LEDER: Forvaltningens valg

0

Politikerne taler om lederskab – men mange ender som budbringere for deres egne embedsmænd.

Der er valg om få uger. Men når man ser på, hvordan kommunerne faktisk fungerer, er det svært ikke at stille spørgsmålet:

Er det egentlig politikerne, der skal vælges – eller forvaltningerne, der skal bekræftes?

I by efter by gentager mønstret sig.

Politikerne lover forandring, men ender med at administrere.

Forvaltningerne skulle rådgive, men sætter i stedet retningen.

Og borgerne vænner sig langsomt til, at det vigtigste ikke er idéerne, men processerne.

Vi kalder det drift.

Men i virkeligheden er det magt.

Den stille magt

Forvaltningerne er rygraden i det lokale Danmark. De ved alt, de kan alt, og uden dem bryder alt sammen.

Men i flere kommuner – også her – har embedsværket fået så meget indflydelse, at demokratiet begynder at stå på tåspidser.

Beslutninger træffes ikke længere i politik, men i PowerPoint.

Svarene på borgernes spørgsmål leveres af afdelinger, ikke af mennesker.

Og det sprog, der skulle bygge bro, er blevet erstattet af formuleringer som:

“Der er ikke umiddelbart økonomisk råderum.”

“Vi anbefaler at afvente.”

Det lyder ansvarligt.

Men det føles magtesløst.

Når politikerne glemmer, hvorfor de blev valgt

Når man taler med politikerne, siger de én ting.

Når de har været forbi forvaltningen, siger de noget andet.

De finder nye forklaringer.

De får nye forbehold.

De glemmer, hvad borgerne fortalte dem.

De glemmer, hvad de selv lovede.

Og vigtigst af alt: De glemmer, hvem der egentlig valgte dem.

For de blev ikke valgt til at gentage, hvad embedsmændene siger.

De blev valgt til at lede – til at tænke, vælge og stå fast.

Forvaltning betyder, at man varetager noget på andres vegne.

Men i dag er rollerne byttet om.

Det er borgerne, der varetages – og forvaltningen, der bestemmer.

Den professionelle lydighed

Flere lokalpolitikere taler i dag som deres egne embedsmænd.

De citerer notater i stedet for værdier.

De frygter fejl mere, end de tør håbe på fremskridt.

Og forvaltningen belønner den adfærd.

Den, der roser, får indflydelse.

Den, der spørger, får stilhed.

Sådan bliver mod til lydighed, og politik til administration.

Demokratiets spejl

Forvaltningerne har ikke taget magten.

De har fået den.

Af politikere, der hellere vil være vellidte i systemet end tydelige for borgerne.

Af vælgere, der er blevet så trætte af kaos, at de foretrækker stabilitet frem for retning.

Og af medier, der hellere dækker drama end drift.

Men et demokrati uden uenighed bliver til rutine.

Og et byråd uden visioner bliver bare en dyr arbejdsplads.

Politikere skal ikke forvalte – de skal lede

Politik handler ikke om at sige, hvad der kan lade sig gøre.

Det handler om at sige, hvad der skal gøres – og derefter tage ansvaret for det.

Forvaltninger skal udføre, ikke opfinde.

De skal kvalificere, ikke beslutte.

Og de skal hjælpe med at gøre politik til virkelighed – ikke erstatte den.

Hvis ikke den balance genoprettes, vil dette valg, som så mange før det, blive endnu et forvaltningens valg.

Et valg, hvor kandidaterne siger alt det rigtige – og overlader styringen til systemet, når stemmerne er talt.

Så kører kommunen videre.

Med omtanke.

Med ordentlighed.

Og uden retning

Simone de Lemos bliver ny Social- og Handicapchef i Kolding Kommune

0

Kolding Kommune har fundet sin nye Social- og Handicapchef. Valget er faldet på Simone de Lemos, som med mange års erfaring fra både driften og de strategiske niveauer skal stå i spidsen for et område, der arbejder tæt sammen med både borgere, medarbejdere og civilsamfund.

Et enigt ansættelsesudvalg pegede på de Lemos som den rette kandidat, og Social- og Arbejdsmarkedsdirektør Nicolai Dupont Heidemann er tilfreds med valget.

»Med Simone får vi en dygtig og erfaren chef, der gennem sit arbejdsliv har bevist, at hun mestrer det at skabe udvikling. Derfor er vi også glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Simone. Med hende ansætter vi en chef, der er enormt god til at skabe resultater gennem samarbejde,« siger han.

Simone de Lemos kommer fra en stilling som Skole- og Uddannelseschef i Sønderborg Kommune, hvor hun også har fungeret som konstitueret Ungechef. Hun har arbejdet med både uddannelse, ungeindsatser og tværfaglige samarbejder og ser frem til at vende tilbage til sit oprindelige fagområde.

»Jeg ser frem til at starte i Kolding Kommune, hvor jeg er meget tiltrukket af den tilgang kommunen har til samarbejdet mellem kommune, civilsamfund og politikere. Jeg tror på, at vi opnår de bedste resultater, når vi tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om. Derfor ser jeg frem til at arbejde ud fra borgerens centrum og deler kerneværdier som Selvværd og Sammenhæng med Kolding Kommune,« siger Simone de Lemos.

Hun er uddannet pædagog og har i sit arbejdsliv både stået på gulvet på et bosted og haft lederstillinger i to kommuner. Trods den lange vej fra omsorgsarbejde til chefkontor har hun hele tiden haft Social- og Handicapområdet som sit professionelle omdrejningspunkt.

»Jeg har igennem hele mit arbejdsliv været sikker på, at jeg ville tilbage til Social- og Handicapområdet. For det fylder rigtig meget for mig at være med til at skabe det bedste liv for mennesker, der ikke kan selv. Derfor glæder jeg mig også til at komme i gang med at gøre en forskel sammen med de andre ansatte i Kolding Kommune. Både dem i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, dem ude i driften og med de andre forvaltninger. For det er gennem tværfaglige samarbejder, at vi skaber de bedste resultater,« siger hun.

Simone de Lemos er 47 år og bor i Fredericia med sin mand og deres to børn. Hun tiltræder officielt stillingen som Social- og Handicapchef i Kolding Kommune den 1. december.

78-årig cyklist døde efter påkørsel i Fredericia – 24-årig dømt for uagtsomt manddrab

0

Der er i dag faldet dom i sagen om den tragiske ulykke på Ydre Ringvej i Fredericia, hvor en 78-årig cyklist mistede livet efter at være blevet ramt af en bil i september 2024.

En 24-årig mand fra Middelfart Kommune blev torsdag ved Retten i Kolding fundet skyldig i uagtsomt manddrab, kørsel uden førerret og for at flygte fra ulykkesstedet.

Den 24-årige blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel, mens en 30-årig mand fra Nørresundby, der sad som passager i bilen, blev idømt 5 måneders ubetinget fængsel for blandt andet at have undladt at hjælpe den påkørte.

Ulykken skete lørdag den 14. september 2024 omkring klokken 17.20, hvor den 78-årige cyklist blev ramt i vognbanen for de modkørende. Den 24-årige fører og hans passager kørte fra stedet uden at standse eller hjælpe. Den ældre mand blev bragt til hospitalet, men døde få dage senere af sine kvæstelser.

Ud over de forhold, der relaterer sig til ulykken, var den 24-årige også tiltalt for i to tilfælde at have besiddet en større mængde narkotika med henblik på videresalg.

Anklagemyndigheden havde krævet 5 års ubetinget fængsel, men retten fandt ikke, at føreren havde kørt på en “særlig hensynsløs måde”, som anklagen lød.

»Det er en utrolig trist sag. Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at føreren i forbindelse med uheldet havde optrådt så uagtsomt, at kørslen skulle henføres under bestemmelsen om ”særlig hensynsløs måde”, hvilket retten ikke fandt grundlag for. Derfor endte straffen også væsentlig under den strafpåstand på 5 års ubetinget fængsel, som jeg lagde op til i min procedure,« udtaler anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen fra Sydøstjyllands Politi.

Statsadvokaten skal nu vurdere, om sagen skal ankes til landsretten.

Da den 24-årige tidligere er dømt adskillige gange for at køre uden kørekort, besluttede retten også at konfiskere bilen.

Begge de dømte udbad sig betænkningstid i forhold til, om de vil anke dommen.

Næsten 9.300 koldingenserne har stemt til Ældrerådet – digitale stemmer vinder frem

0

Næsten 9.300 borgere i Kolding har stemt til årets Ældrerådsvalg. Fem nye medlemmer får plads ved bordet, mens otte fortsætter arbejdet med at rådgive Byrådet i ældrepolitiske spørgsmål. Valgdeltagelsen er dog faldet siden sidste valg.

Kolding har nu sit nye Ældreråd på plads. Ud af 25.893 stemmeberettigede har 9.278 personer afgivet deres stemme, svarende til en stemmeprocent på 35,83 procent. Ved seneste valg i 2021 lød valgdeltagelsen på 43,2 procent, og der er dermed tale om et markant fald i deltagelsen.

Fem nye medlemmer tager plads i rådet, mens otte af de nuværende fortsætter. De nye medlemmer er Anne-Marie Olsen, Bente Thue Hansen, Dorte Søgaard Olesen, Marianne Hansen Fasterkjær og Lars Hemrich.

De otte genvalgte er Bent Ginnerskov Jensen, Molle Lykke Nielsen, Kirsten Christensen, Anni Aarestrup, Hans Jørgen Aarøe, Gunner Nielsen, Bent Ekhardt Nielsen og Laurits Kloster Kruse.

Valgets helt store stemmesluger er Bent Ginnerskov Jensen, der med 1.366 stemmer – heraf 991 digitale og 375 brevstemmer – igen sætter sig tungt på toppen af feltet. På andenpladsen følger Molle Lykke Nielsen med 1.138 stemmer, mens Kirsten Christensen bliver nummer tre med 858 stemmer.

Digitale stemmer vinder frem

72 procent af de afgivne stemmer er givet digitalt. Det er en markant stigning i forhold til valget i 2021, hvor 61 procent stemte digitalt. Det tyder på, at de ældre vælgere i stigende grad benytter sig af de digitale muligheder, selv om valgdeltagelsen samlet set falder.

I alt er der afgivet 6.704 digitale stemmer og 2.574 brevstemmer.

Ældrerådets rolle i Kolding
Ældrerådet i Kolding fungerer som et folkevalgt høringsråd for kommunens borgere over 60 år. Rådet består af 13 medlemmer, som har til opgave at rådgive Byrådet i sager, der vedrører ældrepolitikken. Byrådet skal høre Ældrerådet om alle forslag, der påvirker ældreområdet.

Det nye Ældreråd konstituerer sig i løbet af november med valg af formand og næstformand. Medlemmerne er valgt for perioden 1. januar 2026 til 31. december 2029.

Selvom Ældrerådet ikke træffer beslutninger på Byrådets vegne, spiller det en central rolle i at formidle ældres synspunkter og behov. Rådet kan komme med anbefalinger om alt fra ældrepleje og boliger til sundhed, digitalisering og transport.

Med valget af fem nye medlemmer får rådet både erfaring og nye perspektiver ind i arbejdet. Den kommende periode bliver præget af flere centrale spørgsmål på ældreområdet, herunder rekruttering af plejepersonale, udviklingen af velfærdsteknologi og balancen mellem kommunal service og borgernes egne valg.

Ældrerådet samles første gang i det nye år for at lægge linjerne for arbejdet frem mod 2029.

Venstre vil have byggekraner i gang i Kolding midtby allerede i 2026

0

Byudviklingen af Riberdyb og Holmsminde skal ikke blive endnu et langstrakt projekt på tegnebrættet, mener Venstre i Kolding. Partiet vil se handling – og byggekraner – allerede i 2026.

»Vi har ventet længe nok. Nu er det tid til handling«, siger borgmesterkandidat Jakob Ville (V).

Venstre foreslår, at området udbydes i mindre byggefelter – eksempelvis ti separate – i stedet for at overlade hele udviklingen til én stor aktør. Ifølge partiet vil det skabe variation, mangfoldighed og dynamik, hvor både private og almene aktører kan bidrage.

De almene boligselskaber opfordres til at gå forrest og kickstarte byggeriet, så Koldings midtby kan få ny energi.

Samtidig lægger Venstre vægt på kvalitet og bæredygtighed. Partiet foreslår, at der fra start tænkes i fremtidssikrede parkeringsløsninger med et nedgravet parkeringshus, der kan frigøre plads til grønne opholdsrum mellem bygningerne.

»Det handler ikke kun om tempo, men også om at skabe et område med funktionalitet, grønne værdier og høj livskvalitet«, siger Jakob Ville.

Venstre i Kolding vil have, at kommunen tager styringen i udviklingen, så planerne ikke strander i proces. Målet er at skabe et levende byområde midt i Kolding – og få de første kraner i gang allerede næste år.

Morten Hell vil bygge Kolding op med sport, kultur og samarbejde

0

Morten Hell fra Moderaterne går til valg på et klart mål. Kolding skal være en kommune, der både inspirerer, bevæger og tiltrækker – og det skal ske med bedre idrætsfaciliteter, en friere folkeskole og stærkere vilkår for erhvervslivet.

»Vi går til valg på, at vi skal have helt klart bedre idrætsfaciliteter. Vi vil gerne have den svømmehal, vi har talt om, og den skal ligge i Brandkær,« siger han. For Moderaterne er det ikke blot et lokalt ønske, men et symbol på, at Kolding skal tænke stort.

Sport og sundhed fylder meget i kandidatens vision. »Vi kan godt tænke os, at Kolding bliver en by, man kender for sine idrætsfaciliteter og kulturtilbud. Ikke bare som noget, vi klarer os fint med – men som et trækplaster, der gør kommunen attraktiv at bo i,« siger han.

Den anden store mærkesag handler om folkeskolen. Her vil Morten Hell give mere frihed til den enkelte skole. »Vi skal give mere frihed til de enkelte skoler til at tilpasse de behov, de ser som nødvendige. Det handler om at sikre, at vi undgår skolevægring og får mere trivsel. Der skal være fleksibilitet til at træffe lokale beslutninger, så man kan gøre det, der virker bedst i praksis,« siger han.

Samtidig ser han folkeskolen som en investering, der ikke behøver koste mere, men som kræver smartere prioritering. »Jeg tror ikke, det bliver dyrere at give folkeskolen mere frihed. Man kan godt forbedre tingene uden at bruge flere penge, hvis man organiserer det rigtigt,« siger han.

Den tredje mærkesag handler om erhvervslivet, som ifølge Morten Hell skal have langt bedre rammer. »Erhvervslivet skal have gode vilkår. Vi bakker op om de tiltag, der allerede er i gang, som for eksempel afskaffelsen af dækningsafgifter. Kolding skal være et sted, hvor virksomheder føler sig velkomne og kan vokse,« siger han.

Men bag politikken ligger en mere grundlæggende vision om at gøre Kolding mere interessant – både for borgere og besøgende. »Vi mangler noget, der virkelig har tiltrækningskraft. Vi har det historiske med Koldinghus og Christiansfeld, men vi mangler det moderne, der gør, at folk kommer hertil for at opleve noget. Vi skal skabe mere liv i midtbyen, mere kunst og kultur i det offentlige rum,« siger han.

Han peger på, at udviklingen af Koldings bymidte er en afgørende brik. »Vi skal have bygget flere boliger i centrum, så flere mennesker flytter ind og skaber liv. De tomme parkeringsområder kan bruges langt bedre. Det skal være fedt at bo og opholde sig midt i byen – også for studerende, der i dag tager toget ud så snart undervisningen er slut. De skal have lyst til at blive hængende,« siger han.

Morten Hell er ikke bange for at stille krav til politisk samarbejde. Han lægger vægt på dialog, gennemsigtighed og evnen til at skabe resultater sammen. »Jeg er en, der søger samarbejde. Jeg arbejder til daglig med psykiatri og sundhedsvidenskab, og jeg har en Ph.D. i sundhedsvidenskab. Jeg er vant til at samarbejde på tværs af fagligheder og interesser, og det er også sådan, jeg ser politik. Man skal kunne forhandle både opad og nedad – og dele ansvaret,« siger han.

Han mener, at det handler om at skabe en ny politisk kultur, hvor beslutninger ikke drukner i detaljer, men følges til dørs. »Jeg håber, vi får en politisk kultur, hvor vi prioriterer det, der betyder mest for borgerne – og hvor vi ikke spilder kræfter på projekter, der ikke gør en forskel,« siger han.

Hans vision for Kolding i de kommende fire år er klar. En kommune med liv i midtbyen, moderne idrætsfaciliteter og et skolevæsen, der bygger på tillid frem for kontrol. »Kolding skal være en by, man taler om med begejstring. En by, der har noget at vise frem – og hvor både børn, familier og virksomheder kan trives. Det er det, vi vil arbejde for i Moderaterne,« siger Morten Hell.

Tre biler i brand i Kolding – politiet mistænker brandstiftelse

0

DØGNRAPPORT. Natten til onsdag udbrød der brand på sammenkørselspladsen ved Ødisvej i Vonsild i Kolding Kommune. Klokken 01.06 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra en forbikørende, som havde set flammer på parkeringsområdet – og anmeldelsen viste sig at være rigtig.

»Tre biler var i brand. To af dem udbrændte helt, mens den tredje fik omfattende brandskader,« fortæller vagtchef Hans Hoffensetz.

Politiet efterforsker sagen som fortsatlig brandstiftelse.

»Der er ingen grund til at tro, at bilerne er brændt af sig selv. Der er tale om to personbiler og en tredje bil, der holdt ved siden af. Vi undersøger nu overvågning og nummerpladegenkendelse for at finde frem til gerningsmanden,« siger vagtchefen.

Ejeren af den ene bil er fra Vamdrup, mens den anden ejes af en person fra Haderslev.

Bål gik galt i Fredericia

I Fredericia måtte en 72-årig mand tirsdag eftermiddag betale en bøde for overtrædelse af beredskabsloven, efter at han havde antændt et større bål på Nyropsvej.

Manden var i gang med at brænde træværk af i forbindelse med noget arbejde, men mistede opsynet med bålet, der brændte på den anden side af bygningen.

Trafikaktion i Vonsild

Sydøstjyllands Politi gennemførte tirsdag en trafikaktion i Vonsild som følge af anmeldelser om ulovlige knallerter.

»Vi standser biler, knallerter og løbehjul. Alle fem knallerter, vi kontrollerede, viste sig at være lovlige,« siger Hans Hoffensetz.

Aktionen resulterede dog i flere sigtelser: Syv bilister fik bøde for at bruge håndholdt mobiltelefon, fem fik bøde for at køre på el-løbehjul uden hjelm, og derudover blev der uddelt bøder for manglende sele, manglende lygteføring, et barn uden sele, hastighedsovertrædelser og én sag om kørsel uden førerret.

Region Syddanmark løfter kræftområdet med 55 millioner kroner

0

SAMFUND. Kræftområdet i Region Syddanmark får et markant løft. Regionsrådet har netop godkendt, hvordan regionens andel af midlerne fra regeringens Kræftplan V skal fordeles. I alt modtager regionen 55,4 millioner kroner i 2025, som skal bruges til at styrke kræftbehandlingen og indsatsen for patienter med senfølger.

En stor del af midlerne går til at øge kapaciteten på sygehusene, især inden for brystkræft, urinvejskræft, radiologi og patologi. Samtidig bliver der sat penge af til nyt udstyr og moderne teknologi, der skal sikre hurtigere diagnosticering og bedre behandling.

Koncerndirektør i Region Syddanmark, Kurt Espersen, ser millionløftet som et vigtigt skridt mod en mere robust kræftindsats.

»Midlerne fra Kræftpakke V giver os mulighed for at styrke og løfte kræftbehandlingen på flere vigtige områder, hvor vi i perioder kan opleve udfordringer med kapaciteten i dag. Midlerne giver os mulighed for at ansætte flere specialister, indkøbe udstyr og tage nye medicintyper i brug, og så styrker vi vores senfølgeklinikker markant. Samlet set går vi i gang med en mærkbar fremtidssikring af regionens kræftbehandling, så vi har kapacitet nok til både nuværende patienter og de mange flere kræftpatienter, vi forventer at skulle behandle i fremtiden.«

Senfølger efter kræft bliver også et centralt fokusområde. Hvor regioner i resten af landet først nu etablerer senfølgeklinikker, har Region Syddanmark haft dem på plads siden 2020 og 2021 på alle fire sygehusenheder samt et kompetencecenter på Sygehus Lillebælt.

Derfor bliver midlerne nu brugt på at udbygge og styrke de eksisterende tilbud.

»Vi ved, at mere end halvdelen af kræftpatienterne får senfølger i forbindelse med deres kræftforløb. I Region Syddanmark var vi allerede tidligt opmærksomme på patienternes behov for hjælp til deres senfølger. Derfor etablerede vi senfølgeklinikker på alle vores sygehusenheder for fire-fem år siden. De nye midler giver os en god mulighed for at udbygge vores klinikker og sikre, at vi har kapacitet nok til at hjælpe de mange patienter, vi forventer vil få brug for rådgivning og behandling for senfølger efter kræft i fremtiden,« siger Kurt Espersen.

Regionen planlægger desuden at etablere en uddannelses- og rådgivningsfunktion, som skal støtte både praktiserende læger og kommunale aktører i arbejdet med kræftpatienter, der oplever senfølger.

Den endelige fordeling af midler til blandt andet palliative initiativer ventes besluttet i løbet af 2026.

Nyt ydernummer skal forkorte ventetiden i psykiatrien

0

SAMFUND. Region Syddanmark tager endnu et skridt for at styrke psykiatrien og nedbringe ventetiderne. Et nyt ydernummer er netop blevet godkendt af regionsrådet og skal placeres i den jyske del af regionen.

Med udvidelsen bliver der nu 21 psykiatriske speciallægepraksisser i Region Syddanmark. Det skal give flere patienter hurtigere adgang til udredning og behandling hos praktiserende psykiatere.

De seneste år er ventetiden i regionens psykiatri faldet fra omkring 28 til 25 uger. Det hænger blandt andet sammen med, at klinikkerne har fået mulighed for at ansætte flere sundhedsfaglige medarbejdere. Med det nye ydernummer håber regionen at fortsætte den positive udvikling.

Udvidelsen er en del af Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032, hvor der løbende skal oprettes nye ydernumre, når det er muligt at rekruttere speciallæger.

Initiativet finansieres af statens 10-årsplan for psykiatrien, der skal sikre bedre tilgængelighed og styrket behandling for mennesker med psykiske lidelser.

Flere tusinde danskere tager folkepensionen med til udlandet

0

ØKONOMI. Når pensionen udbetales hver måned, går en del af pengene ud over Danmarks grænser. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 47.200 folkepensionister i januar 2025 var bosat i udlandet. Det svarer til fire procent af alle folkepensionister.

Flest danske pensionister har slået sig ned i Sverige. Her bor 11.400 af dem – næsten hver fjerde folkepensionist med udenlandsk adresse. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 procent. Også lande som Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand er blandt de mest populære destinationer uden for Europa.

»Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,« siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik.

Udviklingen følger den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark. I 2015 boede 44.900 danske folkepensionister i udlandet, hvilket er fem procent færre end i dag. Blandt de lande, hvor antallet er steget mest, er Polen og Island, mens der er færre danske pensionister i Frankrig og Spanien end for ti år siden.

Langt de fleste er såkaldte brøkpensionister – altså personer, der får udbetalt en del af den fulde pension alt efter, hvor mange år de har boet og arbejdet i Danmark. Kun 5.500 af de 47.200 får fuld folkepension. Samlet set blev der i januar 2025 udbetalt 195,2 millioner kroner i folkepension til danskere bosat i udlandet, svarende til omkring 4.100 kroner per person. Til sammenligning var den gennemsnitlige udbetaling til pensionister i Danmark 11.900 kroner.

Der er stor forskel på, hvor meget pensionisterne får, alt efter hvor i verden de bor. »Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kroner fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kroner. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,« fortæller Morten Steenbjerg Kristensen.

Der er lige mange mænd og kvinder blandt de danske folkepensionister i udlandet, men fordelingen varierer fra land til land. Thailand skiller sig ud med 95 procent mænd, mens kvinderne udgør et flertal i blandt andet Norge, Schweiz og Nederlandene.

Folkepensionister bosat i både Danmark og udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. I Canada var gennemsnitsalderen højest med 80 år, mens Polen lå lavest med 73 år.

Også danske førtids- og seniorpensionister vælger at leve uden for landets grænser. I alt 4.900 var bosat i udlandet i begyndelsen af 2025, og også her topper Sverige listen. De modtog i gennemsnit 11.900 kroner om måneden eksklusiv tillæg, mens tilsvarende pensionister i Danmark fik 16.900 kroner.

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder 40 procent af de udenlandsbosatte førtids- og seniorpensionister, og gennemsnitsalderen blandt dem er 56 år.

Fredericia-politiker bliver regionernes talsmand i Bruxelles

0
Pernelle Jensen, regionsrådsmedlem og byrådsmedlem, er udpeget som de danske regioners internationale talsmand i Det Europæiske Regionsudvalg i Bruxelles. Det betyder omkring 30 rejsedage...

Politiet opfordrer strandgæster til at vise hensyn i varmen

0
KRIMI. Det varme vejr trækker mange mennesker mod strandene, og det kan mærkes hos Sydøstjyllands Politi. Ifølge politiet har der i varmen været flere anmeldelser...

Bil bremsede op på motorvejen: Bagvedkørende nåede ikke at reagere

0
KRIMI. Fredag aften opstod der trafikale udfordringer på Sønderjyske Motorvej, efter at to biler kørte sammen. Det oplyser vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete...

Politiet fortsatte indsats mod mobilkørsel: Seks nye bilister sigtet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi fortsatte torsdag indsatsen mod bilister, der bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen. Dagen før havde politiet på cirka to en halv time sigtet...

Indbrudstyv kom ind gennem åbent vindue: Politiet advarer i varmen

0
KRIMI. En villa på Vesterengen i Viuf havde natten til torsdag indbrud, efter at en gerningsperson kom ind gennem et åbent vindue. Det oplyser Arno...

Dansk VM-håb hænger i en tynd tråd på Lillebælt

0
SPORT. Klokken nærmede sig halv otte onsdag aften, før de sidste både gled ind mod Middelfart Marina. Næsten ti timer havde de unge sejlere...