En ny rapport fra VIVE evaluerer den familieretlige reform fra 2019, som havde til formål at skabe et mere sammenhængende system, der i højere grad inddrager børns perspektiv og hjælper forældre i konflikt til bedre samarbejde. Evalueringen viser, at reformen har opnået væsentlige fremskridt, men også at flere udfordringer stadig skal løses.
En af de vigtigste konklusioner i rapporten er, at reformen har styrket inddragelsen af børn. Der er sket en stigning i antallet af børnesamtaler i Familieretshuset, og flere oplysninger indhentes nu fra barnets skole, daginstitution eller kommune. Mange børn oplever, at samtalerne er relevante, og at de bliver lyttet til.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtrykker tilfredshed med denne udvikling:
– Vi er blevet bedre til at beskytte de børn, som uden skyld står midt i forældrenes konflikt. Barnet og barnets ønsker fylder mere i dag – det er jeg rigtig glad for.
Sagsbehandling stadig udfordret
På trods af fremskridt er der fortsat udfordringer i samarbejdet mellem Familieretshuset, familieretterne og kommunerne. Mange forældre oplever en manglende sammenhæng i sagsbehandlingen, hvilket kan forværre konflikterne i stedet for at løse dem.
Desuden viser evalueringen, at bopælsforældre er betydeligt mere tilfredse med sagsbehandlingen end samværsforældre, og at reformen endnu ikke har reduceret konfliktniveauet mellem forældrene.
Sociale problemer kræver tværgående indsats
Evalueringen peger også på, at mange familier har komplekse sociale udfordringer, som ikke kan løses alene gennem det familieretlige system. Ministeren anerkender problemet:
– Flere familier er i overvejende grad udsatte – også mere, end vi på forhånd havde regnet med. Derfor er samarbejde på tværs af sektorer særligt vigtigt. Jeg vil nu dykke ned i evalueringen og overveje, hvad vi politisk kan gøre for at forbedre blandt andet den del.
Hvad viser rapporten ellers?
• Strukturelle forbedringer: Familieretshusets medarbejdere har nu bedre børnesagkyndige kompetencer, som styrker behandlingen af sagerne.
• Ingen større ændring i samarbejde mellem forældre: Konfliktniveauet mellem ikke-samboende forældre er fortsat højt, og mange forældre oplever ikke, at reformen har forbedret deres samarbejde.
• Behov for bedre koordination: Forældre peger på, at manglende samarbejde mellem Familieretshuset og kommunerne ofte gør det sværere at finde løsninger.
Rapporten fremhæver, at reformens langsigtede succes kræver fortsat fokus på samarbejde mellem sektorer og en styrket indsats for at hjælpe de mest udsatte familier. Med en evaluering, der både viser fremskridt og udfordringer, lægger ministeren op til, at der kan komme nye politiske initiativer på området.
Rapporten er finansieret af Social- og Boligministeriet og vil danne grundlag for den videre politiske indsats på det familieretlige område.
