DØGNRAPPORT. Natten til lørdag måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld midt i Vamdrup, hvor en ung mand endte med at ramme en parkeret bil.

Uheldet blev anmeldt klokken 01.23 og fandt sted på Søndergade. Her havde en 21-årig mand mistet kontrollen over sin personbil og påkørt en parkeret bil langs vejen.

»Der er tale om et færdselsuheld, hvor en personbil har påkørt en parkeret bil. Det er heldigvis sket uden personskade,« fortæller vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi.

Selvom sammenstødet kunne have fået værre konsekvenser, slap føren uskadt.

Vinden løjede af

Natten bød også på kraftige vindstød og regn over Sydøstjylland, men politiet melder om en forholdsvis rolig situation trods vejret.

»Det er stilnet en del af, og regnen er også aftaget. Vi har ikke haft nogle alvorlige uheld på baggrund af vejret. Der har været meldinger om væltede træer og enkelte, der har påkørt væltede træer, men ikke noget alvorligt,« siger vagtchef Andreas Juul.