Fra tirsdag bliver din strøm billigere: Sådan sparer du penge

0

Hvis du er træt af dyre elregninger, kan du snart se frem til bedre tider. Fra tirsdag den 1. april skifter de fleste netselskaber nemlig fra vinter- til sommertariffer, hvilket betyder markant lavere udgifter til transport af strøm.

Ifølge OK betyder skiftet, at mange elkunder i gennemsnit vil spare cirka 50 procent på nettarifferne frem til 30. september.

– De færreste er klar over, at nettarifferne både varierer i løbet af døgnet og året. Men det er godt at være opmærksom på, hvis man gerne vil spare penge, da man som elkunde i gennemsnit kan halvere udgifterne til transport af strøm i sommerhalvåret, siger Troels Skipper, OK’s produktchef.

Derfor falder priserne

Årsagen til prisfaldet er, at belastningen på elnettet er lavere om sommeren, fordi behovet for opvarmning falder. Samtidig stiger produktionen af grøn energi fra sol og vind.

– Indtil nu har priserne og de højere vintertariffer betydet, at strømmen næsten altid har været billigst om natten, men vi bevæger os ind i en sommerperiode, hvor lavere tariffer og mere solenergi betyder, at den billigste strøm ofte findes i eftermiddagstimerne, siger Troels Skipper.

Eksempelvis vil kunder hos netselskabet Cerius opleve, at højlast-tarifferne falder fra 41,64 øre/kWh om vinteren til 20,82 øre/kWh om sommeren, mens spidslast-tarifferne falder fra 124,91 øre/kWh til 54,13 øre/kWh.

Tre gode råd til at udnytte sommertarifferne

1. Brug strømmen, når den er billigst – Hold øje med prisen i dit energiselskabs app, og planlæg dit elforbrug, så du rammer de billigste timer.

2. Vask tøj og opvask på de rette tidspunkter – Strømkrævende apparater som vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine bør bruges, når nettarifferne er lavest.

3. Oplad elbilen på det rigtige tidspunkt – Har du en elbil, er der mange penge at spare ved at lade bilen op, når både nettariffer og elpriser er lavest.

Krig i Europa: En ven at hade

0
Library of Congress, Prints & Photographs Division, Detroit Publishing Company Collection, LC-D4-13088

TEMA. Europæerne har længe haft en fredelig sameksistens. Kontinentet har ikke set storkrig, før den 20. februar 2022, da Rusland angreb Ukraine. Nu vil Europa genopruste. Her er historien bag Europa, Rusland og USA som krigsførende parter før den nye sikkerhedspolitiske situation.

Man skal blot betragte et almindeligt verdenskort for at kunne bemærke, hvor mange lande der har en lige linje som grænse det ene eller andet sted. Det er en påmindelse om, hvorledes nationer er blevet skabt i krige, via alliancer, fredsaftaler eller som tidligere kolonier. Nationale og etniske konflikter er en af de største årsager til krige i verden. Dernæst religiøse og politiske konflikter. Før disse årsager var det ofte stridigheder mellem adelige familiemedlemmer eller stormagtsdrømme. Nogle gange også en sammenblanding af det hele. Uanset hvad, så er pointen, at intet er, som det var. Vi kan ikke betragte historien med nutidens briller, ligesom nutiden ikke kan ses som det samme, som før. Vi lever dog i en tid, hvor begreber som nazisme og fascisme bruges til at beskrive nutidige forløb. Ofte måske fordi, de har en særlig negativ karakter. Af samme grund er det nødvendigt, at vi kender historien.

Forholdet mellem Danmark og USA eller Danmark og Rusland, har haft stor betydning for vores lille land. Det er en historie om overlevelse, men også om vores forsøg på at være så usynlige som muligt. Ikke at vække giganternes vrede. Vi har haft brug for alliancen med USA, fordi Danmark ikke ville være en del af den kommunistiske verdensorden. Vi har derfor profiteret af forholdet til USA, der har beskyttet os på godt og ondt mod en supermagt, hvis indflydelse rakte langt ind i det danske kommunistiske parti, DKP. Måske også ind i Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet, under fodnotepolitikken i 1980’erne.

Vi skal redde demokratiet og beskytte det, siges der. Men hvordan skal man efterhånden forstå demokrati? Og hvad er forskellen mellem demokratiet i Europa og USA? Det er et interessant spørgsmål, som for alvor kom på dagsordenen i 2025.

Demokrati er ikke det samme på begge sider af Atlanten

J.D. Vance, USA’s vicepræsident, holdt en tale ved München Sikkerhedskonference den 14. februar 2025, som førte til stor forargelse og vrede blandt europæiske ledere. Talen fokuserede primært på, hvad Vance anså for interne trusler mod Europa frem for eksterne trusler som Rusland eller Kina:

“Den trussel, jeg bekymrer mig mest om for Europa, er ikke Rusland, ikke Kina, ikke nogen anden ekstern aktør. Det, jeg bekymrer mig om, er truslen indefra – Europas tilbagetrækning fra nogle af sine mest grundlæggende værdier.” Han beskyldte europæiske ledere for at undertrykke folkets stemme ved at censurere konservative og populistiske synspunkter og ignorere vælgernes bekymringer. Vance nedtonede Ruslands rolle i forbindelse med de europæiske valg og sagde: “Man kan mene, det er forkert af Rusland at købe sociale medier-reklamer for at påvirke jeres valg … men hvis jeres demokrati kan ødelægges af et par hundrede tusinde dollars i digital annoncering fra et fremmed land, så var det ikke særlig stærkt til at begynde med.”

Dermed stak han kniven i hjertet på den europæiske elite, der siden Brexit i 2016 har kæmpet nidkært for en eurocentrisk ideologi, hvor befolkningerne i Europa skal skånes for en længere række af synspunkter, man ikke bryder sig om. Men det var også en påmindelse til europæerne om, at USA har beskyttet Europa gennem et helt århundrede, og nu ville man have noget tilbage. Det var nyt for de europæiske ledere, hvis sikkerhedspolitiske dagsorden hovedsagligt har været parkeret hos amerikanerne indtil da. Men den maniske støtte til Ukraine, også uden skelen til Ruslands massive atomarsenal, har ført den eurocentriske elite ud i en indædt kamp om historien.

Donald Trump slog gentagne gange fast, at han ville slutte fred med Rusland, hvis han vandt det amerikanske præsidentvalg i 2024. Han erklærede i taler, interviews og på de sociale medier, at han betragtede krigen som nyttesløs og et resultat af en forfejlet udenrigspolitik under Joe Bidens administration. Demokraterne beskyldte ham for at være i ledtog med Putin, en påstand der var en gentagelse fra både præsidentvalgkampen i 2016 og 2020. Men de amerikanske vælgere ville noget andet for 77.303.573 personer stemte på Donald Trump. Dette tal repræsenterer 49,9% af de afgivne stemmer, hvilket gav ham sejren i både det populære stemmetal og i valgmandskollegiet, hvor han sikrede sig 312 valgmandsstemmer mod Kamala Harris’ 226. Efter det amerikanske valgsystem var han dermed ny, legitim præsident, valgt efter alle kunstens regler. Til gengæld delte stemmerne sig i to nogenlunde lige store lejre.

I de europæiske, statsfinansierede medier beskrives Trump og hans regering typisk som antidemokratiske og diktatoriske, på trods af det netop overståede valg. At amerikanske præsidenter udsteder ordrer, der bliver anfægtet af domstolene, er heller ikke usædvanligt. Det er til gengæld den abnorme interesse for alt hvad Trump siger og gør: Særdeles usædvanlig. Den massive dækning er ikke til at tage fejl af. Hvis man gerne vil komme tættere på en realistisk vurdering af den almene, sikkerhedspolitiske situation, kan det være en fordel, hvis man får et overblik over det historiske forløb, der har ført os frem til i dag.

Europæerne har traditionelt haft svært ved at forstå det amerikanske demokrati. I Europa er man primært vandt til et enkelt parlament, hvor flertallet bestemmer. Men i USA er magten opdelt på en helt anden måde, og det skaber forvirring hos nogle, der ser amerikansk politik med europæiske briller. For amerikanerne har den lovgivende magt i to kamre. Det er Repræsentanternes Hus og Senatet. Så er der den udøvende magt. Det er præsidenten, vicepræsidenten og regeringen. Endeligt er der den dømmende magt. Det er Højesteret og de lavere føderale domstole. Denne opdeling balancerer magten ved at give hver gren specifikke beføjelser og mulighed for at begrænse de andre. For eksempel kan Kongressen lave love, men præsidenten kan nedlægge veto, og Højesteret kan omstøde dem, hvis de strider mod forfatningen. Systemet afspejler grundlæggernes ønske om at forhindre tyranni og beskytte frihed gennem spredt autoritet. Kort sagt er lovgivning og magtudøvelse mere kompleks end man ser det i eksempelvis Danmark:

Danmark har en lovgivende magt. Det er Folketinget. Vi har en udøvende magt. Det er regeringen, ministerierne, styrelserne etc. Endeligt har vi en dømmende magt. Det er domstolene. Vores demokrati har en kortere afstand mellem beslutning og udførelse. Ligesom man ved et Folketingsvalg kan udskifte det parlamentariske grundlag på en gang, mens man i USA må afvente forskellige valg. Med Trumps sejr i 2024 blev han præsident, mens der er et flertal til hans parti i Repræsentanternes Hus, Senatet og Højesteret. Samtidig er det en vigtig del af amerikansk politik, at dommerne er udpeget politisk. Det har vi ikke i Danmark. Alt dette spiller en rolle, og det er ofte underbelyst i den almene formidling. Domstole i USA er ikke det samme som domstole i Danmark. Føderale dommere, inklusive Højesterets, udnævnes af præsidenten og godkendes af Senatet – og det er typisk en politisk proces. De sidder på livstid, medmindre de fratræder eller fjernes via en rigsret. Statsdommere vælges i mange stater direkte af vælgerne eller udnævnes af guvernøren. I Danmark er dommere udnævnt af justitsministeren på anbefaling af Dommerudnævnelsesrådet, der er et uafhængigt organ. Processen er upolitisk og baseret på kvalifikationer. Dommere ansættes typisk på livstid indtil pensionsalder.

Hvem vil redde Europa

Det 20. århundrede blev den blodigste periode i hele menneskehedens historier. Millioner af mennesker blev dræbt i to verdenskrige, regionale krige og deciderede udrensninger af hele befolkningsgrupper under særligt nazisternes, de kinesiske og sovjetiske kommunisters regimer. Allerede efter første verdenskrig skete der store forandringer i Europa og blandt de tidligere kolonier, hvor det store spørgsmål blev etniske problemer. Hvor man før var delt op efter den tidligere adels giftemål, handler og krige, opstod der nye lande med demokratiske idealer. Grænserne blev sikret via sikkerhedspolitiske aftaler.

Den 10. januar 1920 blev Folkeforbundet dannet. Formålet var at fremme internationalt samarbejde og sikre fred og stabilitet i verden. Erfaringerne fra første verdenskrig skulle bruges til at forhindre en gentagelse af denne nyttesløse krig, hvor millioner var blevet dræbt i en krig, der primært foregik i skyttegrave uden nævneværdige forandringer på frontlinjen. I realiteten blev perioden mellem 1920-1939 en pause i krigshandlingerne på kontinentet, hvor de grundlæggende problemer ikke var løst. For anden verdenskrig brød ud den 1. september 1939, da Nazi-Tyskland, ledet af Adolf Hitler, invaderede Polen. Dette fik Storbritannien og Frankrig til at erklære krig mod Tyskland to dage senere, den 3. september 1939, hvilket markerede starten på krigen i Europa. De sikkerhedspolitiske aftaler gjorde udslaget. Frankrig blev nedkæmpet, og England måtte kæmpe for sin overlevelse. Tilbage var der kun en redning for Europa, hvis man ikke skulle ende under nazisternes herredømme:

De Forenede Amerikanske Stater, USA.

I Washington havde man ingen interesse i at blive en del af den europæiske storkrig. Erfaringerne fra første verdenskrig sad dybt i den amerikanske befolkning og blandt de ledende politikere. Hvorfor skulle man deltage i en ny storkrig på den anden side af verden? USA havde knap 120 år forinden slået fast, at europæerne ikke var velkommen på deres side af Atlanten. Det skete via Monroe-doktrinen den 2. december 1823. Den blev fremsat af den amerikanske præsident James Monroe i hans syvende årlige tale til Kongressen. Doktrinen erklærede, at den vestlige halvkugle, især Nord- og Sydamerika, var lukket for yderligere europæisk kolonisering og intervention, og at USA ville betragte sådanne handlinger som en trussel mod sin sikkerhed. Dette markerede en vigtig milepæl i amerikansk udenrigspolitik. Man slog fast, at USA betragtede hele Amerika som nationens sikkerhedspolitiske interesse. Dermed overlod man principielt resten af verden til europæerne, mens man tilgengæld satte hårdt mod hårdt, når det kom til det amerikanske kontinent.

Nu var Europa landet i en altomfattende storkrig. Dette var sket på trods af de amerikanske bestræbelser på at etablere en permanent fredsordning for Europa i 1919 under Versailles-forhandlingerne. Storbritanniens premierminister Winston Churchill tryglede USA’s præsident Franklin D. Roosevelt om hjælp. Han var klar over, at England stod overfor en katastrofe. Det lykkedes delvist at få moralsk og økonomisk opbakning fra USA, og Atlanterhavserklæringen den 14. august 1941 satte en dagsorden for fællesskabet, der blev videreført i FN regi efter anden verdenskrig. Men amerikansk deltagelse mod Tyskland var ikke på bordet. England måtte kæmpe en skæbnekamp, mens Europa var i et nazistisk jerngreb.

Skæbnen ville dog noget andet. Det endte med at være ingen ringere end Adolf Hitler selv, der erklærede krig mod USA. Japan angreb Pearl Harbor den 7. december 1941. Det var et overraskelsesangreb udført af den japanske flåde mod den amerikanske flådebase i Pearl Harbor på Hawaii. Adolf Hitler erklærede herefter krig mod USA den 11. december 1941. Dette skete fire dage efter det japanske angreb på Pearl Harbor, hvor Japan, som var en del af Aksemagterne sammen med Tyskland og Italien, angreb USA. Hitler holdt en tale i Rigsdagen, hvor han officielt erklærede krig og begrundede det med påståede amerikanske provokationer i Atlanterhavet og støtte til Storbritannien. Denne erklæring førte til, at USA fuldt ud engagerede sig i Anden Verdenskrig mod både Japan og Tyskland.

Den jeg hader, elsker jeg

Danmark var indtil 1950’erne et udpræget landbrugsland. Efter anden verdenskrig blev vi hurtigt en del af det amerikanske sikkerhedspolitiske system. Det betød også, at vi blev amerikaniseret. De amerikanske værdier blev introduceret i stor stil, hvor ikke mindst Hollywood og amerikansk teknologi blev banebrydende for udviklingen. Samtidig beholdte man måske også en vis portion skepsis overfor amerikanerne, hvor ikke mindst raceuroligheder, kriminalitet og skydevåben blev en forankret del af forståelsen. Nogle politikere kaldte det tilmed for “amerikanske tilstande”, når de ville advare mod forskellige politiske tiltag. Det var med andre ord ikke noget at prale af. De skandinaviske lande var udprægede socialdemokratiske projekter, hvor socialismen og arbejdermentaliteten gennemsyrede selvforståelsen til langt op i 1980’erne. Mange på venstrefløjen sympatiserede gevaldigt med kommunisterne og den kommunistiske verdensorden, der havde indespærret halvdelen af Europa bag et jerntæppe. Det var med ægte diktatur. Altså den slags hvor man forfølger, dræber og fængsler folk. Ikke den man taler om i dag, hvor man blot afholder pressekonferencer eller kommer med opslag på de sociale medier.

Man kan med nogen rimelighed argumentere for, at det var venstrefløjens systemkritik og marxistiske ideologi, der lagde grundlaget for det had og kærlighedsforhold, man fik til USA i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne. På den ene side sejrede de amerikanske produkter i dagligvarehandlen, tøj- og elektronikbutikkerne. På den anden side var amerikanerne kapitalistiske, krigsgale udbyttere, der undertrykte de fattige og “de sorte” i USA. Eller førte krig mod socialistiske helte i Vietnam, Korea eller Mellemøsten. Uanset hvad så kunne venstrefløjen på ingen måde stoppe de amerikanske virksomheder og kulturelle ikoner i at erobre Europa. Selv socialister gik i “cowboybukser”. Så kunne man da smide et halstørklæde med de rigtige farver om halsen som kompensation. Man drak da også Coca Cola. Eller gik i biografen for at se den seneste film fra Hollywood. Selv statskanalen brillerede ved at vise en rigtig god amerikansk film lørdag aften.

Det var nemt at tage amerikanerne for givet. Det spredte sig til det meste af det europæiske kontinent. Land efter land faldt for den amerikanske kultur, og de amerikanske tv-serier blev dominerende mange steder, selvom man i nogen lande valgte at erstatte den amerikanske tale med egne dialekter og skuespillere, der så speakede ind over den originale lyd. For ikke at glemme det utal af produktioner, der skulle kopiere den amerikanske popkultur. Alt det gode kom jo fra USA. Stort, bedre og bedst. McDonald’s åbnede sin første restaurant i Danmark den 15. april 1981. Den lå på Vesterbrogade i København, tæt på Rådhuspladsen og over for Tivoli. Det blev øjeblikkeligt et kæmpe hit. Det siger meget, for vi havde jo pølsevognen.

Midt i den kolde krig var USA vores bedste ven. En ven, vi med fordel kunne hade, kritisere og skælde ud for alverdens ting og sager. Vi havde leverpostejen, spegepølsen og rød sodavand.

Mogens Glistrup kom med den underholdende ide, at man skulle erstatte det danske forsvar med en telefonsvarer, der på russisk skulle sige “Vi overgiver os”, da han stiftede Fremskridtspartiet i 1972. Forslaget blev først nævnt offentligt kort efter partiets grundlæggelse den 22. august 1972, da han begyndte at præsentere partiets politik i medierne. Han havde ingen tillid til, at Danmark kunne forsvare sig mod Sovjetunionen. Dengang kendte man nok også mere til realiteten af styrkeforholdet, men samtidig også afhængigheden af de amerikanske sikkerhedsgarantier. Mere om det i en kommende artikel.

Temaserien fortsætter i næste artikel.

Bumlet over i den forkerte bane – spritbilist fik bilen beslaglagt

0

En mand fra Kolding må vinke farvel til sin bil, efter han mandag aften blev snuppet med en promille så høj, at politiet ikke tøvede med at beslaglægge køretøjet på stedet.

Episoden fandt sted på Drejensvej i Nr. Bjert klokken 18.39, hvor bilisten kom lidt for langt over i den modsatte vognbane og ramte sidespejlet på en modkørende bil.

– Føreren kom lidt langt over i den anden vognbane og rammer den anden parts sidespejl. De holder ind for at udveksle oplysninger, fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Mistænkt for sprit – og det var med god grund

Den anden bilist lagde dog hurtigt mærke til, at noget virkede forkert. Modparten virkede påvirket, og det fik vedkommende til at kontakte politiet.

– Part to bemærker, at han virker som om, han er påvirket af alkohol. Så kommer vi frem med en patrulje, og det viser sig at være ganske vist, siger Arno Rindahl Petersen.

Betjentene testede føreren, og alkometeret talte sit tydelige sprog: en promille over det tilladte. Faktisk var promillen så høj, at det udløste beslaglæggelse af bilen på stedet.

Farvel til bilen

Føreren er en 32-årig mand fra Kolding Kommune, og han er nu både sigtet og bødelagt for spirituskørsel. Og som en ekstra straf blev hans bil også konfiskeret.

– Promillen var så høj, at vi beslaglægger hans køretøj, fortæller vicepolitikommissæren.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om manden, og der er pt. ingen meldinger om personskade i forbindelse med uheldet.

Ankestyrelsen afslutter sag om støvsugning i Kolding Kommune

0

KOMMUNALT. Kolding Kommunes praksis for at afslå manuel støvsugning til borgere med henvisning til robotstøvsugere har mødt kritik og klager. Men nu sætter Ankestyrelsen punktum i sagen – uden at gribe ind.

Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke er grundlag for at rejse en egentlig tilsynssag mod Kolding Kommune, selv om kommunen i en lang række tilfælde har frataget borgere retten til manuel hjælp til støvsugning og i stedet henvist til brug af robotstøvsuger. Det sker, efter at Ankestyrelsen har gennemført en indledende undersøgelse og modtaget en redegørelse fra kommunen.

Ankestyrelsen lægger vægt på, at Kolding Kommune har foretaget konkrete og individuelle vurderinger, når borgere er blevet revisiteret i forbindelse med ændringen af serviceniveauet. Kommunen har blandt andet beskrevet, at samtaler med borgerne er blevet fulgt op af hjemmebesøg, hvis der har været tvivl om funktionsniveauet, eller hvis borgerne har ønsket det.

– Kommunen har redegjort for sine procedurer ved vurderingen af, om en borger har behov for praktisk hjælp til støvsugning. Kommunen har oplyst, at der bliver foretaget en konkret og individuel vurdering, skriver Ankestyrelsen i sit svar.

Beslutningen kommer efter, at styrelsen modtog en række klager over Kolding Kommunes nye praksis. I alt blev 1.876 borgere revisiteret i 2023 og 2024, og mange af dem fik frataget hjælpen til manuel støvsugning. Det førte til stor debat – og en række sager blev hjemvist af Ankestyrelsen, fordi afgørelserne manglede fyldestgørende begrundelser.

I sin redegørelse erkender Kolding Kommune, at netop de skriftlige begrundelser ikke altid har været tilstrækkeligt tydelige, selv om der har været foretaget en individuel vurdering.

Kommunen oplyser, at man ”drager læring af Ankestyrelsens hjemviste afgørelser og arbejder løbende med at uddanne og opkvalificere ansatte i Senior- og Sundhedsrådgivningen med henblik på at skrive afgørelser og have fokus på fyldestgørende begrundelser.”

Samtidig fremgår det, at kommunen har vejledt borgerne om mulighederne for at bruge robotstøvsugere – herunder hvordan boligens indretning kan påvirke brugen. Men kommunen har ikke formidlet kontakt til konkrete leverandører af robotstøvsugere, da det ville være konkurrenceforvridende.

Det fremgår desuden, at nogle borgere har fået bevilget hjælp til tømning af robotstøvsugeren, hvis de af fysiske eller kognitive grunde ikke selv kunne klare opgaven.

Selv om mange sager blev indbragt, vurderer Ankestyrelsen, at kommunen har tilpasset sin praksis efter kritikken. Derfor har sagen ikke længere aktuel betydning i forhold til en mulig ulovlig praksis, og styrelsen afslutter sagen uden yderligere tilsyn.

Sagen har ellers været principiel, da den handler om, hvorvidt kommuner kan afvise manuel hjælp med henvisning til teknologi som robotstøvsugere – og hvordan det harmonerer med serviceloven, som bygger på, at hjælpen skal gives ud fra en konkret og individuel vurdering.

Kritikere har tidligere peget på, at robotstøvsugere ikke kan erstatte manuel støvsugning i alle hjem, eksempelvis i boliger med mange møbler, dørtrin eller tæpper. Ifølge Ankestyrelsens notat har Kolding Kommune været opmærksom på disse forhold og blandt andet vejledt borgerne om, at uhensigtsmæssig indretning ikke i sig selv udløser hjælp – det afhænger af borgerens funktionsniveau.

Sagen har sat fokus på, hvordan kommuner i praksis implementerer nye politiske beslutninger, og hvordan det opleves for borgere, der tidligere har modtaget hjælp. Med Ankestyrelsens beslutning er der dog ikke udsigt til yderligere konsekvenser for kommunen.

Anklageskriftet mod Henrik Sass Larsen afsløret

0

KRIMI. Anklagemyndigheden har nu offentliggjort det anklageskrift, der ligger til grund for sagen mod tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen. Dokumentet viser, at han er tiltalt for besiddelse af tusindvis af filer med seksuelt overgrebsmateriale mod børn – herunder nogle af den mest grove karakter.

I alt nævner anklageskriftet 6.242 billeder og 2.231 videofiler, hvoraf 252 billeder og 197 videoer er klassificeret som kategori 3 – den groveste type, hvor der kan være tale om vold, voldtægt og tvang.

Materialet blev ifølge anklagemyndigheden fundet i Sass Larsens hjem ved to lejligheder: Den 5. juli 2023 og ved en ny ransagning den 29. februar 2024. Filerne lå fordelt på to bærbare computere, en iPhone og et USB-stik. Han er desuden tiltalt for at have været i besiddelse af en børnesexdukke.

Henrik Sass Larsen nægter sig skyldig. I en tidligere udsendt pressemeddelelse har han forklaret, at materialet skulle bruges i forbindelse med et bogprojekt.

– Jeg har aldrig nogensinde gjort et barn fortræd – og kommer aldrig til at gøre det. Mit ærinde har været det stik modsatte, skrev han.

Sagen er endnu ikke berammet, og det er uvist, hvilken straf anklagemyndigheden vil kræve, hvis han kendes skyldig. Henrik Sass Larsen har ikke været varetægtsfængslet, da tiltalen ikke omfatter bestemmelser med en strafferamme på over 1,5 års fængsel – en forudsætning for varetægtsfængsling.

60.000 HK’ere anbefales at stemme JA til overenskomsterne

0

OVERENSKOMST. En enig sektorbestyrelse i HK Privat skyder urafstemningen i gang med en klar anbefaling til medlemmerne om at stemme ja til deres nye overenskomster.

Tirsdag lander en mail i indbakken hos knap 60.000 privatansatte HK’ere om, at de nu kan stemme om deres nye overenskomst.

HK Privats sektorbestyrelse har på et møde mandag enstemmigt besluttet at anbefale medlemmerne at stemme ja til de nye overenskomster og det endelige mæglingsforslag fra forligsmanden.

Og det er der flere grunde til, siger formand for HK Privat, Kim Jung Olsen.

– Alle aftaler, vi har indgået, imødekommer vores medlemmer på deres to højeste ønsker: Mere på lønsedlen og mere fleksibilitet. Vi får tilpasset overenskomsterne bedre til arbejdslivet anno 2025, og der bliver lagt en god bund for reallønsfremgang de kommende år, hvor medlemmerne skal forhandle løn lokalt. I en tid, hvor verdenssituationen skifter fra uge til uge, kan medlemmerne desuden finde tryghed i, at deres løn- og arbejdsvilkår er sikret for de næste 3 år. Samlet set er det derfor min og sektorbestyrelsens klare anbefaling at stemme ja, siger han.

21 landsoverenskomster er siden februar blevet forhandlet på plads af HK Privat. En enkelt bliver omfattet af forligsmandens mæglingsforslag, da det ikke lykkedes HK Privat og Tandlægeforeningen at indgå forlig om landsoverenskomsten for privatansatte tandklinikassistenter.

Ved urafstemningen i 2023 blev der sat rekord blandt HK Privats medlemmer med en stemmedeltagelse på 65,4 procent. Ja-procenten endte på 88,8.

Står det til Kim Jung Olsen, stiger begge tal ved den kommende urafstemning.

– Noget af det absolut vigtigste går i gang nu. Nu skal vi ud og høre medlemmerne, om det, vi har forhandlet hjem til dem, er godt nok. Det unikke ved at være medlem af en rigtig fagforening er, at man har ret til medbestemmelse, så det er vigtigt for os, at så mange som muligt bruger den. Vi er mere end klar til at komme i gang, og jeg ser meget frem til at se, hvor stor opbakningen er til resultatet og til os som forhandlende organisation, siger han.

Jesper Jensen udtager sin sidste landsholdstrup

0

SPORT. Jesper Jensen er tilbage i spidsen for Håndboldkvinderne, når de samles i april til de sidste opgaver, han har som dansk landstræner. De to kommende kampe mod Tyskland bliver hans sidste som træner for det danske landshold. Det bliver en rutineret landsholdstrup, der møder Tyskland i to kampe i april. Jesper Jensen har nemlig valgt at udtage en trup, der udelukkende består af velkendte ansigter. Nanna Hinnerfeldt, der fik sin debut ved Golden League i Holland, er også med igen.

– Hvor vi under marts-samlingen havde fokus på at introducere flere nye spillere til landsholdet, har denne samling fokus på det kommende VM i Tyskland og Holland. Derfor er en stor gruppe af de rutinerede spillere med denne gang. Det er dem, vi regner med, skal med til VM, selvom det ikke er os, der udtager truppen til den tid, siger Jesper Jensen.

Landsholdssamlingen og kampene mod Tyskland bliver Jesper Jensens sidste opgave som dansk landstræner. Efter fem år i spidsen for Håndboldkvinderne venter der et nyt job i Ungarn.

Derfor glæder det Jesper Jensen, at han får mulighed for at tage ordentlig afsked med holdet, efter at han gik glip af Golden League i Holland.

– Jeg er enormt glad for at få lov til at stå i spidsen for Håndboldkvinderne én sidste gang. Jeg var meget ærgerlig over at misse den sidste samling og kampene i Holland, så jeg glæder mig derfor til at få en sidste tur med holdet og alle de gode mennesker omkring det, siger landstræneren.

– Jeg håber, at vi kan slutte af med to gode kampe mod Tyskland og på den måde aflevere et hold til en ny landstræner, som forhåbentlig vil videreføre mange af de gode ting, holdet besidder frem mod VM senere på året, siger Jesper Jensen.

Danmark møder Tyskland i Hamborg onsdag den 9. april kl. 20.30. Lørdag den 12. april kl. 13.30 tager Danmark imod Tyskland i Sydbank Arena i Aabenraa. Begge kampe kan ses på TV 2’s kanaler og platforme.

Truppen

Målvogtere

Sandra Toft, Györ

Anna Kristensen, Team Esbjerg

Fløjspillere

Andrea Aagot, Odense Håndbold

Elma Halilcevic, Odense Håndbold

Emma Friis, CSM Bucuresti

Trine Østergaard, CSM Bucuresti

Bagspillere

Mette Tranborg, Team Esbjerg

Michala Møller, Team Esbjerg

Line Haugsted, Team Esbjerg

Helene Kindberg, København Håndbold

Kristina Jørgensen, Györ

Anne Mette Hansen, Metz

Mie Højlund, Odense Håndbold

Helena Elver, Odense Håndbold

Sarah Paulsen, Sønderjyske

Stregspillere

Kaja Kamp, Team Esbjerg

Rikke Iversen, Team Esbjerg

Nanna Hinnerfeldt, Ringkøbing Håndbold

Derudover deltager Odense Håndbolds Louise Burgaard i træningerne mandag, tirsdag og fredag.

41-årig nappede taxa – nægtede at betale

0

En 41-årig mand uden adresse i Danmark blev søndag sigtet for bedrageri, efter han tog en taxa fra Kolding til Vejle – uden at have én krone på lommen.

Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

Ifølge politiet satte manden sig ind i taxaen i Kolding og kørte hele vejen til Vejle. Men da turen var slut, og taxameteret viste 1.036 kroner, kom sandheden frem: Han havde ingen penge og ingen intentioner om at betale.

– Så går det op for chaufføren, at ham, der sidder i taxaen, ikke har nogen midler til at betale. Så han bliver sigtet for bedrageri, siger Arno Rindahl Petersen.

Den 41-årige mand uden fast adresse i Danmark blev sigtet for bedrageri, og denne gang kostede det ham ikke 1.036 kroner, men en sag hos politiet.

Politiet betegner det som bedrageri, når en person bevidst modtager en ydelse, som en taxatur, uden at kunne eller ville betale.

Indbrudstyve på spil i Kolding-forstad

0

To villaer i Almind ved Kolding har i weekenden haft ubudne gæster.

Det fortæller vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd mandag morgen.

Det første indbrud fandt sted i Stagebjerg Parken i tidsrummet fra onsdag klokken 15.00 til søndag klokken 13.30. Her blev et vindue opbrudt – formentlig med en skruetrækker – og gerningspersonen har bevæget sig rundt i hele huset. Ifølge politiets oplysninger blev der stjålet otte spisebordsstole. Der er ikke oplyst nogen samlet værdi på sagen.

Det andet indbrud skete på Vesterager, ligeledes i Almind, mellem fredag og søndag klokken 14.40. Også her er der tale om et vindue, formentlig på badeværelset, der er blevet brudt op med et værktøj. Fra huset blev der stjålet smykker.

– Ikke nogen samlet værdi anført på sagen her, lød det fra Arno Rindahl Petersen.

Sydøstjyllands Politi har ikke kommenteret, hvorvidt de to indbrud kan have en sammenhæng, og der er ikke frigivet oplysninger om mulige gerningsmænd.

Politiet efterforsker begge sager.

Danske forskere: Fire ud af fem nybyggerier skal stoppes

0

VIDEN. Et nyt studie fra forskere på DTU, SDU og AAU viser, at biobaserede byggematerialer ikke er nok til at gøre byggebranchen bæredygtig. Der skal bygges markant mindre.

Hvis byggebranchen i Danmark skifter mineraluld, beton og stål ud med træ, hamp og halm, skulle man måske tro, at man kunne sætte flueben ved den grønne omstilling af byggeriet.

Desværre er det ikke helt så simpelt.

Et nyt studie, som forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet står bag, viser, at det ubetinget vigtigste skridt mod en grønnere byggebranche bliver at bygge meget færre nye kvadratmeter.

Ifølge forskernes beregninger bør fire ud af fem nybyggerier sløjfes fra og med næste år

– Hvis vi antager, at 50% af alle nybyggerier fra 2026 til 2050 bliver bygget af træ og andre biobaserede materialer, så skal vi stadig reducere, hvor meget vi bygger, med 80% for at holde os inden for det, man kalder safe operating space – altså det sikre råderum, forklarer Lise Horup Koch-Søfeldt, der er ph.d. fra DTU Sustain og hovedforfatter af studiet.

– Jeg håber virkelig, at det her kan være en øjenåbner for, hvor lidt bæredygtig nuværende praksis for byggeaktivitet er, og hvor radikalt vi skal ændre vores forbrug af bygninger.

Vi bygger for meget og for stort

Undersøgelsen er den første i Danmark, som medregner både en vending mod træbyggeri og alle de teknologiske fremskridt inden for grøn energi og kulstoffangst, man forventer vil reducere klima- og miljøbelastningen ved eksempelvis materialeproduktion og transport.

Men teknologien kan altså ikke redde byggeriet, fastslår forskerne, fordi tendensen samtidig er, at vi bygger mere og større. For eksempel er det gennemsnitlige nybyggede parcelhus vokset fra 122 kvadratmeter i 1963 til 213 kvadratmeter i 2023. 

– Den store udfordring er, at det samlede antal kvadratmeter, som bliver bygget, bliver ved med at stige. Hvis det fortsætter sådan, har de teknologiske fremskridt og de biobaserede materialer ikke en stor nok effekt til at gøre byggeriet bæredygtigt, siger Simon Bruhn, der er ph.d. fra SDU Life Cycle Engineering og medforfatter.

Ifølge Harpa Birgisdottir – professor på Aalborg Universitet, mangeårig forsker af byggeriet og ligeledes medforfatter på studiet – er resultaterne bemærkelsesværdige.

– Vi har før lavet undersøgelser, som viste, at byggeriet skulle reduceres, men de har altid været baseret på konkrete cases. Det her er første gang, vi kigger på det samlede nybyggeri i Danmark, har de teknologiske fremskrivninger med og måler det op imod safe operating space, siger Harpa Birgisdottir.

– Og resultaterne er ret vilde i mine øjne. En reduktion på 80%, og så er det endda under forudsætning af, at det resterende byggeri bliver omstillet. Der er mange, som lige nu lufter ideen om et decideret byggestop. Nu har vi tal, der viser, at noget, der ligger tæt på et byggestop, ikke bare er en idé, men kan være en nødvendighed.  

Fremskrivende livscyklusanalyse

Det nye studie er en såkaldt prospektiv LCA, altså en fremskrivende livscyklusanalyse, af nybyg frem mod 2050.

Udgangspunktet har været de fremtidsscenarier, som FN’s klimapanel arbejder med – både de optimistiske og de pessimistiske. Dem har forskerne taget et gennemsnit af og brugt det til at regne ud, hvordan dansk nybyggeri vil påvirke alt fra ressource- og arealforbrug til partikelforurening og CO2e-udledninger i de næste 25 år, hvis byggeriet skifter til mere biobaserede materialer og kan nyde godt af de teknologiske fremskridt, men ellers fortsætter som hidtil.

– Vi har arbejdet ud fra en business as usual-model og gået ud fra, at vi fortsætter med at bygge flere og flere kvadratmeter. Selv om tallene peger i den retning, kan vi selvfølgelig ikke være sikre på, at det faktisk kommer til at ske. Men om ikke andet kan man bruge vores undersøgelse til at slå fast, at på trods af teknologiske fremskridt er business as usual ikke en mulighed, siger Lise Horup Koch-Søfeldt.

Forskerne understreger også, at de i studiet ikke kigger på alt.

Der er f.eks. ikke regnet på, hvad genbrugsmaterialer ville kunne bidrage med, ligesom det udelukkende er selve byggeriet, forskerne har kigget på. På grund af mangel på data er den efterfølgende drift og opvarmning af bygninger ikke inkluderet, selv om det formentlig kun ville gøre behovet for mindre nybyggeri endnu større.  

Bil brændte ud i Vamdrup: Politiet undersøger sagen

0
En bil gik lørdag morgen klokken 5.18 op i flammer på Søndergade i Vamdrup og brændte helt ud. Politiet undersøger branden nærmere for at...

Arbejdsulykke i Skærbæk: Mand fik minigraver ned over benet

0
KRIMI. En 50-årig mand fra Kolding Kommune er kommet til skade ved en arbejdsulykke på Skærgaardsvej i Skærbæk torsdag eftermiddag. Manden var klokken 13.56 i...

Tyve forcerede tag og port i computerbutik: Spillekonsoller og kontanter væk

0
KRIMI. Der blev natten til fredag klokken 02.43 begået indbrud i en computerbutik på Mønten i Kolding. Gerningsmændene skaffede sig adgang ved at opbryde en...

Fredericia topper indbrudsstatistikken: Næsten tredobling på ét år

0
KRIMI. Fredericia Kommune er den kommune i Trekantområdet, hvor udviklingen i indbrud er gået mest i den forkerte retning. Det viser nye tal fra...

Uafbrudt vækst i ti år: Trekantområdet runder 438.000 indbyggere

0
SAMFUND. Trekantområdet tæller nu over 438.000 indbyggere, hvilket svarer til over syv procent af den samlede danske befolkning. Det viser en ny analyse fra...

DMI varsler tæt tåge i Trekantområdet i nat og tidlig morgen

0
VEJRET. Danmarks Meteorologiske Institut har udstedt et tågevarsel for Fredericia og det øvrige Trekantområde. Varslet gælder fra midnat til fredag morgen kl. 09.00. DMI vurderer,...