Et liv med træstøv, stolthed og stærkt sammenhold

0

BUSINESS. Duften af friskt træ hænger i luften, høvlspånerne drysser roligt mod gulvet, og fra værkstedets støvede vinduer strømmer et varmt lys ind over arbejdsbordet. Her i hjertet af Taulov, lige bag en lille blomsterbutik, ligger Trekantens Tømrer & Bygningssnedker, hvor Anders S. Lind har skabt en virksomhed bygget på kvalitet, passion og fællesskab. Vi har besøgt ham til en snak om håndværkets værdi, glæden ved at skabe med hænderne og vigtigheden af at sikre faget en stærk fremtid.

De bygger vores fremtid – én mursten, én skrue, ét penselstrøg ad gangen. De graver, rydder op, bager lækkerier, designer, tænker, udvikler og skaber. De står klar i morgentågen, før byen vågner, og afslutter dagen med støv på tøjet og et færdigt værk, der vidner om deres håndværk og dedikation. Håndværkerne er hjertet i vores lokalsamfund. De er dem, vi ringer til, når taget lækker, når drømmekøkkenet skal bygges, eller når nye projekter skal blive til virkelighed. Og nu er det blevet tid til at hylde dem.

I den nye serie “Byens Håndværkere”, hvor vi sætter spot på byens mange dygtige håndværkere og deres historier. Vi besøger værkstederne, byggepladserne og møder menneskerne bag virksomhederne. Gennem portrætter og fortællinger vil vi præsentere tømreren, der lærte faget fra sin far, elektrikeren, der drømmer om grøn omstilling, maleren, der giver byens vægge nyt liv – og alle de andre håndværkere, der gør en forskel i hverdagen. Serien handler ikke kun om faglighed, men også om de historier, der lever på arbejdspladsen, og om de mennesker, der med passion og hårdt arbejde holder byen i gang.

Vi afslutter serien med kåringen af Årets Mesterhåndværker 2025 – en fejring af en særlig håndværker, der ikke blot leverer en ekstraordinær indsats fagligt, men som også gør en positiv forskel for Fredericia. Velkommen til serien “Byens Håndværkere” – følg med, og kom tættere på byens fagfolk og deres historier. Velkommen til den anden artikel i serien med bygningssnedker, Anders S. Lind.

Del 2: Trekantens Tømrer & Bygningssnedker

Sollyset spiller gennem et støvet vindue og falder over en arbejdsbænk, hvor værktøj ligger sirligt klar til dagens opgaver. Herinde mellem brædder, høvlspåner og duften af skov er Anders – ham der står bag roret i virksomheden. Anders var ellers ikke en af dem, der fik savsmuld ind med modermælken. Hans vej var en anden. Han tog først en anden uddannelse, men kunne hurtigt mærke, at det ikke føltes rigtigt. Der manglede noget håndgribeligt og noget jordnært, og efter at have lyttet til sig selv tog han en modig beslutning og sprang ud i voksenlære som bygningssnedker.

Det valg skulle vise sig at blive skelsættende.

»Da jeg var færdig med min uddannelse som bygningssnedker, blev jeg kontaktet af ejerne af Trekantens Tømrer. De stod foran pensionen og spurgte, om jeg havde lyst til at føre firmaet videre. De ville gerne sikre, at virksomheden og medarbejderne fortsatte. Det sprang jeg så ud i,« fortæller Anders med en let, jysk underspillethed.

Det var modigt gjort. For året var 2009 i kalenderen, og finanskrisen havde sat sit solide greb om byggebranchen, efterladt mange værksteder tomme og virksomheder lukket. Men hos Anders var ordrebogen ikke helt tom, og han tog chancen.

»Vi havde jo faktisk et halvt års arbejde liggende allerede. Så vi troede på det. Og ja, det er jo gået godt,« siger han med et smil.

16 år senere står Anders Lind stadig her. Virksomheden er velkørende, sund og stabil – men vigtigst af alt er måske den ro, der hviler over værkstedet, og den kommer måske af et helt bevidst valg om ikke at vokse for hurtigt og for stort. Virksomheden tæller i dag otte mand, og det er hverken tilfældigt eller nødvendigvis midlertidigt.

»Vi har været flere, men jeg har fundet ud af, at otte mand er en rigtig god størrelse. Så kan jeg også håndtere det selv,« forklarer Anders og fortsætter med varme i stemmen:

»Vi er jo nærmest en familie nummer to her. Man kender hinanden godt, vi ved, hvad vi står for, og jeg behøver ikke have ondt i maven over, om tingene bliver lavet ordentligt, det ved jeg, de gør.«

Stoltheden i at skabe noget med hænderne

Når man spørger Anders om, hvad der er drivkraften bag arbejdet som håndværker, svarer han uden at tøve. For ham handler det om glæden ved at skabe noget håndgribeligt med hænderne.

Han forklarer derfor med en lille stolthed i stemmen, at både han selv og medarbejderne sætter stor pris på tilfredsstillelsen ved at kunne skabe noget, der giver mening og holder i mange år fremover.

»Hvis du spørger dem, der arbejder her, inklusive mig selv, så handler det om en kæmpestor tilfredshed ved at skabe noget. At sidde og skubbe mails frem og tilbage giver ikke helt den samme følelse af at skabe noget, som vi oplever her. Vi bygger jo ting for folk. Noget, man bagefter kan pege på og sige, det her har jeg faktisk lavet. Det giver en stolthed, især når kunderne er glade og har fået lige præcis det, de har drømt om,« siger håndværkeren.

Han kigger ud på det gode majvejr og nævner så, at arbejdet som håndværker ligeledes betyder, at man ofte arbejder udenfor og oplever både naturen og årstiderne på nærmeste hold. Selvom regn, blæst og sne kan være barske vilkår for en håndværker, er Anders ikke i tvivl om, at fordelene langt opvejer ulemperne.

»Man er jo meget udenfor som tømrer og snedker. Selvfølgelig kan det også være regnvejr, og det kan også være snevejr, dårligt vejr og træls vejr, men der er jo dælme også mange gode dage, hvor det bare er fantastisk at rende rundt udenfor,« fortæller han.

Det ægte håndelag er ikke en selvfølge

Der går en eftertænksom tone gennem Anders’ stemme, da han begynder at tale om håndværkets fremtid. Det er noget, han har tænkt meget over, og noget han brænder for.

Han oplever ofte en tendens i samfundet til at nedvurdere håndværksfagene, som om det er en sidste udvej, hvis alt andet glipper.

»Jeg synes, vi bør sætte meget mere fokus på håndværket. Holdningen er nogle gange, at hvis man ikke kan blive andet, så kan man altid blive håndværker. Men sådan er det altså ikke,« siger han bestemt.

Han holder en kort pause, inden han fortsætter:

»Det kræver et særligt håndelag. De gode håndværkere hænger ikke på træerne – dem skal vi selv skabe.«

Det handler ifølge Anders om, at unge igen får fingrene ned i materien, bygger, mærker materialerne og tør eksperimentere med praktiske opgaver, hvor fejl er en naturlig del af læringen.

»I dag har unge mennesker måske ikke fingrene så meget nede i tingene, som tidligere generationer. De bruger mere tid med computere og lignende, og mindre på at skrue i gamle knallerter eller prøve ting af selv. Men det lærer man altså ufatteligt meget af,« understreger Anders og fortsætter:

»Der er også mere og mere, der skal dokumenteres i dag. Det lærer de unge selvfølgelig på skolen, men det skaber altså ikke nødvendigvis en god håndværker. Vi bør sætte mere fokus på værdien af en håndværksuddannelse og et svendebrev. Så kan man noget, andre ikke kan – og det er mindst lige så godt som alle mulige andre uddannelser.«

Men der er også en anden udfordring, når det kommer til rekrutteringen.

»Vi oplever, både hos vores egne lærlinge og generelt, at de unge har frygtelig travlt med at finde ud af, hvad de skal læse videre til, når de er færdige. Det er måske forståeligt nok, fordi det kan give lidt mere i lønposen. Men det betyder også, at vi får folk ud, som ikke har den erfaring, der ville være rigtig god at have,« forklarer han.

Anders peger på en løsning, hvor samfundet kunne belønne unge for at blive i håndværket og samle erfaring i 10-15 år, mens de stadig er unge og friske. Når de senere ønsker at videreuddanne sig, og måske har etableret familie, kunne de få økonomisk støtte, så de ikke skal ned på SU igen.

»Hvis vi kunne fastholde de unge lidt længere, ville vi få flere friske kræfter og folk med en solid erfaring. Og hvis de senere sidder i stillinger, hvor de skal styre andre håndværkere, så ved de virkelig, hvad de taler om. Det ville være til gavn for alle,« siger han med et skævt smil, velvidende at idéen måske er lettere sagt end gjort. Men én ting er han sikker på:

»Håndværket fortjener mere respekt, end det får i dag. Og det vil jeg blive ved med at kæmpe for.«

En virksomhed bygget på tillid

Konkret gør Trekantens Tømrer & Bygningssnedker en aktiv indsats for selv at skabe nye dygtige fagfolk. Virksomheden tager løbende lærlinge ind, og Anders Lind bidrager personligt til udviklingen af tømreruddannelsen på EUC Lillebælt, som formand for Lokalt Uddannelsesudvalg (LUU) ved EUC Lillebælt:

»Jeg engagerer mig meget i arbejdet på EUC Lillebælt, hvor vi netop har kørt første svendeprøvehold igennem. Det har været fantastisk. Drengene har været meget glade for det, og det er fedt at være en del af det. Vi kan ikke brokke os over, at vi ikke kan få folk, hvis ikke vi selv tager del i at uddanne dem.«

Det engagement afspejler sig også tydeligt i virksomheden. Her bliver medarbejderne længe. En af dem har endda fejret 25-års jubilæum i firmaet – længere end Anders selv har stået i spidsen. To andre har været med stort set lige fra den dag, han overtog.

Virksomheden er i dag i den luksuriøse situation, at kalenderen er fyldt godt op langt ud i fremtiden, og kunderne er villige til at vente på, at netop Anders og hans folk kan udføre arbejdet.

»80 procent af vores kunder er private, og vi oplever igen og igen, at de venter på, at vi kan komme. Det fortæller mig jo, at de har været tilfredse med vores arbejde. De vælger os ikke på grund af pris eller hurtighed, men fordi de vil have vores løsning. Det er meget fedt,« afslutter Anders stolt.

Læs også

Friværdi-festen: Så meget er boligejerne i Trekantområdet værd

0

ØKONOMI. Friværdi. Ordet smager næsten lige så godt, som det føles. For det betyder kort fortalt penge på kontoen – vel at mærke de penge, der bliver tilovers, når boligens værdi overstiger gælden.

Mybanker har med tal fra Danmarks Statistik netop offentliggjort en ny analyse af danskernes friværdi, og i Trekantområdet er det særligt boligejerne i Vejle og Billund, der kan gnide sig i hænderne over høje friværdier.

Billund topper i Trekantområdet

Højdespringeren blandt nabokommunerne er Billund, hvor boligejerne ved udgangen af 2023 i gennemsnit kunne se frem til en friværdi på hele 1.241.530 kroner.

Ikke langt efter kommer Vejle, hvor gennemsnitsboligejeren har en friværdi på 1.220.187 kroner. Fredericia og Middelfart følger også godt med, begge kommuner ligger lige i slipstrømmen med henholdsvis 1.167.593 kroner og 1.199.930 kroner i gennemsnitlig friværdi.

Også Kolding ligger pænt placeret med en gennemsnitlig friværdi på 1.206.723 kroner, mens Haderslev (953.780 kr.) og Vejen (950.087 kr.) halter lidt efter resten af feltet i Syddanmark.

Markante stigninger i Jylland

Selvom hovedstadskommunerne stadig ligger helt i top, er der sket noget særligt i Jylland det seneste år. Ifølge Mybanker er det nemlig her, man finder de største procentvise stigninger i friværdi i hele landet.

Blandt højdespringerne finder man – trods den lavere friværdi – netop Vejen Kommune, der med en stor stigning på hele 25,4 procent har haft en af landets absolut største friværdi-stigninger.

»Friværdien påvirkes af flere faktorer. Boligpriserne kan ændre sig, og boligejerne kan afdrage på boliglån eller optage nye lån. Samtidig betyder flytninger også noget, hvis eksempelvis en bolig med høj friværdi overtages af nye ejere, som vælger at belåne boligen meget højt,« forklarer Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker.

Zoomer vi ud på hele Region Syddanmark, finder man den højeste friværdi hos boligejerne på Fanø, hvor den gennemsnitlige friværdi ligger på hele 1.463.447 kroner. Næsthøjest ligger Odense med en gennemsnitlig friværdi på 1.374.969 kroner.

På landsplan spiller Region Syddanmark dog ikke med i den absolutte top. Her sidder hovedstadskommunen Gentofte nemlig solidt på førstepladsen med en gennemsnitlig friværdi på svimlende 3.934.694 kroner.

Kartoffel-aktion koster vognmand næsten to års fængsel

0

KRIMI. Et spektakulært kartoffel-kaos på Storebæltsbroen har nu fået en alvorlig konsekvens. Mandag blev fire mænd idømt fængselsstraffe ved Retten i Svendborg for en kartoffelaktion, der i juni 2023 lammede trafikken i flere timer.

Den 59-årige vognmand René Spang Jørgensen fra Give fik den hårdeste dom – ét år og ni måneders fængsel samt frakendelse af kørekortet i fem år og seks måneder. Han stod i spidsen for den aktion, som skulle protestere mod en foreslået vejafgift for lastbiler.

Med ham var tre medskyldige mænd på henholdsvis 56, 36 og 21 år. De fire mænd blev dømt efter en række alvorlige paragraffer, heriblandt hærværk, almenfarlig handling og grov forstyrrelse af ro og orden.

Planlagt ned til mindste detalje

Ifølge dommen var aktionen nøje planlagt. Tidligt om morgenen den 1. juni 2023 kørte de fire mænd ud i lastbiler fyldt med tonsvis af kartofler. Først ramte de motorvejen ved Kolding, og senere blev der smidt kartofler i begge retninger på lavbroen på Storebælt – midt i morgenens travleste myldretid.

Ved begge hændelser havde de tiltalte først sænket farten på trafikken, hvorefter hovedmanden vippede ladet og lukkede kartoflerne ud på vejbanen. Aktionen skabte både farlige trafiksituationer og materielle skader, ligesom trafikken stod stille i timevis, mens oprydningsarbejdet foregik.

Sådan faldt dommene

Udover vognmandens straf på ét år og ni måneder fik den 56-årige en straf på ét år og otte måneder – hvoraf fire måneder blev gjort betinget mod samfundstjeneste – og fire års frakendelse af førerretten.

Den 36-årige mand fik ét år og tre måneders fængsel samt fem års frakendelse af kørekortet, og hans personbil blev konfiskeret. Den yngste mand på 21 år fik også ét år og tre måneder samt to års frakendelse af kørekortet.

Foruden fængselsstraffe og frakendelser fik vognmanden konfiskeret pengene fra et efterfølgende salg af en af de brugte lastbiler.

Sagen, der har vakt opsigt og debat landet over, er nu afsluttet ved Retten i Svendborg.

Når grillhyggen går op i røg: 18-årig kvinde sigtet

0

KRIMI. Søndag aften måtte beredskab og politi rykke ud til Lupinparken i Kolding, efter en grillaften pludselig udviklede sig anderledes end forventet. Klokken var omkring 17.45, da alarmen gik.

Her havde ilden fra en grill bredt sig, så et haveskur stod i flammer, og et shelter blev svært brandskadet. Politiet mener, at branden skyldtes en vis uforsigtighed med grillen.

»Der er tale om en person, som enten skulle i gang med at grille eller allerede var i gang, og så har det tilsyneladende været lidt uforsigtigt. Det medførte, at et haveskur nedbrændte, og et shelter blev svært brandskadet,« fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd.

En 18-årig kvinde fra Kolding Kommune er efterfølgende blevet sigtet i sagen for overtrædelse af beredskabsloven.

Arno Rindahl Petersen kunne ikke uddybe nærmere om de præcise omstændigheder omkring den uforsigtige omgang med grillen. Det er dog ikke første gang, at politiet den seneste tid har måttet rykke ud til brande forårsaget af åben ild.

Allerede tidligere søndag opstod der brand efter brug af en ukrudtsbrænder i det tørre vejr, og her opfordrede vagtchef Jesper Knudsen kraftigt til, at man er særligt forsigtig i øjeblikket på grund af tørken.

Politiet har ikke yderligere detaljer i sagen på nuværende tidspunkt, men oplyser, at sagen fortsat efterforskes. Der er ikke meldinger om personskader i forbindelse med hændelsen.

Emil Nielsen kåret som Årets Mandlige Landsholdsspiller

0

SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.

Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.

Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.

»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.

Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.

»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:

»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«

Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.

Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.

DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!

Tidligere vindere af Årets Mandlige Landsholdsspiller (seneste 10 år)
2023/2024: Mathias Gidsel
2022/2023: Simon Pytlick
2021/2022: Mathias Gidsel
2020/2021: Niklas Landin
2019/2020: Niklas Landin
2018/2019: Mikkel Hansen
2017/2018: Rasmus Lauge
2016/2017: Mikkel Hansen
2015/2016: Mikkel Hansen
2014/2015: Mikkel Hansen

Politimand sendt på skadestuen efter ballade ved fodboldkamp: »Fuldstændig uacceptabelt«

0

KRIMI. Fodboldkampen mellem Kolding IF og Esbjerg fB var egentlig forløbet ganske fredeligt på banen, hvor hjemmeholdet Kolding trak det længste strå med en 2-1 sejr. Men da kampen var fløjtet af, og de mange tilrejsende Esbjerg-fans efterfølgende skulle vende hjem fra Banegårdspladsen i Kolding, udviklede situationen sig i en ubehagelig retning.

Klokken nærmede sig 18.00, da der pludselig blev kastet ting mod Sydøstjyllands Politis betjente på stedet. Stemningen, der indtil da havde været relativt god, blev på kort tid vendt til noget, som vagtchef Jesper Knudsen kalder »fuldstændig uacceptabel opførsel.«

Det gik værst ud over en af politiets betjente, der blev ramt af kasteskyts i ansigtet og efterføgende måtte behandles på skadestuen.

»Det var egentlig forløbet rigtig fint dernede. Men da kampen er overstået, og Esbjerg de skal hjem, er der så nogle, der vælger at begynde at kaste ting efter politiet. En af vores polititjenestemænd bliver ramt i ansigtet og må behandles på skadestuen,« fortæller vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi.

Han har været i kontakt med betjenten efter episoden, og understreger, at han heldigvis efter omstændighederne er okay, men alligevel mærket af oplevelsen.

»Jeg har lige snakket med ham, og han er efter omstændighederne ok. Men det er jo ikke rart at blive udsat for sådan noget,« siger vagtchefen.

Opfordrer gerningsmænd til at melde sig selv

Kampen mellem Kolding og Esbjerg var vigtig i NordicBet Ligaens oprykningsspil, men resultatet på banen blev altså skygget af de uroligheder, der fulgte efter slutfløjtet.

Politiet efterforsker nu sagen intensivt for at få identificeret de ansvarlige, og vagtchefen sender en direkte opfordring til dem, der stod bag episoden.

»Skulle der sidde en derude med røde ører, så vil vi kraftigt opfordre til, at vedkommende selv ringer ind til politiet. Alle de sager, der er dernede fra, bliver efterforsket, så man kan lige så godt tilkendegive sig,« lyder det fra Jesper Knudsen.

Flere sigtelser på vej

I øjeblikket har politiet oprettet flere sager på baggrund af episoden på Banegårdspladsen. Først og fremmest efterforsker de sagen, hvor betjenten blev ramt af en genstand i ansigtet. Politiet ved endnu ikke præcis, hvilken type kasteskyts der blev brugt, men efterforskningen er i fuld gang.

»På nuværende tidspunkt kan jeg ikke belyse, hvad det præcis er, han er blevet ramt af. Men vi sidder og efterforsker det lige nu,« siger vagtchefen, der samtidig oplyser, at det drejer sig om en sag efter paragraf 119 – vold mod tjenestemand i funktion.

Derudover har politiet også allerede registreret to tilfælde af fornærmelig tiltale mod tjenestemænd på stedet.

Mens roen er vendt tilbage på Banegårdspladsen i Kolding, understreger vagtchef Jesper Knudsen, at politiet ser alvorligt på episoden og fortsætter efterforskningen, indtil sagen er opklaret.

»Det her er fuldstændig uacceptabelt. Det kan ikke understreges nok,« siger han med alvorlig mine og tilføjer, at man meget gerne vil høre fra vidner eller involverede, som endnu ikke har været i kontakt med politiet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

36-årig slået og sparket midt i Kolding: Tre anholdt

0

KRIMI. En voldsom episode udspillede sig tidligt lørdag morgen i Jernbanegade i Kolding, hvor en 36-årig lokal mand blev udsat for slag og spark af tre mænd.

Klokken 05.58 modtog Sydøstjyllands Politi anmeldelsen, og patruljer blev straks sendt til stedet. Her traf betjentene både den forurettede og de tre formodede gerningsmænd.

Ifølge vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi var det en konflikt mellem mændene, der eskalerede:

– De er kommet i uoverensstemmelse med hinanden, og det ender med, at den 36-årige bliver tildelt slag og spark, fortæller vagtchefen.

Den 36-årige mand blev efterføgende undersøgt, men slap heldigvis uden alvorlige skader.

De tre anholdte mænd er henholdsvis en 38-årig mand fra København og to lokale mænd på 34 år. De blev alle sigtet for vold, men bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.

Politiet efterforsker nu sagen nærmere.

Fredericia indgår nyt fjord-samarbejde

0

MILJØ. Fredericia Kommune er nu blevet en del af to nye kystvandråd sammen med nabokommunerne Kolding, Vejle og Hedensted. De to kystvandråd, som omhandler henholdsvis Kolding Fjord og Vejle Fjord, skal løfte arbejdet med at genoprette en god økologisk tilstand i fjordområderne.

De nye råd er etableret med støtte fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har bevilliget 6,2 millioner kroner til Kolding Fjord og 5,3 millioner kroner til Vejle Fjord.

Kystvandrådene indgår i den landsdækkende Den Grønne Trepart, og der findes nu i alt 17 råd af denne slags i Danmark. Formålet med rådene er blandt andet at fremme samarbejde mellem kommuner, landbrugsorganisationer, grønne organisationer, spildevandsselskaber og lokale borgere.

I Fredericia Kommune ser Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, frem til at intensivere arbejdet for bedre vandmiljø i området.

»I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt. Som led i den indsats har vi brug for et godt vandmiljø i fjordene. Det handler blandt andet om at udledede mindre kvælstof fra fjordene. Derfor bakker vi selvfølgelig op om samarbejdet,« fortæller han.

Konkret arbejder Fredericia Kommune allerede med flere indsatser i forbindelse med de nye kystvandråd. Ved Gudsø Vig er der fokus på at reducere næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og der udføres desuden kortlægning af havbunden samt marine projekter med ålegræs, muslinger og stenrev.

I forhold til kystvandrådet for Vejle Fjord arbejder Fredericia Kommune særligt med indsatser omkring Rands Fjord og Elbodalen, hvor der også sker en kortlægning og prøvetagning for at opnå bedre viden om områdets vandmiljø.

Arbejdet i kystvandrådene strækker sig foreløbigt frem til 2027.

Politi jagter forklaring på togulykke i morgentrafikken

0

KRIMI. Morgentrafikken gik torsdag morgen flere steder i Kolding midtby helt i stå, efter at en personbil og et tog var kørt sammen ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade ved havneområdet.

Klokken var omkring 07.56, da alarmen lød hos Sydøstjyllands Politi. Ulykken førte efterfølgende til store trafikale problemer for morgentrafikken.

Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd fortæller, hvad politiet ved om hændelsen:

»Vi modtog anmeldelsen lige midt i myldretiden. Det handlede om, at et tog var kollideret med en personbil nede ved jernbaneoverskæringen på Toldbodgade. Heldigvis kunne vi hurtigt konstatere, at der ikke var nogen personskader, men ulykken medførte altså massive trafikale problemer.«

Ifølge politiets foreløbige undersøgelser kørte personbilen, der blev ført af en 30-årig mand fra Vejleområdet, i sydlig retning ad Jens Holms Vej. På netop samme tidspunkt krydsede toget, som kom kørende fra øst mod vest, over jernbaneoverskæringen, og de to køretøjer ramte herefter hinanden.

Politiet var hurtigt på stedet, hvor de begyndte undersøgelserne af ulykken.

»Vi ser selvfølgelig nærmere på, hvad årsagen til ulykken kunne være. En del af efterforskningen handler om, hvorvidt der har været problemer eller udfordringer med lyssignalerne ved jernbaneoverskæringen,« forklarer politikommissæren og fortsætter:

»Jeg kan ikke sige noget om årsagen endnu, men jeg kan oplyse, at Havarikommissionen også er blevet orienteret om hændelsen.«

Efterforskningen fortsætter nu hos Sydøstjyllands Politi i samarbejde med Havarikommissionen, der vil fastslå, hvordan ulykken præcist kunne finde sted. Politiet oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere informationer om, hvornår undersøgelserne forventes afsluttet. Trafikken i området vendte i løbet af formiddagen tilbage til normalen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Gigantisk fup i Aftenshowet: Patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke bliver behandlet med medicin

Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.

Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:

  • Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
  • Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
  • Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).

Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.

Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.

Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.

Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:

‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD

Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.

Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch

I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.

Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.

I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her

Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:

Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:

“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”

På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.

“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.” 

Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.

I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.

Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.” 

Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.

Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.

PREMIUM: Sådan brugte en kommunal attraktion næsten 3 millioner på reklamer

0
Bridgewalking brugte 92 kroner på reklame for hver gæst - og sendte pengene til Odense Den fælleskommunale attraktion ved den gamle Lillebæltsbro brugte næsten...

Middelfart tabte igen

Nu kan man se, hvem man går hånd i hånd med på Kærlighedsstien

0
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte...

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen. Ifølge en ny analyse fra...

Verden kommer til Kolding: Teaterfolk fra 17 lande fylder byen i april

0
KULTUR. Når Kolding om to uger forvandler sig til festivalby, sker det med teater i centrum. Fra den 23. til den 26. april løber...

Butikstyv varetægtsfængslet til 7. maj: Indrejst trods forbud

0
KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag...

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen...