Den geopolitiske situation gør EU-valget endnu vigtigere

Med bare få uger til, at EU’s borgere skal i stemmeboksen den 6.-9. juni, viser en ny Eurobarometermåling en stigende tendens, når det gælder flere vigtige valgindikatorer. Undersøgelsen er den sidste inden valget.

Interessen for valget og viden om, hvornår det finder sted, samt tilbøjelighed til at stemme, er alle i stigning sammenlignet med den seneste måling i efteråret 2023. Stigningerne er endnu mere påfaldende sammenlignet med målingen fra foråret 2019 (tre måneder før det seneste EU-valg).

60 procent af de adspurgte EU-borgere svarer nu, at de er interesserede i valget i juni (+3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023 og +11 procentpoint sammenlignet med februar/marts 2019). Det samme fortæller 63 procent af danskerne.

71 procent af EU-borgerne fortæller, at de sandsynligvis vil stemme (mellem 7 og 10 på en skala fra 1-10), hvilket er tre procentpoint flere sammenlignet med efteråret 2023 og 10 procentpoint flere sammenlignet med februar/marts 2019. Her ligger det danske resultat på 87 procent. Resultaterne indikerer, at EU’s indbyggere er meget opmærksomme på vigtigheden af det kommende valg i dagens internationale situation, og otte ud af 10 (81%) af de adspurgte er da også enige i, at situationen gør det at stemme endnu vigtigere. Store flertal i alle medlemslande er enige i det udsagn, og i Danmark ligger tallet på 93 procent.

Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, har følgende kommentar til undersøgelsens resultater:

– Europæerne er klar over, at der er meget på spil ved stemmeurnerne, og at det gør det endnu vigtigere at stemme i den nuværende geopolitiske situation. Jeg opfordrer vores borgere til at stemme til det kommende EU-valg, til at styrke det europæiske demokrati og til at forme Europas fremtid.

Mens denne mandatperiode lakker mod enden, svarer 81 procent af de adspurgte EU-borgere, at de har en positiv eller neutral opfattelse af Europa-Parlamentet (i DK 92%, hvilket er det højeste i EU), og kun 18% har en negativ holdning til det (i DK 6%, hvilket er det laveste i EU). Derudover ønsker et flertal i EU (56%), at Europa-Parlamentet spiller en mere betydningsfuld rolle (i DK 34%), mens kun 28% procent ønsker det modsatte (i DK 26%), og 10% ønsker, at det beholder sin nuværende position (i DK 33%).

Roberta Metsola tilføjer:

– Parlamentet og den Europæiske Union har leveret som aldrig før i de seneste år. Vi har arbejdet under helt særlige og udfordrende omstændigheder, men det har kun gjort os stærkere og mere forenede end før. Parlamentet har været og vil fortsætte med at være borgernes stemme og direkte talerør i EU.

De europæiske borgere ser gerne, at bekæmpelse af fattigdom og social udelukkelse (33% i EU) samt offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% i EU) bliver de vigtigste emner, der skal diskuteres under valgkampen. Støtte til økonomien og skabelsen af nye jobs samt EU-forsvar og -sikkerhed lander begge på en tredjeplads på europæisk plan (31% i EU). For danskerne ligger EU’s forsvar og sikkerhed på en førsteplads (56%), mens økonomiske bekymringer fylder mindre. Indsatsen mod klimaforandringerne (50%) og Europas fremtid (40%) kommer ind på en anden- og tredjeplads over de emner, som danskerne først og fremmest mener bør diskuteres under den kommende valgkamp.

EU’s borgere synes i stigende grad, at EU’s forsvar og sikkerhed er vigtigt. Det skal særligt ses i lyset af Ruslands storskalainvasion af Ukraine. Det bliver nu nævnt som et af de emner, der ifølge borgerne først og fremmest bør diskuteres under valgkampen med de højeste tilkendegivelser i Danmark (56%), Finland (55%) og Litauen (53%).

Når EU’s borgere ser fremad, er det med forsvar og sikkerhed (37% i EU, 50% i DK) som de vigtigste emner, EU bør fokusere på for at styrke sin position i verden fremover. Det efterfølges af energispørgsmål og fødevaresikkerhed/landbrug (begge 30% i EU, hhv. 32 og 13% i DK). Hvor fire ud af 10 borgere svarer, at EU’s rolle i verden er blevet vigtigere i løbet af de seneste år (seks ud af 10 i DK), mener 35%, at den ikke har ændret sig (27% i DK), og 22% oplever, at den er blevet mindre betydningsfuld (10% i DK). På nationalt niveau svarer relative flertal i 15 lande, at EU’s rolle er blevet mere vigtig gennem årene, som eksempelvis 67% i Sverige, 63% i Portugal og 60% i Danmark. Derimod er slovenske og tjekkiske borgere mere tilbøjelige til at svare, at EU’s rolle er blevet mindre vigtig (henholdsvis 32% og 30%).

Knap tre fjerdedele af borgerne (73%, +3 procentpoint sammenlignet med efteråret 2023) mener, at EU’s indsatser har indflydelse på deres dagligdag (77% i DK), hvoraf en femtedel (20% i EU, 22% i DK) svarer, at de ’i høj grad’ har indflydelse. Derudover er et stort flertal af europæerne enige i, at deres land, alt i alt, har gavn af EU-medlemskabet (71% i EU, 89% i DK). Det ligner generelt resultaterne fra målingen i efteråret 2023, som fortsat viser høje niveauer på tværs af hele EU.

De samlede resultater kan findes her.

Baggrund

Europa-Parlamentets Eurobarometermåling for foråret 2024 er blevet foretaget af analysebureauet Verian (tidl. Kantar) fra den 7. februar til den 3. marts i alle 27 EU-medlemslande. Rundspørgen blev gennemført ansigt-til-ansigt med computerassisterede videointerviews (CAVI) brugt som supplement i Tjekkiet, Danmark, Finland og Malta. Der blev gennemført 26.411 interviews i alt (1.003 i DK). EU-resultaterne er vægtede i forhold til befolkningsstørrelsen i det enkelte land.

• Mere end otte ud af 10 europæere (81%) mener, at den geopolitiske situation gør det endnu vigtigere at stemme. Tallet er 93% for danskerne.
• Seks ud af 10 borgere (60%) interesserer sig for det kommende EU-valg, som foregår på tværs af EU mellem den 6.-9. juni, hvilket er 11 procentpoint mere sammenlignet med samme tidspunkt før det forrige valg i maj 2019. For Danmark er tallet 63%.
• 73% af borgerne svarer, at EU-tiltag har indflydelse på deres hverdag. Det samme mener 77% af danskerne.
• EU-forsvar og -sikkerhed er tiltagende vigtige emner at sætte fokus på.
• Kampen mod fattighed og social udelukkelse (33% for EU, 25% for DK) lige så vel som offentlig sygesikring/sundhedsvæsen (32% for EU, 13% for DK) er nogle af de emner, der er højest på vælgernes dagsorden på europæisk plan.