Nye regler skal bane vej for flere lokale fritidsjob til unge

0

ARBEJDSMARKEDET. Fra 1. januar 2026 får virksomheder i lokalområdet større frihed til at lade 13-17-årige løse praktiske opgaver med maskiner. Regeringen og arbejdsmarkedets parter skrotter forbudslisten for maskiner og erstatter den med en risikovurdering på den enkelte arbejdsplads. Det kan åbne døre for unge, der gerne vil have erfaring fra fx rengøring, grøn drift eller lette opgaver i produktionen.

I dag har kun omkring halvdelen af de 13-17-årige et fritidsjob. Jobbene er samlet i få brancher, og knap hver femte arbejder i et supermarked, mens kun omkring tre procent er i industrien. Med de nye rammer håber parterne at sprede fritidsjobbene til flere fag og virksomheder.

Kernen i aftalen er, at det fremover er arbejdsgiveren der vurderer, hvilke maskiner den unge må betjene. Det kan være opgaver som at slå græs, feje eller vaske gulv med maskiner der tidligere var udelukket. Målet er at give de unge mere varierede opgaver og et bedre indblik i forskellige arbejdspladser allerede i skoletiden.

Sikkerheden skal følge med. Virksomheder med mere end ti ansatte skal inddrage medarbejdere eller arbejdsmiljøorganisationen i risikovurderingen af den unges arbejde. Derudover skal en person over 18 år med den nødvendige indsigt føre effektivt tilsyn, når den unge er i gang. Lokalt kan det betyde, at både små håndværksfirmaer, idrætsanlæg, boligforeninger og servicevirksomheder får lettere ved at byde unge ind uden at gå på kompromis med trygheden.

Hos regeringen peges der på, at et fritidsjob giver unge ballast i hverdagen. »Flere unge skal have et fritidsjob, fordi det at møde til tiden og få ansvar for nogle arbejdsopgaver, giver unge selvtillid og læring, så de bedre kan lykkes på uddannelsen, på arbejdet og i alt det, de ellers vil. Med aftalen sender vi et stærkt signal til virksomhederne om, at vi forenkler reglerne, men at vi også forventer, at de er deres ansvar bevidst og skaber gode og trygge fritidsjobs til de unge« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Også lønmodtagersiden ser muligheder i de nye rammer. »Et fritidsjob kan give de unge erfaringer, der rækker langt ud over det tekniske. De lærer at møde til tiden, tage ansvar, arbejde sammen og forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer. At udvide mulighederne for fritidsjob kan også åbne de unges øjne for fx erhvervsuddannelser og for job, de måske ikke kender i dag« siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation FH.

Fra arbejdsgiversiden lyder der opbakning til at fjerne barrierer. »Det er et meget positivt og vigtigt skridt, at vi nu får fjernet en række af barriererne for, at unge kan få fritidsjob. Et fritidsjob giver kompetencer, erfaringer og selvtillid, som de unge både kan bruge i skolen og i arbejdslivet senere hen. Det giver også en oplevelse af ansvar og at være en del af et arbejdsfællesskab, som kan være et vigtigt værktøj i kampen for, at alle unge trives og kommer i job eller uddannelse« siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening DA.

Den gennemgribende forenkling er sidste del af regeringens udspil om flere fritidsjob. Den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde træder i kraft 1. januar 2026, og lokale arbejdsgivere kan allerede nu begynde at planlægge, hvilke opgaver unge kan varetage sikkert og forsvarligt.

Nye tømmedage på vej i Kolding når affaldsbeholderne tages i brug

0

Redux – Affald og Genbrug har siden august rullet nye affaldsbeholdere ud i Kolding Kommunes villakvarterer. Har du allerede fået dem, kan du begynde at bruge dem nu, for tømningerne er sat i gang. Første tømning kan dog lade vente på sig op til fire uger

Skraldebilerne har to rum, så beholdere til forskellige fraktioner bliver ikke tømt samme dag. Det giver både nye og ekstra tømmedage i mange husstande

Se dine tømmedage og få besked i appen

Dine nye tømmedage findes i AffaldsApp på telefonen eller på kolding.dk/mitaffald. Her kan du også tilmelde beskedservice, så du får en påmindelse dagen før der bliver tømt

Lejligheder og sommerhuse må vente lidt endnu

Udrulningen fortsætter fra november 2025 til april 2026. Hvornår de ekstra fraktioner bliver hentet hos dig, afhænger af boligtypen. Kommunen understreger budskabet til beboere i etageboliger, bofællesskaber og ejere af sommerhuse med ordene »Bare rolig! Vi har ikke glemt dig, som bor i lejlighed, bofællesskab, ejer en eller flere etageboliger eller et sommerhus«
Du kan se den forventede tidsplan for nye beholdere på kolding.dk/nyebeholdere

Sådan skal du sortere hjemme ved døren

Med den nye ordning bliver ti typer affald hentet direkte ved din bopæl. Det gælder restaffald, madaffald, pap, papir, glas, metal, plast, mad og drikkekartoner, tekstilaffald og farligt affald
Er du i tvivl om hvad der hører hvor, og hvordan de nye røde poser bruges, så slå op i sorteringshæftet eller brug sorteringsguiden i AffaldsApp

Vil du vide hvad der sker med materialerne efter du har sorteret dem, kan du se korte videoer og forklaringer på kolding.dk/affaldetsrejse

Mere sortering giver mindre spild

Når affald bliver sorteret rigtigt, kan det blive til nye ressourcer. Det betyder lavere udledning af CO₂ og mindre spild af værdifulde materialer. Erfaringer fra andre kommuner viser, at mere affald bliver genanvendt, når vi sorterer derhjemme ved egen husstand

Venstre vil nedbringe ventetiden hos speciallæger – 125 millioner kroner og 25 nye praksisser på vej

0

Ventetiden for at komme til speciallæge i Region Syddanmark er for mange patienter blevet en prøvelse i tålmodighed. Hvor ventetiden til behandling på sygehusene nu er tilbage på niveauet før corona med et gennemsnit på 32 dage, er billedet et andet uden for hospitalernes mure. Her må patienter i gennemsnit vente 21 uger for at komme til øjenlæge, 16 uger for at komme til hudlæge – og i psykiatrien kan ventetiden strække sig helt op til 155 uger.

For Venstre i Region Syddanmark er det ikke godt nok. Derfor foreslår partiet nu en markant udvidelse af kapaciteten med 25 nye speciallægepraksisser over de næste fire år. Et initiativ, der skal fordeles på de fagområder, hvor ventetiderne er længst – og som ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen (V), formand for Børn- og Uddannelsesudvalget, også skal være geografisk spredt, så alle dele af regionen får gavn af indsatsen.

»Vi har allerede gjort meget for at nedbringe ventetiderne, men det går for langsomt. I denne valgperiode har vi udvidet kapaciteten med 14 nye ydernumre, og i nogle specialer ser vi nu, at ventetiden begynder at falde. Men vi vil have, at det går hurtigere – og derfor skruer vi op for det, vi ved virker,« siger Bo Libergren (V), regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ventetider, der spænder ben

De nye tal for ventetider hos speciallægerne viser, at presset er størst i psykiatrien. For voksne patienter er ventetiden på at komme til en praktiserende psykiater i gennemsnit 155 uger, mens den i børne- og ungepsykiatrien ligger på 96 uger. Det er ventetider, som Venstre betegner som »helt uacceptable«.

»Der er ingen tvivl om, at psykiatrien er det område, hvor udfordringen er størst. Vi har allerede oprettet otte nye ydernumre inden for psykiatrien, og vi har fjernet de økonomiske begrænsninger for speciallægerne, så de kan tage flere patienter. Men der skal gøres mere, for vi er stadig alt for langt fra et niveau, der er rimeligt for patienterne,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger samtidig på andre specialer, hvor ventetiderne fortsat er høje.

»For eksempel har neurologerne en ventetid på omkring 25 uger, og for plastikkirurgerne ligger den på cirka 31 uger. Det er også områder, hvor flere patienter venter på behandling, blandt andet fordi der er flere, der bliver diagnosticeret med modermærkekræft. Derfor har vi lige oprettet et nyt ydernummer inden for plastikkirurgien, som træder i kraft i det nye år,« fortæller hun.

En investering i sundhed – og i tryghed

Det nye initiativ vil ifølge Venstre koste omkring 125 millioner kroner, men pengene er ifølge partiet givet godt ud.

»Det handler ikke kun om at reducere ventetider – det handler om tryghed. Når man har brug for at komme til en specialist, skal man ikke vente i måneder eller år. Det slider på både livskvalitet og tillid til systemet. Derfor er det vigtigt, at vi investerer i at udvide kapaciteten og gøre det lettere at komme til,« siger Pernelle Jensen.

Hun understreger, at den geografiske fordeling også spiller en væsentlig rolle.

»Vi skal sikre, at der ikke er borgere, der skal køre halve og hele timer for at komme til en specialist. Det er ikke rimeligt, at man bor et sted, hvor der slet ikke er en øjenlæge eller psykiater i nærheden. Derfor skal vi tænke de nye ydernumre strategisk og sørge for, at de bliver placeret dér, hvor behovet er størst.«

Nye ydernumre – et af de mest effektive redskaber

Oprettelsen af nye ydernumre – den autorisation, som giver læger ret til at praktisere under sygesikringen – er et af de mest håndgribelige redskaber, regionen har for at øge kapaciteten i sundhedssystemet. De seneste år er der i Region Syddanmark oprettet 14 nye ydernumre fordelt på forskellige specialer, hvoraf otte er i psykiatrien.

»Når vi udvider antallet af ydernumre, udvider vi i praksis kapaciteten. Det betyder, at flere patienter kan få behandling inden for det offentlige system, frem for at blive henvist til privathospitaler eller gå i stå i ventetidssystemet,« forklarer Jensen.

Hun peger samtidig på, at Venstre har fjernet økonomiske begrænsninger for speciallæger – især inden for psykiatrien – så de kan tage flere patienter uden at ramme loftet for deres aktivitetsloft.

»Det skal kunne betale sig at hjælpe flere, og der må ikke være økonomiske barrierer, der forhindrer speciallæger i at gøre netop det,« siger hun.

Et sundhedsvæsen med to udfordringer

Mens de fysiske sygdomme i dag bliver behandlet hurtigere end under pandemien, halter systemet på andre områder.

»Der har været et stærkt fokus på sygehusenes ventetider, og det har båret frugt. I dag ligger ventetiden på 32 dage for fysiske sygdomme, hvilket er tilbage på niveauet fra før corona. Men samtidig har speciallægeområdet haltet bagefter. Der har simpelthen ikke været nok hænder og kapacitet til at følge med,« siger Jensen.

Hun anerkender, at udfordringen er kompleks. Det tager tid at uddanne speciallæger, og efterspørgslen på deres ydelser er stigende – både fordi flere danskere lever længere, og fordi flere sygdomme opdages tidligere.

»Det her er ikke noget, vi kan løse med et snuptag. Men vi kan skabe rammerne for, at flere får adgang til behandling. Derfor skal vi bruge de redskaber, vi har, og det er netop at udvide antallet af praksisser og sikre, at de bliver brugt effektivt,« siger hun.

Et skridt på vejen

Venstre ser de 25 nye speciallægepraksisser som et vigtigt skridt, men ikke som en endelig løsning.

»Vi skal løbende evaluere, hvordan det går. Hvis ventetiderne ikke falder, må vi se på, hvad der mere skal til. Det vigtigste er, at patienterne mærker en reel forskel,« siger Pernelle Jensen.

Hun håber samtidig, at initiativet kan være med til at genskabe noget af den tillid, som mange patienter har mistet, når de har ventet i månedsvis – eller år – på behandling.

»Vi kan ikke have et sundhedsvæsen, hvor man mister håbet, før man får en tid. Det er menneskeligt urimeligt, og det vil vi ændre på. Vi skal have et system, hvor man som patient kan føle sig tryg i, at hjælpen faktisk er til at få,« siger hun.

Med de nye 25 ydernumre og en investering på 125 millioner kroner tager Venstre i Region Syddanmark endnu et skridt i retning af et mere tilgængeligt og effektivt sundhedsvæsen.

»Det her handler i sidste ende om mennesker. Om dem, der venter, og om at give dem håb og hurtigere behandling. Det skylder vi dem,« siger Pernelle Jensen.

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

0

Sverige: Verdensklasse velfærdsøkonomi under konjunkturpress

ØKONOMI. Sverige er internationalt anerkendt for sin høje levestandard og evnen til at kombinere high-tech kapitalisme med en af verdens mest omfattende universelle velfærdsmodeller. Landet er kendetegnet ved globalt konkurrencedygtige industrier inden for ingeniørarbejde, minedrift, stål og papirindustri.

Høj velstand og lav ulighed

Sveriges økonomiske resultater placerer landet solidt i den globale elite.

  • Sverige: Ligger typisk omkring nr. 12-16 i verden for BNP pr. indbygger.
  • Danmark: Ligger typisk omkring nr. 6-10 i verden for BNP pr. indbygger, hvilket gør Danmark til et af de rigeste lande i verden målt på denne parameter.

Den omfattende velfærdsstat sikrer samtidig en bemærkelsesværdig lighed. Sveriges Gini-koefficient er 29,3 (2023-tal), hvilket placerer landet i den globale top 5 over de mest lige samfund i verden. Danmark, med en Gini på ca. 27,0, rangerer typisk blandt de 3-5 mest lige lande globalt og deler dermed toppen af listen med andre nordiske lande. Dette bekræfter den nordiske models succes med at skabe økonomisk lighed, som er en af faktorerne for politisk stabilitet.

Global skattebyrde og solide offentlige finanser

Sverige har en af verdens højeste skattebyrder, hvilket er nødvendigt for at finansiere den store offentlige sektor. Den totale skattekvote (skattekvoten inklusiv sociale bidrag) ligger på cirka 42,3% af BNP (2023), hvilket placerer Sverige i den globale top 5-7. Kun Frankrig, Belgien og Danmark, som ofte ligger på førstepladsen globalt med en skattekvote på over 44% af BNP, har en højere skattebyrde.

Til trods for den store offentlige sektor, har Sverige en ekstremt sund finansiel status. Den offentlige gæld udgør under 34% af BNP (2024-prognose), hvilket placerer landet i den globale top 15 over de mindst forgældede industrilande. Dette er et niveau, der er sammenligneligt med Danmark, hvis offentlige gæld ligger omkring 31% af BNP.

Den åbne økonomis sårbarhed (handel og afhængighed)

Sverige er en lille, åben økonomi, der er meget afhængig af udenrigshandel:

  • Sveriges Eksport og Import (ca. 2024):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 54% af BNP.
    • Import af varer og tjenester: Ligger på et lidt lavere niveau end eksporten, men er stadig markant.
  • Danmarks Eksport og Import (2024-data/prognose):
    • Eksport af varer og tjenester: Cirka 68-70% af BNP. Dette høje tal afspejler den markante vækst inden for medicinal- og søtransportsektoren samt den stigende andel af M&P-eksport (merchanting and processing), hvor varer og tjenester ikke nødvendigvis krydser den danske grænse.
    • Import af varer og tjenester: Cirka 60-62% af BNP.

Sveriges store eksport (elektronik, maskiner, biler, jern og stål) gør den meget sårbar over for globale konjunkturer. Den samlede volumen af Danmarks udenrigshandel er altså væsentligt større i forhold til BNP, hvilket understreger begge landenes status som ekstremt globaliserede og dermed sårbare over for internationale udsving.

Den seneste tilbagegang blev udløst af den kraftige inflation i 2022, der toppede over 12 procent. Riksbanken reagerede ved at hæve renten til fire procent. De høje renter ramte husholdningerne hårdt, da svenske husholdninger er meget højt belånte (cirka 175% af disponibel indkomst), hvilket gjorde dem ekstremt følsomme. Til sammenligning har Danmark traditionelt set den højeste bruttohusholdningsgæld i verden målt i forhold til indkomst, med en belåningsbyrde på omkring 245% af disponibel indkomst

Vigtig nuance om finansiering og følsomhed:

  • Sverige: Gælden er overvejende kort- eller variabelt forrentet, hvilket betød, at Riksbankens aggressive renteforhøjelser øjeblikkeligt ramte husholdningernes økonomi og det private forbrug, hvilket bidrog til recessionen.
  • Danmark: Den høje bruttogæld er primært finansieret via realkreditobligationer, hvor majoriteten af lånene er langt fastforrentede (f.eks. 20 eller 30 årige lån). Cirka 75% af den samlede realkreditudlån er fastforrentet, mens resten er variabelt forrentet eller lån med kort rentebinding (F-kort/F1-F5). Dette høje niveau af fast rentebinding har gjort danske husholdninger mindre umiddelbart følsomme over for Nationalbankens renteændringer sammenlignet med de svenske. Desuden har danske husholdninger også en tilsvarende meget høj pensionsopsparing, hvilket betyder, at danskernes nettoformue typisk er blandt de højeste globalt.

Makroøkonomisk status: Genopretning i første halvår 2025

Sveriges økonomi befinder sig i en tidlig genopretningsfase i første halvår af 2025.

BNP-væksten har været tæt på nul i 2024 (mild recession), men forventes at blive positiv i løbet af H1 2025, hvilket markerer slutningen på nedturen. Genopretningen er primært drevet af, at Riksbanken har indledt rentenedsættelser (fra et peak på 4,0%), hvilket er muliggøres af den aftagende inflation. Inflationen (målt ved CPIF) er nu faldet markant og ligger tæt på centralbankens mål på 1,9% til 2,0%.

De lavere renter forventes at lette husholdningernes gældsbyrde markant og genoplive det private forbrug, som har været en bremseklods for væksten. På trods af den positive vending i væksten, forventes arbejdsløsheden at aftage i takt med, at genopretningen konsolideres i andet halvår af 2025. I Sverige faldt arbejdsløsheden til 6,9% i september 2025, hvilket stadig er et markant højere ledighedsniveau end i  Danmark. I Danmark ligger arbejdsløsheden fortsat lavt og ramte 2,9% i august 2025, hvilket bekræfter den stramme danske arbejdsmarkedssituation.

Bil snurrede rundt efter sammenstød med lastbil i Kolding – tredje bil ramt i uheldet

0

Mandag blev en dramatisk dag i Kolding, hvor Sydøstjyllands Politi både rykkede ud til et trafikuheld og flere indbrud i private boliger. Det fortæller Arno Rindal Petersen.

Omkring klokken 15.00 skete et trafikuheld i Kolding, da en bilist skiftede vognbane foran en lastbil.

»Lastbilen ramte bilen, som snurrede rundt og ramte en tredje bil, der var i gang med at overhale. Der skete kun materiel skade, men situationen kunne have udviklet sig langt værre,« siger Arno Rindal Petersen.

Uheldet skabte midlertidige forsinkelser i trafikken, men ingen personer kom til skade, og trafikken blev senere normaliseret.

Indbrud på Borrehusvej

Mellem klokken 17.00 og 18.30 blev der anmeldt indbrud i en villa på Borrehusvej i Kolding. Et kældervindue var brudt op – formentlig med en skruetrækker – og gerningspersonen havde bevæget sig rundt i hele huset.

Politiet har endnu ikke et overblik over, hvad der er blevet stjålet, men arbejder videre med sagen.

Indbrud på Ingridsvej

Senere på aftenen, mellem 19.15 og 22.40, blev der begået endnu et indbrud – denne gang på Ingridsvej.

Her blev en rude i terrassedøren knust, og på stedet fandt politiet en efterladt økse eller hammer. Der blev stjålet en boremaskine med to batterier.

Politiet efterforsker begge indbrud og opfordrer borgere i områderne til at henvende sig, hvis de har bemærket mistænkelig aktivitet.

Lang kø på E45 og E20 tirsdag morgen – uheld spærrer spor ved Kolding

0

Bilister må tirsdag morgen væbne sig med tålmodighed omkring Kolding. Et uheld på E45 Sønderjyske Motorvej mellem Skærup og Kolding Ø har skabt tæt trafik og lang kø.

Ifølge Vejdirektoratet er højre spor spærret, og redningsmandskab er på stedet. Normal trafik forventes først i løbet af formiddagen.

Køen strækker sig fra Skærup mod Kolding, og der er forlænget rejsetid på 30 til 60 minutter.

Derudover meldes der også om tæt trafik på E20 fra Fredericia mod Kolding V mellem Taulov og Kolding Ø, hvor trafikanter ligeledes må regne med op til en times ekstra rejsetid.

Køerne forventes at lette igen efter myldretiden.

Skinnebrud rammer togtrafikken – alle regionaltog aflyst mellem Fredericia og Aarhus H

0

Et skinnebrud i Horsens mandag morgen skaber store udfordringer for togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus H.

Ifølge DSB kører der færre tog og med længere rejsetid på strækningen, og alle regionaltog mellem Fredericia og Aarhus H er aflyst frem til klokken 16.00.

Der er dog indsat togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i både Børkop og Brejning. Togbusserne afgår fra både Fredericia og Vejle i minuttal 15.

For at afhjælpe situationen standser alle InterCity-tog ekstraordinært i Hedensted i retning mod Fredericia, mens InterCityLyn-togene standser ekstraordinært i Hedensted mod Aarhus H.

Ifølge DSB er en forsigtig prognose, at togdriften kan være normaliseret omkring klokken 16.00, når reparationen af sporet er færdig.

Middelfart Sparekasse vil fusionere med Nordfyns Bank – styrelsen beder om bemærkninger

0

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyser, at den har modtaget et udkast til forenklet anmeldelse af en fusion mellem Middelfart Sparekasse og Aktieselskabet Nordfyns Bank. Hvis fusionen gennemføres, bliver Middelfart Sparekasse det fortsættende selskab. Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om sagen kan behandles efter den forenklede procedure.

Transaktionen er omfattet af konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvilket betyder, at fusionen ikke må gennemføres, før den er godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med hovedsæde i Middelfart og 16 filialer på Fyn, i Jylland og i København. Ved udgangen af 2024 havde sparekassen cirka 99.000 kunder og tilbyder traditionelle bankydelser til privat- og erhvervskunder, herunder indlån, udlån, garantier samt rådgivning i realkredit, investering, pension og forsikring.

Nordfyns Bank er et børsnoteret aktieselskab med hovedsæde i Odense, 7 filialer og 3 erhvervscentre på Fyn. Per 31. marts 2025 havde banken cirka 26.000 kunder og tilbyder tilsvarende klassiske bankydelser til både private og erhverv.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opfordrer alle interesserede til at indsende eventuelle bemærkninger til den anmeldte fusion senest 12. november klokken 12. Bemærkninger kan sendes til:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby

»Styrelsen har endnu ikke taget stilling til, om fusionen opfylder betingelserne for at blive behandlet efter den forenklede procedure,« fremgår det af meddelelsen.

Helle Thomsen udtager 16 spillere til VM: »Vi vil have fleksibilitet og kvalitet«

0

Landstræner Helle Thomsen har sat navn på de 16 spillere, der skal repræsentere Danmark ved håndboldkvindernes verdensmesterskab i Holland og Tyskland senere på måneden.

»Vi har udtaget en spændende trup med masser af kvalitet, som vi er sikre på, kommer til at gøre det godt til VM,« siger Helle Thomsen.

Hun har valgt at starte med 16 spillere, selv om VM-reglementet tillader op til 18.

»Vi vil have fleksibilitet. Jeg vil ikke låses fast, hvis vi får skader. Det kan ske, at én skade kræver to nye spillere ind. Det her handler om at være klar til alt, og vi skal kunne reagere hurtigt. Det er en del af at bygge et stærkt hold til et mesterskab,« forklarer hun.

For Helle Thomsen bliver VM den første slutrunde som dansk landstræner – og det er en opgave, hun nærmest ikke kan vente på at tage hul på.

»Det er kæmpestort! Et mesterskab er det, vi alle drømmer om. Alle – både på og uden for banen – arbejder benhårdt for, at vi får et godt VM. At stå med det danske flag på brystet og høre nationalsangen er noget helt særligt. Det er øjeblikke, man aldrig glemmer,« siger hun.

Tre slutrundedebutanter med i truppen
Truppen indeholder tre spillere, der skal prøve kræfter med slutrundehåndbold for første gang: Laura Borg, Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt.

»Vi har tre spændende debutanter med. Sofie Bardrum og Nanna Hinnerfeldt bliver vores stregspillere. Nanna har styrken til både at være med i midterforsvaret og angrebet, mens Bardrum er en offensiv kraft og kan dække en back i forsvaret. Laura Borg er med på grund af sin fysik og evne til at stå i midterforsvaret. Det får vi brug for mod de bedste hold, som lægger et stort fysisk tryk,« siger Helle Thomsen.

Landsholdet samles den 17. november og møder Sverige i to testkampe – først i Næstved den 20. november, derefter i Halmstad den 22. november. VM begynder for Danmark den 27. november, hvor første kamp er mod Japan.

Derudover er Simone Petersen, Sarah Paulsen, Clara Bang, Helene Kindberg og Kaja Kamp udtaget som træningsspillere frem til VM.

VM-truppen

Målvogtere
Althea Reinhardt (Odense Håndbold)
Anna Kristensen (Team Esbjerg)

Fløjspillere
Emma Friis (CSM Bucuresti)
Elma Halilcevic (Odense Håndbold)
Trine Østergaard (CSM Bucuresti)
Andrea Aagot (Odense Håndbold)

Bagspillere
Mette Tranborg (FTC)
Kristina Jørgensen (Györ)
Laura Borg (Viborg HK)
Helena Elver (Györ)
Line Haugsted (Team Esbjerg)
Michala Møller (Team Esbjerg)
Anne Mette Hansen (CSM Bucuresti)
Julie Scaglione (Ikast Håndbold)

Stregspillere
Nanna Hinnerfeldt (Nykøbing Falster)
Sofie Bardrum (Krim Ljubljana)

Danmark spiller alle sine VM-kampe i Rotterdam, hvor drømmen om medaljer og en ny slutrundehistorie begynder.

Leder: Når Fredericia taler, handler Kolding

0

Alle taler om byliv. Ingen er imod det. Det lyder smukt, det ser godt ud på slides, og det er nemt at sige højt, når kameraet ruller. Men byliv er ikke en talemåde. Det er en prioritering.

I Fredericia taler vi stadig. I Kolding handler de.

Kolding Byråd har i år vedtaget et budget, der forpligter kommunen til at betale 8,8 millioner kroner om året – i 25 år – til områdefornyelse af bymidten. Det betyder, at Kolding ikke bare investerer et engangsbeløb, men reelt binder sig til en årtier lang økonomisk prioritering, som sikrer bylivet i generationer. Det er et langsigtet løfte om, at midtbyen betyder noget.

I Fredericia står kontrasten skarpt. Her har kommunen afsat 500.000 kroner om året til Fredericia Shopping – altså en million over to år. Det er et pænt nik i retning af erhvervslivet, men det svarer omtrent til, hvad der i Kolding bruges på at udskifte et enkelt fortov i midtbyen. Forskellen er ikke kun økonomisk. Den er mental.

Fredericia har i årevis talt om at skabe en ny midtbystrategi. Den skulle sætte retning, skabe samarbejde og styrke samspillet mellem kommune, erhvervsliv og borgere. Men strategien er stadig i proces. Den bliver præsenteret, forklaret og udskudt. Imens forsvinder virkeligheden.

Man hyrer firmaer ind fra andre byer til at fortælle os fredericianere, hvad der er godt og skidt. Vi får analyser på analyser, stupide ensretninger, vejlukninger gang på gang – og imens står byen endnu mere stille.

Det kan godt være, at detailhandelens fremtid er truet af en masse omkringliggende faktorer. Ja, men i Fredericia skubber man de handlende ud over kanten før tid, og det er ærgerligt.

Butikkerne melder om faldende omsætning. Lokaler står tomme. Og nu, hvor vejarbejdet ved Danmarks Port har lammet trafikken, siger den socialdemokratiske formand for Teknisk Udvalg, John Nyborg, at »erhvervslivet må æde den«. Det svar siger alt.

Dernæst slæber han personligt en direktør med til en fotosession med Fredericia Dagblad, der glædeligt fotograferer de to for at vinde diskursen. Imens må butikkerne fyre folk. Tillykke. I har formået at ødelægge både demokratiet og journalistikken på én gang.

Her kan I selv slås om, hvem der var den nyttige idiot. For butikkerne hjalp I ikke. Men mon ikke I snart finder på et nyt awardshow, hvor de samme folk kan sidde i panelet og afgøre, hvem der vinder.

For i det øjeblik politikere beder byens erhvervsliv “æde” de tab, der følger af kommunens egne beslutninger, har man glemt, hvem man er sat til at repræsentere. Butikkerne i midtbyen er ikke modstandere – de er medspillere. De er Fredericias ansigt udadtil, og når kunderne bliver væk, bliver livet det også.

Der er et gammelt økonomisk paradoks, som mange politikere stadig overser: Når man investerer i bymidten, får man pengene igen. Når man ikke gør det, forsvinder de for altid. Et levende centrum skaber arbejdspladser, aktivitet, bosætning og stolthed. Det er det, der gør, at folk bliver i byen, flytter til byen – og tror på den. Men hvis man i stedet overlader ansvaret til erhvervslivet selv, uden hjælp, uden koordinering og uden økonomi, så tømmes byen for mere end butikker. Den tømmes for betydning.

Fredericia Shopping gør et stort stykke arbejde. Foreningen kæmper for at samle handlen, markedsføre byen og skabe arrangementer. Men den kan ikke løfte hele midtbyen alene. I Kolding kollapsede handelsstandsforeningen – netop fordi kommunen ikke gik ind, før det var for sent. I dag er det kommunen selv, der har taget styringen med bylivet. Det samme kan ske her. Når butikkerne lukker, forsvinder også foreningen. Og når den forsvinder, forstummer byens stemme og sjæl.

Kolding har i mange år haft sin egen krise. Kolding Storcenter trak handlen ud af centrum, og bymidten begyndte at lide. Der kom tomme lokaler, stille gader og et faldende fodfald. Men forskellen er, at Kolding ikke blev stående i sorgen. I stedet har byrådet nu besluttet at løfte midtbyen med 160 millioner kroner i områdefornyelse. De investerer i grønne byrum, torve, forbindelser, kultur, events og klimatilpasning. De binder Koldinghus, Slotsbanken og Nicolai sammen i ét stort bylivsrum. De forvandler et problem til et projekt. Det koster penge – men det skaber værdi.

Fredericia kunne gøre det samme. For midtbyen her har noget, Kolding ikke har: en historisk sjæl, en fæstningsstruktur og en skala, der passer perfekt til moderne byliv, caféer, lokale butikker og nærvær. Men den mulighed forsvinder, hvis ikke man griber den nu.

Der er ingen tvivl om, at Fredericia har haft travlt. Der er store projekter på vej – Kanalbyen, erhvervsudvikling, havneprojekter. Men midtbyen er ikke længere en del af det fælles fokus. Den er blevet et sidespor. Når en by mister sit hjerte, mister den også sin sammenhængskraft. Det er ikke nok at bygge nyt ved vandet, hvis det gamle centrum går i stå.

Derfor må det næste budget ikke handle om, hvorvidt der er råd til midtbyen. Der skal skabes en flerårig finansieringsplan, præcis som i Kolding. Ikke engangstilskud, men en fast post i budgettet – år efter år. Det er sådan, man redder et byliv. Ikke med kampagner, men med investeringer.

Fredericia skal holde op med at se bymidten som pynt. Bylivet er ikke luksus – det er velfærd i fysisk form. Det er her, mennesker mødes, taler sammen, føler sig hjemme. Det er her, man møder hinanden på tværs af alder, baggrund og status. Når den sociale infrastruktur forsvinder, forsvinder alt det, der gør en kommune levende.

Så ja – Kolding lider. Kolding har kæmpet med sit storcenter, sine tomme butikslokaler og sin trafik. Men de handler. Fredericia lider også. Men vi taler stadig.

Når John Nyborg siger, at erhvervslivet må æde tabet, rammer han – uden at vide det – selve kernen i Fredericias udfordring. Det er ikke kun erhvervslivet, der æder tabet. Det gør hele byen. For når butikkerne lukker, lukker caféerne med. Når caféerne forsvinder, bliver torvet stille. Når torvet står tomt, bliver byen ligegyldig.

Og imens man i kommunesporet fortæller, at der er hundrede veje ind til Fredericia, vender de lokale borgere rundt, fordi de ikke orker flere omkørsler – og turisterne finder ikke de veje, som vi indfødte kender. Dertil kommer, at man hverken undersøgte stålkonstruktioner eller alternative løsninger.

Kommunen har over for AVISEN dokumenteret, at rapporterne herfor ikke findes – for de er aldrig blevet bestilt. I stedet konstaterede man ved selvsyn. Måske bliver det en ny løftestang: når borgerne fremover ikke overholder lokalplaner og regler, kan de jo blot henvise til samme metode – de har også set det ved selvsyn.

Man kan ikke diskutere sig til liv. Man må investere sig til det. Fredericia må vælge, om den vil følge Kolding – eller følge efter Kolding. For mens naboen investerer 8,8 millioner kroner om året i byliv de næste 25 år, nøjes Fredericia med at uddele 500.000 kroner ad gangen og håbe på det bedste.

Det er ikke et spørgsmål om penge. Det er et spørgsmål om mod.

Hvis man tror, at byliv opstår af sig selv, tager man fejl. Det kræver investering, ansvar og en politisk erkendelse af, at byens sjæl ikke kan outsources til erhvervslivet. Erhvervslivet er klar til at bakke op, men vi kan ikke være afhængige af om to-tre af byens rigtigste betaler.

Kolding har forstået det.

Fredericia må vågne, før stilheden bliver permanent.

Fredericia-politiker bliver regionernes talsmand i Bruxelles

0
Pernelle Jensen, regionsrådsmedlem og byrådsmedlem, er udpeget som de danske regioners internationale talsmand i Det Europæiske Regionsudvalg i Bruxelles. Det betyder omkring 30 rejsedage...

Politiet opfordrer strandgæster til at vise hensyn i varmen

0
KRIMI. Det varme vejr trækker mange mennesker mod strandene, og det kan mærkes hos Sydøstjyllands Politi. Ifølge politiet har der i varmen været flere anmeldelser...

Bil bremsede op på motorvejen: Bagvedkørende nåede ikke at reagere

0
KRIMI. Fredag aften opstod der trafikale udfordringer på Sønderjyske Motorvej, efter at to biler kørte sammen. Det oplyser vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete...

Politiet fortsatte indsats mod mobilkørsel: Seks nye bilister sigtet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi fortsatte torsdag indsatsen mod bilister, der bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen. Dagen før havde politiet på cirka to en halv time sigtet...

Indbrudstyv kom ind gennem åbent vindue: Politiet advarer i varmen

0
KRIMI. En villa på Vesterengen i Viuf havde natten til torsdag indbrud, efter at en gerningsperson kom ind gennem et åbent vindue. Det oplyser Arno...

Dansk VM-håb hænger i en tynd tråd på Lillebælt

0
SPORT. Klokken nærmede sig halv otte onsdag aften, før de sidste både gled ind mod Middelfart Marina. Næsten ti timer havde de unge sejlere...