KRIMI. Tirsdag blev en 35-årig mand ved Retten i Kolding idømt en fængselsstraf på to år for omfattende handel med hash.
Manden blev dømt for at have solgt og distribueret mindst 500 kilo hash til en større kreds af modtagere, hovedsageligt i Jylland.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at manden modtog dommen uden at anke.
KRIMI. Mandag aften klokken 19.34 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til en melding om brand ved kirkegården nær Kolding Kapel på Lærkevej. Ved ankomsten kunne patruljen konstatere, at der var ild i to skraldespande, som stod placeret med cirka 150 meters afstand.
Brandene nåede ikke at udvikle sig voldsomt, da en hurtig borger fik slukket ilden, inden politi og brandvæsen nåede frem. Men det usædvanlige forløb vækker alligevel opmærksomhed hos politiet, ikke mindst på grund af tidspunktet og placeringen på kirkegården.
Det fortæller vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd tirsdag morgen:
»Der står brand i to skraldespande, som lå med cirka 150 meters mellemrum på kirkegården ved Kolding Kapel. Der når ikke at være nogen voldsom ild her, da den bliver slukket af anmelderen, men det er selvfølgelig lidt pudsigt, at der lige opstår brand i to skraldespande med 150 meters mellemrum,« siger Arno Rindahl Petersen.
Vicepolitiinspektøren understreger, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at komme nærmere årsagen til brandene. Politiet har nemlig ikke umiddelbart nogen overvågning eller vidneudsagn at støtte sig til.
»Jeg er mest i tvivl om, hvor meget vi kan kigge ind i det. Hvis ikke vi har noget overvågning eller nogle personer, vi har fat i som vidne, så tænker jeg ikke, vi kommer det meget længere,« forklarer han og fortsætter:
»Det kan jo godt være, at der er noget, men det fremgår ikke her, som om, at der er nogen.«
Politiet minder samtidig om, at det i øjeblikket er særligt tørt, hvilket gør, at selv små brande hurtigt kan udvikle sig.
»Tingene er selvfølgelig meget tørre lige for tiden,« påpeger vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen.
Politiet har på nuværende tidspunkt hverken overvågning eller vidner at gå videre med, men skulle nogen have set noget mistænkeligt omkring tidspunktet for brandene, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 1-1-4.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.
VIDEN. Antallet af ulykker med elcykler er steget med 76% de seneste fem år. Det viser en ny opgørelse fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Brug af cykelhjelm er en enkel og billig løsning til at forebygge især de alvorlige ulykker.
Der er sket en fordobling i salget af elcykler fra 2019 til 2023. Ifølge Danmarks Statistik har hver ottende danske familie en elcykel.
I samme periode er antallet af skader efter ulykker med elcykler steget med cirka 76% og udgifterne er steget med cirka 73% på Fyn.
“Antallet af el-cykelulykker stiger år for år og i sundhedsvæsenet bruger vi flere og flere penge på at behandle personer der kommer til skade på deres elcykel”, forklarer Jens Lauritsen, professor ved Ulykkes Analyse Gruppen, Klinisk Institut og Odense Universitetshospital.
I samme periode er antallet af ulykker med almindelig cykel uændret.
Ulykkes Analyse Gruppen med Jens Lauritsen i spidsen står bag en opgørelse baseret på fynske tal. I 2019 var der 201 personer på Fyn, der kom til skade på deres elcykel i en grad, så de blev behandlet på Odense Universitetshospital eller Svendborg sygehus. I 2023 var det antal steget til 382 personer.
Cirka hver tredje af de tilskadekomne kom alvorligt til skade og blev behandlet for brækkede knogler, større sår, nerveskader, hjernerystelser eller indre skader. Det var uanset om de havde kørt på almindelig cykel eller elcykel.
På med hjelmen
“At udgifterne stiger, når antallet af ulykker stiger, er ikke overraskende, men det er en ærgerlig og dyr udvikling, især fordi vi har nogle effektive og billige midler til at forebygge særligt de alvorlige og meget dyre ulykker”, siger Jens Lauritsen.
En ny norsk rapport viser, at en cykelhjelm halverer risikoen for hovedskader eller død og reducerer risikoen for ansigtsskader med 25%.
– I dag kan man få en CE-mærket cykelhjelm til cirka 300 kr. Det er en meget lav pris for en så effektiv beskyttelse, forklarer Jens Lauritsen og fortsætter
– Vores klare anbefalinger er derfor fortsat, at du bør bruge cykelhjelm, når du cykler.
Faktaboks: Så dyrt er det
I takt med at antallet af skader er steget er udgifterne til politi, redning, behandling og pleje også steget. I 2019 var udgiften til elcykelulykker cirka 13.4 millioner kroner. I 2023 var den udgift steget til cirka 23.3 millioner kroner.
Gode råd til din cykelhjelm:
– Sørg for, at din cykelhjelm passer i størrelsen, er rigtigt indstillet og sidder godt fast på hovedet. Det kan du få hjælp til at tjekke ved en cykelhandler.
– Hjelmen skal være CE-mærket. Hvis den er mærket EN 1078 lever den op til en europæisk sikkerhedsstandard for cykel – og skaterhjelme
– Køb en ny cykelhjelm, hvis den har været udsat for et hårdt stød eller slag, eller hvis der er noget, som går i stykker på den.
SUNDHED. Et historisk milliardløft til psykiatrien giver landets kommuner et markant større ansvar for borgere med psykiske lidelser. Med den netop vedtagne 10-årsplan for psykiatrien skal kommunerne etablere både sociale akuttilbud og særlige afklaringspladser.
De nye initiativer skal sikre, at patienter ikke udskrives til ingenting, men tværtimod får den nødvendige støtte umiddelbart efter en indlæggelse.
Kommunerne skal oprette såkaldte afklaringspladser, hvor socialt udsatte patienter kan opholde sig efter en indlæggelse i psykiatrien. Her får de socialfaglig støtte, mens kommunen vurderer, hvilken hjælp og støtte borgeren skal modtage fremover.
Samtidig skal kommunerne etablere flere sociale akuttilbud, som kan hjælpe borgere, der oplever akutte psykiske kriser. Formålet med disse tilbud er at forebygge unødvendige genindlæggelser, ved at give hurtig rådgivning og støtte, inden en situation udvikler sig.
Ifølge social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er det vigtigt, at ansvaret for psykiatriske patienter ikke stopper, når patienten forlader hospitalet:
»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv. Og man skal mødes af medarbejdere, der har de rette kompetencer. Derfor giver vi nu socialpsykiatrien et tiltrængt og historisk stort løft,« siger ministeren.
Med flere sociale akuttilbud bliver det muligt at hjælpe flere borgere direkte i deres lokalmiljø, hvilket ifølge aftalen også vil hjælpe med at fastholde dem i job eller uddannelse.
De nye krav til kommunerne indgår som en central del af den historiske psykiatriaftale, der samlet set tilfører psykiatrien 4,6 milliarder kroner ekstra hvert eneste år.
Her kan du læse mere om den overordnede aftale:
SUNDHED. Efter mange års kritik og opråb fra patienter, pårørende og ansatte får psykiatrien nu et historisk økonomisk løft på 4,6 milliarder kroner ekstra årligt. Det er resultatet af en bred politisk aftale mellem regeringen og samtlige partier i Folketinget.
Den nye aftale, som kaldes en »samlet 10-årsplan for psykiatrien«, skal styrke hjælpen til både børn, unge og voksne med psykiske lidelser. Det massive milliardløft er varigt og øger psykiatriens økonomi med hele 35 procent sammenlignet med niveauet i 2019.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) kalder aftalen et afgørende vendepunkt for psykiatrien:
»Den samlede 10-årsplan er en milepæl i arbejdet med at opbygge fremtidens psykiatri. På patienternes, de pårørendes og medarbejdernes vegne er jeg stolt over, at det er lykkedes at samle hele Folketinget bag en aftale, der betyder, at vi nu tager et afgørende skridt mod en stærkere psykiatri,« siger Sophie Løhde og fortsætter:
»Nu gennemfører vi det største løft af psykiatrien nogensinde, så mennesker i psykisk mistrivsel eller med alvorlige psykiske lidelser hurtigere kan få den hjælp, de har brug for.«
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) understreger, at aftalen også skal sikre bedre sammenhæng mellem psykiatrien og den sociale indsats:
»Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen, så man kan komme på fode igen og leve et godt liv,« siger hun.
Aftalen skal især sikre, at hjælpen begynder tidligt, inden problemerne vokser sig store.
En helt ny patientrettighed sikrer, at unge mellem 18 og 24 år med angst og depression har ret til behandling inden for 30 dage. Denne behandling bliver uden egenbetaling.
Samtidig skal de kommunale tilbud til børn og unge udvides, så familier kan få hurtigere hjælp uden lægehenvisning. Derudover får børn og unge ret til et sammenhængende forløb med hurtigere opstart af behandling.
På sygehusene betyder aftalen flere ansatte og flere sengepladser til borgere med svære lidelser som skizofreni og bipolar lidelse. Kommunerne skal desuden etablere flere sociale akuttilbud, der hjælper mennesker i akut psykisk krise, så unødvendige indlæggelser kan undgås.
Et helt centralt element i aftalen er, at kommunerne fremover får et markant større ansvar for mennesker med psykiske lidelser.
Kommunerne skal oprette særlige afklaringspladser, der hjælper socialt udsatte patienter videre efter en indlæggelse. Derudover skal kommunerne etablere flere udgående teams, der kan støtte borgerne uden for sygehusene, så risikoen for akutte genindlæggelser mindskes.
Her kan du læse mere om, hvad det betyder for kommunerne:
NATUR. Det er ikke kun badeglade turister og vinterbadere, der plasker rundt i Kolding Fjord for tiden. Et uappetitligt udslip af urenset spildevand har ramt flere vandløb nær Rebæk Strand – og nu fraråder Kolding Kommune badning på den ellers populære plet.
Kommunens medarbejdere undersøgte mandag formiddag området og kunne hurtigt konstatere alvorlige konsekvenser for miljøet.
I vandløbene Goldbæk og Skartved Bæk fandt de døde ørreder, smådyr og bakteriebelægninger langs bunden på en strækning på cirka 1,7 kilometer. Indtil videre kan kommunen dog ikke dokumentere, at forureningen også har nået selve Rebæk Strand.
»Der er ingen målinger, som dokumenterer, at der er løbet urenset spildevand ud ved Rebæk Strand, men for at være på den sikre side fraråder vi badning ved stranden, da vi ved, at vinterbadere, m.fl. også hopper i vandet uden for sæsonen. I løbet af de kommende dage får vi taget prøver af vandet, og herefter kommer vi med en ny udmelding,« oplyser ingeniør Per Bruun fra Kolding Kommune.
Kolding Kommune har opsat skilte ved Rebæk Strand, der advarer mod badning. Samtidig er der sat rødt flag op i app’en »Badevand« og på hjemmesiden www.badevand.dk.
Årsagen til miseren skal findes tæt ved pumpestationen nær rundkørslen ved Idyl/Skamlingsbanken, hvor en kloakledning blev tilstoppet af en massiv prop bestående af klude, vådservietter og andet affald, som borgere har skyllet ud i toiletterne. Affaldet fik spildevandet til at fosse op gennem et brønddæksel og videre ud i de nærliggende vandløb.
»Uheldet viser desværre, at der er brug for den kampagne, vi kører netop nu for at få folk til ikke at bruge toilettet som skraldespand. Når affaldet bliver blandet med bl.a. størknet fedt, som ofte bliver skyllet ud i køkkenvasken, sætter det sig simpelthen som propper i kloakrørene, og det kan desværre have store konsekvenser,« forklarer Tue Knudsen, kommunikationschef hos BlueKolding.
BlueKolding arbejder nu på højtryk med at rydde op efter udslippet og fjerne den jord, der blev ramt af spildevandet. Samtidig undersøger selskabet, om der i fremtiden kan opsættes varslinger, hvis en lignende situation skulle opstå igen.
Badegæster ved Rebæk Strand må derfor væbne sig med tålmodighed lidt endnu. Når det igen vurderes sikkert at bade ved Rebæk Strand, vil kommunen fjerne advarslerne på både app’en og stranden, og informere yderligere via kommunens egne kanaler. Indtil da anbefales det at holde sig væk fra bølgerne ved Rebæk.
Søren Rasmussen har en bøn til mig: Ikke flere tv-indslag og spørgsmål, men gerne lovændringer. Det handler naturligvis om den arme demente mand, som er placeret i psykiatrien på 17. måned, fordi Kolding Kommune ikke stillede et bo-tilbud rådighed for ham. Selvom kommunen var langt med et tilbud, sagde de det desværre aldrig til politi og anklagemyndighed – så det har desværre været nødvendigt med TV-dækning og spørgsmål, da kommunen ikke rigtigt bidrog til en løsning.
Ligeledes behøver du slet ikke bede mig om at forsøge af få ændret loven. Det har jeg forsøgt i over et år, og nu er lovændringerne er på vej, og det er ikke DF’s fortjeneste. Det er SF’s, fordi jeg stædigt har holdt fast i sagen i lang tid. Og faktisk sad jeg helt alene på det samråd forleden, hvor det endeligt lykkedes mig at få justitsministeren til at ændre holdning i sagen.
Det var faktisk også i det samråd, at jeg endelig fik afklaret, at kommunen kan spille en rolle i en omplacering. Efter at det har været afvist af kommunen.
Jeg har set regionen henvende sig i et forsøg på at få løst sagen, men jeg har ikke set kommunen eller Søren Rasmussen gå i brechen for sin borger.
Men det glæder mig da at seniorudvalgets formand nu vil forholde sig til sagen. SF’s byrådsmedlemmer henvendte sig jo for nogle dage siden med et ønske om at få sagen på dagsordenen, og det er dejligt at formanden for udvalget nu også har et ønske om det.
Det vil være rigtigt godt for manden og familien, hvis Kolding Kommune endelig vil tilbyde noget.
BUSINESS. Fredag den 30. maj klokken 07.00 bliver der fyret godt op for festlighederne, når Elgiganten slår dørene op til sit nye, store varehus i Kolding Storcenter. Varehuschef Thomas Lykke Nielsen og administrerende direktør Peder Stedal står klar med den store saks til at klippe snoren, mens 80 medarbejdere er parate til at tage imod kunder fra nær og fjern med åbne arme.
Hos Elgiganten forventer man, at det bliver en åbningsfest af de helt store.
»Vi glæder os meget til at vise vores nye varehus frem i Kolding Storcenter, hvor kunder fra Kolding og omegn vil opleve et bredt og fantastisk varesortiment med knivskarpe åbningstilbud. Tilbud, der er så gode, at vi forventer, at kunder overnatter foran varehuset for at sikre sig en plads forrest i køen,« fortæller Peder Stedal.
Det nye varehus breder sig ud over hele 2.500 kvadratmeter, og det bliver pakket med alt, hvad hjertet begærer inden for elektronik, gaming, køkkener og hårde hvidevarer.
Derudover præsenterer varehuset et stort område med Apple-produkter og specialiseret rådgivning, ligesom der er en dedikeret afdeling med Epoq-køkkener til dem, der ønsker nyt køkken eller bryggers.
Som en ekstra overraskelse for de yngste kunder – og måske også de lidt ældre LEGO-entusiaster – kommer der et stort udvalg af LEGO-produkter, lige fra DUPLO til Formel 1 og den populære Botanical-serie.
På selve åbningsdagen lover varehuschef Thomas Lykke Nielsen god stemning, konkurrencer og ikke mindst lidt lækkert til dem, der står tidligt op.
»På åbningsdagen står vi klar fra morgenstunden med croissanter og kaffe til de morgenfriske, der har lagt sig i kø for at sikre sig de bedste tilbud. Senere på dagen tænder vi op i grillen og serverer pølser. I løbet af dagen vil der desuden være mulighed for at deltage i konkurrencer med fede præmier. Vi glæder os til at byde alle kunder velkommen til en festlig dag med god stemning og masser af gode åbningstilbud,« fortæller Thomas Lykke Nielsen.
Det gamle varehus på Egtved Allé 3 lukker søndag den 25. maj kl. 17.00, hvorefter fokus rettes mod den store åbningsfest i Kolding Storcenter.
UDDANNELSE. Marianne Wilki træder ind ad døren på Social- og Sundhedsskolen i Vejle med en faglig stolthed, som er umulig at overse. Hun hilser på kollegerne, smiler til eleverne og får det til at se ud som det mest naturlige i verden, at det netop er her, hun hører til. I snart 11 år har hun undervist på stedet, som hun selv kalder meningsfuldt, også selvom vejen dertil på sin vis var lidt af en tilfældighed.
Oprindeligt tog Marianne sin allerførste uddannelse som social- og sundhedshjælper tilbage i 1994, drevet af en grundlæggende lyst til at yde omsorg og hjælpe mennesker omkring sig. En drivkraft, hun har haft med hjemmefra, fra et barndomshjem, hvor omsorg var en naturlig del af familielivet. Men kroppen sagde dengang fra over for det fysisk krævende arbejde, og Marianne måtte sadle om. I stedet blev det kommunale skriveborde, lovgivning og sagsbehandling, der prægede hendes arbejdsliv de næste mange år som uddannet socialrådgiver.
Men drømmen om det tætte, menneskelige arbejde kunne hun alligevel ikke helt slippe. Hun valgte derfor at tage et skridt tættere på, da hun blev ansat på et opholdssted for anbragte børn, og siden fandt hun vej ind til psykiatrien i Middelfart. Her arbejdede hun i næsten otte år med unge mennesker, der kæmpede med svære udfordringer som angst og psykiske lidelser.
En dag skete det, hun ikke havde ventet. Et stillingsopslag fra Social- og Sundhedsskolen i Vejle fangede hendes opmærksomhed, og med ét mærkede hun tydeligt, at her var måske en mulighed for at kombinere sin store interesse for mennesker med rollen som formidler. Det var en tanke, der gav mening på en helt særlig måde.
»Jeg tænkte, at det kunne være interessant at prøve kræfter med at være formidler på en ny måde. Da jeg arbejdede med de unge i psykiatrien, mødte jeg ofte piger, der drømte om at få et arbejde inden for omsorg og pleje. Vi hjalp nogle af dem videre, og det var enormt meningsfuldt at se dem finde deres egen vej og lykkes med noget, der gav så stor værdi for både dem selv og for andre,« siger Marianne med en kærlig betoning, der afslører, at det netop er dét, der altid har drevet hende.
Hun søgte stillingen, blev kaldt til samtale, og fik jobbet. Og her – 11 år senere – er Marianne ikke et sekund i tvivl om, at den beslutning var helt rigtig. I dag er hendes arbejdsdag præget af netop dét, hun altid har brændt for: Muligheden for at støtte andre mennesker i at finde deres egen vej frem og »blomstre«.
Når Marianne underviser, gør hun det altid med særlig opmærksomhed på de mennesker, hun møder. Hun har gennem årene erfaret, at god undervisning handler om mere end blot at formidle viden fra en bog. Det handler mindst lige så meget om at kunne forstå eleverne, se deres behov og skabe tillid.
Netop evnen til at skabe relationer er blevet en slags varemærke for Marianne, noget, hun især har taget med sig fra sine år i psykiatrien i Middelfart. Her lærte hun på tæt hold, hvor vigtig den menneskelige kontakt er, især når mennesker er sårbare og har brug for ekstra støtte.
»En af mine store fordele er, at jeg er rigtig god til relationsarbejde. I min optik behøver man ikke at kende folk godt for at kunne danne en relation og give dem støtte og hjælp, der kunne være behov for. Vi har jo elever på SOSU-skolen, som indimellem har brug for noget ekstra hjælp og støtte,« forklarer Marianne.
Men relationsarbejdet står ikke alene. Mariannes undervisning bygger også på en stærk overbevisning om, at hjerte og hænder må følges ad med en grundig faglig forståelse.
Hun beskriver ofte foran tavlen en enkel model for sine elever, hvor hjertet repræsenterer elevernes naturlige ønske om at hjælpe, mens den faglige viden og teori, som skolen giver dem, gør dem i stand til professionelt at argumentere for deres beslutninger ude hos borgerne.
»Jeg tegner altid en model for vores elever om, at jeg forestiller mig, at alle kommer med et stort hjerte og gerne vil hjælpe. Vi skal så hjælpe dem på ren faglig vis og lære dem nogle teorier, og lære dem at anvende dem i praksis, sådan at når de går ud herfra og er færdiguddannet, så er de stolte og har det store hjerte med, men de kan rent faktisk fagligt argumentere for, hvorfor de vurderer, som de gør ude hos borgerne,« fortæller hun.
Det er netop kombinationen af hjerne og hjerte, Marianne håber, at eleverne tager med sig ud i praksis. For hende er det afgørende, at eleverne forstår, at god omsorg ikke kun handler om følelser.
»Hvis det kun er hjertet, der styrer, så brænder man ud. Der skal faglighed til,« siger hun.
Senere kommer vi nærmere ind på de elever, Marianne henvender sig til med sin model. Når samtalen falder på eleverne, lyser hendes stolthed op. For noget af det, der driver hende mest i jobbet som underviser, er netop at følge elevernes personlige og faglige udvikling gennem hele uddannelsen.
Hun elsker at opleve både de små og store gennembrud hos eleverne.
»Jeg elsker at se eleverne blomstre. Det er det, jeg mener med, at de vokser,« fortæller hun med begejstring i stemmen.
Hun giver et konkret eksempel med en klasse på social- og sundhedshjælperuddannelsen, der lige har afsluttet deres 14-måneders forløb.
»At se dem i dag, hvor de er færdige, er fantastisk. De ser ikke bare stolte ud, men man kan virkelig se, hvordan de er vokset, ikke nødvendigvis i højden, men i deres faglige identitet,« griner underviseren.
Hun ser uddannelsen, og elevernes små og store gennembrud undervejs, som en del af en dannelsesrejse, hvor de gradvist opbygger både faglig stolthed og selvtillid, så de står stærkt rustet, når de skal ud i arbejdslivet.
»Når de står der til sidst, kan man bare se, ja igen, hvordan de er vokset. Den faglige stolthed, eleverne får, betyder virkelig meget,« fortæller hun og fortsætter:
»Jeg ønsker, at eleverne går herfra med rank ryg og kan argumentere teoretisk for, hvorfor de vurderer, som de gør. De skal vide, hvad de taler om, og være stolte af det.«
Marianne håber samtidig, at samfundet vil begynde at se SOSU-faget som mere end blot pleje. Hun ønsker, at man får øjnene op for, hvor kompleks og vigtig en rolle social- og sundhedshjælpere og assistenter spiller i vores samfund.
»Det er vigtigt, at vores elever får den respekt, de fortjener. De er frontfigurer i vores samfund, og deres arbejde er afgørende for den kvalitet, vi ønsker i sundhedssystemet,« påpeger hun.
Ifølge Marianne kræver det både faglighed, mod og veludviklede kompetencer at være i SOSU-faget. Hun glæder sig derfor over, at hun ser en udvikling, hvor flere områder, eksempelvis lægepraksisser og handicapområdet, begynder at åbne dørene for SOSU-medarbejdere, fordi det i hendes øjne viser, hvor bredt fagets potentiale egentlig er.
»Jeg synes, vi som samfund er ved at åbne mere op for vores uddannelser, og det fortjener eleverne virkelig. De kommer herfra med en rigtig god uddannelse, både hjælpere og assistenter,« siger Marianne og tilføjer:
»Vi har brug for, at man sætter pris på vores elever, især alle dem, der kommer fra andre steder, og som vælger at tage et omsorgsarbejde her hos os. Det er vigtigt, at samfundet forstår værdien af det arbejde, vores elever gør, og at de bliver anerkendt som fagligt kompetente medarbejdere.«
Hun fremhæver også, at SOSU-eleverne skal rustes til fremtidens udfordringer, ikke mindst med den nye ældrelov, der træder i kraft den 1. juli. Derfor er det ifølge Marianne vigtigere end nogensinde, at eleverne får en solid faglig ballast, så de er klædt godt på til de forventninger, samfundet stiller til dem.
»Med den nye ældrelov kommer vores elever til at stå som frontfigurer, der skal træffe mange selvstændige beslutninger. Derfor er det helt afgørende, at vi klæder dem på med den her gode faglighed,« forklarer hun.
Til sidst vil Marianne gerne fortælle om sin arbejdsplads. Det vil hun, fordi hun oprigtigt synes, den er fantastisk. Hun beskriver skolen som et sted med plads til alle slags mennesker, både ansatte og elever, hvor der er en dejlig følelse af kollegial støtte og gensidig omsorg.
»Vi er en enormt god arbejdsplads. Vi passer på hinanden, både fagligt og personligt, og det betyder, at man går glad på arbejde. Vi er jo også mennesker 24 timer i døgnet, 365 dage om året,« siger hun med et varmt smil.
Noget af det, hun især sætter pris på i sit arbejde som underviser, er den frihed, hun har til selv at planlægge og tilpasse sin undervisning. Friheden betyder, at hun kan skræddersy undervisningen efter elevernes behov og skabe præcis det rum, hvor de kan udvikle sig bedst muligt, både fagligt og menneskeligt. Netop den fleksibilitet og tillid, hun oplever i sin undervisning, er ifølge Marianne med til at gøre SOSU FVH til en helt særlig arbejdsplads.
Hvis Marianne skulle give ét godt råd videre til dem, der sidder derude og overvejer SOSU-vejen, er svaret klart:
»Hvis du har omsorg for andre mennesker og lyst til at arbejde med noget livsgivende, så skal du simpelthen søge,« fastslår hun og understreger, at alder ikke bør være en hindring.
For at illustrere sin pointe fortæller hun en lille historie fra sit arbejdsliv.
»Jeg har haft en elev, der havde sit barnebarn og to oldebørn ventende uden for eksamenslokalet. Hun klarede sig fantastisk,« bemærker underviseren, holder en kort pause og tilføjer med en oprigtig klang:
»Der er plads til alle.«
KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev lørdag eftermiddag kaldt ud til et forsøg på butikstyveri i Kolding Storcenter. Klokken var præcis 16.10, da anmeldelsen indløb om, at to personer havde forsøgt at stikke af med beklædningsgenstande fra en af centrets butikker. Episoden satte gang i en hurtig politiindsats, der allerede samme dag førte til anholdelser på Skovvangen i Kolding.
Det fortæller vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi søndag eftermiddag, efter at de to mænd var blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens klokken 12.00:
»Vi fik anmeldelsen om forsøget på butikstyveri lørdag eftermiddag. Kort efter kunne vi anholde de to personer på Skovvangen i Kolding. De er begge rumænske statsborgere og blev søndag fremstillet i retten,« fortæller vagtchefen.
De to mænd – en i tyverne og en i trediverne – forsøgte ifølge politiet at stjæle tøj, men nåede ikke at slippe væk med varerne, før politiet ankom. Værdien af tøjet fremgår endnu ikke, men tyveriet blev af retten vurderet til at være alvorligt nok til en straksdom med betydelige konsekvenser for de to rumænske statsborgere.
Dommeren i Retten i Horsens valgte nemlig at give begge mænd en straksdom på tyve dages fængsel, seks års indrejseforbud i Danmark og øjeblikkelig udvisning af landet.
»De fik begge en straksdom på 20 dages fængsel, seks års indrejseforbud og en straksudvisning af landet,« oplyser Torben Møller altså om rettens afgørelse.
De to mænd vil efter afsoning af fængselsdommen blive sendt ud af Danmark og må ikke vende tilbage før tidligst om seks år.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag eftermiddag klokken 17.00.
