjylland.
BEREDSKAB. Det er igen blevet tid til den årlige sirenetest. I dag klokken 12.00 vil de kendte sirener lyde over hele landet, og samtidig tester Beredskabsstyrelsen sammen med Rigspolitiet det digitale varslingssystem på mobiltelefonerne, S!RENEN.
Sirenerne vil lyde med signalet »gå inden døre« – en stigende og faldende tone i intervaller af cirka 9 sekunder, gentaget flere gange. Testen afsluttes med signalet »faren er forbi«, som er én lang ensartet tone.
På det sociale medie X oplyser Beredskabsstyrelsen onsdag morgen:
»I dag kl. 12 tester vi Danmarks varslingssystemer sammen med Rigspolitiet. De fysiske sirener lyder udenfor, mens vi også tester S!RENEN på mobilen.«
Formålet med testen er at sikre, at sirenerne virker korrekt, og at borgerne kender lyden og ved, hvordan de skal reagere i en alvorlig situation.
Beredskabsstyrelsen understregede allerede i går, at testen er vigtig, selvom der ikke er nogen fare:
»Det er kun en test – men den er vigtig for at sikre, at vi kan advare alle, når det er alvor.«
Varslingen via mobiltelefonen, kaldet S!RENEN, er supplerende til de fysiske sirener, og den skal sikre, at også borgere uden for sirenernes rækkevidde får besked i en nødsituation.
Sirenerne testes hvert år den første onsdag i maj – næste test er onsdag den 6. maj 2026.
Den familieejede lavpriskæde med butikker i blandt andet Fredericia, Vejle og Billund skifter hænder. Dagrofa, koncernen bag MENY og SPAR, står bag opkøbet og...
Trafikanter på Sønderjyske Motorvej skal væbne sig med tålmodighed og lidt ekstra køretid, når frakørsel 64 Kolding V spærres en enkelt aften og nat...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede onsdag to bilister i Kolding Kommune, der begge endte med sigtelser.
Den første sag skete onsdag klokken 15.51 på Esbjergvej i...
KRIMI. En 55-årig mand fra Kolding er blevet sigtet efter et færdselsuheld på Dalbyvej onsdag eftermiddag.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Uheldet skete...
