UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:
»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.
Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.
Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:
»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«
Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.
Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.
FINANS. Middelfart Sparekasse har meddelt bankerne, at sparekassens aktiepost i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse købte den 23. juni SJF Banks aktiepost i Nordfyns Bank. I den forbindelse oplyste Middelfart Sparekasse, at de ønskede at undersøge muligheden for en fusion mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse. Samme dag meddelte Nordfyns Bank i en selskabsmeddelelse, at bankens bestyrelse så positivt på interessen for en mulig fusion. Ifølge Nordfyns Banks indledende udmeldinger har der været konstruktive drøftelser mellem parterne.
Nordfyns Bank har for nylig meddelt Middelfart Sparekasse, at banken har besluttet at indstille dialogen om en mulig fusion. Middelfart Sparekasse har som følge heraf umiddelbart efter meddelt både Nordfyns Bank og Fynske Bank, at sparekassens aktiepost på 25,9 procent af aktiekapitalen i Nordfyns Bank ikke er til salg.
Middelfart Sparekasse bakker således ikke op om en fusion mellem Nordfyns Bank og Fynske Bank.
Middelfart Sparekasse har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det viser en ny undersøgelse fra LandboUngdom, der sætter fokus på trivslen blandt unge i landdistrikterne.
Undersøgelsen afslører, at hele 88 procent af de unge på landet er tilfredse med deres bopæl. Desuden forestiller to ud af tre sig en fremtid, hvor de fortsætter med at bo der. Naturen, friheden og det stærke fællesskab spiller en stor rolle for deres tilfredshed, fortæller formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, der selv bor på Fyn.
»I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige,« siger Christian Orthmann.
Frivillighed styrker sammenholdet
Noget af det, som især kendetegner unge på landet, er deres store engagement i frivilligt arbejde. Hele 52 procent af de unge mellem 15 og 25 år deltager i frivilligt arbejde, mens landsgennemsnittet for unge mellem 16 og 35 år kun er 36 procent.
Christian Orthmann mener, at netop frivilligheden er afgørende for, at der fortsat er liv i landdistrikterne.
»Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,« siger han.
Frivilligheden har desuden en positiv effekt på de unges trivsel. De frivillige unge oplever nemlig også, at de i højere grad har indflydelse på samfundets beslutninger – hele 14 procent højere end unge, der ikke deltager i frivilligt arbejde.
»Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det,« forklarer formanden.
Data til undersøgelsen er indsamlet af LandboUngdom fra februar til maj 2025 blandt unge, som bor i byer med maks. 5.000 indbyggere.
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.
Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.
I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.
Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.
Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.
Her er det samlede program for dagen:
Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849 Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads
Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til DGI’s store landsstævne. Men mellem smilende gymnaster, begejstrede håndboldspillere og byens summende liv har en helt anden fortælling fundet sin plads. En fortælling om ro, om folkesundhed, og om at mærke livet under huden.
Her spiller Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH) en afgørende rolle. Ikke ved at bidrage med sveddryppende sportspræstationer, men ved at skabe rum for pauserne mellem dem. Det sker i tæt samarbejde med Vejle Kommune, især gennem Folkesundhed Vejle, som har valgt SOSU FVH som partner til at sætte fokus på mental sundhed under de festlige begivenheder.
Lars Ulrik Pedersen, projektudvikler i Folkesundhed Vejle, forklarer, hvordan samarbejdet med SOSU FVH begyndte på en næsten tilfældig måde. Kommunen har i flere år arrangeret et helt særligt stævne kaldet ROL – De Rare Olympiske Lege – hvor personer med udviklingshæmning konkurrerer i discipliner som at kaste med kosteskaft. I den forbindelse havde kommunen fået øjnene op for SOSU-elevernes særlige evne til at skabe den gode atmosfære og nærvær.
»Vi har i mange år brugt en klasse fra SOSU-skolen til at hjælpe ved ROL. Eleverne er sindssygt dygtige til det, fordi de har en rigtig god forståelse for målgruppen. De er fantastiske til at skabe stemning. Hvis en deltager ikke rammer bolden i spanden, så sparker de den bare lidt tættere på. Når det lykkes, får man præmien, og alle bliver glade,« fortæller Lars Ulrik Pedersen entusiastisk.
Denne erfaring førte ham til SOSU FVH for at finde en ny måde at samarbejde om folkesundhed ved det store landsstævne i Vejle. Han foreslog et partnerskab omkring skolens faciliteter, men det udviklede sig hurtigt til noget større. SOSU-skolen foreslog selv, at deres lokaler kunne blive ramme for et særligt rum, hvor landsstævnets gæster kunne trække sig tilbage og mærke hvilepulsen. Sådan opstod Recharge.
»Jeg har aldrig prøvet før at lave et sted, hvor man kan mærke hvilepulsen og komme helt ned og prøve at mærke sig selv. Det er første gang, vi prøver det til landsstævne. SOSU FVH sagde straks; det er en god idé, det skal vi prøve. Det har været helt fantastisk,« siger Lars Ulrik Pedersen.
Jacob Bro, direktør på SOSU FVH, supplerer med at fremhæve skolens rolle som et naturligt samlingspunkt. Ikke kun på grund af dens geografiske placering midt i begivenhederne, men også på grund af skolens ambition om at brede sundhedsbegrebet ud. At vise, at sundhed handler om andet og mere end fysisk aktivitet.
»Vores rolle er primært at være en del af en stor folkefest. Vi har kigget på, hvordan en social- og sundhedsskole kan samarbejde med landsstævnet. Vi valgte en mangfoldighedsvinkel, hvor vi tager fat i mental sundhed og behovet for et pusterum. Vi vil gerne give et bredere billede af, hvad folkesundhed kan være,« forklarer direktøren.
Samarbejdet mellem SOSU FVH og kommunen har således flere lag. Lars Ulrik Pedersen beskriver relationen som en klar gevinst for begge parter, en såkaldt »win-win-situation«.
»Vi får nogle unge mennesker, som får mulighed for at prøve kræfter med konkrete aktiviteter for personer med udviklingshæmning. Som SOSU-assistent er der normalt stor fokus på de praktiske opgaver, men her får eleverne også lov at opleve, hvor stor betydning det har at kunne skabe glæde, stemning og fællesskab. De får virkelig mulighed for at mærke, hvordan det er at skabe den slags oplevelser,« siger Lars Ulrik Pedersen.
Han fremhæver samtidig, at det for kommunen er mindst lige så givende, fordi eleverne kommer med den helt rigtige forståelse og entusiasme.
»Vi får nogle dygtige unge mennesker, som har forståelse for målgruppen og virkelig brænder for opgaven. Generelt gør vi faktisk meget ud af at samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner som SOSU-skolen, når vi arbejder med folkesundhed. De unge kommer med friske perspektiver og nye idéer, og det er guld værd for os,« tilføjer han.
For SOSU FVH betyder deltagelsen ved arrangementer som landsstævnet i Vejle også en mulighed for at markere sig i lokalsamfundet. At vise, hvordan skolen arbejder med folkesundhed i praksis – og måske endnu vigtigere at understrege, at sundhed er langt mere end blot et kondital.
»Den brede forståelse af sundhed arbejder vi med hver dag på vores skole, og derfor var landsstævnet en oplagt mulighed for at fremhæve den mentale del af sundhedsbegrebet. Når det gælder fremtidige arrangementer, ser vi bestemt også os selv som en samarbejdspartner, når der holdes folkefester i de byer, hvor vores skole ligger,« lyder det fra Jacob Bro.
I sidste ende rækker samarbejdet mellem SOSU FVH og kommunen langt ud over landsstævnet. Det skal vise, at Vejle er en by, hvor folk står sammen, og hvor lokale institutioner gerne træder frem og deltager aktivt, når store begivenheder som landsstævnet kommer til byen. Som Lars Ulrik Pedersen udtrykker det, står man i Vejle side om side og er glade for at byde folk velkommen.
»Jeg håber, vi kan vise, at Vejle er en by, hvor alle bidrager. Vi står ikke på ryggen af hinanden, men side om side, og alle er med til at løfte opgaverne. Vi er glade for at byde folk velkommen, og jo flere vi samarbejder med, jo bedre bliver det,« slutter han.
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de såkaldte DIF get2sport-foreninger steget med hele 21 procent, fra 14.426 til 18.242 medlemmer blandt de 0-18-årige. Det viser DIF og DGI’s medlemstal.
Sommerferien betyder samtidig fodboldskoler rundt om i landet, også i de udsatte boligområder, hvor DBU og DIF i fællesskab afholder såkaldte Get2 Fodboldskoler. Disse er målrettet børn og unge i områder med særlige sociale udfordringer, og i år kan næsten 1800 børn og unge opleve glæden ved fodbold.
Ifølge DIF’s næstformand, Frans Hammer, er den positive udvikling resultatet af en langsigtet, vedholdende indsats:
»Der er virkelig sket en ændring de seneste år. Foreningslivet har ikke tidligere været en naturlig del af kulturen i mange hjem i udsatte boligområder, men gennem et opsøgende arbejde har mange nu fået øjnene op for glæden og værdien i idrætsforeningerne. Fodboldskolerne fungerer som et fremragende udstillingsvindue, hvor både børn og forældre oplever fællesskabet og forhåbentlig også fortsætter i foreningerne efter sommerferien,« siger Frans Hammer.
Flere piger med i fællesskabet
Blandt pigerne, der tidligere var særligt underrepræsenterede, er der også sket en flot fremgang på hele 24 procent. En målrettet indsats med særligt opsøgende arbejde hos forældrene har gjort, at langt flere piger nu dyrker idræt i foreningsregi.
Mere end blot idræt
Tidligere undersøgelser fra VIVE har dokumenteret positive effekter af idrætsforeningernes arbejde i udsatte boligområder. Børnene oplever blandt andet større livsglæde, selvtillid og markant mindre ensomhed, når de deltager aktivt i foreningslivet.
»Det altoverskyggende formål er selvfølgelig, at børnene bliver glade, får smil på læben og sved på panden. Men vi kan samtidig se, at det også smitter positivt af på børnenes trivsel andre steder, eksempelvis i skolen. Det er afgørende med gode og positive fællesskaber, særligt i disse områder,« pointerer Frans Hammer.
Fakta om DIF get2sport:
Har eksisteret siden 2005
Arbejder for at sikre et velfungerende foreningsliv i udsatte boligområder ved at støtte og aflaste frivillige kræfter i idrætsforeningerne.
Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet.
Nordea-fonden støtter indsatsen med 19 millioner kroner i perioden 2023-2025.
Midlerne anvendes blandt andet til opsøgende aktiviteter, der skal få flere piger med i get2sport-foreningerne, mikrofodboldskoler for de yngste børn samt sociale aktiviteter for både børn og voksne.
KRIMI. En 29-årig mand fra Fredericia blev tirsdag idømt ni måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen faldt blandt andet for flere indbrud begået i både Vejle og Fredericia samt for en grov episode, hvor manden forsætligt påkørte en cyklist på en cykelsti.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi onsdag.
Den 29-årige mand var tiltalt og nu dømt for flere forhold, hvor særligt påkørslen af cyklisten var en alvorlig hændelse, som retten vurderede som forsætlig fareforvoldelse.
Efter domsafsigelsen udbad den dømte sig betænkningstid med henblik på eventuelt at anke dommen.
Politiet har ikke offentliggjort yderligere detaljer om episoderne eller offerets tilstand efter påkørslen.
FJERNVARME. Fra den 1. juli 2025 er prisloftet på overskudsvarme ophævet. Det er en længe ventet beslutning, der bliver fejret af Dansk Fjernvarme og Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS).
Prisloftet blev indført som en midlertidig regulering, men endte med at forsinke mange energiprojekter unødigt. Nu kan disse projekter endelig realiseres og bidrage positivt til den grønne omstilling.
»Prisloftet skulle aldrig have været indført. Tiden med prisloftet har forsinket rigtig mange projekter unødigt, men de kan nu – langt om længe – blive til noget og bidrage til at løfte fjernvarmeproduktionen ind i en mere elektrificeret og grøn fremtid,« lyder det fra Dansk Fjernvarme.
Afskaffelsen af prisloftet giver især Trekantområdet en række nye muligheder. Jens Larsen, projektchef ved Trekantområdets Varmetransmissionsselskab I/S (TVIS), understreger, at beslutningen gør det muligt at genoptage flere konkrete projekter, der tidligere har været sat på pause:
»Det er potentielt cirka 40 MW varme, som svarer til opvarmningen af cirka 10.000 husstande, som nu kan udnyttes. Samtidig kan virksomheder i samarbejde med TVIS effektivisere deres processer og få en økonomisk fordel ved at sælge overskudsvarmen til fjernvarmesystemet,« siger Jens Larsen.
Elektroner og termisk energi spiller tæt sammen, og overskudsvarmeprojekter hæver ofte temperaturen på det sidste stykke til industrielt procesbehov. Derfor ser TVIS store fordele ved, at prisloftet nu er væk, da det åbner nye døre for sektor-kobling og bedre udnyttelse af energi.
»Afskaffelsen af prisloftet er en sejr for den grønne omstilling. Det letter arbejdet med effektiv energianvendelse, som kommer både virksomheder og borgere til gavn,« siger Jens Larsen.
I TVIS-området indgår kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart, hvor mange lokale virksomheder og institutioner nu kan se frem til nye muligheder for grøn energiudnyttelse.
Med prisloftet fjernet er vejen dermed banet for en mere effektiv udnyttelse af overskudsvarme og bedre rammevilkår for fjernvarmen – til gavn for både økonomien og klimaet.
TREKANTOMRÅDET. Kommunerne i Trekantområdet har taget endnu et vigtigt skridt mod en fælles fremtid. De syv kommuner i området – Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev, Middelfart, Billund og Vejen – har nu alle vedtaget en ny fælles kommuneplan, som skal sætte retningen for den fremtidige udvikling af regionen i perioden 2025-2036.
Siden 2004 har Trekantområdets kommuner samarbejdet om at udarbejde en fælles kommuneplan, og regionen er stadig den eneste i landet, der har et så tæt samarbejde om planlægningen af udviklingen.
I den seneste planperiode har kommunerne haft særligt fokus på at finde fælles løsninger inden for udbygningen af vedvarende energi, fremtidens energiforsyning og en balanceret brug af landskabet. Disse emner spiller både en central rolle i den grønne omstilling og udviklingen af bæredygtige lokalsamfund.
Jens Ejner Christensen, borgmester i Vejle Kommune og bestyrelsesformand for Trekantområdet Danmark, fremhæver samarbejdets betydning:
»At lave en fælles kommuneplan, hvor syv kommuner bliver enige om en strategisk retning, er en stor opgave. Men vi oplever igen, at Trekantområdets kommuner ønsker samarbejdet, og at det skaber værdi for både den enkelte kommune og hele området.«
Samarbejde skaber resultater
Udarbejdelsen af kommuneplanen sker i tæt samarbejde mellem kommunernes planchefer og sekretariatet hos Trekantområdet Danmark. Marianne Wolff Lundholt, direktør i Trekantområdet Danmark, sender en stor anerkendelse til alle involverede medarbejdere:
»Det er sekretariatets opgave at bidrage til, at samarbejdet mellem de syv kommuner og deres medarbejdere planlægges og eksekveres effektivt. Arbejdet med kommuneplanen er et fantastisk eksempel på teamwork, så jeg vil gerne sende en stor tak til vores kolleger ude i kommunerne for deres positive tilgang og store engagement.«
Den fælles kommuneplan fastlægger de fysiske rammer for Trekantområdets fremtidige udvikling og bestemmer reglerne for, hvordan arealerne i kommunerne kan anvendes. Det betyder, at erhvervslivet sikres ensartede rammevilkår i alle kommunerne, hvilket giver optimale betingelser for placering af nye virksomheder, boligbyggeri og udbygning af vedvarende energianlæg.
Med den nye plan er der skabt en styrket koordinering om fysiske rammer for energiprojekter, samtidig med at hensynet til naturen, drikkevand og landskabets karakter bevares. Dette sikrer en balance mellem behovet for vækst og udvikling og beskyttelsen af naturen til gavn for både borgere, virksomheder og miljøet.
Udover den fælles overordnede plan udarbejder hver kommune også en lokal kommuneplan, der tager udgangspunkt i lokale forhold og behov. Den fælles kommuneplan løber over en periode på 12 år, men revideres hvert fjerde år af byrådene i de syv kommuner.
KRIMI. Sommeren er en dejlig tid med grillfester, lange, lune aftener og rigelige mængder alkohol. Men sommerens festlige aktiviteter betyder også en betydelig stigning i antallet af spritulykker på de danske veje.
Hele tre ud af ti alvorlige spritulykker finder sted i månederne juni, juli og august. Det viser nye tal fra Vejdirektoratet, som netop er offentliggjort af Rådet for Sikker Trafik.
I perioden 2020 til 2024 kom 985 personer alvorligt til skade eller mistede livet i spritulykker. Ud af dem skete hele 297 – næsten hver tredje ulykke – i sommermånederne. Det understreger, at der er en markant overrepræsentation af ulykker om sommeren sammenlignet med resten af året.
»Sommeren er fyldt med grillfester, festivaler og sociale arrangementer, hvor mange nyder de lyse aftener med alkohol. Desværre betyder det også, at nogle sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, hvilket er et alvorligt problem. Tænk over hvordan du kommer hjem, inden du tager afsted til en festlig aften og sig tydeligt fra, hvis andre i selskabet vil køre bil med for høj promille,« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
Han peger samtidig på, at en helt ny lovgivning nu stiller endnu skrappere krav til helt unge bilister. Fra 1. juli er promillegrænsen nemlig sænket til 0,2 for nye bilister, der har haft kørekort i mindre end tre år.
»Det er positivt, at der bliver sendt et klart signal til nye bilister om, at alkohol og bilkørsel ikke hænger sammen. Nye bilister mangler erfaring og rutine, og deres evne til at køre bil bliver påvirket negativt ved selv lave promiller, så derfor er det godt, at nye bilister møder et klart signal om ikke at blande alkohol og kørsel,« siger Jakob Bøving Arendt.
Tallene fra Rigspolitiet viser også, at flere bliver sigtet for spritkørsel i sommerperioden. I juli måned alene står for næsten 10 procent af alle sprit-sigtelser gennem året – og det selvom mange danskere i juli holder ferie uden for landets grænser.
»Vi oplever hver sommer, at der er trafikanter, som drikker for meget og sætter sig ind bag rattet. Derfor kontrollerer vi naturligvis trafikanter, som vi mistænker for at have spiritus i blodet, og det resulterer i både frakendelser af kørekortet og store bøder. Vi skal have stoppet spritbilisterne, inden det går galt, så derfor har vi fokus på området,« lyder det fra politiassistent Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.
Både politiet og Rådet for Sikker Trafik opfordrer alle til at tage ansvar, hvis man ser nogen, der vil køre bil efter at have drukket alkohol. Gode råd kan være at tilbyde vedkommende overnatning, ringe efter en taxa, eller kontakte politiet.
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena.
Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte...
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen.
Ifølge en ny analyse fra...
KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag...
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen...
