Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0

REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden af deres pas i god tid før afrejse.

Hvert år oplever politiet rejsende, der først ved ankomsten til Billund Lufthavn opdager, at passet er udløbet eller ikke har den nødvendige gyldighedsperiode tilbage.

»Vi oplever hvert år borgere, der først ved ankomsten til lufthavnen eller ved gaten opdager, at deres pas er udløbet. Vi vil naturligvis gerne hjælpe folk med at komme på ferie, men det er som udgangspunkt den rejsendes eget ansvar at have et gyldigt pas,« siger fg. vicepolitiinspektør Jesper Brian Jensen fra Grænsekontrolenheden ved Sydøstjyllands Politi.

Siden midten af juni har Sydøstjyllands Politi alene i Billund Lufthavn udstedt omkring 80 midlertidige pas. Men det er ikke sikkert, man kan nå flyet, hvis passet skal laves i sidste øjeblik. Hvert pas tager tid at fremstille, og der kan hurtigt opstå ventetid.

Politiet opfordrer derfor borgerne til både at kontrollere passets udløbsdato og til at sætte sig godt ind i reglerne for det land, man rejser til. Eksempelvis kræver Tyrkiet, at passet er gyldigt i op til 150 dage fra indrejsedatoen. Egypten stiller endnu større krav og kræver seks måneders gyldighed ved indrejse.

Skulle passet være tæt på udløb, er det vigtigt at tage kontakt til kommunens borgerservice i god tid, hvad enten man skal bruge et nyt eller et midlertidigt pas.

»Vi hjælper så godt vi kan, men vores muligheder er ikke ubegrænsede. Derfor er vores klare opfordring: Tjek dit pas nu. Det tager kun et øjeblik og kan spare dig for mange frustrationer senere,« slutter Jesper Brian Jensen.

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

0

KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente løsning, der blandt andet består af en betonmur og en flytbar mur, skal beskytte midtbyen mod oversvømmelser fra fjorden, når stormflod rammer.

Projektet kommer efter, at politikerne tidligere på året droppede en midlertidig løsning med såkaldte watertubes – store, oppustelige vandrør, der skulle placeres midlertidigt ved varslet højvande. Kommunens projektleder, Lars Guldager, forklarer, at watertubes simpelthen viste sig for usikre i praksis:

»Det er en meget krævende opgave at beskytte en så lang strækning med watertubes. De skal sættes op, tjekkes og fyldes med vand inden oversvømmelsen, og bagefter skal de tømmes, pakkes ned, tørres og opbevares. Ved stormfloden i efteråret 2023 oplevede vi desuden, at en watertube gik i stykker, hvorefter vandet strømmede ind. Derfor er vi langt bedre tjent med betonmuren og den flytbare mur,« understreger han.

Betonmur sikrer mod stigende vandstand

Den nye betonmur bygges langs størstedelen af sydkajen og bliver 60-100 cm højere end den eksisterende kajkant. Muren er konstrueret til at modstå en vandstigning på op til 2,50 meter over normal vandstand, hvilket svarer til en såkaldt 100-årshændelse om 40 år.

»Muren bliver udført sådan, at skibe stadig kan lægge til ved kajen og laste eller losse henover muren,« forklarer Lars Guldager.

Flytbar mur øger fleksibiliteten

På en ca. 200 meter lang strækning langs inderhavnen, over Jens Holms Vej og øst for spillestedet Godset, etableres fundamenter til en flytbar mur. Denne kan sættes op med få timers varsel, når meteorologerne advarer om høj vandstand. Løsningen består af stolper og aluminiumsplanker, der hurtigt kan monteres og afmonteres igen, og kan beskytte mod vandstande helt op til 2,80 meter.

»Den flytbare mur er meget fleksibel, fordi vi kan justere dens højde efter den varslede vandstand. Når faren er ovre, fjernes muren helt, så den ikke generer i dagligdagen,« siger Lars Guldager.

Integreret med pumpesluse-anlæg

Den nye højvandssikring er designet i samspil med det store pumpesluse-anlæg, som Blue Kolding og Kolding Kommune opfører ved Marina Syd ved udmundingen af Kolding Å. Uden muren ville pumpeslusen ikke alene kunne sikre midtbyen effektivt, da vandet ville kunne løbe uden om anlægget.

»Vi kunne teoretisk have placeret muren anderledes, langs nordsiden af Kolding Å og videre langs Trindholmsgade, Østerbrogade og Jens Holms Vej, men det ville blive langt dyrere, mere kompliceret og sværere at udføre grundet jordbundsforholdene,« forklarer Lars Guldager.

Private må selv sikre sig

Nordhavnen er ikke inkluderet i højvandssikringen. Her må virksomheder og borgere selv tage ansvar for at sikre deres ejendomme mod oversvømmelse. Kommunens primære opgave er at beskytte infrastrukturen og offentlige bygninger.

Den samlede investering for højvandssikringen og pumpesluse-anlægget beløber sig til omkring 160 millioner kroner. Hele projektet forventes at stå klar i november 2025.

Mistænkt serie-indbrudstyv fanget på stjålet cykel skal fremstilles i dag – var også ulovligt i landet

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi kunne natten til torsdag anholde en 40-årig rumænsk mand, som mistænkes for at stå bag flere indbrud og mistænkelige hændelser i Almind de seneste dage. Manden skal fremstilles i grundlovsforhør allerede her torsdag formiddag.

Anholdelsen sker, efter at politiet gennem flere dage har efterforsket sager om mystiske hændelser og indbrud i Almind. Blandt andet på Stagebjergparken, hvor en mand natten til mandag blev fanget på video, mens han forsøgte at åbne vinduer.

Efterfølgende modtog politiet tirsdag aften klokken 21.17 en anmeldelse om endnu en mistænkelig hændelse, denne gang på Hedevej, hvor en person sneg sig ind i en villa gennem en ulåst bagdør. Også her var der gode overvågningsbilleder.

Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd blev politiets efterforskning afgørende hjulpet på vej af videomaterialet:

»Der var noget rigtig god videoovervågning ude fra Hedevej, og det har vi efterforsket videre på. I nat lykkedes det så for os at anholde en mand ude på Vejlevej, nogle få hundrede meter fra Hedevej, hvor han kørte rundt på en brugsstjålet cykel.«

Men historien stopper ikke der. Den anholdte viser sig at være en gammel kending af politiet.

»Der er tale om en rumæner på 40 år, som vi tilbage i 2019 fangede for noget berigelseskriminalitet. Dengang blev han dømt og efterfølgende udvist af landet i seks år. Så én ting er, at vi mistænker ham for at stå bag disse indbrud, men han befinder sig også i Danmark ulovligt,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet mistænker manden for at stå bag begge hændelser i området, men efterforskningen fortsætter, og der skal nu ses nærmere på bevismaterialet fra de seneste dage.

»Han skal fremstilles i grundlovsforhør her torsdag formiddag,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Undervejs i efterforskningen har politiet bemærket, at borgere har delt billeder og videooptagelser af mistænkelige personer på Facebook. Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen har derfor tidligere opfordret til, at man undlader at dele sådant materiale offentligt og i stedet tager direkte kontakt til politiet, da deling uden samtykke kan være ulovlig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Når myndighederne løber med falske rygter

Foto: AVISEN

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Brød ind gennem hegnet: Tyve har været på rov hos Hansenberg

0

KRIMI. Skolen Hansenberg på C.F. Tietgensvej i Kolding fik mellem tirsdag eftermiddag og onsdag morgen ubudne gæster. Tyvene slap væk med flere dyre elværktøjer.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen om indbruddet onsdag morgen klokken 07.30. Ifølge politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd er indbruddet sket i tidsrummet fra tirsdag den 8. juli klokken 15.00 til onsdag den 9. juli klokken 06.45.

Gerningsmændene havde gjort sig umage for at komme ind på skolens område. De havde klippet hul i et hegn på skolens vestlige side og havde derefter målrettet bevæget sig mod et aflåst skur.

»De har skaffet sig adgang til skolens område ved at klippe hegnet op, hvorefter de har brudt et aflåst skur op og stjålet flere forskellige typer værktøj,« fortæller Kenneth Skytte Nielsen.

Politiet oplyser, at der især er tale om elværktøj af høj værdi, og at gerningsmændene specifikt er gået efter maskiner fra mærket Husqvarna.

»Gerningsmændene har blandt andet stjålet en elhækkeklipper, en stanghækkeklipper og en elmotorsav. Derudover har de taget to batterier og en oplader med – alt sammen af mærket Husqvarna. Udover værktøjet er der også blevet stjålet en kompressor af ukendt mærke,« fortæller politikommissæren.

Tyvenes hærværk stoppede dog ikke med værktøjet. En hvid VW Caddy, der holdt parkeret på skolens område, fik knust bagruden med en sten. Politiet undersøger fortsat, om gerningsmændene også har forsøgt at stjæle værdier fra bilen.

Onsdag formiddag var politiet til stede på Hansenberg for at undersøge gerningsstedet nærmere. Her blev der blandt andet sikret DNA-spor fra skuret.

»Vi har forsøgt at sikre DNA-spor fra skuret, som blev brudt op. Derudover har vi sikret os videoovervågningsmateriale, som vi håber kan hjælpe os videre i efterforskningen,« forklarer Kenneth Skytte Nielsen, som dog endnu ikke vil kommentere yderligere på indholdet af optagelserne.

Har du set noget mistænkeligt nær skolen på C.F. Tietgensvej i det nævnte tidsrum, kan du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Bøde-regn i gågaden: Politiet slog hårdt ned på ulovlig kørsel

0

KRIMI. Politiet havde tirsdag formiddag ekstra travlt i Koldings gågade. I en målrettet færdselsaktion, der strakte sig over blot to timer mellem klokken 10.15 og 12.15, måtte ordensmagten udstede hele 25 bøder til cyklister, bilister og folk på løbehjul, som ikke overholdt reglerne.

Det fortæller politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

»Vi var til stede i to timer i gågaden, og i løbet af den tid blev der lavet 25 sager. Det fordeler sig på ulovlig kørsel med elløbehjul, cykler og biler. Samlet set blev der skrevet bøder for omkring 11.000 kroner,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Særligt elløbehjul viste sig at være en udfordring. Her blev syv personer sigtet for ulovlig kørsel, mens yderligere seks cyklister fik en bøde. Derudover måtte politiet også sigte tre bilister; to for ulovlig kørsel i gågaden og én for ulovlig parkering.

Aktionen i gågaden var ifølge politikommissæren ikke planlagt lang tid i forvejen, men blev iværksat på baggrund af flere henvendelser fra borgere, der løbende havde undret sig over køretøjer i gågadeområdet.

»Det var ikke noget, vi havde planlagt længe, men noget, vi besluttede samme morgen, fordi vi ofte får henvendelser fra borgere, der spørger, om det er tilladt at cykle eller køre på elløbehjul i gågaden. Vi ville derfor selv ned og se, hvordan det stod til,« siger Kenneth Skytte Nielsen.

Han understreger samtidig, at politiet sagtens kan finde på at gennemføre lignende aktioner igen – også i andre byer i politikredsen, hvis der viser sig at være behov for det.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag morgen klokken 09.00.

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

0

ÆLDRE. Antallet af borgere over 80 år i Trekantområdet vil stige markant de kommende år. Alene i Middelfart vil stigningen frem mod år 2040 være på hele 61 procent, mens antallet i Vejle og Kolding vil vokse med omkring 50 procent. Det viser helt nye tal fra Dansk Industri (DI) Trekantområdet.

I dag bor der cirka 2.700 ældre borgere over 80 år i Middelfart Kommune. Om 15 år vil det tal være steget til cirka 4.350. I Vejle Kommune stiger tallet fra de nuværende 6.550 til cirka 9.800, mens Kolding Kommune vil opleve en vækst i antallet af ældre på 49 procent. Også Fredericia Kommune står over for en markant stigning med 45 procent flere ældre over 80 år.

»Det er en stor opgave for kommunerne. Selvom 15 år kan synes som langt ude i fremtiden, er det i den sammenhæng kort tid til i en årrække både at reservere penge i kommunekassen til byggeriet af flere plejehjem og samtidig få plads til de mange byggerier i anlægsrammen,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun understreger, at kommunerne hvert år aftaler med staten, hvor meget de må bruge på byggeri og anlæg. Kommunerne er derfor underlagt en ramme, der begrænser, hvor mange penge der må bruges på for eksempel nye plejehjem, ældreboliger eller renoveringer.

Ifølge DI Trekantområdet kan friplejehjem være løsningen, som kommunerne bør kigge nærmere på. Friplejehjem drives af private aktører, og det vil ifølge DI kunne aflaste kommunernes økonomiske pres og give borgerne flere valgmuligheder.

»Det er oplagt, at vores kommuner her i Trekantområdet ser på muligheden for i højere grad at lade private aktører bygge og drive friplejehjem. Så kan kommunerne i stedet prioritere at bruge anlægsrammen på alle de andre ting, som de også skal løse. Det gælder for eksempel forebyggelse af oversvømmelser, energirenovering, ny asfalt på de kommunale veje og hvad der ellers presser sig på af nødvendige opgaver,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun uddyber desuden, at friplejehjem også kan gavne borgerne og de pårørende ved at give mulighed for frit valg mellem kommunalt drevne og private plejehjem.

»Når private aktører i højere grad begynder at drive plejehjem, får borgerne og deres pårørende også mulighed for selv at vælge, om de foretrækker et friplejehjem eller et kommunalt drevet plejehjem. Det imødekommer den enkeltes ønsker og behov i forhold til for eksempel placering, faciliteter eller aktiviteter. Det skaber samtidig grobund for, at kommunerne kan lade sig inspirere af friplejehjemmene, for eksempel i forhold til hvordan man arbejder med velfærdsteknologi,« forklarer Pia Jakobsgaard-Iversen.

Både Middelfart og Vejle har allerede åbnet for muligheden for friplejehjem, mens Kolding Kommune er på vej med et nyt friplejehjem. Ifølge Pia Jakobsgaard-Iversen er det derfor vigtigt, at de gode erfaringer deles, og at Fredericia også overvejer at åbne op for flere private tilbud.

»Jeg kan kun opfordre til, at Middelfart, Kolding og Vejle fortsætter af samme spor, og at Fredericia ser på erfaringerne fra de andre kommuner og begynder at invitere private aktører ind. Derudover vil jeg også opfordre til samarbejde på tværs af kommunegrænser, så hver enkelt kommune ikke skal opfinde alt alene,« afslutter Pia Jakobsgaard-Iversen.

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

0

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

0

KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

0

TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.

Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.

I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.

Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.

»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.

»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.

Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.

»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.

KIF tog første stik i kampen om oprykningsduel

0
KIF Kolding tog første stik i kvalifikationsspillet med en 34-30-sejr over Aarhus Håndbold fredag aften i AL Sydbank Arena. Foran 2744 tilskuere fik hjemmeholdet det...

Middelfart tabte igen

Nu kan man se, hvem man går hånd i hånd med på Kærlighedsstien

0
LOKALT. Er man til en aftentur langs Slotssøen nedenfor Koldinghus, er oplevelsen blevet en smule bedre. Kolding Kommune har udskiftet de gamle og nedslidte...

Markant stigning i olietrafik gennem danske farvande vækker bekymring

0
Mængden af olie, der fragtes gennem danske farvande, er steget markant de seneste år, og det vækker bekymring i shippingbranchen. Ifølge en ny analyse fra...

Verden kommer til Kolding: Teaterfolk fra 17 lande fylder byen i april

0
KULTUR. Når Kolding om to uger forvandler sig til festivalby, sker det med teater i centrum. Fra den 23. til den 26. april løber...

Butikstyv varetægtsfængslet til 7. maj: Indrejst trods forbud

0
KRIMI. Den 39-årige rumænske statsborger, der onsdag blev anholdt for butikstyveri i H&M i Kolding Storcenter, er ved grundlovsforhøret ved Retten i Kolding torsdag...

Coop er stadig i minus — trods snakken om fremgang

0
Coop Danmark præsenterede torsdag sit årsregnskab for 2025. Adm. direktør Thor Skov Jørgensen taler om »flot fremgang i alle dele af forretningen«. Men bundlinjen...