CEPOS slår alarm: Fraværskrise i Middelfart, Kolding, Fredericia og Vejle

Af
Andreas Andreassen
-
0

ANALYSE. Der er betydelige forskelle på, hvor mange sygedage pædagoger og lærere har, afhængig af hvilken kommune de arbejder i. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, der har undersøgt sygefraværet i samtlige danske kommuner i 2024. Ifølge analysen var kommunalt ansatte pædagoger gennemsnitligt syge i 16,2 dage om året på landsplan, mens lærerne havde et gennemsnit på 12,7 sygedage. Men bag gennemsnittene gemmer sig store forskelle mellem kommunerne – også lokalt i Trekantområdet.

Der er betydelige lokale forskelle på sygefraværet blandt kommunalt ansatte pædagoger og lærere. Selvom kommunerne geografisk ligger tæt, er variationerne markante.

Fredericia klarer sig relativt godt med hensyn til lærerne, hvor sygefraværet er på 11,1 dage, hvilket placerer kommunen tydeligt under landsgennemsnittet på 12,7 dage. Det kan indikere, at Fredericias folkeskoler har en velfungerende ledelse og trivsel blandt lærerne, der formår at holde fraværet lavt. Til gengæld er fraværet blandt kommunens pædagoger højere med 15,7 dage, hvilket dog stadig er en smule under det nationale gennemsnit på 16,2 dage.

I Kolding Kommune ligger sygefraværet hos pædagogerne med 15,6 dage også lidt under landsgennemsnittet, og på niveau med Fredericia. Men situationen ser anderledes ud for lærerne, der med 13,9 dage placerer sig over landsgennemsnittet. Det højere fravær hos lærerne kan tyde på udfordringer med arbejdsmiljøet på skolerne, eller at der generelt er større belastning og pres på lærerstaben i Kolding.

Middelfart Kommune adskiller sig negativt fra de omkringliggende kommuner med et noget højere sygefravær blandt pædagoger, der ligger på 16,9 dage – tydeligt over det nationale niveau. Lærerne i Middelfart har også et forhøjet fravær med 12,9 dage, som dog er tættere på landsgennemsnittet. Det kan være et tegn på behov for bedre arbejdsvilkår og en mere målrettet indsats for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø i kommunens daginstitutioner og skoler.

I Vejle Kommune er billedet mere sammensat. Pædagogerne her klarer sig lidt bedre end landsgennemsnittet med et fravær på 15,5 dage, hvilket placerer Vejle i den bedre halvdel af landets kommuner. Men lærernes sygefravær i kommunen er med 14,3 dage markant over det nationale gennemsnit. Det peger på potentielle problemer inden for skolevæsenet, som kræver særlig opmærksomhed på ledelsesniveau og eventuelt en gennemgang af, hvad der konkret kan gøres for at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne.

CEPOS-analysen peger på, at kommunerne samlet kunne spare over én milliard kroner alene på pædagogområdet, hvis alle kom ned på niveau med den kommune, der har lavest sygefravær.

Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, fremhæver, at et højt sygefravær ikke kun er dyrt økonomisk, men også påvirker kvaliteten af undervisning og pædagogik:

»Når pædagogerne og lærerne ofte er væk, bliver det sværere at sikre stabile relationer, god omsorg og faglig udvikling for børnene. Sygefraværet er i høj grad en indikator for, hvordan det generelt går. Lavt fravær tyder typisk på en velfungerende institution – og omvendt,« siger han.

Han understreger også, at coronapandemien har sat varige spor:

»Under corona steg sygefraværet markant, og det ser ud til, at en række kommunale arbejdspladser endnu ikke har fundet helt tilbage til niveauet fra før nedlukningerne,« påpeger Karsten Bo Larsen.

Brug for bedre ledelse og klare mål

Ifølge CEPOS-forskningschefen bør både ledere og politikere sætte målrettet ind for at nedbringe sygefraværet:

»Ambitionen bør være at komme tilbage til niveauet før corona i 2020. Det er muligt med bedre ledelse, klare mål og opfølgning.«

Sådan ligger kommunerne lokalt:

KommuneSygefravær pædagoger (2024)Sygefravær lærere (2024)
Fredericia15,7 dage11,1 dage
Middelfart16,9 dage12,9 dage
Vejle15,5 dage14,3 dage
Kolding15,6 dage13,9 dage

Analysen viser, at Fredericia klarer sig godt blandt lærerne, mens Middelfart har mest plads til forbedring for pædagogerne. Vejle og Kolding ligger midt imellem, men har tydeligt behov for initiativer, der kan nedbringe fraværet blandt lærerne.

SF vil hæve straffen for naturhærværk: »Det skal give ubetinget fængsel«

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. I kølvandet på sager om omfattende naturødelæggelser i både Kolding og Brejning ved Vejle tager SF nu initiativ til en væsentlig stramning af straffen for miljø- og naturkriminalitet. Onsdag bragte partiet dette forslag med til de netop indledte forhandlinger om regeringens store strafreform.

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, reagerer stærkt på de seneste tilfælde, hvor beskyttet natur er blevet ødelagt. Særligt sagen fra Kolding, hvor et ægtepar slap med blot fire måneders betinget fængsel efter rydning af en beskyttet mose, har vakt politikerens vrede.

»Det er voldsomme billeder fra Vejle, og det forekommer mig, at det ofte er mennesker, som sidder godt i det og burde vide bedre, som laver de her helt store overgreb på naturen. Derfor skal straffen markant op, og det skal give ubetinget fængsel i de grove sager. Det har SF derfor lagt på bordet i forhandlingerne om strafreformen, som startede onsdag,« siger Karina Lorentzen.

SF vil have strafferammen hævet betragteligt – mindst fem års fængsel skal være muligt i de groveste tilfælde. Desuden kræver partiet, at gerningsmænd konsekvent pålægges store kompensationer til det offentlige, så alle udgifter til sagsbehandling og oprydning dækkes af de skyldige.

»Det er godt, Vejle Kommune har anmeldt. Men jeg så gerne, at langt flere kommuner førte de her sager, store som små, hvor naturen kommer i klemme. Virkeligheden er, at det ofte kun er de meget store sager, der rammer både pressen og en anmeldelse. Men det er faktisk oprørende, at nogle bare tager for sig af naturen og ser stort på loven,« siger Karina Lorentzen.

Hun foreslår også, at kommunerne i mindre alvorlige sager selv får lov til at uddele bøder direkte. Ifølge SF-ordføreren vil det betyde, at flere sager bliver håndhævet effektivt:

»I de mindre sager kunne jeg også godt tænke mig, at kommunerne fik lov at uddele bøderne. Jeg tror, at både udsigten til at kunne få dækket sine omkostninger og til at være sikre på, at bøderne bliver udskrevet, vil betyde, at flere sager bliver ført. Og det, der batter, er, at vi får opdagelsesrisikoen op,« siger Karina Lorentzen.

Onsdagens forhandlinger er en del af regeringens omfattende strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard har sat i gang med henblik på at øge borgernes retssikkerhed og effektivisere håndteringen af kriminalitet.

Kongeparret åbner ny udstilling om kongelig barndom på Koldinghus

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Når Kongen og Dronningen fredag den 20. juni klokken 15 træder gennem porten til Koldinghus, bliver det ikke kun endnu en officiel markering på kongehusets fyldige kalender. Denne gang handler det om barndommen. Om de kongelige børns hverdag gennem tiderne – med leg, læring og store forventninger, men også med alvor og skrøbelighed tæt inde på livet.

Med udstillingen »Kongebarn« stiller Koldinghus skarpt på, hvordan det har været at vokse op som kongebarn i Danmark gennem århundreder. Her kan publikum komme tæt på genstande, der har været en del af danske kongebørns liv, helt tilbage fra Christian 4.s tid og frem til nutiden.

Blandt de udstillede ting kan gæster opleve Frederik 6.s pruttepude, der viser, at selv kongebørn har haft plads til sjov midt i al alvoren. Christian 4.s rejseur viser derimod den omhyggelighed, der altid har fulgt de royale børn gennem generationer.

Men det hele har ikke kun været sjov og leg. Udstillingen viser også den barske side af kongebørnenes tilværelse, hvor genstande som spædbørns dødsmasker og legetøjskanoner vidner om en virkelighed, hvor døden altid lurede tæt på, og hvor barndommens leg allerede havde præg af det store ansvar, som ventede senere i livet.

På Koldinghus har arrangørerne lagt særlig vægt på, at også nutidens børn får noget ud af besøget. Med interaktive elementer og muligheder for fysisk aktivitet kan de yngste gæster mærke historiens vingesus på egne præmisser. De voksne kan så passende følge efter i et tempo, der nok kommer på prøve, når børnene går på opdagelse.

Og netop Koldinghus har en særlig betydning for udstillingen, da det var her, at Christian 4. som blot seksårig satte sig på skolebænken første gang. Nu bliver det historiske slot endnu en gang fyldt med børnestemmer, som skal opleve historien helt tæt på.

I anledning af udstillingen udgiver Den Kongelige Samling og Aarhus Universitetsforlag bogen »Børn som ingen andre«. Her kan interesserede dykke endnu dybere ned i kongebørnenes opvækst og se, hvordan de er blevet dannet til at løfte det særlige ansvar, der fulgte med titlen som royal.

Udstillingen, der åbnes af Kongen og Dronningen den 20. juni klokken 15, kan ses på Koldinghus hele sommeren. Publikum opfordres til at komme i god tid, da der ventes stor interesse for arrangementet.

Kolonihave-ejer fik bilen tilbage – men én ting mangler stadig efter indbruddet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Mens de fleste Koldingensere nød en stille onsdag aften, havde nogle helt andre planer ude i Munkeparken. Et kolonihavehus blev her udsat for et indbrud, hvor gerningsmændene både stak af med værktøj og en bil.

Sydøstjyllands Politi fik anmeldelsen onsdag klokken 23.30, og ifølge politiets vagtchef, Torben Wind, skete selve indbruddet mellem onsdag eftermiddag klokken 17.30 og anmeldelsestidspunktet senere på aftenen.

»Man har opbrudt en dør på stedet, og fra stedet har man stjålet noget værktøj samt en bil. Altså, man har taget bilnøglerne til bilen og er kørt væk i denne,« fortæller vagtchefen torsdag morgen.

Tyvenes flugtbil dukkede hurtigt op igen

Den stjålne bil, en Citroën Cactus, nåede dog ikke at være længe på frie hjul. Allerede lidt efter midnat, natten til torsdag, fandt politiet bilen efterladt i Haderslev, godt 35 kilometer syd for gerningsstedet.

»Vi laver jo altid en gerningsstedsundersøgelse derude. Om der er direkte spor på stedet, kan jeg ikke lige se ud fra døgnrapporten, men typisk når vi efterlyser køretøjer, så dukker de op efter få dage. Og det kan jeg jo se, at den allerede er – den er fundet lidt over midnat i Haderslev,« lyder det fra Torben Wind.

Politiet koncentrerer nu efterforskningen omkring bilen i Haderslev, hvor der søges efter fingeraftryk, DNA-spor og andre spor, der kan føre til gerningsmændene.

»Det er selvfølgelig også et spor, vi arbejder efter. At bilen er fundet dernede giver en retning, som vi skal kigge nærmere på. Typisk vil vi sikre spor fra køretøjet for at se, om vi kan finde noget sammenlignende materiale i forhold til fingeraftryk og DNA,« siger Torben Wind.

Mens bilens ejer kan ånde lettet op over at have fået sin bil tilbage, er det stjålne værktøj fortsat sporløst forsvundet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.

Kommunalpolitik presser unge ud: »Der er total ubalance i mit liv«

Af
Redaktionen
-
0

POLITIK. Kommunalpolitik er ikke for børn – heller ikke for dem med børn, studie eller et almindeligt job ved siden af. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her svarer mere end halvdelen af de unge kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de er i tvivl, om de orker endnu en omgang ved valget i 2025.

Hele 52 procent af landets unge lokalpolitikere indrømmer, at de har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille, og 43 procent synes, at det er en næsten umulig opgave at få politik til at hænge sammen med resten af livet.

»Det er umuligt for mig at jonglere et familieliv med to børn under seks år, en fuldtidsstilling i det private erhvervsliv samt mit hverv som kommunalpolitiker. Der er total ubalance i mit liv – og ikke nok timer i døgnet,« siger en af de adspurgte unge politikere og sætter ord på frustrationen.

Det er især mangel på tid, der presser de unge politikere, viser undersøgelsen. 38 procent ønsker, at det politiske arbejde krævede mindre tid, mens hele 56 procent peger på bedre aflønning som en vej til at gøre arbejdet mere attraktivt.

Men ikke kun tid og penge udfordrer de unge folkevalgte. Knap hver fjerde (23 procent) fortæller også, at de har oplevet diskrimination på grund af deres alder i det politiske arbejde.

Hos DUF mener man, at tallene viser en klar nødvendighed af at gøre noget ved problemet. For selvom 81 procent stadig planlægger at stille op igen, er det alarmerende, at så mange unge politikere overvejer at kaste håndklædet i ringen, skriver de.

Se tallene her.

Økonomiaftale sikrer løft til sundhedsvæsenet – og giver startskud til sundhedsreform

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.

Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.

Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.

Godt udgangspunkt for sundhedsreformen

I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:

»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.

»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«

Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.

Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år

Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.

»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.

»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«

Midler til reform og grøn omstilling

Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.

Christian Eriksen mod Ådalen: Kommer drømmesigningen hjem til OB?

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Spekulationerne svirrer som frispark fra Christian Eriksens fødder, og nu melder også oddssætterne hos Danske Spil sig på banen. De har nemlig satset deres jetoner på, at landsholdsstjernen og den danske midtbanemaestro vender snuden hjem mod Ådalen, OB’s træningsanlæg, efter det nylige farvel til Manchester United.

Den 33-årige Eriksen, som nu må finde sig en ny klub, har tidligere luftet ambitioner om at runde karrieren af i Odense. Den fynske klub, hvor det hele begyndte for fodboldgeniet med det karakteristiske blik for spillet, virker derfor som en oplagt destination.

Jan Trier, oddssætter hos Oddset og Danske Spil, udtaler:

»Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere.«

Men en retur til Fyn er ikke skrevet i sten, og der er andre bejlere i spil. Ikke mindst Ajax Amsterdam, hvor Eriksen brød igennem på den internationale scene, nævnes som en stærk konkurrent til OB. Her tilbragte han ungdomsårene og blev formet som spiller gennem 162 kampe, før karrieren fortsatte i engelske Tottenham.

»Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så eksempelvis Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – destinationer, han allerede har forbindelser til,« siger Jan Trier.

Endelig dukker også det eksotiske navn Wrexham AFC op i puljen af mulige eventyr, hvor den walisiske klub, kendt fra tv-skærmen og nyoprykket med store ambitioner, kunne give Eriksen en utraditionel, men fristende afslutning på karrieren.

Bag de mange overvejelser spøger dog også landsholdskarrieren, hvor Eriksen stadig er en nøglespiller. Med VM 2026 på horisonten er det vigtigt for ham at holde niveauet højt.

»Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,« lyder det fra Jan Trier.

Indtil september, hvor transfervinduerne lukker, kan Eriksen stadig træffe sit valg. Indtil da holder både fynske fans og fodboldromantikere vejret – og satser måske en lille skilling på, at et af dansk fodbolds største navne finder hjem til Ådalens veltrimmede græs.

Affaldsgigant i brand: Sovende chauffør vækket i sidste øjeblik

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Det kunne være endt rigtig skidt, da der tirsdag aften udbrød brand i en stor lagerbygning hos Marius Pedersen på Virkelyst i Kolding. Branden opstod i en bunke sorteret affald – blandt andet plast, gips og andre deponivarer – og udviklede sig hurtigt, så politiet måtte handle resolut for at få en sovende chauffør vækket i tide.

Politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fortæller onsdag morgen, hvordan branden udviklede sig.

»Branden er opstået i noget sorteret affald, blandt andet plast, gips og andet deponi. Det er startet i et hjørne af bygningen, og da patruljen kommer frem, holder der en lastbil ret tæt på. Chaufføren ligger inde i lastbilen og sover, og patruljen kan simpelthen ikke få vækket ham. De ender med at måtte slå sideruden ind for at få ham vækket og flyttet lastbilen, da flammerne var ret tæt på,« fortæller Hoffensetz.

Ifølge politiets oplysninger var der tale om en bygning på omkring 80 gange 40 meter, og branden havde godt fat, da politi og brandvæsen nåede frem.

Branden blev meldt under kontrol kl. 21.46, men blussede op igen kl. 23.27. Da havde brandfolkene dog styr på situationen, og politiet kunne trække sig tilbage fra stedet.

»Vi vurderer, at branden formentlig skyldes noget affald, hvor der kan have været et litiumbatteri eller lignende, der har sat gang i ilden. Der er intet, der tyder på, at der skulle være foregået noget kriminelt,« siger politikommissæren og fortsætter:

»Der er ingen tegn på, at nogen skulle have brugt brændbare væsker eller lignende. Vi kan selvfølgelig aldrig udelukke det helt, men vi har ikke fundet noget, der tyder på det. For at komme videre i sådan en sag ville der typisk skulle være et klart spor, som for eksempel indbrud, brug af brandbare væsker eller lignende, og det har vi ikke.«

Politiet foretager derfor ikke yderligere efterforskning af sagen, medmindre nye oplysninger skulle dukke op senere.

Hans Hoffensetz understreger, at sagen nu går videre til forsikringsselskabet og virksomheden selv.

»Det bliver en sag mellem forsikringsselskabet og virksomheden. Hvis forsikringsselskabet ønsker at undersøge brandårsagen nærmere, kan de vælge at gøre det, men fra politiets side er vi færdige med efterforskningen. Vi har vurderet, at der ikke ligger noget kriminelt bag,« afslutter han.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Snarrådig ven fik stoppet cykeltyv på rekordtid

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Det var en temmelig kort karriere som cykeltyv, en 15-årig dreng fra Vojens nåede at have tirsdag eftermiddag. Allerede efter godt en halv time blev han afsløret, mens han stod ved cyklen – midt i Kolding centrum.

Klokken 12.58 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en person, som fortalte, at han havde fundet sin kammerats cykel, der var blevet stjålet cirka en halv time tidligere. Anmelderen havde fået øje på cyklen ved butikken Normal i Kolding, hvor to unge stod ved den. I stedet for at gribe direkte ind valgte han at holde øje med cyklen på afstand, indtil politiet nåede frem.

Da patruljen kort efter ankom til stedet, var der kontant afregning overfor én af de personer, der befandt sig ved den stjålne cykel.

»Politiet når frem, og vi vælger at sigte en person, en ung mand fra Vojens. Han er 15 år gammel og bliver sigtet for brugstyveri af cykel. Cyklen er efterfølgende afleveret tilbage til rette ejer,« forklarer politikommissær Hans Hoffensetz.

Politikommissæren understreger samtidig, at cyklen nu er tilbage hos sin retmæssige ejer. Den 15-årige dreng kan nu se frem til en alvorlig samtale med ordensmagten – og muligvis en plet på straffeattesten efter sin korte karriere som cykeltyv.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.

Efter 50 år: Nu forsvinder 1.000-kronesedlen

Af
Andreas Andreassen
-
0

HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.

Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.

Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Kunne købe seks gange mere smør i 1975

Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.

I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.

  • Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
  • Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
  • Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter

I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.

Kunne dække en måneds boligudgifter

Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.

Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.

Fakta:

  • Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
  • I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
  • Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

1...175176177...651Side 176 af 651

Fra stress-stop til sølvmedalje – Emma kæmpede sig tilbage og er...

Mille Dyhrberg - 0
Der var tårer i øjnene hos både mester og elev, da et hold kokkeelever forleden blev fejret ved dimissionen på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding....

Bilist overholdt ikke vigepligt: To biler ramt i uheld

Indbrud i forretning på Vejlevej: Tyv slap væk med kontanter

To bilister stoppet uden førerret: 43-årig havde også 6 gram amfetamin

Tyv skar hul i varebil: Værktøj for 15.000 kroner stjålet

Indbrud i villa: Tyv kom ind gennem åben hoveddør

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En villa i Stagebjergparken i Almind har haft indbrud. Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag den 26. juni klokken 13.00 til mandag den...

Medie: ABC Lavpris solgt til konkurrent

Andreas Andreassen - 0
Den familieejede lavpriskæde med butikker i blandt andet Fredericia, Vejle og Billund skifter hænder. Dagrofa, koncernen bag MENY og SPAR, står bag opkøbet og...

Bilister må en tur på afveje – motorvejsfrakørsel ved Kolding lukker natten over

Mille Dyhrberg - 0
Trafikanter på Sønderjyske Motorvej skal væbne sig med tålmodighed og lidt ekstra køretid, når frakørsel 64 Kolding V spærres en enkelt aften og nat...

To bilister standset samme dag: Ingen af dem måtte køre, som de gjorde

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede onsdag to bilister i Kolding Kommune, der begge endte med sigtelser. Den første sag skete onsdag klokken 15.51 på Esbjergvej i...

Kvinde fulgte efter bilist efter påkørsel: Så kørte han videre

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En 55-årig mand fra Kolding er blevet sigtet efter et færdselsuheld på Dalbyvej onsdag eftermiddag. Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete...