Ministeren på rundtur: Fredericia Musicalteater som kulturelt fyrtårn med fremtidsdrømme

0

Der var både historisk vingesus og store visioner, da erhvervsminister Troels Lund Poulsen den 10. november lagde vejen forbi Fredericia Musicalteater. På rundvisningen fik ministeren et førstehåndsindtryk af byens stolte musicaltradition og de rammer, som mange håber snart kan blive udvidet.

»Jeg oplever en bygning med meget historie – og jo også en udvikling i forhold til alt det, man har sat sig på her i Fredericia,« sagde Troels Lund Poulsen under besøget. »Musicalgenren kan måske godt trænge til et salgsfremstød i forhold til nogle bedre rammer.«

En udvikling fulgt tæt

Ministerens besøg var ikke tilfældigt. Han har fulgt teatrets rejse tæt gennem flere årtier.
»Jeg blev valgt i 2001, og jeg var selv med dengang, der var noget, der hed Vejlam, til at understøtte, at vi fik skaffet midler til at udvikle hele det økosystem, der nu er kommet omkring teateret og Musicalakademiet. Det har jeg fulgt med kæmpe respekt for, hvordan det har udviklet sig over tid,« fortalte han.

For Troels Lund Poulsen er Fredericia Musicalteater et skoleeksempel på, hvordan kultur kan blomstre uden for hovedstaden:
»Det er jo en fantastisk historie, og viser jo, at al udvikling ikke nødvendigvis foregår i København. Det foregår jo i hele Danmark. Det handler om at understøtte de økosystemer, hvor det sker, og det er også derfor, jeg er her i dag.«

Teaterdirektøren: Klar til næste skridt

Teaterdirektør Thomas Bay glædede sig over besøget og så det som en mulighed for at vise, hvor langt Fredericia Musicalteater er nået – og hvor meget potentiale der endnu ligger foran.

»Jeg er jo altid glad for, når vi kan vise alt det gode, vi gør, og tale om den værdi, vi leverer som musicalteater. Vi står på 25 års stærk historie, og vi drømmer om at vækste endnu mere,« sagde han.

Men de fysiske rammer er en udfordring:
»Hele fagligheden er jo i top, og vi er midt i en fantastisk udvikling. Men hvis rammerne tillader det, så kan vi skubbe endnu mere til den positive udvikling – både for Fredericia og for dansk musical som helhed.«

Bay fortalte desuden, at teatrets ambitioner rækker langt ud over landets grænser:
»Vi har nogle drømme sammen med vores samarbejdspartner i AHA Creations om at gøre dansk musical til et eksporteventyr. Vores opgave er at udvikle og skabe titlerne, spille dem her i byen – og så kan vores samarbejdspartner tage dem videre ud i verden og være med til at brande Fredericia internationalt.«

Venstres spidskandidat: »Fredericia skal have et nyt teater«

Venstres spidskandidat i Fredericia, Peder Tind, fulgte ministeren rundt på teatret og brugte anledningen til at fremhæve, hvor meget kulturinstitutionen betyder for byen – og hvordan fremtiden bør se ud.

»Fredericia Musicalteater er et fyrtårn i byen. Det er det, jeg gerne vil vise Troels, og understøtte fortællingen om, hvor dygtige vi er til at skabe morgendagens stjerner – både gennem skolen og de fantastiske forestillinger,« sagde Tind.

Han ser de næste fire år som afgørende for teatrets fremtid:
»Drømmen er, at vi skal sætte retningen for et nyt teater. Rammen her er meget slidt, og hvis vi skal fortsætte vækstrejsen og skabe musicals i verdensklasse, skal vi tænke langsigtet. Vores bud i Venstre er, at vi skal bygge et nyt, stærkt musicalteater i Kanalbyen – en vækstmotor for mange år frem.«

Kultur som vækst og identitet

Når Peder Tind ser tilbage på de seneste fire år, peger han på kulturen som et af de helt store fremskridt i Fredericia.
»Vi har haft nogle stærke oplevelser – Royal Run, fantastiske forestillinger her på teatret, og et løft omkring vores museum. Fredericia er blevet et kulturelt metropolpunkt for resten af Danmark. Folk taler om os, når de har været til koncert i Eksercerhuset eller set en musical her,« sagde han.

Og ambitionerne stopper ikke her:
»Det værste, der kan ske nu, er, at vi trækker i bremsen. Vi har virkelig luft under vingerne – og det skal vi understøtte. Får jeg ansvaret efter valget, vil jeg bruge meget tid på netop det.«

En dag med blik for både historie og fremtid

Dagen på Fredericia Musicalteater bød således både på tilbageblik og store visioner. Troels Lund Poulsen fik syn for sagen i byens kulturstolthed, mens Thomas Bay og Peder Tind benyttede chancen til at tegne en fremtid, hvor Fredericia fortsat skal være Danmarks musikalske kraftcenter.

»Det er jo en fantastisk historie,« som ministeren selv sagde – og måske også begyndelsen på næste kapitel.

21-årig fra Fredericia sigtet for stoffer og våben – og spirituskørsel i Kolding

0

Tirsdag aften havde Sydøstjyllands Politi igen travlt på vejene med både narkosager og spirituskørsel.

Klokken 19.55 standsede en patrulje en personbil på Vendersgade i Fredericia, der kørte i sydlig retning. Føreren, en 21-årig lokal mand, fremstod tydeligt påvirket af stoffer og blev testet på stedet.

Politiet fandt desuden 2 gram hash i bilen, en ulovlig foldekniv og en kniv med savtænder på 18,5 centimeter. Manden blev sigtet for både besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af våbenloven, og der blev udtaget blodprøve.

Senere på aftenen blev en 60-årig mand fra Kolding standset på Storkevej, hvor han kom kørende på en knallert. En alkometertest viste en promille over det tilladte, og han blev sigtet for spirituskørsel.

Efter 57 år lukker Panayotis Brudekjoler – en æra i dansk mode slutter

0

Et stykke dansk modehistorie går nu på hæld. Efter 57 år i Vejle har Panayotis Brudekjoler – kendt som landets førende brudekjolehus – drejet nøglen om. Det sker, selv om butikkerne aldrig har haft bedre driftstal, fortæller Michael Panayotis, der i dag leder familievirksomheden.

»Det føles paradoksalt, at Gældsstyrelsen tirsdag formiddag havde indkaldt os til møde i Skifteretten i Kolding, for butikkerne har aldrig driftet bedre,« skriver Michael Panayotis i et opslag på Facebook.

Han peger på, at eftervirkningerne fra coronapandemien i sidste ende blev for store:
»Jeg må desværre se i øjnene, at en uoverskuelig gæld fra corona-tiden har indhentet os. De to år med nedlukninger gav en kort opblomstring i 2022, men så fulgte senfølgerne af færre dates, færre forelskelser, færre frierier og i sidste ende færre bryllupper.«

Trods konkursen er der stadig håb om, at Panayotis-navnet vil leve videre. Michael Panayotis oplyser, at interesserede købere arbejder på at videreføre virksomheden.

Fra skrædderi til nationalt modeikon

Historien om Panayotis begynder i 1968, da den græske skrædder Panayotis Diakovasilis åbnede sin første butik i små lokaler på Gormsgade i Vejle. Brudeindustrien var dengang presset, og den unge skrædder måtte supplere med alt fra oplægning af bukser til kostumer til et lokalt cirkus for at få økonomien til at hænge sammen.

I 1970’erne blev Panayotis et landskendt navn, ikke mindst for sine banebrydende designs. Han brød med traditionerne og designede brudekjoler i alt fra grøn silke til hotpants – og i 1971 vakte han international opsigt, da han skabte en sort brudekjole, der blev omtalt verden over.

Virksomheden voksede, og Panayotis blev kendt for sin håndværksmæssige kvalitet og for at holde fast i de klassiske skræddertraditioner. »Det vigtigste er, at man har hjertet med, når man driver sin virksomhed – uanset hvad man laver,« har han tidligere fortalt om virksomhedens filosofi.

En familie og et brand med generationer bag sig

I 2005 blev næste generation for alvor en del af historien, da Michael Panayotis – søn af grundlæggeren – giftede sig med Gitte Panayotis, og parret overtog driften. Siden har butikken udviklet sig fra et klassisk atelier til et moderne brudekjolehus.

Panayotis har i de senere år modtaget flere priser, blandt andet titlen som Årets Brudebutik 2017 og den prestigefyldte Danish Retail Award 2019, som den eneste brudekjoleforretning nogensinde.

I 2018 blev Panayotis også kendt for tv-serien Say Yes to the Dress på Kanal 4, hvor danske brude kunne opleve butikken indefra.

En institution i dansk bryllupskultur

Med sin historie, sine designs og sin kompromisløse tilgang til håndværket har Panayotis gennem fem årtier sat sit præg på dansk bryllupskultur.

»Mange tror, at det er en glamourøs branche, hvor der kun er glade kunder, men bag hver tilfreds brud ligger der et enormt stykke arbejde. Når man ser en glad brud, der har fået sin drømmekjole, ved man, hvorfor man gør det,« sagde Panayotis Diakovasilis i forbindelse med virksomhedens jubilæum.

Nu lukker atelieret i Vejle, men fortællingen om Panayotis lever videre – i tusindvis af brudekjoler, billeder og minder fra generationer af brudepar, som begyndte deres store dag i butikken på Gormsgade.

34-årig fra mand sigtet for både butikstyveri og forsøg på indbrud i Fredericia

0

En 34-årig mand fra Frederikshavn forsøgte mandag at stjæle vin i Føtex på Prinsessegade, men endte med også at blive genkendt fra overvågning ved et indbrudsforsøg tidligere samme morgen. Samtidig efterforsker politiet to indbrud i boliger i byen og en sag om narkofund i Sønder Voldgade.

Mellem søndag klokken 14.00 og mandag klokken 17.00 blev der begået indbrud i Fuglsangparken, hvor et vindue ind til stuen var brudt op med et koben. Der blev stjålet smykker for omkring 20.000 kroner.

Senere samme dag blev der anmeldt endnu et indbrud – denne gang i en villa på Krogtoftevej, hvor gerningsmanden kom ind ved at knuse en kælderdørsrude og rode hele huset igennem. Politiet afventer fortsat overblik over de stjålne genstande.

Tidligt mandag morgen blev der forsøgt indbrud i et skur på Indre Ringvej. En mand havde klippet en hængelås over, men intet blev stjålet. Overvågningen fra stedet viste sig at blive central.

Da politiet senere på formiddagen – klokken 09.34 – blev tilkaldt til Føtex på Prinsessegade, hvor personalet havde tilbageholdt en butikstyv med en treliters papvin gemt under trøjen, kunne patruljen genkende ham som samme person fra overvågningsbillederne. Den 34-årige blev sigtet for både butikstyveri og forsøg på indbrud.

Senere på dagen – klokken 21.04 – traf patruljen tre mænd på Sønder Voldgade, der virkede mistænkelige. Ved visitation fandt betjentene næsten 11,8 gram hash, og en 21-årig mand fra Fredericia blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

I Kolding blev en 26-årig mand sigtet for narkokørsel, da han klokken 20.35 blev standset på Haderslevvej og testet positiv for euforiserende stoffer

Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner til groft overfald i Grindsted

0

Sydøstjyllands Politi søger vidner i forbindelse med et alvorligt overfald, der fandt sted tirsdag den 14. oktober 2025 omkring klokken 21.15 i en opgang på Tingparken 52 i Grindsted.

Her blev en mand overfaldet af fem til seks endnu ukendte gerningsmænd. Offeret blev efterfølgende kørt til behandling på sygehus.

Politiet beder nu borgere, der kan have set noget, om at henvende sig.

»Vi hører meget gerne fra personer, der har set noget mistænkeligt i området omkring Tingparken tirsdag den 14. oktober mellem klokken 20.45 og 21.45. Det gælder både personer, der har set nogen ankomme til eller forlade stedet, eller som har kendskab til, hvem der kan have været involveret,« siger politikommissær Poul Steffensen fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet er også interesseret i eventuel videoovervågning fra området, der kan hjælpe med at klarlægge gerningsmændenes færden.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Indbrud på Benediktesvej i Kolding: Tyve har været hele huset igennem

0

Et hjem på Benediktesvej i Kolding har i løbet af weekenden haft ubudne gæster. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der tale om et klassisk indbrud, hvor gerningspersonen eller gerningspersonerne har taget sig god tid til at komme indenfor – og siden været grundigt omkring i huset.

»Vi starter i Kolding, på Benediktesvej. Sket i gerningstidsrummet fra lørdag klokken 08.00 til søndag klokken 09.00. Man har brudt et vindue op og forsøgt at bryde en dør op også. Det lykkedes ikke, men man er kommet ind gennem vinduet og har været hele huset igennem,« fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Knudsen.

Ifølge politiet er der blandt andet stjålet smykker, men gerningsmændene kan have fået fingrene i mere.

Politiet opfordrer samtidig beboere i området til at være opmærksomme, hvis de har set noget usædvanligt.

»Har man set noget på Benediktesvej i det her cirka døgns tid, som afviger fra normalen, så hører vi selvfølgelig gerne fra folk,« siger Jesper Knudsen.

Flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet efter afskaffelsen af modregning

0

SAMFUND. Flere ældre danskere vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet, selv efter de har nået folkepensionsalderen. Det viser en ny effektanalyse, som peger på, at afskaffelsen af modregning i folkepensionen har fået flere seniorer til at tage en ekstra tørn.

Frem til 2023 blev arbejdsindkomst modregnet i folkepensionen, men de regler er nu afskaffet. Og det kan aflæses direkte i beskæftigelsen. Alene siden januar 2023 er der kommet 19.000 flere lønmodtagere over folkepensionsalderen, og udviklingen har været støt stigende gennem de seneste 15 år.

Ifølge rapporten Status på arbejdsmarkedet skyldes fremgangen både det generelle opsving, at der er flere ældre i befolkningen, og at færre vælger efterløn. Men også, at økonomien nu bedre kan hænge sammen for dem, der fortsætter med at arbejde.

Analysen viser desuden, at det især er kvinder, der har valgt at blive længere på arbejdsmarkedet, efter at modregningsreglerne er fjernet. Tidligere var det typisk mænd, der fortsatte i jobbet efter pensionsalderen.

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek kalder udviklingen positiv:
»Det er på alle måder positivt, at flere seniorer vælger at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Økonomi betyder noget for folks valg. Og det betyder noget for hele vores samfund, når dygtige og erfarne folk fortsætter og bidrager, selvom de har muligheden for at trække sig tilbage.«

I samme rapport peges der dog også på en anden udfordring. Der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension. Næsten hver femte person fra MENAPT-landene i alderen 18 til 66 år modtager førtidspension, mens andelen for den samlede befolkning ligger omkring syv procent.

Om det siger Kaare Dybvad Bek:
»Der er en bekymrende overrepræsentation af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, som vi ikke kan forklare. Førtidspension er den højeste ydelse, vi har, og tiltænkt nogle af de allersvageste i vores samfund. Derfor skal vi værne om ordningen. Vi kommer til at genåbne visse førtidspensionssager og frakende førtidspension, hvis det viser sig, at nogle ikke er berettiget til den.«

Rapporten tegner dermed et dobbelt billede af arbejdsmarkedet – hvor flere seniorer bliver længere, men hvor der samtidig er grupper, som trækker sig helt ud før tid.

Efterårsrengøring i Kolding: Kommunens veje og stier får en grundig omgang

0

SAMFUND. Bladene falder tungt fra træerne, og det betyder, at Kolding Kommune nu går i gang med den årlige efterårsrengøring af veje og cykelstier. Mandag den 10. november ruller de første fejemaskiner ud for at fjerne grus, blade, grene og andet affald, der har samlet sig gennem sæsonen. I løbet af de kommende uger bliver flere hundrede tons materiale samlet sammen og kørt væk.

Formålet er ikke kun at holde byen pæn. Fejningen spiller også en vigtig rolle i forhold til at forebygge oversvømmelser og sikre, at vandet kan løbe frit i kloakker og regnvandsriste.

»Vi lever i en tid med stigende regnmængder og voldsomt vejr. Når vi rengør vores vejnet, så undgår vi, at blade, henkastet affald, sand, etc. stopper regnvandsristene til, så vandet ikke kan løbe bort. Derfor venter vi så vidt muligt med efterårsrengøringen, til en god del af bladene er faldet af træerne,« forklarer entrepriseleder Anders Krog fra Kolding Kommune.

Fejningen har også andre fordele. Når vejene holdes rene, bliver det nemmere at reparere huller i asfalten, og ukrudt får sværere ved at slå rod i belægningen.

Omkring 12 medarbejdere står klar til indsatsen, fordelt på to grupper, som arbejder sig gennem kommunen i et slags ”tog”. Her kører 2-3 traktorer med koste forrest, efterfulgt af store feje- og sugemaskiner. De fylder en del i trafikken, og derfor opfordrer kommunen til at vise hensyn.

»Det ville også være rigtigt dejligt, hvis bilisterne så vidt muligt parkerer på egen grund i stedet for langs vejen, når vi kommer forbi med vores fejemaskiner. På den måde kan vi komme helt ind til kantstenen og gøre ordentlig rent,« siger Anders Krog.

Mens kommunen tager sig af de offentlige veje og cykelstier, har grundejere ansvaret for deres egne områder.

»Som grundejer har man ansvaret for at renholde fortovet ud for egen grund. Ansvaret for private veje og private fællesveje er placeret hos grundejerne, der ofte vil være organiseret i en grundejerforening eller et vejlaug. Den allervigtigste opgave, når man gør rent, er at holde rendestensristene rene, så vandet kan løbe bort,« påpeger Anders Krog.

Kolding Kommune gennemfører vej- og stifejning to gange om året – forår og efterår. Derudover bliver særligt udsatte steder fejet løbende, når behovet opstår.

Venstre, DF og Danmarksdemokraterne: Robotstøvsugeren skal ud af hjemmeplejen – de ældre skal have valget tilbage

0

Kolding Kommunes ældre skal selv bestemme, om det skal være en robot eller en hjemmehjælper, der tager sig af støvsugningen. Det mener Venstre, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne, som nu fremsætter et fælles forslag i byrådet om at give de ældre valgfriheden tilbage – og mulighed for at få pengene retur for deres robotstøvsuger.

Forslaget kommer i kølvandet på de tre partiers fælles opråb om at sikre de ældre retten til menneskelig hjælp i hjemmeplejen. Med den nye ældrelov, der understreger borgernes frie valg, mener partierne, at teknologiske løsninger som robotstøvsugere kun må bruges, hvis borgeren selv ønsker det – og ikke som en fast standard.

»Vi har sagt det før, og vi gentager det nu med et konkret initiativ. Det frie valg skal være fundamentet i vores ældrepleje. Hvis en borger har købt en robotstøvsuger, men nu ønsker menneskelig hjælp, skal kommunen tage ansvar og tilbyde at købe robotten tilbage. Det handler om respekt og værdighed – og om at følge intentionerne i den nye ældrelov,« siger Jakob Ville, borgmesterkandidat for Venstre.

Hos Dansk Folkeparti bakker man fuldt op om initiativet.
»De ældre skal ikke tvinges til at have en robotstøvsuger. De skal igen have mulighed for at få hjemmehjælp, og de der allerede har købt en robotstøvsuger, skal af Kolding Kommune have tilbud om, at vi køber den af dem. Værdighed og frit valg hænger nøje sammen, og det er jeg meget glad for, at vi tre partier nu kan enes om,« siger Søren Rasmussen, spidskandidat for Dansk Folkeparti.

Også Danmarksdemokraterne ser forslaget som et nødvendigt skridt mod en mere menneskelig ældrepleje.
»Vi skal styrke den menneskelige omsorg – ikke erstatte den. Med dette forslag sender vi et klart signal: Teknologi må aldrig stå i vejen for nærvær og kvalitet i hjemmeplejen. Tilbagekøbet er en naturlig konsekvens af den nye lovgivning og vores fælles værdier,« siger Lars Rosenberg Grodt-Andersen, spidskandidat for Danmarksdemokraterne.

De tre partier foreslår konkret,

  • at Kolding Kommune igen gør det muligt at blive visiteret til støvsugning udført af hjemmeplejen,
  • og at robotstøvsugere kun bruges, hvis borgeren aktivt vælger det.

Samtidig ønsker partierne, at kommunen tilbyder at købe robotstøvsugere tilbage fra de ældre, der ønsker at vende tilbage til menneskelig hjælp – som et led i at sikre, at den nye ældrelov også efterleves i praksis.

DIF: Foreninger straffes for succes – lokale tilskud halter efter medlemsvækst

0

SPORT. Mange idrætsforeninger landet over oplever, at deres økonomi ikke følger med, selvom de får flere børn og unge med i fællesskabet. En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (VIFO) viser nemlig, at de kommunale tilskud til foreningernes medlemmer svinger voldsomt – fra blot 65 kroner pr. medlem i nogle kommuner til over 1.300 kroner i andre.

Ifølge Danmarks Idrætsforbund (DIF) betyder de store forskelle, at mange foreninger i praksis bliver straffet for at vokse. I flere kommuner er tilskuddet nemlig fastsat som en samlet ramme, der ikke stiger, selvom der kommer flere medlemmer. Dermed falder det reelle tilskud pr. medlem, jo flere der melder sig ind.

»Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og sundheden. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,« siger Frans Hammer, næstformand i DIF.

Gennemsnitligt ligger tilskuddet på 311 kroner pr. medlem – men justeret for inflation er det faldet med næsten 50 kroner siden 2018.

Frederiksberg viser en ny vej
Et af de steder, hvor man forsøger at vende udviklingen, er på Frederiksberg. Her indfører kommunen fra 2026 en ny model, der ikke bare følger befolkningstilvæksten, men ligefrem belønner foreninger, som får flere børn og unge i gang, end tallene for befolkningsvækst tilsiger.

»På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at dyrke idræt. Idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at foreningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden,« siger borgmester Michael Vindfeldt.

Hos Frederiksberg Idræt, der repræsenterer byens idrætsliv, er der stor tilfredshed med beslutningen.
»Vi har set en flot medlemsfremgang de seneste år, men udviklingen har samtidig udhulet aktivitetstilskuddet. Derfor er det positivt, at der nu bliver skabt et ekstra incitament til at fortsætte arbejdet,« siger Søren Burchall, direktør i Frederiksberg Idræt.

DIF efterlyser politisk handling i hele landet
DIF roser Frederiksberg-modellen og opfordrer landets øvrige kommuner til at følge trop.

»Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt med i de aktive fællesskaber. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling – og helst belønne dem, der skaber mere aktivitet, end man kunne forvente,« siger Frans Hammer.

Danmarks Idrætsforbund anbefaler derfor kommunerne at ændre deres tilskudsmodeller, så de ikke straffer foreningslivet økonomisk for at gøre det godt.

Undersøgelsen fra VIFO viser samtidig, at tilskuddene generelt ikke er fulgt med udviklingen de seneste fem år. Mens mange kommuner taler om at få flere borgere til at dyrke motion, halter støtten til foreningslivet bagud – og det risikerer, advarer DIF, at bremse den frivillige indsats, der hvert år får hundredtusinder af danskere ud at røre sig.

Fredericia-politiker bliver regionernes talsmand i Bruxelles

0
Pernelle Jensen, regionsrådsmedlem og byrådsmedlem, er udpeget som de danske regioners internationale talsmand i Det Europæiske Regionsudvalg i Bruxelles. Det betyder omkring 30 rejsedage...

Politiet opfordrer strandgæster til at vise hensyn i varmen

0
KRIMI. Det varme vejr trækker mange mennesker mod strandene, og det kan mærkes hos Sydøstjyllands Politi. Ifølge politiet har der i varmen været flere anmeldelser...

Bil bremsede op på motorvejen: Bagvedkørende nåede ikke at reagere

0
KRIMI. Fredag aften opstod der trafikale udfordringer på Sønderjyske Motorvej, efter at to biler kørte sammen. Det oplyser vagtchef Jesper Knudsen fra Sydøstjyllands Politi. Uheldet skete...

Politiet fortsatte indsats mod mobilkørsel: Seks nye bilister sigtet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi fortsatte torsdag indsatsen mod bilister, der bruger håndholdt mobiltelefon under kørslen. Dagen før havde politiet på cirka to en halv time sigtet...

Indbrudstyv kom ind gennem åbent vindue: Politiet advarer i varmen

0
KRIMI. En villa på Vesterengen i Viuf havde natten til torsdag indbrud, efter at en gerningsperson kom ind gennem et åbent vindue. Det oplyser Arno...

Dansk VM-håb hænger i en tynd tråd på Lillebælt

0
SPORT. Klokken nærmede sig halv otte onsdag aften, før de sidste både gled ind mod Middelfart Marina. Næsten ti timer havde de unge sejlere...